... er gået med en syg lille pige.
Torsdag blev Larsen ringet op af dagplejen, at Marie Sofie havde kastet op og havde feber. Så af sted med ham for at hente hende hjem. Jeg kom hjem til en skidtmas lille pige, der lå der i sofaen med dyne, bamser og blanke øjne. Heldigvis var det med at kaste op, ikke noget der forsatte, men feberen blev. Fredag kom hun ud til farfar, der tilfældigvis lige havde fri - ikke så fedt med sygt barn, når både jeg og Larsen skulle arbejde. Jeg havde sagt ja til en sen-vagt og Larsen skulle for alvor starte op efter ferie, så at skulle blive hjemme med barn, passede ikke særlig godt den dag. Så det var dejligt at farfar kunne hjælpe. Fredag eftermiddag fik jeg pigebarnet hjem, hun var godt nok sløj. Ville ingenting, bare ligge og kigge - allerhelst bare sove, så det fik hun selvfølgelig lov til.
Feberen steg og steg, og nåede på et tidspunkt op på 40,2 - så det blev også til et opkald til lægevagten, som fortalte om nogle ting jeg skulle være obs på. Da Larsen kom hjem fredag aften, besluttede vi os for at campere i stuen, så vi kunne sove sammen alle sammen. Så det har vi gjort hele weekenden. Alle madrasser, dyner og puder blev fundet frem. I aftes var hun feberfri og helt sig selv igen, så vi tænkte at 'det var det' og så kunne vi nyde søndagen sammen, alle raske. Men sådan skulle det ikke være. I morges vågnede hun igen med lidt over 40 i feber og var bare ked, ked, ked. Hun har brugt det meste af dagen på at sove, og her til aften er feberen igen på vej retur, håber vi. Temperaturen er i hvert fald faldet, så vi krydser fingre for at hun slipper for nu. I morgen skal Larsen heldigvis møde sent, så han kan tage hende om dagen, og så tager jeg over når jeg har fri. Og så håber, håber, håber jeg virkelig at hun snart bliver rask, så vi kan få vores glade pigebarn tilbage igen.
Torsdag blev Larsen ringet op af dagplejen, at Marie Sofie havde kastet op og havde feber. Så af sted med ham for at hente hende hjem. Jeg kom hjem til en skidtmas lille pige, der lå der i sofaen med dyne, bamser og blanke øjne. Heldigvis var det med at kaste op, ikke noget der forsatte, men feberen blev. Fredag kom hun ud til farfar, der tilfældigvis lige havde fri - ikke så fedt med sygt barn, når både jeg og Larsen skulle arbejde. Jeg havde sagt ja til en sen-vagt og Larsen skulle for alvor starte op efter ferie, så at skulle blive hjemme med barn, passede ikke særlig godt den dag. Så det var dejligt at farfar kunne hjælpe. Fredag eftermiddag fik jeg pigebarnet hjem, hun var godt nok sløj. Ville ingenting, bare ligge og kigge - allerhelst bare sove, så det fik hun selvfølgelig lov til.
Feberen steg og steg, og nåede på et tidspunkt op på 40,2 - så det blev også til et opkald til lægevagten, som fortalte om nogle ting jeg skulle være obs på. Da Larsen kom hjem fredag aften, besluttede vi os for at campere i stuen, så vi kunne sove sammen alle sammen. Så det har vi gjort hele weekenden. Alle madrasser, dyner og puder blev fundet frem. I aftes var hun feberfri og helt sig selv igen, så vi tænkte at 'det var det' og så kunne vi nyde søndagen sammen, alle raske. Men sådan skulle det ikke være. I morges vågnede hun igen med lidt over 40 i feber og var bare ked, ked, ked. Hun har brugt det meste af dagen på at sove, og her til aften er feberen igen på vej retur, håber vi. Temperaturen er i hvert fald faldet, så vi krydser fingre for at hun slipper for nu. I morgen skal Larsen heldigvis møde sent, så han kan tage hende om dagen, og så tager jeg over når jeg har fri. Og så håber, håber, håber jeg virkelig at hun snart bliver rask, så vi kan få vores glade pigebarn tilbage igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar