Pigebarnet og dyrene

Da jeg blev gravid, var der rigtig mange der spurgte ind til om vi så skulle af med dyrene, lidt som om at det var 'normalen'. Rigtig mange gange lød svaret: "Nej, det har vi ikke tænkt os". Nogle kunne så godt finde på at kigge lidt skævt på mig, når svaret kom. De synes måske ikke umiddelbart at de 'farlige' rovdyr med en temmelig speciel odeur, passede særlig godt sammen med en lille baby. Det kunne der måske være noget om, men nu havde vi jo ikke tænkt os at lukke de to drenge og baby inde i et rum sammen og så kunne de passe sig selv. Da jeg jo er allergisk over for rigtig mange ting, var og er muligheden for at Marie Sofie kunne få allergi der jo også, og i den forbindelse havde vi dyrene oppe at vende. Hvor ked af det jeg end ville blive over det, så skulle vi af med dyrene, hvis det viste sig at hun ikke kunne tåle dem, det var aftalen. Hun har dog ikke vist nogle tegn på noget som helst, så vi håber det forbliver sådan og at hun på det punkt udelukkende har sin fars gode gener.

Marie Sofie er nået den alder nu, hvor drengene med sikkerhed, er noget af det sjoveste der findes. Vi har efterhånden et lille aftenritual der hedder sig, at når vi har spist aftensmad, så går jeg ind og lukker drengene ud, og giver dem lidt godbidder på gulvet i stuen. Så kan vi sidde ved spisebordet og se dem spise og trisse rundt og gemme godbidderne. Marie Sofie har en fest, når hun kan sidde i sin stol og kigge ned på dem. Andre gange, så sætter vi os ned på gulvet til dem og ser på dem i babyhøjde. Hun er sammen med dem hver eneste dag (under opsyn selvfølgelig), nogle dage længere tid end andre, der er jo også grænser for hvor meget opmærksomhed drengene gider at have. Vi nusser med dem, taler til dem, og leger med dem. Aslan er efterhånden en gammel dreng, så det er ikke meget han gider lege, faktisk gider han slet ikke, men putte, dét vil han. Alfie derimod, han elsker at lege, og han hopper rundt og tér sig tosset - til STOR fornøjelse for pigebarnet der sidder og skraldgriner, når han hopper rundt på gulvet. Det er så hyggeligt at se hvor utrolig opmærksom hun er på dem, hun kan sidde helt spændt og kigge søgende rundt, når hun kan høre at de render op og ned i buret (som står i soveværelset) - og så kommer den med sikkerhed, "grraa"-lyden, som vidst er Marie Sofie-ordet for "drengene". 

Vi elsker vores drenge - og Marie Sofie, ja, hun er også ret pjattet med dem. ♥ 

I denne fastelavns-tid...

Dagplejeplads og lidt om fremtiden.

Ét er at barnet vokser og at man kan se det vokse og følge med i udviklingen herhjemme. Men når der pludselig, som i fredags, ligger et brev i postkassen til os, om at der er en dagplejeplads til Marie Sofie pr. 16. maj - ja, så synes jeg pludselig det går stærkt! I morgen skal jeg have ringet ind til kommunen og have oplyst hvilken dagpleje det er, og så skal vi forhåbentligt have aftalt et besøg i den nærmeste fremtid. Jeg er spændt! Og nervøs. Man håber vel altid at man finder det bedste sted, der overhovedet findes, når man skal til at aflevere sit aller dyrebareste hos en fremmed i flere timer om dagen - i ved, når hverdagen starter igen. Det bliver virkelig spændende og jeg håber håber håber at vedkommende kan tilbyde noget godt for vores barn.

Med hensyn til hverdagen, så ved jeg ærligt talt ikke helt hvad den skal byde på. Jeg er jo egentligt uden job, og selvom jeg nok godt kunne vende tilbage som afløser et eller andet sted, så er det måske ikke det mest optimale, for vores lille familie, rent økonomisk - jeg ville jo aldrig kunne tage alt hvad der kom af vagter, som jeg gjorde førhen. Det ville nok ende med kun at blive dagvagter og måske en aften/nat i ny og næ, hvis Larsen havde fri. Næh, så den hedder "at finde en fast dagvagt-stilling" - ELLER, som jeg også går og tænker meget over for tiden, noget helt nyt!

Når min barsel slutter her til sommer, så har jeg ikke været på arbejdsmarkedet i 1½ års tid, og det skulle måske være springet til noget nyt. Men hvad det lige skulle være, det er jeg ikke helt inde på endnu. Jeg leger med tanken om veterinærsygeplejerske, dyrepasser eller noget receptionist/sekretær-noget, måske endda noget med butik. Skal det være nogle af de sidstnævnte, så er jeg nok ude i at skulle i gang med nogle forskellige fag inden det kan lade sig gøre, da jeg ikke har nogen gymnasial uddannelse. Men alt det er jo noget jeg skal have sat mig ned og sat mig ind i, en dag i den nærmeste fremtid.
Samtidig med at jeg har blod på tanden over at sidde og undersøge og finde ud af hvad jeg kan blive 'når jeg bliver stor' - så sidder jeg også med følelsen af om det nu også er noget jeg kan. Jeg har altid kun arbejdet i plejen, som social- og sundhedshjælper. Jo, jeg har da haft et par afstikkere som personlig hjælper for folk, men det er jo stadig samme gren. En tanke der bliver ved med at hjemsøge mig er, at det er det eneste jeg kan. Hvilket jo overhovedet ikke er sandt, som op til flere også har påpeget, når jeg har nævnt det. Men alligevel, så spøger den. Det er endnu en ting jeg er spændt på, hvad hverdagen efter barsel vil byde på. Indtil jeg finder ud af det, vil jeg bare nyde vores skønne barn og hendes skøre påfund. Babyer og deres udvikling er da noget af det mest underholdende der findes. ♥

Men så sagde vi bare....

.... at det blev lige så varm og skøn en sommer i år, som sidste år, så vores lille nougatbaby (ja, ja - det er nu også blevet et af hendes kaldenavne, og det kommer ikke fra os, men det er da faktisk meget sødt) kommer til at bruge denne kjole jeg købte den anden dag.

 Kjolen er købt i Føtex til 80,-

Åh jah! Jeg er i et enkelt tilfælde, okay, måske faktisk i flere tilfælde, blevet den der 'type'! Den der type, der køber tøj til sit barn, til langt ud i fremtiden. Okay, ved ikke om der findes sådanne 'typer' eller om det er overhovedet ér en type, men det lød meget godt ikke? Eller... Nåh, men nogle ting er simpelthen for søde til at jeg kan lade dem hænge på stativet - og nu er det ikke fordi jeg køber hele garderober i større størrelser hjem ad gangen, men en enkelt ting i ny og næ kan der godt ske, kommer med hjem.
Kjolen her er simpelthen så sød, den bliver desværre ikke gengivet helt rigtigt i farven, på billedet. Men at købe den til hende, til brug nu, ville bare være dumt, for hun ville ikke komme i den, uden hun skulle pakkes ind i alt muligt andet også - så jeg valgte at købe den med hjem i en størrelse, der forhåbentligt passer hende, når hun er lige knap 1 år.

Kan i lige se det for jer? Vores lille nougatbaby i den farve der, en rigtig lækker sommerbaby, der sidder i det grønne græs med bare tæer og nyder det varme vejr. Jeg kan i hvert fald! Kom sol, kom varme, kom sommer - men ikke for hurtigt, for så betyder det bare at vores skønne barn nærmer sig sit første år - og det behøver ikke gå alt for stærkt. ♥

Bubble-fun!

Er i godt klar over hvor svært det er at puste sæbebobler og tage nogle nogenlunde billeder, samtidig? Nårh jah, og også lige fange barnets opmærksomhed. Det er ikke det letteste, men jeg synes nu jeg fik nogle meget gode skud indimellem. Her er et par af dem. ♥

Tænderne er kommet....

... og de er sylespidse, skal jeg hilse at sige!

16 dage, det var hvad der gik fra den første tand viste sig, til den næste dukkede op. Det var næsten samme omgang som ved første tand, dog 'en tand' (hø hø - argh okay!) voldsommere for både Marie Sofie og os. To nætter hvor hun skreg som en stukket gris, fordi hun havde tabt sutten. To nætter hvor hun var dybt ulykkelig mindst én gang i timen, og ikke kunne trøstes. Hun lå bare og skreg og kiggede op på os, når vi kom ind til hende. Vi måtte ikke nusse hende, lægge hånden på brystet eller noget som helst. Jeg tror faktisk slet ikke at hun har været vågen. Det eneste der kunne få hende til at falde til ro, var ved at jeg tog hende op til mig og sad helt tæt med hende. To nætter på den måde, kan tage pippet fra selv den bedste - det gjorde i hvert fald noget ved mig. Træt med træt på, var hvad jeg var i de dage. Jeg kunne ikke engang overskue at skulle sove, for hun ville alligevel nok vågne, når jeg lagde mig. Larsen havde heldigvis fri i de dage hvor natteroderiet stod på, så man kan da sige hun har timet det godt. Om dagen var der ikke det vilde at mærke på hende, lidt træt efter nætterne, og måske lidt pylret, men ikke noget voldsomt. Af samme grund var jeg ikke helt sikker på, om jeg skulle tro på at det var endnu en tand der var på vej, for det var jo ikke lige som sidst. Denne gang var meget værre, og jeg forestillede mig ret hurtigt, at vi skulle til at have et barn der fik forskellige 'flip' om natten og ikke kunne være i sin egen krop på grund af uro. Jeg så for mig at vi skulle have hende sovende inde hos os igen, og mange år frem, og at vi hver eneste nat skulle vågne flere gange i timen, for at trøste og forsikre om at alting var som det skulle være. Ja, ja, der er næsten ikke de scenarier, jeg ikke gennemgik oppe i mit hoved. Larsen holdt dog på, at det var en tand. Og jeg må indrømme at der lød et lettelsens suk fra min side, da jeg onsdag morgen, efter en, faktisk, nogenlunde nat, kunne mærke et par spidse takker i munden på hende. Efterfulgt af et HURRA - for så havde Larsen ret, det var bare en tand. Det er utroligt hvor hurtig man er til at forestille sig forskellige ting, lige så snart der er noget der afviger fra ens 'normale'. Hurra for tand nr. 2. ♥

Lige ved og næsten - og dog.

Hun har fat i den lange ende, dog mangler hun lige at knække koden til hvordan man så får noget ud af koppen - men mon ikke hun en eller anden dag lige pludselig får luret, at hun skal læne hovedet tilbage. ♥

Så fik vi det på plads

Færdiglavet babymad på glas, er bare ingen succes! I hvert fald ikke hos babyen her i hjemmet. Vi fik for noget tid siden foræret lidt forskelligt babymad på glas, og har prøvet at servere det for Marie Sofie. Hun har smagt på det og har måske også taget en 1-2-3 skefulde mere end hun egentligt selv havde lyst til, bare for vores skyld, men hun kunne simpelthen ikke få det ned - hun gjorde ellers et godt forsøg.
Den anden aften var det så lasagne på glas vi prøvede, hun tog som vanligt de skefulde vi tilbød, men til sidst blev det for meget og hun endte faktisk med at kaste det hele op igen, af to omgange. Stakkels lille pige.

Jeg prøvesmager altid det jeg serverer for hende, og ingen undtagelse her, selv Larsen smagte på denne 'lasagne' - og vi var enige. Det smagte af... absolut ingenting. Og det siger jeg ikke fordi jeg er voksen og er vant til at alting smager af et eller andet. Det var ikke bare fordi der lige manglede lidt krydderi eller andet, nej, det smagte virkelig af ingenting. Tror pokker pigebarnet ikke synes om det, at få sådan noget mærkeligt noget i munden, der bare fylder munden med ingenting - ingen smagseksplosion eller lignende. Ingenting. Jeg er godt klar over at det selvfølgelig ikke skal være en eksplosion af smage, der er i sådan noget babymad, men lidt skal der da være - hvordan lærer de ellers de forskellige smage at kende? Jeg kan så tilføje at vi i lørdags prøvede en anden slags 'mad på glas' - og det smagte af nøjagtig det samme som lasagnen, nemlig ingenting.

Larsen og jeg skulle også have lasagne den aften, Larsens egen hjemmelavet, og pigebarnet var vågen da vi spiste. Jeg havde en lille rest på tallerkenen da vi var færdige med at spise, jeg moste lidt af det med en gaffel og lod hende smage - og pip pip, der sad den lille fugleunge og gabte efter mere. Farmandens version var fyldt med smag, og det var noget hun kunne lide. Så konklusionen er vidst, at det der færdiglavet mad på glas, ikke er noget for hende. Det passer os egentligt helt fint. Hun er en pige der skal have masser af smag i maden, og så er det bare i gang med at få lavet en masse gode smagsoplevelser til hende. Godt hun har en farmand der er kok. ♥

Husk lige tandbørsten!

Mandag d. 6. januar, på mormorens 50 års fødselsdag var den der lige pludselig. En lille bitte tand var brudt igennem, og blottede sine spidse kanter. Dagene inden havde pigebarnet været pylret på en hel ny måde, nærmest ulykkelig når hun ikke lige kunne se mig, og ville allerhelst bare sidde helt tæt - jeg tænkte da godt at det var mærkeligt, og tænkte også tanken "hvad er der nu galt med hende" - men set i bakspejlet, så er det jo helt legalt, for der var jo ved at ske ting og sager i gummerne. 2 dage før havde jeg mærket efter om der skulle være noget, intet, ikke engang en ru overflade var at mærke. Så det er gået stærkt. Pludselig var den der bare - nu glæder jeg mig bare til den vokser langt nok ud til at man kan få et ordenligt billede. Vi gjorde selvfølgelig forsøget, men det endte næsten med et rent overgreb på barnet, og så var det heller ikke vigtigere. Pigebarnet har selvfølgelig fået en fin lille tandbørste og er helt med på at den skal ind i munden. Først hjælper mor eller far med at børste den lille tand, og så får hun selv lov at ligge og gumle på den bagefter. ♥

Børnetøj

Kjole + leggins fra Zara // Støvler fra H&M

Da jeg var gravid gjorde jeg mig en masse tanker omkring hvilket tøj jeg ville iklæde mit barn. Et par ting var helt sikkert. Intet tøj med Hello Kitty, Peter Plys og 'den slags' (så længe jeg kan bestemme) - det kan da være sødt, bevares, men det er nok lige en tand for sødt og pussenusse-agtigt til min smag, heldigvis var Larsen enig. Den anden ting var, at jeg simpelthen ikke ville give i dyre domme for tøj bare fordi det havde et eller andet fancy mærke. Intet imod mærkerne, for det meste af det er virkelig fint og i en god kvalitet. Men priserne fra ny, synes jeg kan være voldsomme. Især når børnene er helt små og ikke kan være i tøjet i særlig lang tid. Jeg køber gerne mærketøj til Marie Sofie - men som brugt, og helst så billigt som muligt - og så køber jeg det selvfølgelig kun hvis det er fordi jeg synes om lige præcis det stykke tøj, og ikke bare fordi det har et bestemt mærke. Jeg kigger ofte børnetøj på nettet, OGSÅ alle de dyre mærker, nogle gange er der jo nogle gode procenter, der er værd at tage med sig. Men oftest, så køber jeg altså hendes tøj i Føtex, H&M eller hos Mødrehjælpen.

Mellem jul og nytår havnede jeg inde på Zaras hjemmeside. Jeg vidste godt de havde babytøj, og vidste også godt at priserne på noget af det godt kunne være lidt pebrede, men jeg endte der alligevel, for de havde ligesom så mange andre, udsalg. Jeg fandt en masse søde ting til overkommelige priser. Jeg fandt dog også en masse meget dyrere sager - de kom alle i en ønskemappe og så var det, det. Der var dog et sæt tøj, som jeg ikke kunne få ud af hovedet, et sæt jeg forelskede mig hovedkulds i. Et sæt som jeg bare synes hun måtte eje - og så blev det sådan. Jeg var faktisk i tvivl om jeg synes at det var dyrt og om det kunne 'betale sig' at bestille det hjem. Men pigebarnet er jo blevet større, og bruger efterhånden snart en størrelse der oftest forbindes med 6-9 måneder. Ergo burde hun kunne være i det noget tid. Og jo mere jeg tænker over det, så er 139,- for to stykker tøj jo faktisk ikke dyrt. Sættet er selvfølgelig det fine sæt hun har på, på billederne, og som jeg synes hun ser noget så skøn ud i, hvis jeg selv må sige det.

Nåh, men min bror skulle selv have noget fra samme side, så jeg fik ham til at bestille sættet og en bluse med - og det endte med at jeg ikke skulle betale, for det blev nemlig til en julegave til Marie Sofie. Så TAK til Onkel M. ♥

3. søndag i advent

... og måske en diskret hentydning til mig og mit kamera, fra min kære datter. ♥

Hyggestund

5 måneder

I dag rundede Marie Sofie de 5 måneder - det lyder måske som en kliché, MEN - hvor blev tiden lige af? Det der lille passive spædbarn, som man bare kunne iagttage dag ud og dag ind i sommers, til trods for hun intet 'kunne', er nu en stor og skøn baby, som udvikler sig i en rygende fart - og som kræver mere end at man bare sidder og glor på hende. Hun følger hver en ting man laver, hun er blevet bevidst om at hun har en stemme på både godt og ondt (at udforske sine skingre skrig klokken meget sent om aftenen, er bare ikke lige så sjovt for trætte forældre, som for barnet), hun griner, pludrer og så sent som i dag er hun så småt begyndt at sige b-lyde, i ved, lukke læberne samme som beeeeee (ja, ja, det er skam de, for andre, helt små ting, man går op i når man er blevet forældre), hun kan vinde en stirre-konkurrence, hun kan sidde i en højstol, hun tager fat i alt, legetøj, hænder, tøj, klude - og putter det i munden. Hun har i 3-4 ugers tid, tror jeg det er, sovet på sit eget værelse. Hun slår kolbøtter med sin far og danser med sin mor. Hun elsker musik og er helt væk i videoen til "Roar" med Katy Perry. Og nårh jah, så begyndte hun i fredags, at bruge sut (!).

I går var hun til 5 måneders lægetjek, og klarede de der vaccinationer til UG! Første stik, ingenting - andet stik, som efter sigende skulle svide en del, blev hun ked, men vi snakker ikke engang 3 sekunder, så var hun oppe ved far og glad igen. Målingerne sagde 7,9 kg og 68 cm lang (begynder man mon først at sige høj, når de kan stå og gå?) - ifølge lægen ligger hun over gennemsnittet og han spår hende til at blive en høj pige på de 170 cm, da piger oftest tager højden efter deres fædre. Det er mor her glad for, for der er ikke meget ved at sætte røv for tidligt!
I dag var det så sundhedsplejersken der skulle tage et kig på hende - målinger slap hun for, da det jo blev gjort i går. Også af sundhedsplejersken fik hun en masse ros - og det er da bare for skønt! Der findes da intet bedre end at få ros. Snakken faldt på at Marie Sofie hellere end gerne måtte starte op med grød, nu hvor hun er så interesseret i hvad vi andre putter i munden. Så det gjorde vi, det med grøden, i dag. Hun har smagt forskellige frugt/grønsags-mos den seneste måned, og i går fik hun en kvart banan - men i dag prøvede vi så risgrød. Det var ingen succes her første gang, men vi klør på, for selvom hun ser ud til ikke at kunne lide det, så tror jeg nærmere det er den nye smag og konsistens hun skal vænne sig til.

Min lille baby bliver så stor, så stor - men det er fantastisk at se hvor meget hun udvikler sig for tiden - det kan ikke beskrives med ord hvor stolt jeg er af hende. ♥

Marie Sofie // Mos for første gang

For en lille uges tid siden, fik Marie Sofie lov at smage et par teskefulde grønsags-mos for første gang. Hun havde i noget tid inden, begyndt at vise interesse for når vi spiste, så derfor tænkte vi at nu ville vi prøve - og da vi har fået nogle glas færdiglavet mos foræret, så var det jo dejligt nemt og ligetil. Vi valgte gulerods/kartoffelmos, som må spises fra man er 4 måneder.
Ikke ekstatisk, men heller ikke helt afvisende, til trods for det sidste billede måske siger noget andet. Måske vi snart skulle prøve igen, evt. med noget vælling. ♥

Pssst.... Pip pip!

Psssst.... Hey... Ja, vi er her altså endnu. Marie Sofie, Larsen, kriller-ilderne og jeg. Vi er lige her, på den anden side af skærmen. Det er bare ikke lige til at se, for skærmen har været lukket ned det sidste laaaaange stykke tid. Vi har haft travlt. Jeg skylder indlæg - og jeg skylder en del faktisk, for jeg har meget at fortælle. Bl.a noget med en navneændring, en fest med alt for meget mad, 1000 nye billeder af pigebarnet og hendes første erfaring med mos. Jeg har en plan om at få opdateret bloggen meget snart, som i, inden for de næste par dage - men bær over med mig, hvis jeg ikke lige når det, det der motherhood tager hurtigt al ens tid, især i disse julefrokost-tider, hvor farmanden skal arbejde, arbejde, arbejde. Nåh, men bare lige et meget kort pip, jeg håber i vil stay tuned, folks. ♥

Den første skramme!

Lørdag aften, vel hjemme efter en dejlig dag i Svendborg til fødselsdagsfejring - blødte mit hjerte! Hjertet blødte, fordi Marie Sofie erhvervede sig sin første skramme. Hun fik sparetræet i hovedet, da hun lå på puslebordet. Larsen var ved at skifte hende, og pludselig vælter træet oppe på øverste hylde og lige ned i hovedet på Marie Sofie - der er en del mønter i, så det falder tungt. Av! Hun fik en bule og fordi den hævede så hurtigt op, så sprækkede huden altså lidt - og der kom så hendes første skramme. Det lille pus. Jeg slap hende ikke resten af aftenen - havde simpelthen så ondt på hendes vejne. Hun klarede det nu meget godt, hun græd selvfølgelig da det skete - og var en smule pylret i løbet af aftenen, men jeg tænker hun godt kan have haft hovedpine - det ville jeg nok have haft. Bulen fortog sig hurtigt, og tilbage er kun et lille fint sår. Den første skramme. ♥

Farvel Leo!

Nu går den ikke mere - pigebarnet vokser jo! Så nu er det farvel og mange tak til de skønne leo-bukser, som min skønne veninde havde syet til Marie Sofie, da hun kom på barselsbesøg. De er blevet brugt flittigt lige siden vi fik dem - og jeg elsker dem! Ja, du læste rigtigt moster C, jeg ELSKER dem - hun er jo for lækker i de bukser! Jeg har åbenbart udtalt mig engang, at jeg ikke var så vild med den der leo-mode, at der måske gik lige lovligt meget leo i den på et tidspunkt og at det bestemt ikke var noget for mig - men hun trodsede mine udtalelser og syede et par lækre bukser til mit barn og jeg faldt pladask for dem. Jeg holder stadig på at en kvinde med mine former og figur IKKE skal gå i leo, men sådan en lille bitte baby med blerøv - der er de altså for lækre!

Nu vi er ved pigebarnets tøj, så er vi så småt på vej over i str. 62 - det er jo helt åndssvagt så hurtigt det går. Da jeg tømte de forskellige mødrehjælps-butikker i KBH, og kom hjem med voldsomt meget tøj til hende, inden hun overhovedet var kommet til verden - ja, der tænkte jeg, at der da var tøj til helt vildt lang tid. Det var der sådan set også - hvis ikke lige det er fordi, at babyer vokser så mega hurtigt ud af deres tøj. Nåh, men størrelse 50 er pakket væk, for længst, har jeg næsten lyst til at skrive - og nu er vi så småt på vej ud af 56, hun kan stadig være i det meste af det (lidt endnu), men desværre ikke de skønne leo-bukser mere. Men de har nu også gjort det godt - nu er de pakket væk og kommer forhåbentligt frem igen engang. ♥

11 x burde

Barnet sover - scchhyyy.

Egentligt, så burde jeg lægge det rene tøj sammen og på plads, som har stået i IKEA-posen siden... fredag... altså i sidste uge...? Jeg burde også pakke fødselsdagsgave ind til i morgen hvor vi drager mod Svendborg for at holde fælles fødselsdag. Jeg burde måske også snart se at komme i gang med forberedelserne til navngivningsfesten, som er om 14 dage - tæller det hvis der er styr på det hele, altså, oppe i mit hoved? Jeg burde også lægge barnet i barnevognen og trille på posthuset med det fine sæt tøj jeg havde købt til hende, til hendes fest, men som der er fejl på og derfor skal returneres. Jeg burde ordne negle. Jeg burde få ryddet op efter, at have splittet papkassen med tingene fra zalando i atomer. Jeg burde tage mig noget at spise. Jeg burde i hvert fald ikke sidde og være et klik fra at bestille julegaver hjem, når alt hvad vi har af penge lige nu, skal gå til festen. Jeg burde måske også gå ned og se om det kunne blive til en enkelt vask. I stedet sidder jeg her - med den bærbare på skødet og pigebarnet sovende ved min side. Normalvis ligger jeg hende ind i hendes seng på hendes værelse, når hun sover, men ikke lige denne lur - hun er nemlig sur og tvær i dag - så i dag flytter jeg mindst muligt på hende - nu hvor hun endelig sover.

Der er rigtig mange ting jeg burde, når hun sover, men i stedet sidder jeg bare og glor ind i en skærm - jeg er træt med træt på efter en urolig nat og en morgen hvor jeg ikke engang registrerede at Larsen tog af sted. Han var dog sød at skrive en lille hilsen til mig på tavlen. Larsen er på arbejde hele dagen og aftenen med, så jeg burde faktisk bare klappe den bærbare sammen og lægge mig ved siden af pigebarnet, dufte til hende og lukke mine øjne - det tror jeg at jeg gør, bare lige lidt. ♥

Der blev så stille...

Det er da også bare for kedeligt, sådan at skulle ligge og underholde sig selv på gulvet... ♥

Min, min, min!

... og selvfølgelig også Larsens. 

14 uger og 3 dage er hun nu. Det er ufatteligt så hurtigt det går. ♥