15 august 2014

Vi forsætter...

... med at være syge. Det endte jo ud med, at være en omgang tredagesfeber, som Marie Sofie havde fået rodet sig ud i. En mild børnesygdom, som de dog heldigvis kun kan få en gang. Efter feberen kom et vildt udslæt, over hele kroppen. Ikke noget der generede hende, men det så lidt farligt ud. Et par uger er så gået, uden sygdom - men nu er vi ramt igen. Alle tre! Den mindste er snothamrende forkølet og hoster voldsomt om natten, jeg er total sat til i snot, feber, ondt i halsen og hvad der ellers hører med, og Larsen - ja, han går også og skranter. Det er simpelthen så kedeligt at være syg, og endnu værre er det, når vi alle tre er ramt, så jeg håber at det snart er et overstået kapitel - og at der går længe før vi skal igennem noget lignende igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar