Viser opslag med etiketten barsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barsel. Vis alle opslag

14 november 2013

Pssst.... Pip pip!


Psssst.... Hey... Ja, vi er her altså endnu. Marie Sofie, Larsen, kriller-ilderne og jeg. Vi er lige her, på den anden side af skærmen. Det er bare ikke lige til at se, for skærmen har været lukket ned det sidste laaaaange stykke tid. Vi har haft travlt. Jeg skylder indlæg - og jeg skylder en del faktisk, for jeg har meget at fortælle. Bl.a noget med en navneændring, en fest med alt for meget mad, 1000 nye billeder af pigebarnet og hendes første erfaring med mos. Jeg har en plan om at få opdateret bloggen meget snart, som i, inden for de næste par dage - men bær over med mig, hvis jeg ikke lige når det, det der motherhood tager hurtigt al ens tid, især i disse julefrokost-tider, hvor farmanden skal arbejde, arbejde, arbejde. Nåh, men bare lige et meget kort pip, jeg håber i vil stay tuned, folks.

25 oktober 2013

11 x burde

Barnet sover - scchhyyy.

Egentligt, så burde jeg lægge det rene tøj sammen og på plads, som har stået i IKEA-posen siden... fredag... altså i sidste uge...? Jeg burde også pakke fødselsdagsgave ind til i morgen hvor vi drager mod Svendborg for at holde fælles fødselsdag. Jeg burde måske også snart se at komme i gang med forberedelserne til navngivningsfesten, som er om 14 dage - tæller det hvis der er styr på det hele, altså, oppe i mit hoved? Jeg burde også lægge barnet i barnevognen og trille på posthuset med det fine sæt tøj jeg havde købt til hende, til hendes fest, men som der er fejl på og derfor skal returneres. Jeg burde ordne negle. Jeg burde få ryddet op efter, at have splittet papkassen med tingene fra zalando i atomer. Jeg burde tage mig noget at spise. Jeg burde i hvert fald ikke sidde og være et klik fra at bestille julegaver hjem, når alt hvad vi har af penge lige nu, skal gå til festen. Jeg burde måske også gå ned og se om det kunne blive til en enkelt vask. I stedet sidder jeg her - med den bærbare på skødet og pigebarnet sovende ved min side. Normalvis ligger jeg hende ind i hendes seng på hendes værelse, når hun sover, men ikke lige denne lur - hun er nemlig sur og tvær i dag - så i dag flytter jeg mindst muligt på hende - nu hvor hun endelig sover.

Der er rigtig mange ting jeg burde, når hun sover, men i stedet sidder jeg bare og glor ind i en skærm - jeg er træt med træt på efter en urolig nat og en morgen hvor jeg ikke engang registrerede at Larsen tog af sted. Han var dog sød at skrive en lille hilsen til mig på tavlen. Larsen er på arbejde hele dagen og aftenen med, så jeg burde faktisk bare klappe den bærbare sammen og lægge mig ved siden af pigebarnet, dufte til hende og lukke mine øjne - det tror jeg at jeg gør, bare lige lidt.


11 oktober 2013

3 måneder

For 3 måneder siden, på præcis dette tidspunkt, havde vi nydt de første timer af vores datters liv, ganske alene, uden at der var nogle der vidste at hun var kommet til verden. På dette tidspunkt begyndte vi at ringe og skrive rundt til familie og venner med den glædelige nyhed. 

I dag har vi været været inde til 'store stikkedag' hos den søde sygeplejerske i vores lægehus. Jeg fik mit tredje HPV-stik, som havde været udsat længe på grund af graviditeten. Marie Sofie skulle have sin 3 måneders vaccination - sine første stik. Hele 2 stik. Hun græd lige da hun blev stukket, den første var ikke så slem, men gråden var lidt dybere ved det andet stik. Men lige så snart hun kom op til sin farmand, så var det et overstået kapitel. Hun var SÅ sej! Jeg havde ellers gruet for at hun skulle græde voldsomt hele dagen, lige fra hun blev stukket og til langt ud på aftenen - men nej. Farmand er god til at trøste. Der gik max 2 min. efter hun var kommet op til Larsen, før hun igen smilte stort.

Larsen skulle direkte på arbejde efter vores besøg, så jeg gik en lille omvej hjem, så vi fik lidt frisk luft. Marie Sofie faldt hurtigt i søvn, faktisk allerede inden vi forlod lægehuset. Herhjemme har hun også bare sovet og sovet stort set hele dagen. Kun lige afbrudt af at skulle spise. Hun har dog også været temmelig ked nogle gange herhjemme i dag, på en helt anden måde end hun plejer. Jeg tænker det hele skyldtes vaccinen. Jeg valgte at droppe alle de efterfølgende planer for i dag, og i stedet har vi bare taget en sofa-dag. Nu ligger hun ved min side og dasker lidt til sit legetøj, imens vi venter på at Larsen kommer hjem og holder weekend med os.

06 oktober 2013

Bag kameraet

Billedet her er taget af min skønne veninde, da Marie Sofie var 11 dage gammel.

Det er der jeg hører til. Bag kameraet. Det er der jeg altid har hørt til, og det er der, jeg har det bedst. Sådan har det altid været. Ingen skulle prøve at overbevise mig om andet. Bum. Færdig slut. 

Men så fik jeg barn. Så skete der noget. Jeg har taget tusindvis af billeder af hende allerede. Knuselsker hvert og et af dem. Alt skal dokumenteres - især hendes udvikling. For noget tid siden, sad jeg så og kiggede alle de mange billeder igennem. Roste mig selv til skyerne for mange af de gode skud, jeg har fået af Larsen og Marie Sofie sammen. Der er faktisk nogle rigtig skønne imellem. Hver gang jeg kigger på dem, bliver jeg forelsket, helt varm indeni og ikke mindst lykkelig. Tænker ved mig selv, at de billeder bliver hun glad for når hun bliver ældre. Men hov. Så kom den der tanke - så var det at der skete noget oppe i mit ellers så beslutsomme sind. Jeg kan jo ikke altid være bag kameraet. Barnet har jo også en mor. Det skal jo også dokumenteres - lige så vel som det er blevet gjort rigtig mange gange, med stort set alle i hendes kæmpe familie. Marie Sofie og far, bedsteforældrene, olderne osv. Men det er faktisk ganske få billeder der er af pigebarnet og jeg sammen, når man tænker på hvor mange billeder der egentligt er taget. Og de fleste af dem vi har sammen, er opstillede.

Så nu har jeg lavet en aftale med Larsen. Han skal gribe kameraet og få taget nogle billeder i hverdagen af os piger sammen. På samme måde som jeg ofte gør, griber kameraet og foreviger en hyggestund, et kærligt blik mellem far og datter osv. De er guld værd de billeder. Jeg må være ærlig og sige at han ikke helt har samme 'tække' som mig, jeg er faktisk oftest nødt til at bede ham om at tage nogle billeder i de situationer, hvor jeg synes det ville være hyggeligt at have billeder fra. Men mon ikke han lærer det - forhåbentligt inden hun er flyttet hjemmefra. I første omgang skal jeg have sagt til ham, at billeder lige inden sengetid med et mega træt pigebarn og en lige så træt mor, nok ikke liiige er det motiv vi vil have flest af, når vi en gang skal sidde og kigge tilbage på mor-barn billederne.


23 september 2013

Mødregruppe


I dag lagde vi hjem til første møde med mødregruppen. 4 søde kvinder med hver deres baby, indtog stuen til ren og skær hygge. Jeg havde været ret spændt og også en smule nervøs - for hvad nu hvis det ikke var nogle man kunne med, så kunne jeg jo ikke bare smutte, når det blev holdt her. Men der var ingen grund til de 'bekymringer', for det var super hyggeligt og vi snakkede godt sammen. Det var lige hvad jeg havde brug for, at mødes med nogen i samme båd og tale om alt det man ikke synes man gider dele eller belemre familie og venner med. Marie Sofie er den ældste, og den yngste er en 3-4 uger, 4 piger og en enkelt dreng. Da de kom i formiddags, havde jeg Marie Sofie på armen, men hun faldt hurtigt i søvn. Jeg forsøgte mig med at lægge hende ind i hendes seng på hendes værelse, et sted hun ikke sover særlig længe ad gangen - det bliver oftest kun til 10 minutters lure. Men ikke i dag, i dag sov hun hele besøget væk, inde hos sig selv, i sin egen seng. Hun vågnede lige som de sidste var ved at gøre klar til at gå. Så hun tog imod dem, og sagde farvel. Sikke en værtinde. Men det passede mig fint, for så kunne jeg servicere lidt. Jeg havde ellers sat mig for at det ikke skulle være det store, et franskbrød fra bageren og noget kaffe og the, så ville det være fint. Larsen synes dog at vi skulle have noget hjemmebag, og da han alligevel skulle møde sent i dag, så stod han op og bagte boller og skar frugt ud til os. Fancy pancy. Fik dog fortalt pigerne, at det altså ikke var for at sætte en standard og at det ikke nødvendigvis blev sådan hver gang - at det var bare Larsen der havde lyst til at forkæle os. Er der noget vi ikke skal, så er det at have følelsen af, at man er tvunget til at diske op med det helt store, eller skulle overgå hinanden. Men det var vi vidst alle enige om. De var rigtig søde alle sammen, og jeg tror at det kommer til at blive en rigtig god gruppe. Én ting har vi allerede til fælles, altså, udover at være førstegangsmødre - ingen af os drikker kaffe.

05 august 2013

Update fra babyboblen


Den ene dag tager den næste med at agere malkeko, skifte bleer og kigge i timevis på 'vores kreation'. Den første uge alene gik nogenlunde. Til trods for at jeg havde sagt at der ikke skulle ske det store, havde vi besøg mandag, tirsdag var vi på en lille shoppingtur og onsdag kørte vi til Rødekro efter en ny seng til Møvsen. Så der skete en del alligevel - dette kunne også mærkes på Marie Sofie, hun nåede simpelthen til et punkt hvor hun fik for meget af det gode, efter de dage. Hun var overstimuleret. En rookie-mistake, vi har ganske enkelt ikke tænkt over at de mange ting vi har lavet, i de første uger af hendes liv, har kunne resultere i det. Vi tænkte bare, nemt barn, så kan vi sagtens tage rundt til folk og få besøg osv. Men vi blev klogere, og har nu lært af det. Derfor har vi også, Marie Sofie og jeg, haft de sidste 5 dage herhjemme, uden nogle planer. Bare være hjemme i ro og mag. Det har virkelig været skønt. Det har helt sikkert hjulpet på Marie Sofie, hun er sig selv igen. Så vi skal bare huske, ikke at lave aftaler i mange dage i træk, og sørge for at have rolige hjemmedage op til og efter, hvis vi har planer en dag. Men hey, det er heller ikke mange voksne der kan holde til at skulle noget flere dage i træk, uden at blive påvirket af det i en eller anden form - jeg kan i hvert fald ikke, så no wonder at så lille et væsen heller ikke kan. 


Vi har nogle enkelte planer i denne uge, men der er heldigvis dage imellem hvor vi kan slappe af. Og ikke så faste aftaler, at vi ikke kan sige fra hvis det går helt galt - det hører sig jo med, når man nu er med lille barn, det der med at kunne være nødt til at sige fra. I morgen kommer Larsens søster, onsdag regner jeg med at tage til fødebyen og besøge den nybagte oldemor (min farmor), så hun kan møde Marie Sofie. Lørdag står den på familiehygge på en campingplads. Dagene imellem skal gå herhjemme, med absolut ingenting. De dage ser jeg nu også frem til, selvom jeg også ser frem til de andre, der byder på en masse familietid.


Vi nyder tilværelsen som nybagte forældre. Jeg er efterhånden kommet af med en god del af al den væske jeg havde fået alle steder. Jeg mangler lige et par kg, så er jeg tilbage på før-graviditets-vægten. Ikke at den overhovedet er noget at prale af, men jeg er glad for at jeg ikke skal kæmpe med yderligere kilo, end de alt for mange jeg har i forvejen. Min krop er stadig en smule påvirket efter en del måneder hvor jeg intet har kunne eller måtte. Muskler og led skal lige i gang igen, så det er stadig ikke det helt store jeg kan holde til, men det kommer langsomt. Blodtrykket kæmper jeg desværre rigtig meget med endnu. Det er for højt, og til trods for medicin, ser det ikke ud til at jeg slipper af med det inden for den nærmeste fremtid. Men udover det, så er jeg ved at være back on track, det er rart ikke at skulle døje med blodnæse, halsbrand, hævet og blødende tandkød og alle de andre ting jeg havde fået raget til mig. Bare det igen at kunne vende sig i sengen, OG sove på maven - det er lykken.

29 juli 2013

Hej hverdag!

I dag starter hverdagen - altså, den hverdag der hedder 'mor alene på barsel med baby'. Larsen er startet igen i dag, efter en måneds ferie. Heldigvis er det ikke de lange arbejdsdage han er startet på, men sin første skoleperiode, hvilket vil sige at han er hjemme hver aften og at de længste dage nok højst kommer til at hedde 8-16. Hurra for det! Det er noget vi kan lide, her i starten af vores nye familie-liv.

Jeg skal finde ud af hvordan jeg skal bruge dagene alene med Marie Sofie. Hvordan man er på barsel. Et er sikkert, jeg vil nyde hende i fulde drag og jeg kan næsten garantere at der ikke kommer til at ske det store her i den første tid - jeg er nemlig stadig rigtig god til at bruge alle mine vågne timer på, at iagttage vores skønne datter.

En ting jeg dog har kastet mig over, er madplaner. Nu hvor Larsen er hjemme hver aften, de næste par måneder, så skal vi i gang med at planlægge vores aftenmåltid, så det ikke ender ud i rugbrød eller take away hver aften. Det er ikke verdens nemmeste opgave, at lave sådan en madplan. Jeg er total idéforladt når det kommer til mad og det at være kæreste med en kok, er slet ikke så behjælpeligt som man tror. Larsen siger nemlig bare at jeg skal vælge lige hvad jeg har lyst til. Ingen hjælp at hente der. Eller jo, når jeg har siddet og svedt over mad til alle ugens dage, så kigger han planen igennem og 'godkender' den.

Men det lykkedes mig da at få lavet en madplan for denne uge, så den deler jeg lige med jer her.

Uge 31
Mandag - Hakkebøf m. tomatsalat
Tirsdag - Rugbrød m. pålæg
Onsdag - Frikadeller m. kartoffelsalat
Torsdag - Hot dogs
Fredag - Lasagne m. salat
Lørdag - Rest lasagne
Søndag - Tortillawraps m. kylling

Så må vi se om den holder stik.