Arbejd' arbejd'

Dagene går med at arbejde. Arbejde, arbejde, arbejde. Nu har jeg været i mit nye job i en måneds tid, og er ved at være godt inde i det igen. Det er helt rart. Det er en super dejlig afdeling jeg er startet på, med søde, venlige og sjove mennesker at arbejde sammen med. Men jeg er nødt til at være helt ærlig... Det er godt nok hårdt! Ikke arbejdet i sig selv, men det at være i arbejde igen, især efter så lang tid hjemme, som jeg var. Er på - på - på, når jeg er på job, og førhen, så var det første jeg gjorde når jeg kom hjem efter en vagt, at smide mig i sofaen og lade øjnene lukke i - det kan jeg ikke mere. Nu skal jeg, når jeg kommer hjem, være lige så meget på - og være mor. Det er en ting jeg kæmper lidt med, og jeg kan godt mærke at der nok kommer til at gå noget tid endnu, før jeg vænner mig til at være 'en arbejdende mor'.
Jeg har været så privilegeret, at Larsen jo har haft ferie hele den seneste måned, så jeg har kunne koncentrere mig om, at starte på arbejdsmarkedet igen. Han har afleveret og hentet pigebarnet i dagplejen. Hjemme har han sørget for aftensmad og givet mig plads til at være fuldstændig kvæstet efter en vagt. Jeg har selvfølgelig stadig været en del af vores lille familie, og har også taget mig af pigebarnet - det skal ikke lyde som om jeg har 'meldt mig ud'. Det har bare været meget nemmere, at starte job, og lidt mere i orden, lige at glippe med øjnene, når vi har været to hjemme sammen med pigebarnet. Men nu er det slut, hverdagen banker for alvor på, for lige om lidt starter Larsen på job igen, og så er det igen mig der har 'tjansen' - afhentning, aftensmad, putning - og alle de andre praktiske ting - oven i arbejdet. Det bliver vildt. Især fordi pigebarnet lige nu er inde i en periode hvor hun er skide sur og utilfreds, fra vi kommer hjem om eftermiddagen og til der bliver serveret mad. Nogle gange forsætter det endda efter maden også, og indtil hun skal i seng - så er det virkelig man føler glæden ved at have barn - når de eneste timer i døgnet man er sammen, skal gå med surt barn.
Jeg håber det bare er en fase, og at det snart er overstået - eller at jeg i hvert fald får lidt mere overskud inden længe. Men for pokker da, der er jo tusindvis af familier der gør det - er par, får børn, er på barsel og vender tilbage til arbejdet - og klarer den. Så det burde jeg også kunne - det kommer nok med tiden. ♥

Bank bank...

Virkeligheden banker for alvor på. I morgen tidlig klokken alt, alt, ALT for tidligt, bipper min alarm, og så er det ellers bare i tøjet og på cyklen. I morgen starter jeg på arbejdsmarkedet igen. Kl. 7. Jeg gruer. Ikke så meget for stedet og menneskerne jeg skal arbejde med, er selvfølgelig spændt, men det skal nu nok gå. Jeg gruer mere for hvordan jeg klarer det. Jeg har gået hjemme i lidt over halvandet år. Så bare tanken om, at skulle op og være klar, og nu skal have en dagligdag til at fungere med endnu mindre tid, det gruer jeg lidt for.

Nårh jah, så gruer jeg også for hvordan jeg kommer til at klare de 7-8 km på cykel der er til arbejdet. Det er jo 100 år siden, at jeg har cyklet så langt hverdag. Men hey, man kan da håbe det kommer til at gøre noget ved formen...

 

Er ikke et sekund i tvivl om, at jeg at dødhamrende træt efter at have været på arbejde i 8 timer - det er jo meget normalt, når man starter nyt. Det der har ændret sig, er jo så bare, at i modsætning til førhen, så kan jeg ikke bare gå hjem og lægge mig på sofaen og sove eftermiddagen væk. Nu har jeg jo et barn der skal hentes hos dagpleje og hygges med, for ikke at tale om at der også skal laves mad og ordnes alt muligt andet. Alt det har jeg jo kunne gå og gøre i dagtimerne, indtil nu. Jeg er virkelig spændt på hvordan jeg klarer det - og er ærlig talt lidt glad for at når vi når juli, så har Larsen ferie, og så tager han sig forhåbentligt af nogle af de huslige pligter. Jeg har også selv ferie i starten af juli, så det er kun lige en opstart på 14 dage. Men puuuuh, det kommer til at trække tænder ud, og ender med garanti med at gå i seng samtidig med pigebarnet. Den første uge kommer til at gå med intro af diverse ting, så jeg skal nok blive fyldt godt op i hovedet også. Men altså - jeg glæder mig nu også. Glæder mig til at få en hverdag som arbejdende mor - også selvom det kun er indtil 1. sep. ♥

Mens vi venter

Juhuuu! Larsen har fået lov til at gå tidligt i dag, så han kommer hjem inden så længe, og så skal han fejres. Vi har bagt pandekager og sat flag frem til ham - og gaverne. For dem ville han vente med til han kom hjem. Lige nu er Marie Sofie gået kold, så hun tager sig lige en lur - forhåbentligt på nogle timer, så hun er i et lidt bedre humør end i formiddags og klar til at give sin far gaver. Mens jeg venter, vil jeg fortælle jer om det opkald jeg lige har fået. 

Med skrigende overtræt barn på armen, tog jeg opkaldet med hemmeligt nummer. Det var en af lederne fra det sted jeg fortalte om, hvor jeg er blevet tilknyttet afløser. Hun spurgte om jeg kunne være interesseret i at være der fast (som afløser) indtil 31. august. Øh ja tak! Især fordi de er helt med på at jeg kun kan arbejde dagvagter og kun i hverdagene. Så d. 26. juni starter en helt ny hverdag for mig - med arbejde! Med en kontrakt der hedder 37 timer om ugen. WUHU! Jeg kan næsten ikke få armene ned - tænk sig at det rent faktisk lykkedes mig, at finde et sted, der er med på den ordning. Ja, ja, det er 'kun' afløsning, men nu er det jo også det jeg allerbedst kan lide. Og ja, kun til 31. august - men det er en start, og jeg kommer ud blandt andre mennesker, voksne mennesker. Jeg GLÆDER mig allerede. ♥

En ny hverdag i vente

Om 11 dage starter Marie Sofie i dagpleje.

På tirsdag skal vi til et officielt møde hos dagplejen, vi har dog været der er et par gange. Første gang, da vi skulle se om det var et sted, hvor vi kunne forestille os at pigebarnet skulle passes. Anden gang, var i tirsdags, hvor vi havde fået arrangeret at vi kom om formiddagen, så Marie Sofie kunne møde sin dagplejemor, og se stedet. Første gang vi var der, sov hun nemlig hele besøget væk. Vi kom ind, hilste på, og straks var pigebarnets interesse vakt, for der stod nemlig to søde små drenge og tog imod hende, sammen med dagplejemoren. Vi satte os alle ind i legeværelset, og Marie Sofie var ikke 2 minutter om, at komme hen og kigge på ALT det nye og spændende legetøj der var. Hun så ud til at hygge sig, drengene henvendte sig til hende et par gange, og det var ikke noget problem. Dagplejemoren var hun dog lidt mere 'reserveret' over for, de gange hun prøvede at tage hende hen til sig - men om det har været bevidst, eller om det egentligt bare var fordi, det var sjovere at lege med al legetøjet - og at hun faktisk ikke havde tid til at sidde på skød, det er vi ikke helt sikre på. Efter noget tid, kom hun da også op og sidde hos dagplejemoren, og der var ingen alarm. I næste uge, skal vi som nævnt, så derned igen, dog til et møde, men så får Marie Sofie lige set stedet og dagplejemoren igen og så hedder det ellers opstart d. 19. maj.

Om 23 dage er min barsel slut.

Jeg havde en plan, dengang for længe siden, da jeg i første omgang blev sygemeldt hele graviditeten og derefter kom på barsel. Planen gik ud på at finde ud af, hvad jeg ville med mit arbejdsliv, når min barsel sluttede. Jeg havde jo masser af tid, ork, der var længe til beslutningen skulle være taget. Men ikke mere. Nu er tiden gået, og hvor langt er fruen så lige nået på den front - absolut ingen steder. Jeg ved godt hvad jeg IKKE vil, og ved også godt hvad jeg måske godt kunne tænke mig. Men sidstnævnte kræver nye uddannelser, lige meget hvilken en af dem jeg vælger. Den ene med elevløn og overhovedet ikke et passende tidspunkt at tage lige nu. Den anden med SU og vil få os til at leve temmelig stramt. Derudover er der det faktum, som jeg også har nævnt tidligere, at jeg ikke vil være den samme arbejdshest, som førhen. Jeg vil have muligheden for at nyde Marie Sofie imens hun stadig er lille - for er der noget jeg virkelig har indset her i min første tid som mor, så er det at tiden går stærkt, virkelig stærkt. Jeg ender nok med at stå på fagforeningen og melde mig ledig, nu her når barslen slutter, og så kan de forhåbentligt hjælpe mig i den retning, der vil være rigtig for mig og min lille familie. ♥

Gud i grønne sko

Nu er jeg ikke troende, jeg tror ikke på Gud eller nogen anden, men hvis jeg gjorde, så er jeg overbevidst om at jeg mødte ham i tirsdags...

I tirsdags inviterede Larsen mig med ud på sit arbejde, efter vi havde været til forældre- og fødselsforberedelse, så jeg for en gangs skyld kunne få lidt ordenligt mad - det sker jo ikke så tit, når jeg alligevel er alene hjemme. Jeg takkede ja, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Et, jeg fik lækker mad - endda ved 'chefs tabel' - eller, fik i hvert fald en plads i køkkenet, på en højstol hvor jeg virkelig kunne sidde og trone. To, jeg blev underholdt af The Man Himself - jo, jo, manden bag Alfred & Kamilla var så sød og rar at underholde mig, imens jeg sad der og tronede. Så igen, havde jeg troet på Gud, så var det helt sikkert ham jeg mødte, i skikkelse af Brian Matzen.

Spøg til side, eller det er ikke en spøg, for jeg lovede faktisk manden, at fortælle om mit møde med GOD HIMSELF på min blog - han fandt nemlig ud af ret tidligt at jeg har en blog, sådan er det jo når man skriver om visse ting og bliver googlet, men det er kun hyggeligt. Så det er hermed gjort!

Har du lyst til at se mere til hvad ham der Gud render rundt og laver, og til at se hvor min kære kæreste arbejder, så tag et kig ind hos Alfred & Kamilla - der er så hyggeligt! ♥

Sunny Friday

Solskin, glade mennesker og en weekend i sigte. Hvor er det dog skønt at forårets første dag, rent faktisk har budt på forår! Jeg har brugt noget af eftermiddagen på at besøge mit gamle job og vise dunken frem. I går skrev jeg en lille 'farvel og måske på gensyn'-hilsen til mine kolleger, som jeg i dag har været inde og aflevere. Der var heldigvis også tid til en snak og til at holde lidt i hånd med de beboere, der ikke lige var inde og hvile. Jeg var der alligevel en halvanden times tid, det var lidt som om at jeg havde svært ved at gå derfra igen - det var bare så hyggeligt, og rart at være tilbage, til trods for jeg ikke lavede noget. Men det var rart at få sagt ordenligt 'farvel' - for der går længe før jeg kommer tilbage, hvis jeg overhovedet kommer tilbage dertil, når tiden er. Lægen meddelte i går, at jeg nu er sygemeldt frem til barnets ankomst, og derefter er der jo så barsel - så der går lang tid før jeg igen er at finde på arbejdsmarkedet. En kæmpe kamel at sluge, men jeg er så småt ved at have accepteret det, og så må jeg jo bare se fremad og nyde at gå hjemme. Selvom det er temmelig kedeligt og med garanti bliver sjovere at gå hjemme, når barnet er kommet - så bliver der i hvert fald nok at se til. ♥

Anerkendelse og andre positive ting

Det er vidst ikke gået nogens næse forbi, at jeg fornyeligt har været på kursus. Jeg har simpelthen fået så mange gode ting med i de første dage af kurset - og mange af dem er bestemt nogle ting jeg kan bruge i mit arbejde med de ældre, men så sandelig også på den private front.
Onsdag skulle vi have om anerkendelse - og om det med at se det positive i tingene, i stedet for - som vi oftest gør - at pointere de negative ting i de forskellige situationer eller i ens hverdag. Underviser kom ind ad døren, præsenterede sig og bad os om at tale sammen to og to, og fortælle om 3 gode ting, der var sket dagen før. Ehm ja, så skulle tænkeboksen lige kobles til - og da det var gjort, blev jeg faktisk overrasket, for jeg fandt lynhurtigt 3 ting, som jeg fortalte min kollega om - og hun blev helt glad i låget af at høre mig tale om de 3 ting. De 3 ting var fra tirsdag, hvor jeg jo var i fitness, vandt en give away og endelig fik pengene tilbage, fra den gang jeg købte sko på en svindler hjemmeside.

Efter den opgave var jeg faktisk glad og yderst positiv resten af dagen - det gjorde et eller andet i mig, det der med at fremhæve de GODE ting der sker i løbet af dagen, fremfor at være sur og tvær over de ting som måske ikke er lykkedes den dag. Jeg har taget det til mig, det med de tre ting. Hver aften inden jeg lægger mig til at sove, tænker jeg lige over 3 gode ting dagen har budt på - og ved i hvad? Man sover faktisk meget bedre, når man har en positiv indstilling inden man falder i søvn - JEG gør i hvert fald!

Jeg lærte rigtig meget af dagen med anerkendelse. Det er faktisk de færreste mennesker, der kun roser folk for det de gør godt og undlader at påpege deres fejl og mangler. Vi mennesker er langt bedre til at ytre os om andre folks fejl og mangler - og fortælle dem hvad det er de gør forkert. I stedet, så burde alle, rose og fortælle hvad folk er gode til, hvad de gør rigtigt - anerkende dem! Vi fejler alle indimellem, men det er aldrig rart at få at vide af andre, hvad de synes man gør forkert. Det er lidt som et slag i ansigtet. Det er meget sjovere at høre på, hvad man er god til - hvad det er der virker for en. Noget andet er så det med at kunne tage imod ros og få anerkendelse. Jeg står stadig og rødmer fuldstændig, hvis folk påpeger hvad de synes jeg gør godt, f.eks. på arbejdet. Og så begynder jeg at fnise som en lille skolepige og siger "Årh, hold så op, jeg kan ikke holde til det" - den er sikker hver gang, har gjort det alle de gange jeg er blevet rost. Arghmen altså. Grow up, Lisa!

Gårsdagens 3 positive ting: 

- Fik en god løn, så vi ingen økonomiske bekymringer burde få i denne måned.

- Cyklede til og fra Rosengårdscentret, fremfor at tage bussen. En tur på 8.14 km.

- Har fået helt styr på fødselsdagsfejringen i oktober. Nu er det bare at vente!

The power of positive thinking - lånt herfra.

Hvad er dine 3 positive ting, fra i går?

Havregrød - andet end en spise.

En af dagene på kurset, talte vi lidt om wellness - hvad der kunne være rart for de ældre. Hvad der kunne afhjælpe visse situationer osv. En af tingene der blev anbefalet var, at man kunne give de ældre et fodbad. Underviser foreslog faktisk også at man kunne stikke fødderne i havregrød. Ehm... Jaaa... lidt skeptisk er man vel altid til at starte med, når der bliver foreslået noget man ikke lige har hørt før. Hun fortalte at hun altid selv tog fodbad i havregrød, endda gjorde det til venindeaftener med wellness og fødderne i havregrød - og at børnebørnene også var med på den idé, når de besøgte hende. Ifølge underviser, skulle det give de blødeste fødder.

I mit hoved kan man ikke tilbyde nogen noget, som man ikke selv lige har afprøvet. Derfor lavede jeg en lille spand havregrød og har siddet med fødderne i det.

Jeg har normalt nogle ret grimme fødder med ekstrem hård hud på hælene, og får kun ordnet dem til bunds, når jeg har meget tid foran mig - for det tager tid at få dem blødet op, olieret, filet, cremet osv. Jeg går stort set altid med bare fødder - så de bliver jo udsat for en del. Her til aften har jeg så siddet en lille halv time med fødderne i grøden - havde dog ikke så mange gryn, så der blev kun lige til at dække op over hælene. Men jeg smurte det så bare lidt rundt på fødderne. Tænker dog at det ville være rarest - og sjovest - hvis man havde så det kunne dække fødderne helt. Må indrømme at jeg er positivt overrasket. Mine fødder er super bløde - området med hård hud, kræver nok lige nogle gange endnu - men ellers ser det ud til at virke. Jeg skyllede efterfølgende fødderne for havregrød og duppede dem let tørre - og så har jeg smurt dem godt ind i en fodcreme og taget sokker på, så de rigtig kan suge til sig. Jeg kunne nemt forestille mig at det blev noget jeg ville gøre ofte - for her i huset har vi stort set altid havregryn - om der så er nok er jo en anden side af sagen.

Har ud mod på at prøve, så er det bare at få bikset en ordenlig baljefuld havregrød (jeg brugte havregryn, vand og groft salt) sammen og så sætte dig godt til rette og stik fødderne i. Det er en herlig fornemmelse. Rart, blødt, en del klistret men også super sjovt! HUSK så lige at have en anden balje med vand stående, som du kan putte fødderne i efterfølgende - og ikke som mig der glemte det, og måtte jodske gennem hele lejligheden med havregrød på fødderne!

 Gad vide om ikke havregrød ville egne sig meget godt, som ansigtsmaske også?

Den justerbare kontorstol...

... også kendt som skolebænken. Den er jeg havnet på i disse første dage af ugen. Nu er det ikke en bænk vi sidder på, men derimod nogle lækre kontorstole. Men den er god nok. Jeg er på demenskursus - og det er bare SUPER spændende. Virkelig. Ingen ironiske, sarkastiske undertoner her. Jeg har aldrig i min tid som uddannet - som meget snart tæller 6 år - været på kursus. Jeg er aldrig blevet tilbudt det, nok fordi jeg stort set altid 'bare' har været afløser. Men nu fik jeg budet, også selvom jeg 'bare' er afløser - og det er jeg altså utrolig glad for. Ét er at arbejde med demente, og lære forskellige ting gennem den erfaring man nu får. Men hvor er det dog utrolig spændende at få noget teori omkring demente og deres sygdom også. Demens er jo ikke bare demens.

I dag har vi f.eks. lært at slås - eller okay, ikke ligefrem at slås. Men nænsom afværgelse, hvis vi skulle blive slået, grebet fat i osv. af beboere. Vi har talt om depressioner og delir. I morgen skal vi have om sexualitet og demens - et emne jeg glæder mig MEGET til. Generelt bare ældre og sexualitet. Det er de færreste der tænker på - og VIL tænke på - at sexlyst ikke er noget der  lige forsvinder, bare fordi man nu er flyttet på plejehjem. Det bliver SÅ spændende at høre om, hvis du spørger mig! Kurset er et 5-dages kursus. De første tre dage i denne uge og de sidste to, om en 14 dages tid. Der er fuld forplejning på kurset - og det er altså skønne sager de kan diske op med, i det køkken der. Der er både morgenmad med kaffe/the, så er der middagsmad og så er der eftermiddagskaffe/the med kage. Skønne lækre sager. Til trods for at den fantastiske duft af hjemmebag, nu i to dage har sat sig i mine næsebor, der sidst på eftermiddagen hvor man godt kan mærke at man har siddet stille det meste af dagen, så holdt jeg mig i skindet, og har ingen af dagene spist kage. Wuhu! Er da en smule stolt! 

BOO-YAH!

Èn af de mange frynsegoder ved at arbejde hvor jeg arbejder. Simpelthen for billigt til at lade være! 

Nu prøver jeg igen (igen, igen, igen) - jeg var afsted til morgen, direkte efter min nattevagt - og det var skønt at blive bevæget for alvor! På min vej hjem derfra, undredes jeg. Jeg undrer mig over at man alle steder - og især i medierne, kan høre at danskerne bliver et federe og federe folkefærd. Hvorfor dælan skal det så være så voldsomt dyrt at træne i et fitnesscenter?! Min logik siger mig, at man da netop burde sætte prisen ned, så alle kan være med - så ALLE kan få en chance for at bruge et fitnesscenter. Nu har jeg igennem mit liv, været medlem en del gange af forskellige fitnesscentre. Og oftest har jeg simpelthen været nødt til at opsige mine medlemskaber, fordi det har været for dyrt i længden. Det handler selvfølgelig også om prioritering, men denne gang er faktisk ikke anerledes - havde jeg ikke fået tilbuddet gennem mit arbejde, jamen så havde jeg stadig ikke haft råd til at være medlem af et fitnesscenter. Men jeg fik et tilbud, det ville være dumt at sige nej, så nu er jeg i gang! ... eller lige om lidt er jeg. Jeg har jo kun lige været afsted i dag - men i ved hvad jeg mener!

Reminder to self #2

Så sidder jeg så her, har brugt størstedelen af dagen på at være i et irriterende crappy mood - hvor det altså ikke hjælper at mand i føtex står og begynder at scanne sine varer, ved den kasse jeg står ved og er ved at pakke min sager, og da slet ikke når alle de andre kasser er ledige! OG hvor det da slet ikke hjælper at kommunens hækkeklippere står og griner højlydt og gør grin med en stor dame der kommer løbende 'med alt hendes dinglefedt' - hvad med at vende den om, heppe på hende og sige, at hun da i det mindste gør noget ved sin overvægt - modsat så mange andre (inkl. mig selv for tiden!) Begge episoder resulterede i meget vrede blikke fra mine ellers så kønne øjne - især de åndssvage mandschauvinistiske kommunale hækkeklippere, der også fik lidt mere dinglende fedt at se, eftersom jeg gik "hoppende" forbi dem med Chilsen - så er det lige pludseligt ikke så sjovt at gøre grin med de fede, når de stopper op og lytter med! Hesus manner! Nåh, men så tænker jeg så ved mig selv - i dag kan jeg godt tillade mig at skrive et rigtig møgindlæg på bloggen - hverdagene er jo ikke lutter lagkage altid, det må frem! - men så er det jo så at jeg ser indlægget før dette. Et indlæg jeg faktisk lavede den anden dag og planlagde til i dag - ikke af nogen speciel grund. Nok bare fordi jeg den anden dag havde en mia. blogidéer og ikke syntes at de alle skulle ligge samme dag - anyways, så indlægget, billedet og tænker så ved mig selv. Ro på, mulle! Alle kan have en dårlig dag - også selvom solen skinner og der faktisk ikke er noget at brokke sig over. Så jeg har taget mig et ekstra kig på mit fine billede, lytter til Outlandish og minder lige mig selv om (endnu en gang) at det altså ikke står helt slemt til. 

Nåh, men gode ting, de sidste par dage har bragt sig - gode lange gåture med Chilsen, indkøb af danske jordbær og af vandmelon, Larsen er kommet i virksomhedspraktik, bare for ikke at sidde herhjemme og fede den imens han søger elevplads. Jeg har fået ny kollega på jobbet - de to sidstnævnte høre sammen. Jep - Larsen har fået 4 uger i køkkenet på mit arbejde. Så må vi se om vi kan finde ud af at arbejde sammen. Høhø. Ej, mon ikke det nok skal gå - vi har faktisk kun 2 dage hvor vi er på arbejde samtidig. Så det går vel. Umiddelbart ved alle allerede at 'ham den nye i køkkenet' er Lisas kæreste. Oh boy, det bliver sjovt at komme på arbejde igen - faktisk så kan jeg mærke at jeg savner det, når Larsen kommer hjem og fortæller om sin dag. Denne måned har der været minimum af vagter at få, så jeg har haft mange dage herhjemme and that sucks!

Sommertid

Sidder og lytter til det nye (- og gratis) album fra Mr. Liam O'Connor - jeg har hørt temmelig blandet meninger om albummet, så nu var det vidst på tide at jeg dannede mig mine egne - og ja, jeg er sent ude, hvis jeg skal kunne kalde mig fan af L.O.C, men det er altså først nu at jeg har haft tiden og lysten - og det er også først nu at jeg har fundet ud af at Larsen rent faktisk havde hentet albummet til mig, allerede den dag det udkom - ja ja, jeg kan ikke prale af at være den skarpeste ske i skabet lige i disse dage.

Indtil videre er det sød musik i mine øjne, ISÆR hans samarbejde med Pernille Vallentin og Tech9 - WAUW si'r jeg bar'! Har du hørt albummet, hvad synes du?

I nat har jeg været på job, en skøn nat at være på arbejde på - især fordi tiden gik så fantastisk stærkt. Har i nu husket at sætte urerne frem? Jeg nød den rolige vagt i hyggelige påske-pyntet omgivelser - de gør altså virkelig noget for at hygge om beboerne på min arbejdsplads. De første billeder er noget af deres påskepynt på arbejdet, og selvom jeg ikke er den store pynte-op-person, så må jeg indrømme at bliver det gjort rigtigt, så er det faktisk lidt hyggeligt. De sidste to billeder viser at mine fine buket påskeliljer, fra gåturen den anden dag, er sprunget ud - smukke! - og så lige et billede af en søndags-smuldre-kage, som kunne blive til af de sidste sørgelige rester vi havde i skabene. Kender i det, når man er ved at løbe tør for ALT? - det er vi.

Nothing and everything to do

Intet arbejde i disse dag - suk - fedt endelig at være startet op, men kunne godt bruge liiidt mere action - nåh, men skal jo huske på mig selv i det her også. Ting tager tid, og skulle jo nødig starte for hårdt ud. Dét har jeg efterhånden lært. Mine dage går med absolut ingenting - ikke fordi der ikke er noget at lave, åh, der er skam rigeligt. Men jeg kan bare ikke helt finde motivationen for at ordne vasketøj, gøre rent, fjerne mug igen igen og alle de der kedelige ting. I dag er det sågar også mig der står for aftensmaden - ehm... ja. Hvad finder jeg lige på, med de begænsede muligheder vi har. Det bliver en brug-hvad-du-har-i-køleskabet-ret, gider nemlig heller ikke at slæbe mit korpus op for at handle - skal jo alligevel den vej imorgen, så hvorfor ikke vente. Nåh, finder nok på noget - tanken slog mig så med de der kasser fra Årstiderne - er der nogle af jer der får dem, har afprøvet dem? Mon de er noget værd? Tænker jeg ville da elske at få sådan en fin kasse leveret og så lave noget udfra det - jeg er nemlig, ikke at det kommer som nogen overraskelse, ikke en af dem der kan gå og hygge sig med at mærke, dufte til og føle efter på alle de forskellige grøntsager oppe i brugsen, bare for at finde de bedste. Et kig, er den god - fint, ned i kurven. Okay okay, ret skal være ret, jeg lærer mere og mere med en kokkemand i huset, meeen nogle gange, så er det altså bare sådan det bliver gjort. Anyways, Årstiderne har jo et bredt udvalg, frugt, grønt, hele måltider, fisk og kød. Må hellere spørge ham Larsen om det kunne være noget vi skulle finde råd til i vores ultra stramme budget.

My secret project går ikke sååå fantastisk godt for tiden, det hænger nok sammen med dovenskaben, eller omvendt. Men jeg er så småt på vej i den rigtige retning igen - bare træls når tingene ikke går som jeg vil. Ja ja, skal nok snart fortælle - håber jeg.

Larsen var til en eksamen i går, sammen med en veninde fra sin klasse - emballage var emnet vidst, han tog over til veninden i søndags for at forberede sig - skal love for det tog sin tid, de sad oppe det meste af natten, men hey - det var det værd. De kom ud med et fancy-pancy 12-tal.

Han er færdig med grundforløbet her d. 23. så de har en del opgaver at se til, her i det sidste forløb - og så er det ellers bare ud som elev. Larsen har endnu ingen elevplads, han har taget chancen. Også mere om denne chance senere - forhåbentligt inden for de næste par dage!

Back to work!

Det er lige præcis hvad jeg har været i dag - i hele 7 timer. Jeg ville faktisk have taget et billede, i morges da jeg gik på arbejde, som skulle deles med jer. Men i min iver efter at nyde stilheden, solopgangen over åen og en masse fuglekvidren - ja, så var jeg pludselig fremme på job, og glemte alt om billede. Og det var altså ikke det værd, at tage et på hjemvejen - for der var det kedeligt og gråt. Det var skønt at være tilbage - og også en smule mærkeligt. Det var som at have første dag, men på et sted man kender ud og ind. På den tid jeg har været væk, er der sket en masse, så der var lige nogle ting jeg skulle sættes ind i. Men ellers så gik det smertefrit - og jeg elskede at være tilbage og give en masse smil, yde en masse omsorg og bare være til stede for de ældre. Indtil videre er det min eneste vagt i denne uge, da jeg starter roligt op - og stadig er delvist sygemeldt. Men det går i den rigtige retning - and I love it! 

Efter job var jeg faktisk rigtig træt! Men fik tvunget mig selv ud i gråvejret igen, og kom op på posthuset med give awayen til Carina - så nu er den sendt. Fik også handlet lidt ind til nem aftensmad og traskede så hele vejen hjem igen. Fik luret lidt computer - og gæt så lige - den (på det seneste) ekstremt friske og overskudsagtige Lisa... faldt i søvn på sofaen, og vågnede først da Larsen kom hjem og gav mig et kys i panden. Eeehmm... det var vidst hårdere end beregnet, at starte på job igen!

Og bare for ikke at lave et billedløst indlæg, så får i lige en forsmag på min kære brormands nye indretning af hans værelse. I sidste uge, fortalte han mig om sine drømme, og jeg blev, med frie hænder, sat på opgaven at indrette mit gamle værelse. I dag har de så været rigtig aktive derhjemme og brormand har fået et lækkert podie på sit lille bitte værelse - man er vel bidt af en gal mode-dims, hvis man vil have et podie på sit værelse? Men fedt ser det ud! Min skønne bror har jo altså også en blog, som har haltet lidt på det seneste - men nu har han givet udtryk for at der skal ske lidt - og hvad er bedre at starte op på ny med, end boligindretning - følg med hos min elskede brormand lige her!

Det fine mini podie + gren-bøjlestangen...
Hvem der bare havde plads til sådan en 'garderobe!

Yeosu - som i Korea?!

Han (med meget alvorlig stemme): Læs lige det her...
Hun: Hvad er det?
Han: Læs det nu bare.
Hun: *læse* - *læse* - *læse*
Han: *sidder og bidder negle*
Hun: Korea?! ... 4 måneder med alt betalt?! ... World Expo 2012?!
Han: *sidder med et nervøst blik i øjnene*
Hun: GO FOR IT!

Larsen fik i går en mail fra sin lærer om deltagelse i Verdensudstillingen World Expo 2012, som skal foregå i Yeosu i Sydkorea. Der er 2 pladser og de er 2 klasser der har fået tilbuddet. Nu gælder det om at få skrevet en 'killer'-ansøgning, så han bliver en af de to, der kan rejse til Korea med alt betalt og få en oplevelse for livet. Fingers crossed!

Stadig Alice

I går var jeg oppe på jobbet og fik en god snak med min boss - hvis alt går som det skal og som jeg forventer i mit hoved, så starter jeg så småt op på job igen lige om snart. Fingers crossed!

Ved samme lejlighed, fik jeg også en julegave, som havde ligget og ventet på mig. Den fine indpakning gemte på bogen "Stadig Alice" skrevet af Lisa Genova. Den handler om en kvinde der får Alzheimers og historien bliver fortalt fra hendes vinkel. Om hvordan hun ser på det, men med inddragelse af alle dem der er omkring hende. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med læsningen, jeg tror nemlig lige den er noget for mig - og så er det jo især spændende, når man selv kender til sygdommen og dens evne til at forandre alt hvad man før har kendt til. 

Ti trin ned

Det kunne være overskriften på endnu et brokkeindlæg - MEN det er det IKKE! 

Jeg syntes bare ikke jeg ville fortælle om Larsens gode nyhed, i forrige indlæg. Så god en nyhed fortjener et indlæg, for sig selv. Larsen skal i en enkelt uges praktik, her under sit 20-ugers forløb på Hotel og Restaurant-skolen. I går ringede han så op - og alt er (næsten) på plads. Larsen skal i praktik på Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia. WUHU! Jeg er SÅ stolt af min kokkemand. Vi så et afsnit af Masterchef, hvor Mette fra restauranten var inde, da hun i år er kåret som Årets Kok. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og Larsen ytrede sig om, at det jo bestemt også kunne være en mulighed for praktik. "Ring dog til dem" - lød det fra mig. Det blev gjort og Larsen skal nu over og hilse på dem en dag, samtidig med han lige skal have ordnet alt det formelle og så kan han ellers se frem til en uge i Fredericia. Tillykke kommende kokkemand!

I nattens stormvejr...

... laver jeg lidt hjernegymnastik. Jeg har købt mig et krydsords-hæfte, for nybegyndere - jeg skal jo kunne finde ud af det. Det er en stille vagt i nat, så jeg kan passende fordrive tiden med mine krydsord. Dem kan man altid gå fra og til. Det er noget af et stormvejr der har valgt at dukke op her i de (meget) tidlige morgentimer - det gør bare at jeg glæder mig endnu mere til at skulle hjem og sove om et par timer.

At man gider...

... og med 'man' mener jeg Larsen. At han gider. At han gider MIG i de dage her. Denne uges nattevagter, tager på mærkværdigvis hårdere på mig, end normalt - hvorfor ved jeg ikke. I mine vågne timer er jeg en zombie, kan ikke samle mig om noget som helst. I dag vækkede han mig kl. 16.30 - JEG har sovet 1½ times tid længere end jeg egentligt plejer. Jeg har været helt væk. Jeg er helt rundt på gulvet - og det kan også ses på mig. Har rendt rundt med et sæbeøje siden mandag, det vil bare ikke gå væk! Og det hjælper nok næppe at vende rundt på døgnet. Så oveni at jeg ikke er særlig køn at se på i de dage her, så er jeg ugidelig. Kunne ikke engang svare på hvad jeg kunne tænke mig til aftensmad. Tænk sig at han gider. Var det omvendt, så havde jeg nok fået flip nr. 24 over at skulle lave alting selv - sådan er Larsen bare ikke. Ikke engang selvom han har abstinenser over rygestop. Han gør bare tingene. Ingen brok. Ingenting. Jeg tror i virkeligheden at man skal lede længe efter sådan en mand. Det går ham sikkert på - at skulle gøre ALT i de dage her. Men han siger intet. Jeg må finde på et eller andet, gøre noget godt for ham - som en tak fordi han er så skøn og evig positiv som han er.

Så kære kæreste, hvis du læser med, så ved jeg godt jeg er verdens dårligste kæreste i de dage her. Så inde fra min zombie-buble, skal der lyde et I'm sorry ♥

Nattevagten

Altså som i den gode gamle danske film: NATTEVAGTEN - er du sunshine, hvor har jeg altid syntes at det var en uhyggelig film! Fra den allerførste gang jeg så den, gik der faktisk rigtig mange år, før jeg syntes at Ulf Pilgaard var okay at se på igen - ikke engang i en cirkusrevy kunne jeg se ordenligt på ham. Han blev ved med at dukke op som ham den onde fra Nattevagten. Fy da føj! Nu sidder jeg så bare og smågriner lidt af mig selv - over hvad det egentligt er, jeg bedst kan lide i arbejdstilværelsen - mine nattevagter! Ha ha! Det er da lidt sjovt - men altså, jeg skulle ikke nyde noget af at sidde at se filmen, ganske alene i mine vagter. Du kan tro nej. Det er mange år siden jeg sidst har set den, men jeg tror nu altså stadig at jeg synes den er S**** UHYGGELIG!

Jeg har nattevagter hele ugen - H.E.R.L.I.G.T si'r jeg bar'! Faktisk har jeg også et par stykker i næste uge. Og så en hel uge derefter igen. Jeg har vidst sagt det før... I LUUUUV THEM!

Min tur til Hillerød gik fantastisk som altid. Jeg starter ud med at læsse min kuffert med så meget, at den taber et hjul på vejen - dette går dog ikke op for mig, før jeg ER ankommet og min veninde siger der mangler et hjul. Så tror pokker, den har været så dum at rejse med! Torsdag går med hygge i børnehøjde. Fredag går med bagning af kager til en fødselsdag min veninde skulle til om lørdagen. Fredag stod også på en super hyggelig aften til lyden af L.O.C i Tivoli. Lørdag fedede jeg den, det meste af dagen, alt imens veninden var til fødselsdag - og med god grund, for om aftenen skulle vi til en 25 års fødselsdag som gik vildt for sig - på den fede måde! Efterfulgt af en bytur, bogstavelig talt lige inden byen lukkede. Hjem i seng - og søndag... Søndag taler for sig selv. Vågnede op med trangen til bare at komme hjem til mig selv - og med en rejse på 2½ time foran mig, valgte jeg at tage tidligere af sted, og håbe på at kunne nå hjem inden tømmermændene for alvor satte ind. Det lykkedes også. Jeg væltede ind af døren, smed mine sager, tog dynen med inde fra soveværelset, hilste kort på Larsen og hans kammerat og smed mig på sofaen. Home at last! - og selvfølgelig til lidt mobning af gutterne, for det er jo så sjældent jeg har tømmermænd. Men det er okay - bare de hyggede sig. Jeg havde min dyne, så længe jeg har min dyne, kan verden bare komme an.