Havefesten i billeder

New hair - don't care

Mine første feriedage gik med en tur til det sjællandske, og en weekend hos min lillebror. Kun mig. Larsen skulle arbejde, så vi havde fået arrangeret pasning af pigebarnet hos farmor, hele weekenden. Så der var dømt alene-tid til mig. Jeg nød det i fulde drag. Men kan man andet, når man hele weekenden blev sørget godt for? Lørdag var vi inde på min brors arbejde, hele dagen, for at gøre noget ved min manke - og jeg skal lige love for at der skete ting og sager. Den opmærksomme har nok luret det, ude i siden her på bloggen - eller på instagram, hvor jeg opdaterede gennem dagen. Der blev klippet og klippet og klippet lidt mere, og så blev der afbleget (!!) - for til sidst at få det farvet. Rødligt siger jeg (udvidende), frisør-bror siger kobber - mig der ellers ikke kan fordrage kobber. Nåh, det er jo heller ikke lige den slags kobber - men hold nu op hvor jeg elsker det! Jeg var ret spændt. Jeg havde jo aldrig nogensinde farvet hår før, har én gang fået farvet to røde striber i håret, that's it. Så det var et temmelig vildt spring at tage for mig, men jeg gjorde det - og er godt tilfreds!

Udover den helt store hår-makeover, så blev der søskende-hygget i stor stil i min brors lille hybel. Jeg indrømmer gerne at jeg synes weekenden var for kort, og at jeg snildt kunne have brugt et par dage mere derovre. Pigebarnet hyggede hos farmor, med faster, onkel osv. - det vidnede de mange fine billeder jeg fik tilsendt i løbet af weekenden om. Af samme grund, havde jeg ikke 'travlt' med at komme hjem. Det var en dejlig weekend, og det var tiltrængt, at komme ud på egen hånd. ♥

Walk this way

Den største ting der er sket på det seneste - selvfølgelig udover at pigebarnet er fyldt et år - er det her, som skete 5 dage før hendes fødselsdag...

 

 

Jeg føler mig utrolig heldig at have så betænksom en datter, som vi har. Hun valgte nemlig at begynde at gå, få timer efter jeg var kommet hjem - og vi alle tre igen var samlet efter en weekend væk fra hinanden. Det er da betænksomt - for selvfølgelig skulle moderen ikke gå glip af det. ♥

Gaveregn #2

Det var ikke kun Marie Sofie der fik gaver til hendes fest. Der faldt også en del blomster, chokolade og andre skønne sager af til hendes nygifte forældre. Liebe-krusene fik vi dog ikke lige til festen, de var en gave fra Larsens chef + familie. ♥

Navngivningsfest // Gaveregn

Marie Sofie fik simpelthen så mange flotte gaver til sin navngivningsfest - jeg må indrømme at jeg blev helt overvældet. Et er at sidde hjemme og skrive en ønskeseddel, og tænke at de ting kunne man godt tænke sig til sit lille barn, men ligefrem at få det meste af det der stod på ønskesedlen og mere til - det er helt vildt. Endnu vildere er næsten, at der kun var 2 ting, hun fik to af. Det synes jeg nu også er imponerende i sig selv. De to ting fik vi byttet til andre skønne ting, Fjällräven-tasken byttede vi til en Småfolk dragt, en Sebra putte-i-klodse-kasse, en tallerken, en skål og en kop også fra Sebra. Den ene Tingelingelater-cd, som hun også fik to af, byttede vi til Bamses allergo'este og De små synger. 

Den store flagstang fik hun at min søde kusine og hendes mand. En skøn personlig flagstang er det blevet til, for de har nemlig sat hendes fødselsdato, vægt, længde og navn på med klistermærker, og 52 cm oppe ad flagstangen, har de sat et mærke, og Hubby og jeg har fået strenge ordre på, at huske at måle hende på hendes 1 års fødselsdag, og ligeledes sætte et mærke.

Den skønne dukke i dukkevognen har i måske set før, den er nemlig fra min allergo'este veninde C og hendes lille familie. Den er hjemmegjort og jeg knuselsker den, den er helt personligt, lille og noget så yndig, og medmindre C beslutter sig for at masseproducere den, så er det kun Møvsen der har den dukke i hele verden - jeg glæder mig sådan til at se hende trille rundt med dukken i sin vogn og slæbe den med overalt. Jeg kan lige se det for mig. ♥

Navngivningsfest // Varmestue

Efter navngivningsfesten havde vi rigtig meget mad i overskud. Larsens bror kom med en god idé, for i stedet for at tage det hele med hjem, og lægge det i køleskabet, hvor det måske bare bliver glemt og siden hen bliver dårligt, og er lige til skraldespanden - ja, så kunne vi jo give det til en varmestue. Det var jo en fantastisk tanke han fik der. Jeg må indrømme at det overhovedet ikke var faldet mig ind, at man kunne gøre sådan, med sine rester fra fester osv. Så Larsen fandt en varmestue, ringede ind og hørte om de havde åbent og var interesserede i noget mad, og det var de. Vi pakkede det vi selv kunne have i vores fryser, og så gav vi lidt til de gæster der gerne ville have lidt med hjem og resten, ja, det pakkede vi til varmestuen. Det blev alligevel til en kasse fyldt med sandwich, 3 sodavandsbakker med kage, 2 store 7 liters poser med græskarsuppe, en stor pose bulgursalat og 4 brød til. Da festen var slut, og vi havde ryddet op, kørte vi ud med maden, som vi håber bragte en masse glæde med sig. Det gjorde det i hvert fald hos de to medarbejdere der tog imod os. Det er en fantastisk tanke at få, og selvfølgelig skulle en varmestue have alle de rester vi ellers ikke kunne stille noget op med. Så tak til Larsens bror, for at tænke den tanke og dele den med os. ♥

Navngivningsfest

Ved i hvad der er lidt trist? At komme hjem efter en fantastisk dag, og komme i tanke om, (og se) at man ikke har nået at tage bare halvt så mange billeder som man gerne ville i løbet af dagen. Sådan er det vidst bare når man også skal være værtinde. Men udover billeder af alle gæsterne, fik jeg da taget lidt af mad, borde osv. 

Vi havde valgt det helt enkle og prøvede at holde det i et farvetema der matchede invitationerne, nemlig grå og lyserød. Grå duge og lyserødt pynt. Eames elefanter, som jeg blev temmelig træt af at folde allerede halvvejs, og så krydderi-glassene som udgjorde fyrfads-stager, som både Larsen og jeg blev temmelig trætte af at klippe små tape-trekanter til. Jeg havde ellers også tænkt lyserøde balloner i loftet og lyserøde blomster på bordene, men tiden indhentede mig simpelthen, så de planer blev ikke ført ud i livet.

Vi havde et væld af mad og kage - ALT for meget faktisk. Men det med kagen, tager jeg på min kappe. Jeg har simpelthen ikke tænkt over at nedjustere lidt, i takt med at det der oprindeligt bare skulle være en hyggeligt fest med et stort kagebord, blev til sandwich, kage og suppe. Så der blev stadig bagt kage, som var det kun det, der stod på menuen. (Og undskyld til dem der hjalp med at bage, i kunne godt have nøjedes med det halve.) Selvom jeg er af den overbevisning at man hellere skal have for meget end for lidt, så vil jeg gerne indrømme at vi havde alt for meget i overskud.

Nåh, men vi havde vores debut, og på trods af de store og mere end rigelige mængder mad - og en masse ekstra drikkelse vi glemte at få sat ind i løbet af dagen, ja, så hyggede vi os, og tror og håber også, at vores gæster gjorde (- og ikke tørstede alt for meget).

Vi havde en fantastisk dag med familie og vores aller tætteste venner - og det er dét der tæller! ♥

Frk. Hansen // Fru Larsen

Følger du mig i insta-verdenen (@lillelisalyspunkt), ja så er det nok ikke gået din næse forbi - men gør du ikke, så har jeg noget jeg skal fortælle dig. 

Den dag Larsen og jeg havde 11 årsdag, pakkede vi Marie Sofie i barnevognen og smuttede en tur ind til byen om formiddagen, hvor vi havde en aftale. Vi var på rådhuset, hvor vi svarede på et par spørgsmål og skrev på lidt papir. Det tog ikke engang 5 minutter og da vi gik ud derfra, var jeg ikke længere Frk. Hansen.

Larsen og jeg er blevet gift. En begivenhed vi har talt om, og også planlagt i nogle år nu, men som af kedelige grunde, desværre aldrig lykkedes. Vi gjorde det i al hemmelighed, faktisk var det kun os der vidste det skulle ske. Det var ikke alle der var lige begejstrede for det efterfølgende, men sådan blev det altså, og vi havde en fantastisk dag. Jeg elskede at det kun var os, der var en helt speciel følelse omkring det og det var bare os og ingen andre. Jeg havde hele dagen et sug i maven, en følelse af lykke der fyldte mig til bristepunktet. Lidt ligesom de timer hvor ingen andre end os vidste at Marie Sofie var kommet til verdenen. Der er bare noget specielt over at have så store ting, helt for sig selv, i hvert fald for en stund. 

Det var faktisk rigtig møgvejr den dag, det stod ned i stænger det meste af dagen og det var koldt og gråt. Men det ødelagde nu ikke vores dag. Efter besøget på rådhuset, spiste vi en lækker brunch inde i byen og tog derefter hjem. Som Hr. og Fru Larsen. Da vi var hjemme igen, begyndte vi at ringe rundt og fortælle. Alle var glade på vores vegne, nogle enkelte dog skuffede over ikke at være med. Men sådan er det jo bare, vi havde taget valget om at være helt os selv - nårh jah, og så lige Marie Sofie. Jeg holdt meget på at når det nu endelig lykkedes os at blive gift, så skulle vi være 'bare os'. Vi planlagde for nogle år siden den helt store bryllupsfest, hvor stort set alt var på plads, og hvor det så ikke blev til noget alligevel. Det sidder stadig i mig, eller, det gjorde det - og jeg blev mere og mere lun på idéen om at det bare var os, der en dag tog på rådhuset. Ikke noget stort og prangende, ikke noget med en masse forberedelser osv. Bare os. Heldigvis var Larsen med på den idé. Det var pisse (pardon) romantisk, hvis du spørger mig! 

Vi nød dagen hjemme, med Marie Sofie og hinanden. Ikke noget specielt, bare ren og skær nydelse af lykkerusen. Vi spiste hakkebøf med løg om aftenen og smilte over alle de fine og søde hilsner vi fik efter 'offentliggørelsen'. Sidst på eftermiddagen ringede det på, og en meget forpustet lille blomsterdame kom med den skønneste buket fra min dejlige veninde. Vi havde købt de lækreste stykker chokoladekage med inde fra byen, og spiste det som dessert om aftenen. En helt igennem fantastisk dag, fyldt med kærlighed og varme. Jeg kunne ikke have tænkt eller ønsket mig den bedre. ♥

♥ 11 år ♥

Billedet er en 4-5 år gammelt.

I dag kan vi fejre vores 11 års dag. Det overrasker mig hvert år - ikke datoen, for den skal jeg nok huske. Men jeg lader mig, år efter år, forbløffe over at man kan tage på efterskole som meget ung, og uden at lede, pludselig stå med, hvad der blev, en partner for livet. Jeg ELSKER det. Jeg ELSKER minderne fra alle vores år sammen. Jeg ELSKER vores liv sammen - og jeg ELSKER at vi nu har fået en skøn datter sammen. Jeg ELSKER ham! ♥

Velkommen til Marie Sofie

Torsdag d. 11. juli kl. 15.21 kom vores skønne datter til verden. 3400 gram og 52 cm - helt igennem perfekt. 

Vi nyder babyboblen og vores barn i fulde drag og synes at de første 14 dages tid er gået helt vildt stærkt. Hun er dejlig nem og rolig, spiser godt, sover godt og er bare en fornøjelse at være sammen med. Det er selvfølgelig også derfor at her er så stille herinde - men det passer altså, det der med at man kan bruge dag ud og dag ind på at 'glo på baby'. ♥

Et hårdhændet postbud

Den anden dag var posten forbi med disse skønne sager, desværre har han været lige hårdhændet nok, med at presse brevet gennem brevsprækken. Det gik ud over den fine tegning og prinsessens ene arm - men der kan da heldigvis rodes bod på det. Tegningen og prinsessen har søde Mynthe lavet og endda selv skrevet navne, man bliver da helt varm inden i, af at se hvor meget hun udvikler sig hele tiden. Nussekluden og vimplen står moderen bag - SÅ fine sager! ♥

På tur i den virkelige verden

I onsdags steg jeg på toget til Middelfart og besøgte Svigerveninden og hendes mand. De var børnefri for nogle dage og kunne ikke helt finde ud af at lade roen falde over dem, de havde en trang til at 'tage sig af' - så jeg tog af sted og lod mig opvarte i stor stil i et døgn.

Ej, det var nu ikke helt derfor - men dejligt var det. Jeg var blevet inviteret til at kigge i en masse kasser med babytøj, for at se om der var noget jeg kunne bruge. Det var rigtig skønt at være ude, være væk hjemmefra mine faste kedelige vægge og at se andre mennesker. Det blev til et døgn fyldt med en masse snak om alting, primært baby og det at skulle være forældre. God mad, hyggeligt samvær, Scrabble og gennem-roden af en masse virkelig småt tøj. Det blev da også til en mindre flyttekasse med blandede sager, som jeg glædeligt kunne tage med mig hjem. Stort set al tøjet er neutralt - eller kan bruges neutralt. En masse fine børnebøger og så lige, hvad jeg tror bliver en ny form for bibel for mig, nemlig en kogebog med mos og ord om hvad og hvornår Baby M må spise de forskellige ting.
Torsdag morgen var vi et smut i IKEA, da Svigerveninden havde noget hun skulle aflevere - samtidig fik jeg lige købt et puslebord for et af de mange gavekort vi har liggende, så det er endnu en ting der er tjekket af min liste. Hurra for det. Efter IKEA-besøg skulle Svigervenindens piger hentes hos deres mormor, og vi var blevet inviteret til hjemmebag og fint dækket bord om formiddagen. 

Efter et rigtig dejligt døgn med hygge, god mad, hjemmebag, lækker lakrids-mynte-the (må have fat i det), IKEA-tur og mere hjemmebag vendte jeg næsen hjemad. Til trods for et skønt døgn, så var det nu alligevel dejligt at være hjemme igen - kroppen var i hvert fald super glad for at være hjemme og kunne fede den igen igen. Da jeg kom hjem lå der en fin pakke fra min skønne veninde, som altså også har en 'feeling' af at det er et drengebarn der er i min mave - i hvert fald modtog jeg 3 lækre body'er og en lille bamse-rangle. Dog kunne jeg altså godt finde på at bruge dem til en evt. pige også. Der bliver fyldt mere og mere i tremmesengen som vi har stående i stuen - den skulle lige samles da den blev købt brugt, for at se om alt var der, og den står der altså stadig til trods for manglende plads. Det er nu meget hyggeligt. ♥

Glæden vil ingen ende tage

Der sker skønne og helt igennem fantastiske ting omkring mig for tiden. 

Der er to ting, der har fyldt godt i mine tanker og været grundlag for en masse bekymringer. Det har været fremtiden for to af de mænd jeg holder allermest af. Min elskede Larsen, der længe søgte en elevplads som kok, har nu endelig fået en elevplads, et sted der heldigvis hellere end gerne ville have en voksen-elev og som bestemt ikke ser det som en hindring. Han startede officielt som elev her d. 1. december. Så nu ved vi da i hvert fald hvad han skal bruge de næste 3½ års tid på. Hurra for det!
Den anden der har været meget i mine tanker, er min kære Lillebror. Han har længe vidst at han gerne ville ind på frisørskolen, men har ikke kunne finde en elevplads. Han har haft et par steder i tankerne, men de har ikke helt kunne melde ud om det var muligt eller hvordan. Så han besluttede sig for at søge en kvoteplads, her til næste opstart i januar.
Her til aften skrev en gammel barndomsveninde til mig, om jeg var interesseret i at give min bror en tidlig julegave. Jeg spurgte hvad hun havde i tankerne, og hun fortalte mig at jeg jo kunne ringe og fortælle ham, at han er kommet ind på skolen, på den kvoteplads han havde søgt. Hun er sekretær for frisøreleverne på skolen, og havde netop i dag sendt brev afsted til min bror om at han er optaget. Arghmen, jublen ville ingen ende tage. Jeg fik helt tårer i øjnene da jeg læste hendes besked. Ved bare hvor meget han har ønsket det, og at hun så lige tænkte på at jeg da kunne overdrage ham nyheden - det var helt fantastisk!
Jeg ringede med det samme, og sagde han skulle sætte medhør på, så de gamle også kunne høre det. Så fik han beskeden og jeg er nu verdens lykkeligste søster, til en MEGA glad Lillebror.

Det er helt fantastisk, at ting der så en smule sort ud for nogle måneder siden, pludselig ser lysende ud. Jeg er så glad på deres vegne - det kan ikke beskrives. ♥

Min personlige kok...

 ... og min kommende personlige frisør.

Fantastiske bloggere

Nu ved jeg ikke hvem der er med i velgørenhedsprojektet - men det er da en fantastisk tanke!

Fantastiske mennesker

I mandags postede jeg et lille brev, et brev der fortalte lidt om mine tanker om en kedelig situation, som en fantastisk bloggerinde står i. Jeg følte bare for det. I torsdag kom der så post til mig. Et dejligt håndskrevet brev og et skønt billede, som en gave.
Billedet har jeg været vild med lige siden det blev lagt på hendes blog. Det har bare noget over sig - det minder mig om "mor-barn" med de to blomster. Nu mangler jeg bare af finde en ramme der kan passe godt på mit nye billede.

Tænk sig at der findes så fantastiske mennesker, som hende her.

Kære søde, helt igennem overskudsagtige Elisabeth - ord kan ikke beskrive, hvor glad jeg er for dit brev og ikke mindst billedet. Det havde du slet, slet ikke behøvet. Af hjertet TAK!

Anerkendelse og andre positive ting

Det er vidst ikke gået nogens næse forbi, at jeg fornyeligt har været på kursus. Jeg har simpelthen fået så mange gode ting med i de første dage af kurset - og mange af dem er bestemt nogle ting jeg kan bruge i mit arbejde med de ældre, men så sandelig også på den private front.
Onsdag skulle vi have om anerkendelse - og om det med at se det positive i tingene, i stedet for - som vi oftest gør - at pointere de negative ting i de forskellige situationer eller i ens hverdag. Underviser kom ind ad døren, præsenterede sig og bad os om at tale sammen to og to, og fortælle om 3 gode ting, der var sket dagen før. Ehm ja, så skulle tænkeboksen lige kobles til - og da det var gjort, blev jeg faktisk overrasket, for jeg fandt lynhurtigt 3 ting, som jeg fortalte min kollega om - og hun blev helt glad i låget af at høre mig tale om de 3 ting. De 3 ting var fra tirsdag, hvor jeg jo var i fitness, vandt en give away og endelig fik pengene tilbage, fra den gang jeg købte sko på en svindler hjemmeside.

Efter den opgave var jeg faktisk glad og yderst positiv resten af dagen - det gjorde et eller andet i mig, det der med at fremhæve de GODE ting der sker i løbet af dagen, fremfor at være sur og tvær over de ting som måske ikke er lykkedes den dag. Jeg har taget det til mig, det med de tre ting. Hver aften inden jeg lægger mig til at sove, tænker jeg lige over 3 gode ting dagen har budt på - og ved i hvad? Man sover faktisk meget bedre, når man har en positiv indstilling inden man falder i søvn - JEG gør i hvert fald!

Jeg lærte rigtig meget af dagen med anerkendelse. Det er faktisk de færreste mennesker, der kun roser folk for det de gør godt og undlader at påpege deres fejl og mangler. Vi mennesker er langt bedre til at ytre os om andre folks fejl og mangler - og fortælle dem hvad det er de gør forkert. I stedet, så burde alle, rose og fortælle hvad folk er gode til, hvad de gør rigtigt - anerkende dem! Vi fejler alle indimellem, men det er aldrig rart at få at vide af andre, hvad de synes man gør forkert. Det er lidt som et slag i ansigtet. Det er meget sjovere at høre på, hvad man er god til - hvad det er der virker for en. Noget andet er så det med at kunne tage imod ros og få anerkendelse. Jeg står stadig og rødmer fuldstændig, hvis folk påpeger hvad de synes jeg gør godt, f.eks. på arbejdet. Og så begynder jeg at fnise som en lille skolepige og siger "Årh, hold så op, jeg kan ikke holde til det" - den er sikker hver gang, har gjort det alle de gange jeg er blevet rost. Arghmen altså. Grow up, Lisa!

Gårsdagens 3 positive ting: 

- Fik en god løn, så vi ingen økonomiske bekymringer burde få i denne måned.

- Cyklede til og fra Rosengårdscentret, fremfor at tage bussen. En tur på 8.14 km.

- Har fået helt styr på fødselsdagsfejringen i oktober. Nu er det bare at vente!

The power of positive thinking - lånt herfra.

Hvad er dine 3 positive ting, fra i går?

Lillebror ♥

Ét af de vigtigste mennesker i mit liv. Min fantastiske ven og højtelskede brormand. Der er 8 år imellem os. Jeg overværede engang et foredrag hvor en klog mand sagde, at hvis der er mere end 6 år mellem søskende, så er de egentligt 'enebørn' - det passer bestemt ikke i vores tilfælde. Sommetider, så er jeg på nippet til at kalde ham for min storebror - han er sku så voksen og moden af sin alder - og så passer han godt på mig. Se nu bare i fredags. I fredags havde jeg, som i ved, endnu en dårlig dag i rækken af mange. Pludselig tikker der en besked ind: "Jeg er i byen, skal jeg kigge forbi senere?" Brormand var i 'min' by og kiggede ind, for hvad der skulle være en kort bemærkning, da han havde planer om at skulle til fest. Jeg ELSKER at være sammen med min bror - jeg er altid garanteret et smil på læben eller et grineflip når han er i nærheden. Der skal ikke den store hovedregning til at regne ud at min dårlige dag, så småt (og heldigvis) blev vendt til en bedre dag, lige så snart han trådte ind ad døren. Til mit 'held' nød brormand også mit selskab, og var egentligt ikke i det store festhumør, da først han var begyndt at flade ud her. Så hvad der skulle være et kort besøg, blev til en super hyggelig aften med dårlige jokes om OL og en del grineflip. Nårh jah, og så blev han da lige indtil lørdag eftermiddag. Efter en dosis 'lillebror' er det gode humør steget. Så TAK søde, skønne, elskede Lillebror - for at få mig i et bedre humør! 

I dag har der været gratis musik i Krøyers Have i Svendborg i anledningen af Svendborg Festdage. Outlandish skulle blandt andre gå på scenen - og jeg ville rigtig gerne have været der, men var alt for træt efter min nattevagt. Se så lige hvor sød ham min kære bror var for nogle timer siden. Han sendte mig dette billede med teksten "Så er du lidt med." 

Ting der gør glad

#1 - At mine skønne kollegaer kan se det sjove i min lille flyer.
#2 - Endelig at finde et par sko til arbejde - og til en billig penge her i landet.
#3 - Hjemmegjort rabarbergrød med hjemmegjort koldskål m. skovjordbær.

Håber i alle havde en dejlig Sankt Hans aften i går, med bål og hele moletjavsen. Jeg selv var på arbejde, men det var faktisk også hyggeligt. Da jeg havde fri gik jeg en lang tur med Chili, men sjovt nok mødte vi absolut ingen bål på vejen. Måske vi gik den forkerte vej? I dag (og i morgen) står den igen på aftenarbejde - og i dag skal jeg have indviet mine nye sko, så mon ikke jeg er en smule øm i fødderne, når klokken når 22. Hav en rigtig dejlig søndag, peeps!