1 år

I dag, eller rettere sagt, i aften er det præcis et år siden at mit liv ændrede sig fuldstændigt. Ja, også Larsens (eller skal jeg til at kalde ham 'Hubby' - jeg er jo også en Larsen nu... anyways!) - i dag er det nemlig et år siden at jeg tog til læge med noget helt andet, end det som det kom til at handle om. Jeg havde en tid hos lægen for at få mit andet HPV-stik, og for at høre om det var muligt at få fjernet min 'madonna'. Da sygeplejersken havde stukket mig, spurgte hun ind til hvordan jeg havde det - jeg var ærlig og fortalte om alle de småskavanker jeg syntes jeg rendte rundt med. Hun spurgte ind til flere ting, og endte ud med at spørge om vi ikke liiige skulle teste mig - og bum. Tis i et glas, dryppe dryppe på en test og et "Lisa, der kommer to streger der, jeg er ikke i tvivl" senere. Jeg var gravid. Det er vildt at tænke på at der allerede er gået et år. Jeg savner ikke at være gravid - men jeg nyder at være mor, at være forældre med min skønne mand, at være en lille familie og at se vores skønne barn udvikle sig hele tiden. ♥

Frk. Hansen // Fru Larsen

Følger du mig i insta-verdenen (@lillelisalyspunkt), ja så er det nok ikke gået din næse forbi - men gør du ikke, så har jeg noget jeg skal fortælle dig. 

Den dag Larsen og jeg havde 11 årsdag, pakkede vi Marie Sofie i barnevognen og smuttede en tur ind til byen om formiddagen, hvor vi havde en aftale. Vi var på rådhuset, hvor vi svarede på et par spørgsmål og skrev på lidt papir. Det tog ikke engang 5 minutter og da vi gik ud derfra, var jeg ikke længere Frk. Hansen.

Larsen og jeg er blevet gift. En begivenhed vi har talt om, og også planlagt i nogle år nu, men som af kedelige grunde, desværre aldrig lykkedes. Vi gjorde det i al hemmelighed, faktisk var det kun os der vidste det skulle ske. Det var ikke alle der var lige begejstrede for det efterfølgende, men sådan blev det altså, og vi havde en fantastisk dag. Jeg elskede at det kun var os, der var en helt speciel følelse omkring det og det var bare os og ingen andre. Jeg havde hele dagen et sug i maven, en følelse af lykke der fyldte mig til bristepunktet. Lidt ligesom de timer hvor ingen andre end os vidste at Marie Sofie var kommet til verdenen. Der er bare noget specielt over at have så store ting, helt for sig selv, i hvert fald for en stund. 

Det var faktisk rigtig møgvejr den dag, det stod ned i stænger det meste af dagen og det var koldt og gråt. Men det ødelagde nu ikke vores dag. Efter besøget på rådhuset, spiste vi en lækker brunch inde i byen og tog derefter hjem. Som Hr. og Fru Larsen. Da vi var hjemme igen, begyndte vi at ringe rundt og fortælle. Alle var glade på vores vegne, nogle enkelte dog skuffede over ikke at være med. Men sådan er det jo bare, vi havde taget valget om at være helt os selv - nårh jah, og så lige Marie Sofie. Jeg holdt meget på at når det nu endelig lykkedes os at blive gift, så skulle vi være 'bare os'. Vi planlagde for nogle år siden den helt store bryllupsfest, hvor stort set alt var på plads, og hvor det så ikke blev til noget alligevel. Det sidder stadig i mig, eller, det gjorde det - og jeg blev mere og mere lun på idéen om at det bare var os, der en dag tog på rådhuset. Ikke noget stort og prangende, ikke noget med en masse forberedelser osv. Bare os. Heldigvis var Larsen med på den idé. Det var pisse (pardon) romantisk, hvis du spørger mig! 

Vi nød dagen hjemme, med Marie Sofie og hinanden. Ikke noget specielt, bare ren og skær nydelse af lykkerusen. Vi spiste hakkebøf med løg om aftenen og smilte over alle de fine og søde hilsner vi fik efter 'offentliggørelsen'. Sidst på eftermiddagen ringede det på, og en meget forpustet lille blomsterdame kom med den skønneste buket fra min dejlige veninde. Vi havde købt de lækreste stykker chokoladekage med inde fra byen, og spiste det som dessert om aftenen. En helt igennem fantastisk dag, fyldt med kærlighed og varme. Jeg kunne ikke have tænkt eller ønsket mig den bedre. ♥

♥ 11 år ♥

Billedet er en 4-5 år gammelt.

I dag kan vi fejre vores 11 års dag. Det overrasker mig hvert år - ikke datoen, for den skal jeg nok huske. Men jeg lader mig, år efter år, forbløffe over at man kan tage på efterskole som meget ung, og uden at lede, pludselig stå med, hvad der blev, en partner for livet. Jeg ELSKER det. Jeg ELSKER minderne fra alle vores år sammen. Jeg ELSKER vores liv sammen - og jeg ELSKER at vi nu har fået en skøn datter sammen. Jeg ELSKER ham! ♥

Ting og sager - og en god nyhed!

#1 - Fint babysengetøj fra den kommende mormor og morfar.
#2 - Barnevogn bestilt OG betalt af den kommende morfar - af hjertet TAK!
#3 - Alle tingene til at være kreativ for Baby M's skyld er nu skaffet, så er det bare i gang...
#4 - Skønne ting fra Fakta. Kasser til opbevaring, en fin vase og lækre vand/mad-skåle til dyrene.
#5 - Bøjler en masse - og så var det ikke en gang fordi jeg rippede Søstrene Grene.
#6 - De første flyttekasser er kommet hjem, så jeg så småt kan begynde at pakke ned.

Der sker ting og sager her hos os lige for tiden.
Jeg tilbragte et døgns tid i fødebyen i påsken, hvor jeg sagde farvel til de gamles lejlighed gennem 15 år, og hilste pænt på det nye sted de har fået. En stor, skøn, ældre og charmerende lejlighed lige midt i gågaden - SÅ fin. Dog en masse trapper i selve lejligheden, men mon ikke det er en vanesag og lidt nemmere at kapere, når man ikke slæber rundt på et lille væsen i maven. Det tror jeg nu. De flytter allerede lige om lidt, så det var sidste gang jeg var i den gamle lejlighed - og jeg huskede da også at sige farvel til mit gamle værelse. Det blev også til et besøg hos farmor, og om lørdagen kom Larsen ned til os og så stod den på barnevogns-kig. Kiggede dog kun på én vogn, den jeg havde undersøgt alt om hjemmefra. Den levede helt op til mine forventninger og så var der ingen grund til at kigge på andre. Jeg er ret imponeret. Fra vi gik ind til vi var ude igen, tror jeg der har været gået sådan ca. 15 min. Færdig slut - og så var den ged barberet.
Mine søde forældre havde tidligt meddelt at hvis vi fik tilbudt barnevogn fra andre, så skulle vi sige nej tak. De ville nemlig rigtig gerne give os en spritny barnevogn, som kunne holde i mange år. Den tanke skulle jeg lige vænne mig til, for Larsen og jeg havde jo besluttet at finde en fin og god, brugt barnevogn, så det at skulle sætte sig ned og kigge nettet tyndt for hvad der ville være en god barnevogn for vores barn og os, og som opfyldte de krav mine forældre havde (med at den skulle være ny, god osv.), ja det lyder mærkeligt, men det tog mig lige lidt tid at vænne mig til. Med kyndig hjælp fra veninden som har været hele rumlen igennem, og så lige det at læse side op og side ned om alle mulige forskellige barnevogne, ja, så lykkedes det mig at finde en på nettet som jeg, jo mere jeg kiggede på den, forelskede mig mere og mere i. Havde dog taget mig det forbehold at den lige skulle ses i virkeligheden, inden vi gjorde noget som helst. Men som sagt, den levede helt op til mine forventninger, så vi sprang til - og morfar betalte. Larsen havde meldt ud at det med barnevogn måtte jeg hellere end gerne selv stå for, altså det med at søge nettet tyndt osv. Jeg havde dog forlangt at han tog med ud og kiggede, også så vi kunne se om den ville passe til ham, da han er en høj fyr. Efter at have stået og stillet lidt på vognen, nikkede han godkendende til mig og så var det sådan. Så nu er der en ting mindre på den lange liste over ting der skal skaffes til Baby M. Igen, tusind tak til den kommende morfar - kan ikke takke nok.

Var det ikke en god nyhed? At barnevognen nu er på plads? - det ér en god nyhed, men selvfølgelig ikke den eneste...

For jeg kan hermed fortælle at mine forældre ikke er de eneste der har fået ny lejlighed - Larsen og jeg var ude og kigge på en lejlighed i søndags, som jeg også fortalte om i et tidligere indlæg. Lad mig bare sige at den er helt igennem perfekt for os! Vi kom ind, jeg så først køkkenet og tænkte ved mig selv, at det ville Larsen godt kunne leve med. Så faldt mit blik på gulvene (ingen gulvtæpper, men flot trægulv) - ja, der var jeg så allerede solgt! Vi kiggede selvfølgelig videre, lækker stue, med et lille fint børneværelse i forlængelse - wauw. Stort skønt soveværelse med en lille altan, hvor udlejeren meddelte at der sikkert godt kunne stå en lille barnevogn, det havde han i hvert fald set på en af de andre altaner. Larsen og jeg nikkede 'godkendende' til hinanden med de største smil på, allerede inden vi havde set badeværelset - det indikerer jo at vi nærmest var ligeglade med om badeværelset så var et hul. Ha ha! Det var det dog ikke, et hul. Det eneste lille bitte minus, det eneste ved hele lejligheden faktisk, er nok badet på badeværelset - bruseren sidder nemlig lige inden for døren, så man nærmest tager bad op ad døren. Men det er bare sådan det er, det skal nok fungere. Vi var ekstatiske - på en dæmpet måde - og dog. For jeg kunne godt mærke min iver tage over, vi SKULLE bare have den lejlighed - ville ikke kunne bære at se den gå til anden side. Så jeg havde pludselig tusind spørgsmål, især spørgsmålet om han havde andre fremvisninger pressede på. Det havde han. I dag. ARGH! - men hvis vi nu var hurtige, lød det fra ham. Ehm, hurtige omkring hvad? Hvis vi nu sagde ja inden for kort tid, så ville han gerne aflyse de andre fremvisninger. Uh uh uh! Selvfølgelig ikke helt fair for dem der skulle se den, men som min veninde sagde, de har ikke set den, de ved ikke hvad de går glip af. Vi aftalte at tales ved i går, tirsdag, og så tog vi den derfra. Vi var hjemme og regne på det forskellige, tale med bank osv. Og i går havde jeg så fornøjelsen af at kunne ringe og sige ja tak til vores nye bolig. Hurraaaa! Vores nye udlejer meddelte at det var han faktisk glad for, for vi var lige hvad han søgte, da han ikke mente at vi kunne lave så meget ballade og få klager, med en lille på vej - mit svar var at det kunne vi slet ikke finde ud af, det med at lave ballade. Han har vidst været lidt uheldig med sine lejere. Så endnu større HURRA for at vi var hvad han ledte efter.
Om præcis en måned skulle vi gerne sidde i vores nye lejlighed. Det er simpelthen intet mindre end fan-fuckin-tastisk!

Billeder og flere skriverier om vores nye bolig skal der nok komme en masse af på bloggen, jeg venter dog lige til vi rent faktisk har fået skrevet under på lejekontrakten. Ikke at jeg på nogen som helst tænkelig måde tror at noget går galt nu. Man kan vel ikke jinxe det, når nu man har sagt ja tak og den nye udlejer har udtalt sig at vi lige var sådan nogle han søgte?
1. maj kan ikke komme hurtigt nok. ♥

Lykke

Helt enkelt og alligevel så ufatteligt stort. Her til aften er der sket noget nyt, noget stort og noget der fyldte mig med varme og lykke. Ren og skær lykke. Jeg blev på mit besøg hos jordemoderen - og af så mange andre omkring mig, spurgt om jeg har mærket liv endnu derinde i maven - om jeg har mærket Baby M. Til det har jeg ærligt måtte svare, at jeg ikke aner det - jeg aner ikke om det er liv jeg har mærket, for jeg har ikke haft nogle fornemmelse af hvad jeg skulle mærke efter. Har læst og hørt en masse omkring, at det føltes som en masse små bobler og som luft i maven - men når jeg i forvejen har luft i maven, så har jeg aldrig rigtig tænkt over om det kunne have været Baby M. Her til aften var jeg dog ikke i tvivl - her til aften mærkede jeg liv (ellers aner jeg virkelig ikke hvad det skulle være). Ingen bobler eller luft i maven, derimod en blanding af 'skvulpen' og noget der føltes som, måske, et par bitte små spark. Som om der var noget der bevægede sig inde under hud, fedt og kød - hvilket der jo også er. Det var helt fantastisk fra start til slut. Jeg var og er stadig helt ekstatisk - tænk sig at mærke liv inde i én selv, det er jo alligevel en af de vildeste følelser der findes! 

Larsen havde været ude, og kom ind lige som Baby M havde besluttet sig for at tage den med ro igen - han prøvede ellers at mærke efter, men vi blev enige om at det nok var hans egen eller min puls at han kunne mærke. Lige det, at Larsen ikke var med i oplevelsen, synes jeg er lidt æv. Både han og jeg er interesseret i og ønsker at han er med i mest muligt, men han kan jo af gode grunde ikke altid være med og føle de ting jeg føler helt inderst inde. Jeg glæder mig dog til den dag at han kan lægge sine hænder på min mave, og mærke livet vi sammen har skabt derinde - jeg håber i hvert fald at det kan lade sig gøre på et tidspunkt, at jeg ikke har for meget fedt på maven til at han kan mærke noget.

Jeg er ekstatisk og fuld af lykke. ♥

Ikke mere for den 25 øre!

Min samling af de små røde mønter er i dag blevet til historie - når man er så fattig som jeg er for tiden, så har man ikke råd til at have en samling mønter stående. Så turen gik op i banken hvor jeg heldigvis kunne nå at få dem vekslet endnu - sidste dato for at få vekslet de udgået mønter er 1. Oktober 2011 - samtidig fik jeg vekslet lidt dollars også - så nu kan jeg lidt igen.

Jeg gemte dog en mønt, som forhåbentligt vil bringe lidt lykke når jeg får brug for det.

Giv mig held, på forhånd tak.

Min überskønne veninde fandt lidt held til mig i dag, eller, det er i hvert fald hvad vi håber på at den vil bringe. En (et?) firkløver. Og lidt held ville da være dejligt, hvis man skal tage de kedelige briller på. For det er ingen hemmelighed at jeg går ledig, og meget gerne snart vil i job. I'll take anything! Jeg søger og søger, men det er som om, at hvis man ikke har noget erfaring, så fortjener man næsten ikke engang et afslags-svar. Jeg arbejder jo normalt inden for ældreplejen. Men jeg vil SÅ gerne prøve noget helt andet. Desuden er der heller ikke det helt vilde at få inden for det fag, lige pt. SÅ hvis du kender en, som kender en, som mangler en til et eller andet, så er det lige mig at vedkommende mangler. Det er jeg sikker på.

Lykken er...

Lykken er... at sætte en vask over i sin HELT EGEN vaskemaskine!

Historien bag: Vi har snart boet i vores lejlighed i et år, men har ingen vaskemuligheder haft i ejendommen, indtil NU. I sidste uge ville skæbnen os så, at Kommende husbond havde en kammerat på facebook, der havde en vaskemaskine til salg i sin status. Vi blev hurtige enige om at den måtte vi bare eje. Så samme dag tog vi ud og købte vores helt egen vaskemaskine til 1200,-
Der har været lidt problemer med at få den sat til, men idag lykkedes det. Og jeg har nu sat den første vask over. Aaaah, tilfredsstillelsen ved at have sin egen vaskemaskine. (Det seneste år, har vi jo måtte ty til venner og familie, for at få vasket tøj).
Lykken er... at have fundet DAGEN hvor Kommende husbond og jeg, skal sige ja til hinanden.
Det bliver lørdag d. 2. juli 2011, hvor vi efter vores ja til hinanden, skal tilbringe dagen med familie og venner til ren og skær hygge.
Lykken er ... når bedsteveninden skriver og spørger om det er for tidligt at købe bryllupsgaven ...og om hun må stå for noget nyt, noget lånt og noget blåt.

Lykken er ... ægte kærlighed.
...at have følelsen af at være nyforelsket, især efter 7 ½ år sammen. Hvem havde regnet med at finde sin soul-mate som 15-årig på et efterskoleophold.

Synes simpelthen den er så sød, den her...

Today is THE day !

Såååå kom dagen, hvor jeg kunne få lov at råbe ud til hele offentligheden at; "JEG ER BLEVET FORLOVET!!!"Kære Kæreste, har nemlig været på knæ, ja ja. HELT UDEN min viden om hvad der skulle ske. Åh, at blive taget med storm, på den måde. FANTASTISK!Jeg har ellers, mest i sjov, gået og punket ham med om vi ikke skulle gå op på rådhuset og gifte os, bare sådan spontant. Men nej, nej og atter NEJ! Derfor blev jeg også MEGET overrasket over, at han pludselig gik på knæ en total random aften, imens vi sad og så ligegyldigt tv i sofaen. Kæreste friede med en hjemmelavet ring af sølvpapir, søndag d. 14. marts. (JA! - det er meget længe jeg har skulle tie stille med det) Ringen af sølvpapir er fornyeligt blevet udskiftet med den sødeste smalle sølvring med et mat guldhjerte på. Den er LIGE mig. Og Kæreste fandt den helt selv, imens jeg jo stod og kiggede på forlovelsesringe med sten osv. Men må indrømme, selvom de var smukke, så var de alligevel ikke mig, da jeg prøvede dem. Men Kærestes fund, den passer bare perfekt. Tænk at han helt selv har valgt den. Det betyder bare utroligt meget. Sølvpapirsringen har jeg gemt - jeg tænker man må kunne gøre et eller andet, så den kan holde for altid... Ligesom man kan få sine børns sko forgyldt osv. Mon ikke man kan gøre det med en ring af sølvpapir?Vi har så småt snakket bryllup allerede. Vi har faktisk aldrig været "gifte-typerne". Vi har altid sagt vi IKKE skulle giftes. Men i takt med at vi er blevet ældre og har et liv sammen, jamen, så var det ligesom om det hørte sig med. Så det er nok også kommet som et chok, for nogle af dem der kender os, at vi skal giftes. Trods vores tidligere meninger omkring ægteskab, så har vi aftalt, at vi ikke skal være "evigheds-forlovet". Så vi har besluttet os for at der skal være bryllup til sommer næste år. Datoen er ikke fundet endnu. Men det bliver enten rådhus, eller noget alternativt. Og der skal holdes en fest for familie og venner. Så langt er vi kommet. :)Og så sidder jeg jo allerede og kigger kjoler. Jeg er nemlig blevet sat til at finde en masse inspiration, da jeg får special-syet en brudekjole (!!!) Ja, ja. Det er godt at man kender nogen, der har nogle gode kontakter. Hende der skal designe og sy min kjole er hende her.Hun er en nær ven af min rigtig gode veninde, og hun er gået med til at designe en kjole til mig. Jeg er OVENUD lykkelig og utrolig beæret over at hun vil det. Det bliver super spændende!ALT det er vi allerede kommet frem til. Trods vi næsten lige er blevet forlovet. Tihi.. OG jeg har ikke engang været den type pige med store drømme om prinsesse-bryllup osv. Jeg har som nævnt, faktisk altid været lidt ligeglad med bryllupper og sådan noget. Men jeg må ærligt indrømme, det er nu meget sjovt... Kæreste og jeg har også besluttet at nu skal der gøres lidt ved vægten, INTET FANATISK, men små ændringer i madlavning og så skal vi bare motionere lidt mere. Løbe lidt, gå nogle lange ture. Uh, det bliver fantastisk!Jeg elsker min kæreste, kommende husbond, SÅ højt! Jeg ser virkelig frem til at skulle leve et langt og lykkeligt liv med ham. Vi har snakket lidt frem og tilbage omkring navneændring. Skal jeg i fremtiden hedde Lisa Neumann Bonde Larsen? ... Lisa Larsen... Kommende husbond synes ikke helt om klangen.. Lisa Larsen. - Men man kan vel vænne sig til det. Hvis det bliver sådan. :)
ÅÅåååhhhhhhh....! Hvilken lettelse at kunne dele alt dette, med hele verden! Jubiii!- Og ja...! Jeg er i den syvende himmel for tiden!