Viser opslag med etiketten vægttab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vægttab. Vis alle opslag

02 december 2012

-10 kg

... Ja, altså desværre ikke mig. Næh nej, det er ikke for sjov, når jeg skriver at Larsen arbejder røven ud af bukserne. For det gør han - hans bukser hænger i hvert fald! På den måned han har været i sit nye job, er der røget 10 kg på kontoen. Det ser helt vildt ud, ikke sådan sygeligt, men sådan... mere Larsen. Jeg gad virkelig godt gøre kunsten efter, men tror ikke helt på at vi kunne gøre det på samme måde. Jeg mener, hans vægttab skyldtes at han nu er i arbejde i et køkken, hvor der er fart på og han går mange, som i rigtig mange, skridt hver eneste dag. Det er det samme hver eneste gang han har været i køkken, de kilo der er kommet på under kontanthjælpstiden, de ryger lige med det samme og mere til. Se, hvis jeg nu skulle tabe mig, så skulle det bestemt ikke være ved hjælp af mit arbejde, som jo består af at hygge om de ældre og spise en masse god mad, flere gange om dagen og aftenen - og sidde og yde omsorg. Måske man skulle prøve Larsens job, bare for en uge og se hvad der ville ske på vægtkontoen? Jeg er ikke i tvivl om at jeg ikke holdt mere end én dag, hvis jeg overhovedet holdt en hel dag. Det er et fysisk hårdt arbejde og han egner sig vidst bedre til den form for fysisk arbejde end jeg gør. Mit job kan også være hårdt fysisk, men det er ikke noget der giver minus på vægtkontoen, det kan nok nærmere give plus på skade-kontoen, med en masse løft osv.
Jeg drømmer stadig om at tabe mig, lige nu har nogle skavanker blandet med dårligdom dog sat en stopper for det - men jeg satser da stærkt på at skulle i gang med den livsstilsændring, som jeg længe har gået og sukket efter. Så længe jeg ikke kan gå all in på motion, så kan jeg vel passende begynde med kosten. Det kan jo ikke være rigtigt at jeg ikke kan finde ud af det med at tabe mig, når der er så mange andre mennesker der kan!

De inderste tre huller er hjemmegjorte, her i Larsens bælte - og tjek da lige afstanden på de seneste huller! Hvem der bare kunne det...

28 august 2012

HELL YEAH!

Så kan sofaen bare lære det, kan den! Efter kurset i dag, smuttede jeg da lige i fitness. Fulgtes faktisk med en kollega, der også skulle hen og føle sig lidt aktiv, efter en dag der primært stod på at sidde stille på en stol. Se så lige det nye hyggelige skilt jeg så i dag, ikke et jeg har set før. Har forresten meldt mig til info-møde omkring slankeholdet - skal til det på tirsdag. Infomødet koster ingenting og tænker at jeg da altid kan tage ind og høre om hvad det er for noget, indtil jeg får sparet op.
Nu vil jeg tænde for kuk-kassen og gøre mig klar til at heppe på SigneBine her kl. 20.00 på DR1.

24 august 2012

Opsparing

Jeg vil gerne det føromtalte slankehold - som i VIRKELIG gerne, men har desværre ikke de 700 kr. at kaste efter det, som det jo koster, lige nu. Derfor agerer jeg nu copycat, og vil forsøge at tage en metode i brug, som søde Mimi inde fra Mimis Ego har gjort. For hun har også en ting, som hun VIRKELIG ønsker sig - se bare her.

Jeg er ikke ligefrem typen der gemmer på ting i hjemmet - har jeg nu fundet ud af - men lidt blev det til. Jeg har valgt at sætte nogle småting til salg her på bloggen - de evt. penge der skulle komme ud af det, går direkte til SLANKEHOLDS-OPSPARINGEN. 

Så kære læsere, se om der er noget der frister - er der ikke, så håber jeg at du vil sprede budskabet - måske der er nogle af dine læsere, der kan bruge noget af det jeg sælger. 

Kig ind under fanen - TIL SALG.



23 august 2012

Sooo eehmm... guess what!


...I LIKE RAINBOWS!

Min dag startede da min telefon begyndte at synge "Good morning, good moooorning" kl. 06.00. Efter en liiidt sløv start, triller jeg ud af sengen og kan sige godmorgen til dagens medarbejder i fitness kl. 06.40. Are you f*in' kidding me?! Så mit meget ærlige indlæg omkring vægttab i går, min leden efter en sponsor på FB og så lige en samtale med Zvigerveninden i aftes, der egentligt kun skulle handle om hende, men hurtigt kom til at handle om mig (errhhmm...) gav åbenbart så meget blod på tanden, så meget fanden i voldskhed (er det mon et ord?) at jeg, som i MIG, vælger at sætte en alarm til klokken 06.00, cykle gennem byen i total møgvejr for at komme ind og træne... og så på en fridag?! Hmm... men det gode ved det, var at jeg kom afsted, jeg fik trænet og så på et tidspunkt, hvor der (heldigvis) ikke var mere end en håndfuld i gang med deres træning. Jeg fik også lige nuppet mig en tur i sauna, noget jeg ELSKER, men ikke har været i, i årevis. Fik også udforsket centerets faciliteter lidt, efter endt træning. Der er både solarium (ikke at jeg skal bruge det), oplevelsesbad (hvad det så end går ud på med sit kinky blå belysning), dampbad, sauna osv. osv. osv. Nårh jah, og fordi man kommer så tidligt... så er der også morgenbrød. Arghmen hør nu lige. Jeg ved det godt, der ér faktisk INGEN undskyldninger for ikke at komme afsted - især ikke med alle de små motiverende beskeder rundt omkring i centeret. Hmm... Jeg hyggede mig i dag. Det må jeg indrømme. Men jeg frygter lidt at så længe jeg træner alene, så tror jeg at jeg har det bedst med at komme afsted så tidligt på dagen som muligt - gerne som i dag. Og ja, der står FRYGTER, for jeg er og bliver nok næppe nogensinde andet end et B-menneske, så skal liiige have indført det der med at stå op kl. meget tidligt, for at kunne træne som JEG gerne vil.
Nu venter en meget lang to do liste for dagen i dag - gad vide om jeg har samme energi og overskud til den, som jeg havde til træning til morgen. Nårh jah, og bliv så lige hængende, for et af de punkter der er på min to do liste, kunne være noget der interesserede dig. Mere om det senere.... uhhh, en cliffhanger. Hate them! See you later alligator!

22 august 2012

Kraftig overvejelse




Jeg overvejer det kraftigt, det der med at melde mig på et slankehold i fitnesscentret. Man kommer til at træne med andre, man er på et lukket hold til at starte med og alle de andre fede fordele.
Jeg er ved at have indset at lige meget hvor meget jeg gerne vil - så har jeg svært ved at finde motivationen til at komme i gang med et seriøst vægttab. Det er over en måned siden at jeg sidst var inde og træne. Dette af to grunde. 1. Jeg kan ikke finde motivationen for at komme afsted. 2. Føler mig overbegloet på det groveste, når jeg står og kampesveder og hiver efter vejret på maskinerne. Overbegloet af de pumpede gutter og gutinder, som selvfølgelig ikke har, hvad der bare minder om, 1 gram fedt for meget på kroppen. Havde det været for lidt over et års tid siden, så havde jeg haft modet og selvtilliden til at vende mig rundt, og spørge de pumpede folk der lige havde fået glosuppe, om jeg ikke fortjente en medalje, frem for deres stirren, når jeg nu endelig gør noget ved min kæmpe overvægt... Men ikke i dag. Samtidig med at jeg har taget en del på, bare det seneste år, ja så er min selvtillid og selvværdet røget tæt på bundlinien. Jeg er på mit højeste nogensinde og jeg er træt, led og ked af det. Jeg synes efterhånden at jeg har prøvet en del, nogle af tingene op til flere gange. Men uden succes. Oftest har jeg også gjort det alene, så jeg tænker at det måske var de 700 kr. værd, at melde sig til sådan et hold. Hvor der jo er flere end mig, men med samme problem. Overvægt. Men der er jo bare lige det ved det... Jeg har IKKE 700 kr. til det lige nu. Derfor har jeg også netop overskredet en meget stor grænse. Èt er at dele mine frustrationer osv. omkring vægttab med jer, for selvom alle kan læse med, så kender jeg ikke jer, eller i mig, lige så personligt, som de fleste af dem, jeg er venner med på facebook. Herinde kan jeg leve i min egen lille bobbel. 'Vennerne' på facebook, er familie og tætte venner og veninder, som godt ved jeg har taget meget på de sidste 10 år. Som i rigtig meget! MEN det er ikke noget at nogen taler om, i hvert fald ikke med mig. Så er det kun sådan noget henslået noget ala ja, jeg har jo også taget rigtig meget på osv. MEN det er virkelig et problem for mig, både fysisk og psykisk - derfor... med en grum følelse af, hvad folk kan finde på at svare... Har jeg gjort dette...

24 juli 2012

= Sommer!

Solskin + varme + bar hud + kolde drikke + MAJSKOLBER = sommer!


Jeg har dog ikke været så meget ude og nyde det gode vejr i dag - dét jeg har været ude, har været iført lang trøje. Min fine nye sløjfe må jo ikke få sol - i mindst 14 dage(!!!) Overvejer dog stærkt at lave en form for svedbånd-lignende noget der dækker, så jeg kan komme ud og nyde det gode vejr de næste par dage. Det kommer nok til at se vældig tosset ud, hvis jeg får sol, men altså - sløjfen før alt! 
Inden vi smovsede lækre majskolber til aften, var jeg 'lige' et smut forbi træningscenteret, for at få lagt en træningsplan. Lad mig bare sige, hvis de fede må svede - så må de ekstra fede, svede ekstra meget! Yaiks! Men jeg er i gang - og så skal det saftsuseme holde! (ja, ja, den har vi hørt før)
De næste mange dage står på arbejde, og så lige en tur på posthuset for at sende en bunke ponyer afsted til en sød lille stor pige jeg kender. Hendes søde mor, bad om hjælp til at få købt dem, og nu er de ankommet, så nu skal de videre i teksten, så den store pige kan blive begavet på sin fødselsdag lige om lidt. Tænk sig at My Little Pony udgår! De har jo eksisteret altid! En lille ting til moderen vil også være at finde, jeg håber sørme hun bliver glad for det - måske så glad at hun vælger at fortælle en lille historie om det på sin blog?

FYI: Så heler min sløjfe faktisk rigtig flot, til trods for at jeg blev revet af en beboer på dag 3 - AV og værs'go et lille betændt sår lige i kanten af sløjfen. Det er dog heldigvis helet perfekt. Men fy for den lede, hvor er sådan en helingsproces dog klam! Først væskede den helt vildt, så meget så det løb ned af armen om natten. Efterfulgt af et par dage, hvor det skallede med de største og farverige hudflager. Nu ser den faktisk pæn ud. Jeg smørrer den stadig flere gange dagligt og jeg bliver gladere og gladere for den, for hver dag! 

Beklager det ret så dårlige billede, men lys og nysmurt sløjfe er ikke de bedste venner.

09 juli 2012

BOO-YAH!

Èn af de mange frynsegoder ved at arbejde hvor jeg arbejder. Simpelthen for billigt til at lade være! 
Nu prøver jeg igen (igen, igen, igen) - jeg var afsted til morgen, direkte efter min nattevagt - og det var skønt at blive bevæget for alvor! På min vej hjem derfra, undredes jeg. Jeg undrer mig over at man alle steder - og især i medierne, kan høre at danskerne bliver et federe og federe folkefærd. Hvorfor dælan skal det så være så voldsomt dyrt at træne i et fitnesscenter?! Min logik siger mig, at man da netop burde sætte prisen ned, så alle kan være med - så ALLE kan få en chance for at bruge et fitnesscenter. Nu har jeg igennem mit liv, været medlem en del gange af forskellige fitnesscentre. Og oftest har jeg simpelthen været nødt til at opsige mine medlemskaber, fordi det har været for dyrt i længden. Det handler selvfølgelig også om prioritering, men denne gang er faktisk ikke anerledes - havde jeg ikke fået tilbuddet gennem mit arbejde, jamen så havde jeg stadig ikke haft råd til at være medlem af et fitnesscenter. Men jeg fik et tilbud, det ville være dumt at sige nej, så nu er jeg i gang! ... eller lige om lidt er jeg. Jeg har jo kun lige været afsted i dag - men i ved hvad jeg mener!

28 juli 2011

FEDTET! - en lillesøster blog er kommet til verden.

Inspireret af den nyopstået slankeblog - har jeg med et snuptag, lavet en lillesøster til denne blog. Lillesøsteren hedder FEDTET!
På FEDTET! vil du kunne læse alt hvad der har med mit vægttab at gøre, der vil komme til at stå ALT om min kamp med kiloene - OGSÅ alt det kedelige!
Så hvis du er interesseret, så synes jeg du skulle smutte ind og tage et kig - der sker jo nok en hel del ændringer derinde endnu. Men ting tager tid. 

Pssst... og så er der ingen faste læsere endnu, så hvis du har lyst, så bliv da lige fast læser derinde ;)

05 april 2011

Start aldrig på en mandag...

... det har jeg hørt ret ofte. Derfor er jeg startet (igen) i dag - tirsdag. Skriblerierne omkring hvad jeg spiser i løbet af en dag, er igen en realitet. Tankerne der kører på om jeg virkelig også har lyst til noget sødt, hver eneste dag, skal igen tages op på mødet mellem fornuften og den lille djævel - som befinder sig et eller andet sted inde i min hjerne. På madlog har jeg sat mit kalorieindtag op, ift. hvad det var før - jeg tænker at det er nemmere at holde, og så må vægttabet tage den tid det tager. Før hed det ca 1000 kcal om dagen og det skulle gerne resultere i et kg om ugen - det gjorde det i princippet også. Indtil jeg blev frustreret over ikke at kunne overholde kalorieindtaget til punkt og prikke. Nu er det sat op, og jeg er gået ned på et halvt kg om ugen. Fingers crossed for at det virker!
Og i dag - i dag har jeg startet dagen med en løbetur - dog ikke så lang, men jeg løb - JEG LØB! På mine fødder havde jeg mine super lækre 'det-kan-ikke-lade-sig-gøre-at-gå-skævt-på-fødderne-i-disse-sko' løbesko, og ved min side havde jeg min nye løbemakker - Chili - som er en skøn løbepartner HVIS der ikke lige kommer en provokerende andefar forbi. Alt i alt er tirsdag startet ret godt - Larsen har fri lige om lidt, så den kan kun blive bedre.



Det er faktisk lidt svært at tage billeder imens man løber, men VI LØBER!



Så blev der stoppet op, den provokerende andefar skulle lige sniges ind på.



Løbesko til udluftning - tiltrængt!



Godt nok er billedet fra i søndags, men hun ligger på nøjagtigt samme måde. Det må have holdt hårdt at jagte ænder.

God tirsdag alle sammen!

10 marts 2011

I did it - suppekur!

HURRA!! Jeg gjorde det dælme! Jeg, Lisa S. Hansen har gennemført en 7 dages suppekur! Det har været en pestilens, rent ud sagt. Det har været super hårdt. Det drænede mig for energi. Det har været resultat i en masse brok fra min side - især når Larsen kunne spise god mad, lige ved siden af mig. Men jeg gjorde det! Resultat: TOTAL udrensning, en fladere mave (siger kæresten) og minus 4 kg. Det er et ret godt boost til at komme i gang med den sunde livsstil igen (igen... igen... igen...)
Jeg er PAVE stolt af mig selv, men ville nok næppe nogensinde gøre det igen, i hvert fald ikke i MEGET lang tid - vi snakker ÅR. Og jeg vil heller ikke anbefale den til nogen, for jeg har godt nok haft det dårligt! Og været på nippet til at opgive flere gange, men har tænkt fandeme nej, jeg MÅ kunne komme igennem! Jeg er kommet igennem, og har fulgt den næsten til punkt og prikke - de sidste par dage her, har jeg simpelthen ikke kunne få suppen ned. Så der har jeg hovedsaligt spist noget af det andet, som de dage har tilladt. Jeg har dog ikke spist noget jeg ikke måtte. Men jeg kom igennem, og jeg lever højt på, at jeg rent faktisk har haft rygrad til at gennemføre noget. 

Skulle du være nysgerrig efter hvilken kur jeg var på, kan du trykker HER.

22 november 2010

Praktikstart + programlægning.

Jeg er i dag startet i min sidste mulige arbejdspraktik, denne gang byder den på 4 uger hos Overgades Dyreklinik, her i Odense. Det har været en rolig første dag, faktisk så rolig at jeg fik fri allerede ved en 14-tiden, der var simpelthen ikke mere at lave for mit vedkommende. I denne uge deler jeg praktikpladsen med en erhvervspraktikant, som har fortrinsret til konsultationerne osv. Det er helt fint med mig, jeg ved jo nogenlunde hvordan det hele fungere. Så i denne uge skal jeg mest være praktisk gris. Det skal jeg nu også de resterende uger - men med kig til det forskellige.
Onsdag har jeg fri, hvilket faktisk passer mig rigtig godt. Jeg har nemlig en del ting der skal nås, og forhåbentligt kan det deles ud på hele dagen.

I dag har også været dagen, hvor jeg langt om længe har fået lagt et træningsprogram, damn you ventelister! Det var super dejligt at få snakket med en som har mere forstand på træning end mig selv, og som kunne vise mig hvad jeg ville få mest ud af. Min nye "coach" hedder Lone, og jeg har aftalt med Lone at vi skal mødes igen i januar, og så får jeg målt min fedtprocent igen. Det fik jeg nemlig også i dag, og hold da magle! - mere har jeg ikke at sige til det! Men 3 x programtræning om ugen + bodybike, som er holdtræning er hvad jeg har lovet den søde Lone at jeg skal begive mig ud i, hver eneste uge. Nu skal jeg bare ordenligt i gang, og ikke mindst... HOLDE VED!

I morgen skal kæresten og jeg igen op og træne sammen, og jeg skal prøve mit program fuldt ud for første gang. Bliver fedt!

Nu vil jeg gå ud og lave noget aftensmad - kæresten og en kammerat er ude og se bold. Det går vidst umiddelbart meget godt for OB. De to gutter finder selv på noget aftensmad, så jeg må spise alene i aften. Dog skal jeg stadig lave mad til to. Så har den kære kæreste noget varm mad til frokost imorgen.
Rigtig god aften derude i blogland!

06 november 2010

Life is wonderful!

Hold nu op hvor er livet dog fedt, hvis man vælger at lægge vægt på de gode og positive ting :)
Larsen og jeg har indviet vores medlemskort hos fitnessworld idag. HALVANDEN time blev det til - og vi er total fit for fight og frisk på mere. Mer' vil ha' mer' !
I dag skulle bare være en blød start med at afprøve de forskellige maskiner, og det blev det også. Men hold nu fast, hvor var det lækkert at blive rørt! Jeg har allerede bestilt tid til at få lavet et program, som skal stile efter vægttab. Jeg glæder mig.

Lige om snart bliver jeg hentet, så skal jeg ud og fejre min veninde og hendes mors fødselsdag med and, ris a la mande og hvad der hører til. Min veninde er blevet opereret i knæet og for at spare hende nogle kræfter, gjorde jeg hendes ærinder i dag efter træning. Så nu er det kun mig der ved hvad mandelgaven er. Jubii. Anden blev slagtet i går, så den kan næsten ikke være mere frisk - derudover har en lille fugl sunget om at alt er økologisk, undtagen kirsebærsaucen. Jeg er sikker på det bliver et fantastisk måltid. Chilsen tager med sin mor hjem i dag, men allerede på onsdag, får jeg igen fornøjelsen af hende.
Larsen skal nyde aftenen i selskab med en kammerat, mon ikke de skal bruge tiden foran computerskærmen?

Nu vil jeg gøre det sidste klar, kan i have en rigtig dejlig aften alle sammen :)


- Lisa (som snart er på farten og derfor blogger fra iPhonen)

26 oktober 2010

3. uge på madlog

... har mere eller mindre været ikke-eksisterende.
Jeg synes selv jeg har haft ekstremt meget andet at tænke på, end lige at få vejet maden. Derfor lod jeg det hele gå på standby, sådan ca midt på ugen. Ingen vejning, ingen logning og ingen tanker om at passe på med hvad jeg puttede i kæften. Den fik heller ikke for lidt da. LÆKKER indisk mad, den ene dag, croissanter med rejesalat den næste, derimellem en hulens masse chips, matadormix og SODAVAND! (til trods for jeg faktisk ikke bryder mig om at drikke det) og weekenden bød skam også på (normalt kedelige) lækre krydderboller med smør OG pålægschokolade!
Jeg havde en idé om at mandag ville jeg prøve at starte op igen - ny uge - ny start - så i går morges trådte jeg alligevel op på vægten, og forventede faktisk at jeg havde nået min startvægt, med de dage jeg havde haft. Men nej, vægten sagde -300 g. Tænk sig at en uge med alt det man ikke burde spise, når man ser ud som mig OG en uge med 'den tid på måneden' kunne resultere i et TAB?! Det siges jo at man tager en masse væske på i den periode også. Det er mig en gåde. Et lille tab blev det til, men et tab er et tab i mine øjne.
I går var jeg så på igen, vejede og tænkte over hvad jeg puttede i munden. Havde dog en kedelig dag stadigvæk, og kunne ikke lade være med at bede kæresten om at tage noget 'godt' med hjem. Så i går overskred jeg igen mit kalorieindtag ved at kværne en hel pose gifler og en chokolade-bar. Men sådan er det, det kan jeg ikke ændre nu. Må bare prøve at være standhaftig i dag... (prik prik prik)

Nu har jeg fået sat mig nogle delmål, nogle få men høje delmål vel at mærke, de ser sådan her ud.
  • 24. december 2010 - 86 kg
  • 01. marts 2011 - 76 kg
  • 01. juni 2011 - 66 kg
  • 01. juli 2011 - 63 kg
Så nu krydser vi fingre for at de bliver nået, til hver deres tider.

15 oktober 2010

1. uge på madlog.

Jeg har langt om længe fået taget mig sammen og er kommet på madlog - med hjælp fra en rigtig dejlig veninde. Min første uge er gået forrygende. Min første vejning efter opstart,var i mandags. Og på den første uge havde jeg sørme smidt 2,8 kg. YaY! Jeg har 'sat' mig til at skulle tabe et kilo om ugen, så starten her er jo fantastisk. Men men men, jeg er godt klar over at man taber mest i starten - så det må jeg bare huske på - når tiden hvor vægten måske står stille, kommer. På mandag skal jeg igen på vægten - og DEN er jeg spændt på. For denne uge her har været hektisk og meget blandet, humørmæssigt og med de sunde/usunde lyster. - Og imorgen må jeg igen slå mig løs, har jeg besluttet, for der skal min bror og jeg jo fejre fødselsdag med boller, brunsviger og varm kakao. Mmmm..!
Nu vil jeg gå ud og få bagt, det er nemlig mig der skal sørge for alt til eftermiddagshyggen i morgen - så ordner vores forældre alt til aftensmaden. Det bliver forhåbentligt en dejlig dag.

21 maj 2010

Ugens vejning.

Så blev det endnu en gang tid til at stå op på vægten. prik prik prik.
Efter en YDERST usund uge, er der som forventet, ikke sket det store. Ugen har båret præg af dovenskab, efter nattevagter - og en kedelig 'opstart' til det månedlige smertehelvede som kun kvinder kender til. Jeg har haft en del smerter i denne uge, og en MEGA lyst til alt det forbudte. Derfor overrasker det mig heller ikke, at jeg ikke har tabt mig det helt vilde. 700 gram, var hvad det blev til i denne uge. Jeg kan ikke få mig selv til at sige, at det jo 'er en start' - for som sagt, har jeg på ingen måde været sund. Motion er det heller ikke blevet meget til. Igen dovenskaben der trådte ind. Én gang ZUMBA var, hvad det blev til.
Selvfølgelig skal jeg ikke smide en masse kilo med det samme, det skulle helst ske over noget tid, også for at det holder. - men 700 gram er altså ikke det helt vilde. Jeg må tage mig lidt bedre sammen i den kommende tid.

15 maj 2010

Sandhedens time.

Jeg må indrømme, at det har taget mig meget tid, og mange spekulationer, om jeg nu også skulle skrive dette indlæg. Dette, og de forhåbentlig, mange kommende indlæg om dette 'emne' er egentligt mest for min egen skyld. For at holde mig selv 'i skindet'. Herhjemme er vi jo begyndt at ændre på vores livsstil, med sund kost og motion. Jeg har sågar brugt en formue på ZUMBA-dvd'erne. Og de er formidable! Jeg vil jo gerne tabe mig, MEGET, det er såmænd ingen hemmelighed. Jeg kunne også rigtig godt trænge til det. 20-25 kg ville bestemt ikke gøre noget. Og hvorfor ikke starte nu? Vi er allerede begyndt at spise sundt. Så vidt det er muligt, ingen pasta, ris, kartofler eller hvidt brød. Vi er overhovedet IKKE fanatiske. Men vi har en regel der hedder, at inden for vores egne 4 vægge, der bestemmer vi selv. Bliver vi inviteret i byen, er det ikke sådan at vi siger, "kun hvis der ikke er det, og det, og det..." Det er slet ikke i den dur.
Anyway, spekulationerne omkring alt det her, er gået på... hvordan holder jeg lige fast i at jeg altså skal tabe mig. Gud ved hvor mange gange jeg har prøvet at tabe mig, uden held. Har altid endt med at tage det hele på igen. Så kom jeg i tanke om, det skal dokumenteres. En vejning hver uge, og så skal det skrives ned. Deraf kom så en endnu bedre idé, tror jeg da. Hvorfor ikke tage et endnu større skridt, og så offentliggøre det her på bloggen hver uge. Dét ville i hvert fald være en god måde for mig, at fastholde motivationen på. Ved at vide, at der er nogle der følger mig, i mit vægttab. Måden jeg har valgt at dokumentere vægten på er selvfølgelig, ved at tage et billede, ved hver vejning. Så er der nemlig ingen vej udenom, forhåbentligt vil billederne vise, et mindre tal for hver uge. Dette skulle helst føre mig til min drøm om, på sigt, at tabe mig de 20-25 kg.

Idag starter min 'rejse' officielt.
Det er et MEGET stort skridt for mig, sådan at offentliggøre min vægt. Men nu er det gjort, og der er ingen vej tilbage.

05 januar 2010

Grove grøntsager

Jeg går jo hos en kostvejleder ifm. at komme ud af denne sukkerafhængighed jeg har. Og selvfølgelig i håbet om at smide nogle kilo, for at kunne gøre det, skal man jo spise sundt. Og i dag fik jeg en rigtig god side, hvor jeg kan se hvor mange fibre der egentligt er i de forskellige grøntsager, hvilke grøntsager jeg får mest mæthedsfornemmelse af at spise. Og den vil jeg da lige dele med jer.

Mere end 4 g fibre pr. 100 g
Porre, pastinak, rosenkål, selleri, persillerod og ærter.

3-4 g fibre pr 100 g
Broccoli og grønne bønner.

2-3 g fibre pr 100 g
Aubergine, blomkål, fennikel, gulerod, hvidkål, hvidløg, løg, majs, rødkål, rødebeder og rødløg.

Dem der IKKE er grove:

1-2 g fibre pr. 100 g
Asparges, bladselleri, champignon, grøn salat, kartofler, peberfrugt, spinat og tomat.

Under 1 g fibre pr. 100 g
Agurk, bønnespirer, iceberg salat, kinakål og squash.