Viser opslag med etiketten instagram. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten instagram. Vis alle opslag

19 januar 2014

Følg os på Instagram


Husk du også kan følge mig (-og min lille familie) på instagram - der bliver næsten dagligt lagt glimt op fra hverdagen herhjemme.

Søg på @lisalyspunkt - profilen er privat, det er udelukkende for at undgå spam, ansøg gerne, så lukker jeg dig med glæde ind.

14 december 2013

Anderledes julepynt


Se lige denne fine fyr jeg har købt - faktisk har jeg købt to af de fine E.T-engle til den nette sum af 20 kr. pr. stk. De findes hos Sara - Sara har ButikFlittig ovre i det store København, en butik med alverdens skønne og finurlige sager. Jeg stødte på hende på instagram (@butikflittig) og heldigvis sender hun sine fine sager ud i landet, så også jeg kunne blive ejer af et par jule-E.T.'er. Efterfølgende så jeg, at der også findes nisse- og Rudolf-E.T.'er - skulle da SÅ meget have haft en Rudolf også - nåh, måske en anden god gang.

12 december 2013

Insta-baby


Jeg havde en idé om at den store plade-væg, der er på Marie Sofies værelse, skulle huse instagram-billederne fra hendes første år. For noget tid siden, fik jeg så bestilt den første omgang. 118 billeder er kommet hjem, og det er altså kun fra pigebarnets første 4 måneder + det løse. Jeg er gået i gang med at sætte billederne op, men allerede inden jeg nåede halvvejs, kunne jeg godt se, at det nok ikke helt kommer til at fungere i praksis. På billedet mangler jeg stadig 3½ række, og det er som sagt kun fra de første måneder - der kommer simpelthen ikke til at være plads til billeder fra et helt år! Så jeg er gået i tænkeboks. Enten kunne man fjerne alle dem hvor der er andre end hende på også, eller de fleste af dem hvor hun sover (dem er der nemlig en del af) - en idé kunne også være at vælge 10 billeder fra hver måned, der er nemlig plads til 10 i en række. Det bliver nok det sidste jeg vælger. På den måde kommer de heller ikke til at nå helt ned i babyhøjde, og så er det ikke fristende for hende at sidde og pille dem af væggen, når hun når den alder. Nu skal jeg så bare have valgt en 40 stks. ud af de 118, og have pillet ned og sat op igen.

04 december 2013

Vi fjoller!


I disse instagram-tider, husker du så at følge med hos os? Vi fjoller dagligt og baby-spammer også indimellem på @lillelisalyspunkt - profilen er privat, men det er kun for at undgå spammere, ansøg gerne, så lukker jeg dig ind.

23 marts 2013

Just one of those pregnant days.

To smadrede glas og en juice der skulle mobbe mig yderligere senere...

Jeg har smidt mig i sofaen, med salte chips, juice, det nye Woman (hvor en fra min efterskole er model i) og Teen Mom Weekend Break på MTV - ja, ja, skal jeg se ligegyldig reality tv, kan det vidst ikke blive bedre end Teen Mom.
- og hvorfor ligger jeg så her. Tjah. Fordi jeg er gravid - og fordi visse gener har valgt at vise sit grimme ansigt igen. De seneste dage har bækkenet været alt andet end min ven. Især skambenet gør nas, virkelig nas, en inderlig og nærmest ulidelig smerte, til trods for jeg intet har lavet for at det skulle skabe sig. Tværtimod. Det er kun lige akkurat til at holde ud om dagen, men om aftenen når jeg er gået i seng, og især hen over hele natten, der er det et helvede uden lige. Maven, eller nærmere livmoderen er også godt i gang med at udvide i disse dage, det kan også mærkes, skulle jeg hilse at sige.
I aftes og hele dagen i dag, har kvalmen også indtaget min krop igen. Knock on wood - håber kun det er for nogle dage, ville slet ikke kunne overskue hvis det skal være en del af hverdagen igen, som det var i starten. Så i kan godt høre at jeg synes at det hele er liiidt hårdt i de dage her - det hører sig med, men det er ikke det sjoveste. En sjov og hyggelig ting er dog at Baby M er vældig livlig, hver eneste dag og mest om aftenen - og også om natten, hvilket ikke er så praktisk, men det er dejligt at mærke at hun er der. Og kan brokke sig lige så meget som sin mor.
Er i søvnunderskud og kan knap nok holde til at gå fra den ene ende af lejligheden til den anden, når det er rigtig slemt. Af samme grund tager jeg også mest muligt med mig, når jeg først er i køkkenet for at hente noget, for gider og kan ikke gå mere end en gang - hvilket resulterede i at jeg smadrede ikke bare et, men hele to glas på vores køkkengulv, og selvfølgelig uafhængigt af hinanden, så jeg havde lige fået sat støvsugeren på plads efter første omgang. Nu står den altså stadig i køkkenet, tænk nu hvis jeg skulle gå hen og smadre flere ting. Endnu en ting jeg jo egentligt ikke må, det med at støvsuge. Så to gange inden for en halv time, det er hårdt. Da jeg endelig fik plantet mig i sofaen, ville jeg åbne juicen, men den ville ikke åbnes, for et ryk og så sad jeg med den der plastik-dims på fingeren, UDEN juicen var åben. Arghmen hvad giver i mig?
Nu er jeg plantet godt i sofaen, med alt inden for rækkevidde - og nu gider jeg ikke mere i dag. Har da fået vasket lidt tøj OG været oppe og handle lidt kvalmestillende sager ind, så nu må jeg godt holde fri ikke? Jeg skulle gerne være så fit for fight som muligt til i morgen, hvor den står på påsketamtam hos svigerfar. Jeg skal alene af sted, da Larsen skal arbejde og efterfølgende skal de holde deres længe ventede julefrokost på arbejdet, så ham ser jeg nok ikke før sent i morgen aften.


 Husk du kan følge mig på instagram, ansøg på @lillelisalyspunkt - og jeg tilføjer dig gerne.

16 januar 2013

Instagram'a'lam


Hvis du synes at der er lidt langt mellem indlæggene her på bloggen, så husk at du også kan følge mig på Instagram. Find mig på @lillelisalyspunkt, ansøg om at følge mig, og jeg skal glædeligt lukke dig ind i mit instagram-univers

23 oktober 2012

Insta-SPAM

Spam mig her, og spam mig der - sådan er det desværre bare når man florerer i de offentlige rum. Spam har været grunden til at jeg har set mig nødsaget til at lukke min instagram-profil, da jeg ikke kunne komme af med spammerne, når de allerede var begyndt at følge mig. Så lillelisasunivers på instagram er et afsluttet kapitel. Jeg lader mig ikke slå ud af den grund, derfor har jeg oprettet en ny profil, dog er den gjort privat og kræver godkendelse af mig, før nogle kan følge mig. Men lad det ikke holde jer tilbage - ønsker i at følge mig på instagram, så er mit nye brugernavn derinde lillelisalyspunkt


01 september 2012

FÅÅÅRK

HMF! Den der lur jeg liiige ville tage inden jeg havde tænkt mig at cykle op og høre de skønne gutter, ja den tog overhånd, og jeg vågnede lige som de gik af scenen. Tsk!

20 juli 2012

Busted on a Friday night!


BUSTED! Jeg kan vidst ikke komme uden om, at billederne er taget med Instagram - jeg har oprettet mig, og bruger bl.a fredag aften på at lege lidt med det.
Er du på Instagram og har lyst til at følge mig, så hedder jeg (sjovt nok) lillelisasunivers.

Fredag aften bliver også brugt på at spise god hjemmelavet mad. Pasta Carbonara og lækker tærte med bær. Opskriften har jeg fundet inde på den altid hyggelige blog hos Emily Salomon. Jeg har haft denne tærte i tankerne, lige siden hun lavede et indlæg om den - i aften skulle det være - og den er SUPER nem!
Udover at spise god mad, så glor jeg rigtig mange gange på min tatovering, som er virkelig grim - altså, som i VIRKELIG grim! Grunden? Den skaller, hvilket er ganske normalt - det er bare ikke særlig kønt!
Nu vil jeg lægge mig i armene på Larsen, og nyde resten af fredagen. 

Hvad byder jeres fredag på, søde læsere?

To instagram or not to instagram...

...THAT is the question!


Én ting er sikkert - hvis jeg ryger med på bølgen, så vil jeg gøre mit ypperste for at instagram er instagram og bloggen er bloggen. Har desværre været ude for at en del af de blogs jeg læser tit og ofte, er blevet til blogs der ikke rigtig blogger mere, men nærmere opdaterer os læsere med "my week in instagram" - og det synes jeg personligt er røvhamrende kedeligt. Et er at bruge rammerne fra instagrams, i de billeder man viser på bloggen. Men ligefrem kun at opdatere sin blog én gang ugentligt, og at det så kun er med billeder fra instagram... ikke lige min smag. Så kan de jo lige så godt bede folk om at følge dem på instagram. Nåh, men er der nogle af jer der kan anbefale brugen af instagram - eller er det en bølge som man ikke skal hoppe med på?