Slået ud!

Vi lider, som så mange andre, lidt under varmen i disse dage - de mindste størrelser mest. Er vild med det gode vejr, men synes nu også det var rart at der lige kom en regnskylle i aftes. Men som sagt, det lumre vejr går mest udover dyr og barn. I går aftes havde vi en hyggestund i sofaen, hvor Marie Sofie sad og nussede Aslan - begge lidt klatøjede. Lige pludselig kunne pigebarnet ikke mere, hun sad ret op og ned og var faldet i søvn. Kort tid efter smed hun armen omkring Aslan og de puttede begge hos mig. Det var altså ret så hyggeligt. ♥

Aslan 6 år ♥

Åååååh samvittigheden nager mig! Jeg havde faktisk ikke glemt ham, hele dagen gik jeg og tænkte at jeg som minimum skulle nå et indlæg til ham. Men så fik pigebarnet et af sine mange hysteriske flip, og pludselig var klokken mange og sengen vandt over computeren - dagene efter, ved i hvordan er gået. Så med stor forsinkelse og et undskyld til min skønne gamle dreng....

Fredag d. 14. marts, blev Aslan hele 6 år! Stort tillykke til vores gamle dreng ♥. Dagen brugte han, som alle andre dage, godbidder, sove og tjekke op på hvem der nu sad i sofaen.

At Aslan fylder 6 år nu, har jeg det lidt anstrengt med, lidt er faktisk en underdrivelse, jeg har det MEGET anstrengt med det. Grunden til dette er, at de andre ildere vi har haft, kun er nået at blive 6 år. Efter de hver især var fyldt 6, blev de syge og vi fik dem aflivet, da det var det mest værdige. Så at Aslan nu er blevet 6, det huer mig ikke, når man tænker i de baner. Ifølge hende opdrætteren der havde Aslan, blev han nok max 3 år, for hun havde fået ham hjem fra en der havde købt ham i en dyrehandel, i troen om at han var en hun, så man ved slet ikke hvor han stammer fra. Ifølge vores dyrlæge, så har vi fra start fået at vide, at vi skulle være glade for hver dag vi havde Aslan - han har nemlig en forstørret milt, som der kan springe når som helst, men som der ikke kan gøres noget ved. Det var hvad han sagde, da vi lige havde fået en lille få måneder gammel Aslan hjem. Nu er han 6 år og vi er yderst taknemmelige for at han stadig er hos os. Milten er vidst noget stærkere end først antaget, for han har da taget sig nogle slag gennem årene, fra de andre dyr, uden der er sket noget. De gange vi har måtte ringe til dyrlægen for at bestille tid til aflivning, har dyrlægen alle tre gange (lyder ret makabert) spurgt om det var Aslan - så, der må være noget om snakken. MEN han holder ud. Han er ved at være en gammel dreng, og han er på ingen måde lige så vild og legesyg som i sine unge dage. Han trisser stille og roligt rundt efter os, nyder sine godbidder og henvender sig selv til os, når han mener det er tid til at nusse og putte. 

Tillykke med de 6 år, søde, skønne, rare Aslan ♥

Pigebarnet og dyrene

Da jeg blev gravid, var der rigtig mange der spurgte ind til om vi så skulle af med dyrene, lidt som om at det var 'normalen'. Rigtig mange gange lød svaret: "Nej, det har vi ikke tænkt os". Nogle kunne så godt finde på at kigge lidt skævt på mig, når svaret kom. De synes måske ikke umiddelbart at de 'farlige' rovdyr med en temmelig speciel odeur, passede særlig godt sammen med en lille baby. Det kunne der måske være noget om, men nu havde vi jo ikke tænkt os at lukke de to drenge og baby inde i et rum sammen og så kunne de passe sig selv. Da jeg jo er allergisk over for rigtig mange ting, var og er muligheden for at Marie Sofie kunne få allergi der jo også, og i den forbindelse havde vi dyrene oppe at vende. Hvor ked af det jeg end ville blive over det, så skulle vi af med dyrene, hvis det viste sig at hun ikke kunne tåle dem, det var aftalen. Hun har dog ikke vist nogle tegn på noget som helst, så vi håber det forbliver sådan og at hun på det punkt udelukkende har sin fars gode gener.

Marie Sofie er nået den alder nu, hvor drengene med sikkerhed, er noget af det sjoveste der findes. Vi har efterhånden et lille aftenritual der hedder sig, at når vi har spist aftensmad, så går jeg ind og lukker drengene ud, og giver dem lidt godbidder på gulvet i stuen. Så kan vi sidde ved spisebordet og se dem spise og trisse rundt og gemme godbidderne. Marie Sofie har en fest, når hun kan sidde i sin stol og kigge ned på dem. Andre gange, så sætter vi os ned på gulvet til dem og ser på dem i babyhøjde. Hun er sammen med dem hver eneste dag (under opsyn selvfølgelig), nogle dage længere tid end andre, der er jo også grænser for hvor meget opmærksomhed drengene gider at have. Vi nusser med dem, taler til dem, og leger med dem. Aslan er efterhånden en gammel dreng, så det er ikke meget han gider lege, faktisk gider han slet ikke, men putte, dét vil han. Alfie derimod, han elsker at lege, og han hopper rundt og tér sig tosset - til STOR fornøjelse for pigebarnet der sidder og skraldgriner, når han hopper rundt på gulvet. Det er så hyggeligt at se hvor utrolig opmærksom hun er på dem, hun kan sidde helt spændt og kigge søgende rundt, når hun kan høre at de render op og ned i buret (som står i soveværelset) - og så kommer den med sikkerhed, "grraa"-lyden, som vidst er Marie Sofie-ordet for "drengene". 

Vi elsker vores drenge - og Marie Sofie, ja, hun er også ret pjattet med dem. ♥ 

Alfie 3 år

El Blanco Diablo // Den hvi'e Djævel // Bøffen // Hvi'e // Alfie - kært, og til tider irriterende 'barn' har mange navne. I dag fylder Alfie 3 år. Dagen er gået med at sove, sove, jagte madmors fødder, sove lidt mere, spise godbidder, trisse rundt i lejligheden, sove, spise pigebarnets krummer under bordet og så liiige sove lidt mere. Tillykke med dagen, din skønne satan. ♥

"Som venner vi deler"

Marie Sofie er i den grad nået til en alder, hvor hun syntes at ilderne er noget af det sjoveste der findes. De kan komme trissende forbi, gående i deres helt egen verden uden noget intentioner om at underholde små babyer, og alligevel udbryder pigebarnet "grrrrrraaaaa" med et smil der går fra øre til øre. Endnu sjovere er det hvis de er i hopla, og virkelig viser interesse for hende. Når de kommer i nærheden af hende, rækker hun ud efter dem, hvilket godt kan være lidt nervepirrende indimellem - af samme grund, får hun kun lov til at være i nærheden af dem, hvis en af os forældre sidder med. Dét er tilgengæld også noget af det sjoveste der findes. Især når vi tager en af dem op, og hun får lov til at strø hænderne gennem deres pels. "Ae ae" siger mor her, "aahh aaahhh" lyder det så fra barnet. Det er simpelthen så hyggeligt, at hun er begyndt at være SÅ bevidst om tingene, at man kan begynde at lære hende forskellige ting, og at de så sidder fast. "Ae ae" til dyrene når man rører ved dem - "grrrraaa" ved jeg dog ikke lige hvor hun har fra, men det er nu også meget sjovt, at det lige er den lyd hun udbryder, når hun ser dem. 

Drengene er også begyndt at syntes at Marie Sofie er lidt sjovere at være sammen med, især nu hvor hun er begyndt at sidde med sin mad selv, for så ryger det både til højre og venstre og ender på gulvet - hvilket jo må være lykken når man er ilder. Den anden aften, da vi sad og spiste, trissede Aslan rundt i stuen, og fandt hurtigt hen under pigebarnets stol, hvor alle de gode sager var. Marie Sofie hyggede sig meget med at Aslan var med ved spisetid. Som venner de deler. ♥

Hyggestund

Mangel på kys?

Nogen synes nok ikke han får kærlighed nok herhjemme - i hvert fald stjal han et marengs-kys, som han gemte bag sofaen. ♥

Den årlige familieudflugt

... nu med baby!

Vi er i august måned, og det betyder herhjemme at vi skal på familieudflugt - den årlige én af slagsen. Den varer kun kort tid, men den er der og den er nødvendig. Jeg taler selvfølgelig om den årlige tur til Dr. Dyr for at få drengene vaccineret. Vi er jo flyttet siden sidst, det betyder at der er en del længere til dyrlæge. Og på grund af en voldsom masse vejarbejde, så passer det helt af h til med busser den vej, så vi var optimistiske og valgte at gå. EGENTLIGT er det ikke fordi det som sådan er viiildt langt, men for en som mig, hvor kroppen stadig bøder fra graviditeten, så er det alligevel en ret god tur. Nåh, men i går drog vi mod dyrlægen, med barnevognen godt pakket med baby og dyr. Folk kigger, vidste i godt det? - og når de så ser hvad der egentligt er i kassen, så kigger de lige en ekstra gang. Vi var ikke nået særlig langt, før mine skinneben syrede fuldstændig til - "det er sådan det skal være, det er en god ting" lød det fra Larsen, jeg var dog lige på nippet til at sætte mig ned på stedet og tude. Men jeg gjorde det ikke - vi forsatte, og nåede da også dyrlægen.

Jeg behøver ikke fortælle hvem der fik mest opmærksomhed derinde vel - til trods for det var drengene han skulle kigge på. Tal lige om en dyrlæge der ikke kan stå for små bitte børn. Hold da helt op. Glæden var stor da han så vi ikke kun havde 'kriller-ilderne' med, men også en barnevogn. Glæden var endnu større da han kiggede ned i vognen og så at hun jo var helt ny. Og inden vi gik derfra skulle han altså lige se de små fødder, og hænder og og og. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Selvfølgelig var hun sulten da vi nåede ind på klinikken, så da vi kom ind, måtte Larsen tage sig af at holde drengene, og så satte jeg mig og ammede. Drengene fik thumbs up. Alfie er jo den nye dreng, og vores dyrlæge havde ikke mødt ham før, men det gik helt fint - det var kun madfar der fik et nap, da dyrlægen vaccinerede. Man er vel kun 2 år og stadig vild. Aslan tog det hele mere roligt. Vores dyrlæge har altid haft et eller andet med Aslan, første gang vi havde Aslan med til dyrlæge, fik vi nemlig at vide at Aslan har en forstørret milt og at han nok ikke holdt særlig længe. Nu er Aslan 5 år, og de gange vi har skulle til dyrlæge, har Dr. Dyr altid spurgt om det var Aslan det gjaldt - og nej, det gjorde det ikke. Han er en fighter. I går synes Dr. Dyr stadig at det var utroligt at Aslan stadig var hos os. Milten er ikke vokset yderligere, men den er stor og vi blev igen mindet om at det pludselig kan ske at den springer. Vi ved det godt. Vi nyder hver dag med ham, og er bare glade for at have ham hos os. Og lige så glade for at være ved dyrlæge og få alle dyrene med hjem igen. De fik deres stik og tjek og de er helt som de skal være - altså lige bortset fra den forstørrede milt.

Da vi skulle hjem, var jeg ikke sikker på jeg kunne klare turen hjem, så vi prøvede at arrangere kørsel, men det kunne ikke lade sig gøre. Så der var kun den ene løsning, nemlig at gå. Jeg klarede det også - men jeg var mere end brugt da vi kom hjem og fik smidt fødderne op. Det var en af de første sådan rigtige ture jeg har gået siden graviditet, og så en lang en ad slagsen. Og så i mine tynde udtrådte flipflapper, fordi jeg endnu har været for doven (og måske også lidt for bange) til at prøve mine sko, for at se om jeg overhovedet kan passe dem. Men det er jeg nok snart nødt til at finde ud af, så jeg kan komme ud at gå nogle ture - i ordenlige sko. Da vi kom hjem prøvede vi at indtaste vores tur på nettet - 6,31 km blev det til, omkring de 20.000 skridt. Det er da en ret god start, synes jeg. ♥

Vores elskede altan

Vi har jo fået altan, nu her da vi flyttede - og vi knuselsker den - alle sammen! Nu her hvor vejret er fantastisk, ja faktisk siden den dag vi flyttede ind, har døren stået åben konstant. Til stor glæde for os, men også vores dyr. De kan pludselig komme ud i den friske luft, uden at skulle være i sele og uden at være under konstant opsyn. De bestemmer helt selv. De kan gå ind og ud som det passer dem, og de har tilmed deres vandplaske-skål og en skål til godbidder stående derude.

Vi har en stol og et lille tørrestativ stående derude fast, men ellers står der ingenting på gulvet derude, netop for at de ikke skal kunne kravle op og føle sig modige og tage springet ud over altanen, så igen, de har fået adgang til frisk luft lige så tit de ønsker. De nyder rigtig godt af det - selv en af de dage hvor det virkelig stod ned i stænger, var de begge ude på altanen og så ud til at syntes at det bare var noget af det sjoveste i hele verden med regn. De seneste par dage har vi også taget en skammel med en af deres hængekøjer med derud, så de rent faktisk kan ligge og slænge sig i den friske luft. De NYDER det.

Vi har fået et par altankasser i indflyttergave, som skal bruges til krydderurter - i hvert fald i første omgang, for der er nemlig et par højbed-lignende kasser nede i vores fælles have, som vi påtænker at spørge om vi må bruge. Men indtil da, har vi vores altankasser. Inden vi kan plante rigtigt i dem, skal vi dog lige have fat i nogle sten eller lign. til bunden, så indtil vi finder dem, så har jeg plantet de krydderurter vi også fik med i gave, ned i en klodskasse. Så håber jeg de kan overleve i den, indtil de kommer i deres rigtige kasser.

Tænker lidt om vi også skal have blomster i altankasserne, evt. anskaffe os et par kasser mere, så blomster og krydderurter ikke skal dele jord. Har ikke en dyt forstand på sådan noget. Uh, og måske nogle fine små lamper - så engang i IKEA at de havde sådan nogle små kæder, der fungerer på solceller.

Vi må se hvad jeg kan finde på, så der bliver endnu mere hyggeligt på vores lille altan. Det lidt kedelige er dog beliggenheden, i hvert fald i forhold til solen - den rammer nemlig først vores altan hen på aftenen, sådan lige inden den går ned. Men så er det bare med at nyde den der, i stedet for at sidde og glo tv i stuen. ♥

Ny titel - "Tarvelig madmor"

Spørger man Aslan, så har jeg i dag nok været noget nær verdens mest tarvelige madmor. Hvad bilder jeg mig også ind, at sidde ude på altanen og kværne vandmelon helt alene, uden at han måtte smage?! Han valgte at tage sagen i egen hånd og var meget ihærdig - og faktisk lykkedes det ham også at få fat i et stykke skal, som han hurtigt forsvandt ind under sengen med. Det var dog ikke særlig interessant, for jeg havde jo spist det gode - men han nød nok at se mig kravle rundt på gulvet og lige netop ikke kunne nå ind, der hvor han havde gemt stykket. Han kiggede i hvert fald lidt mærkeligt på mig - som om at han tænkte: "HA! Så kan du bare lære at give mig lov til at smage!" ♥

Aslan 5 år

Min flotte, efterhånden ældre, fyr kan i dag fejre sin 5 års fødselsdag. Hurraaaaa til Aslan. Tænk sig at vi har haft ham siden han var en lille bitte purk, kun nogle måneder gammel. Han holder sig godt, og indimellem kommer 'hvalpen' over ham og han skaber sig også indimellem, som var han hvalp. Han er helt klart den mest puttevenlige og kælne ilder vi har haft - han reagerer når vi kalder, han er klikker-trænet og så er han ikke bange for at komme og lægge sig hos os, hvis han synes han trænger til at blive nusset om. I dag er han og Alfie blevet forkælet med en æggeblomme, som blev nydt i fulde drag. ♥

Bøffen 2 år

Ja, jeg genbruger lige et billede - genbrug er jo ikke tosset - og når Bøffen ikke har været den mest populære ildermand de sidste par dage, ja så har jeg altså ikke gidet at bokse med ham om et billede.

Alfie-bøffen bliver hele 2 år i dag - det er alligevel nogle år siden vi sidst har holdt en 2-års fødselsdag for vores dyr. Hvordan han vil fejre dagen, det vides ikke - hvordan jeg vil fejre ham, det vides heller ikke endnu. De sidste par dage har han været en vældig tyran! Han har noget med fødder, de er åbenbart sjove at bide i - sådan indimellem, især farligt er det, at gå i sokker herhjemme. Nogle dage, så får han så sine flip - det går gerne ud over mig, for jeg bliver jo langsommere og langsommere, og så er der større chance for at få fat - hans flip går ud på at han skærper sit fokus ind på fødder, kun fødder, og så går jagten ellers bare ind. Så kan jeg sidde noget så roligt i sofaen, og få et hak i fødderne. Den kloge og opdragene vil så sige at man selvfølgelig skal skælde ham ud, og så ellers bare lade fødderne være plantet på gulvet, så han lærer det og lærer at det ikke er ham der bestemmer. Det er så bare ikke lige helt tilfældet med ham. Han kan godt blive sat på plads, men lige så snart han er 'fri' igen, så går jagten ind igen. Det er sjovest for ham, når jeg begynder at løfte fødderne, springe op i sofaen eller sågar løbe rundt i lejligheden - for så er det en rigtig jagt! Han er komplet sindssyg når han er i det 'mode' - og han er ellers så sød og rar normalt. Tsk tsk. Anyways - alt efter hans humør i dag, så bliver der fejret fødselsdag. Hvis foråret viser sig, som der jo er mange der siger, så kan det være vi skal gå en tur udenfor.

Tillykke til vores kære bøfmand - må vi fejre dig mange år endnu. ♥

TYVERI af dyr!

Det er normalt ikke noget jeg som sådan vil fylde min blog med, og begynde at skrive om hver gang der bliver stjålet dyr i det danske land. Men noget i mig sagde at jeg måtte dele det her, da det er en person vi herhjemme kender.

Fredag havde en ilder-opdrætter i Nordjylland indbrud i sit private hjem, og tyvene har uden skrubler taget 18 ildere, bure, transportkasser, godbidde-bøtter osv. Det må have været folk der har vidst hvad de gik efter. Der er taget 3 hanner og 15 tæver - og efter sigende lugter det lidt af at de skal bruges til avl. Alle dyrene er chippet, de er mellem lige under 1 år og op til 6 år. Farverne er lys/mellem/mørk vildfarvet, pastel og albino.

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det indlæg her, det er lidt svært at sidde her i Odense og gøre noget som sådan for opdrætter. Men jeg vil opfordre til at hvis du, kære læser, har dyr og måske skal et smut forbi din dyrlæge, at du evt. lige nævner det, så de kan tjekke op på chipnumre, hvis de får ildere ind. Når man scanner for en chip, så skulle der gerne stå opdrætters navn ved oplysningerne. Dyrene kan nemt være spredt i hele landet, så det er bare med at få ordet ud, så vi forhåbentligt kan få dyrene hjem til deres rette ejermand igen.

Mette, som er opdrætteren bag Evergreens Ildere, har vi et godt kendskab til herhjemme. Hun er en fantastisk kvinde, der gør alt hvad der står i sin magt, for dyrene og gerne sætter dyrene før sig selv. Vi fik selv Gammelmanden fra hende i sin tid, og et af hendes hjertebørn bor også hos os nu, nemlig Alfie. Hun er altid hjælpsom, både hvis man ønsker at øge sin dyre-bestand, men også med almindelige dagligdags råd i forhold til dyrene, og så er det altså lige meget om det er flere år siden man anskaffede sig dyret. Man kan altid ringe. Mette har været ramt af rigtig meget uheld den senere tid. En ulykke der gjorde at hun nu må bruge tid i kørestol. Hun fik for et års tid siden, hvis ikke mere, brændt sin dyrehandel ned, og nu er hun så ramt igen, med dette indbrud. Ingen mennesker fortjener så meget modgang. ♥

Krammebamsen

Som omtalt i forbindelse med indlægget før dette, så ville jeg kigge efter et billede af Aslan fra den gang han var en stor hvalpet fyr - en rigtig krammebamse. Fandt dette billede, hvor man virkelig kan se hans størrelse i de unge år. Det er Aslan der er den store elskelige fyr til venstre. Ved siden af har vi den skønne Gammelmand, med smukke Hera oven over. Aslan er bare en stor hvalp på dette billede, men han var i lang tid den største af dem alle - også efter sine hvalpeår.

Lad mig lige tilføje hvor hårdt det var for Hormonella her, at sidde og kigge gamle billeder af dyrene. Jeg tudbrølede, det ville ingen ende tage. Var nødt til at gå ud og smide koldt vand i ansigtet for at få det til at stoppe - heldigvis var Larsen ikke hjemme til at se mit tuderi. Dog kom han hjem lige efter, og han kiggede på mig én gang - og så tudede jeg igen. Men Larsen sød som altid, han troede det var som det oftest har været, tårer der skyldtes mit savn til dyrene - det sker nemlig, at jeg godt kan blive ked af det af savn, når jeg sidder og kigger tilbage på tiden med dyrene. I den virkelige verden, dér ved spisebordet, var det kun lige en brøkdel, resten har været hormoner der spillede ind. Så samtidig med at jeg sad og ikke kunne styre tårerne for anden gang, ja, så skraldgrinede jeg over hvor meget de hormoner kan overtage - for det er da for skørt altså. ♥

Bassen & Bøffen

Egentligt lidt skørt at navngive sine dyr ét navn, for at kalde dem noget helt andet. Ikke desto mindre, er det hvad vi ofte gør herhjemme - faktisk altid har gjort. Tager vi helt tilbage fra vi havde vores første ildere. Så havde vi Lady, der blev kaldt for Musse. Coke, der blev kaldt for Gammelmanden. Hera, der blev kaldt for Pølleprutten og Aslan, som altid er blevet kaldt Basse. Nu har vi så også Alfie, som oprindeligt hed Alf - men han bliver kaldt Bøffen. Det er altså noget mærkeligt noget - mon andre også gør det?

Her får i lige lidt random hverdags-billeder af vores drenge, Bassen og Bøffen - skal hilse at sige at det er temmelig svært at tage gode billeder af en hvid Alfie, når han altid skal ligge på det hvide håndklæde. Jeg tænker tit tilbage på at Aslan altid har været den store, pjevsede putteilder. Men det er lidt som om at han ikke har den rolle mere, efter vi har fået Alfie. Nu er Aslan pludselig den lille - men er dog stadig en putteilder - og Alfie er den store, pjevsede fyr. Sjovt som ting kan ændre sig - må lige have kigget i gemmeren, mindes at have et billede eller to af Aslan, fra da han var en rigtig stor krammebamse. ♥

Ventetid (+ update)

Vi venter. Dag ud og dag ind. Vi venter på ham den søde og rare mand. Jeg har dog fundet på småting at lave, imens vi venter. Se film og serier, læse bøger og blade, bruge alt for mange timer på nettet. Men vi er ikke alle sammen lige gode til det med at undvære ham den søde en hel dag. Se bare Alfie...

... de sidste mange dage har han tilbragt sine dage her. På måtten, foran hoveddøren. Lige præcis samme sted hver eneste dag. Om gulvvarmen kan have noget med det at gøre, kan jeg ikke udelukke. Men det er da mærkeligt. Han vil bare gerne ligge der. Hvis jeg tager ham med ind i stuen, så er han ude på måtten igen, inden der er gået 5 minutter. Så der ligger han, dagen lang. Altså, lige indtil ham den søde og rare mand kommer ind ad døren. For når det sker, så er han vågen og så er yndlingspladsen flyttet. Så er yndlingspladsen nemlig at ligge ved Larsens fødder - lige indtil vi går i seng. Så her er vidst tale om 'madfars dreng' - jeg dur i hvert fald ikke som underholdning for ham.

*********** UPDATE ***********
Lige et lille billede fra da den kære 'madfar' kom hjem - I told you so!

Ja, vi roder med ledninger, NEJ dyrene æder dem ikke, JA, dårligt billede. Sorry!

Gif'er den

Er begyndt at lege lidt med gif - her er mine første forsøg. 

Min skønne Hera-pige ♥

Hera med Larsens flipflap, som hun stjal hver gang chancen var der....

... og gemte den i tasken, så hun kunne sove med den.

Nothing to see here

Der er ikke så meget at berette herfra for tiden. Larsen arbejder røven ud af bukserne, ikke noget nyt der, han har da heldigvis lige haft 2 fridage i træk - SCORE! - eller ferie, som hans chef kalder det. Alt over en fridag er ferie i den branche. Jeg har haft en del fridage - og så har jeg været småsyg. Og lidt PMS-ramt, er i de senere måneder begyndt at være mere 'ramt' end jeg plejer. And it f****** sucks!

Imorgen står den på arbejde, ja, stort set resten af måneden. Der er lige en julefrokost med jobbet, som jeg har meldt mig til også - den glippede jeg sidste år, da jeg jo var sygemeldt og gik i min egen lille depressionsbobbel. (Som vi ikke taler mere om nu, da jeg ikke vil jinxe det faktum, at vi rent faktisk er nået så langt hen på året, og at jeg stadig er i godt humør.)

Anyways, ingen voldsom julefrokost for mit vedkommende, da den står på arbejde dagene efter. Men jeg glæder mig da til at se hvordan sådan en foregår, på mit job.

De seneste par dage er jeg blevet mere og mere opmærksom på det med, at jeg altså skal have noget ordenligt at spise, selvom jeg er meget alene hjemme. SÅ de sidste par dage er der også blevet lavet mad og bagt brød, til at fylde fryseren med - i små portioner, der gør det nemt lige at tage op, varme og spise. Done! Det er dog også nu, at jeg mere end noget andet, savner den kæmpe skabsfryser vi havde købt til den gamle lejlighed. Den var der desværre ikke plads til her, så vi har måtte og må stadig nøjedes med den lille bitte fryser, der er i køleskabet. Bah!

Dagen i dag er gået med total afslapning, og laden op til imorgen - Aslan har ligget ved min side det meste af dagen. Ved godt man ikke må sige det, men kan ret godt lide at Aslan er blevet det ældre, at han nu er den 'gamle' og at han rent faktisk gerne vil blive liggende og putte. At han så selv kommer 'tilbage' og vil putte, hvis han lige har strukket ben, det er jo bare endnu bedre! Bøffen (Alfie) er ikke så puttevenlig endnu, medmindre han er helt væk i søvnens land. Men han er ret god til at vågne lige i det man tager ham til sig, og så, ja så skal der jo gerne ske noget. Man er vel unghan. 

'Bøffen' kommer af at jeg en af de første dage Alfie var her, blev frustreret over at han havde et løst tandsæt, især over for fødder der var gemt bag sokker - da jeg så skulle 'skælde ud' lød det ca. sådan her: "Aarrgghhh din, din, din.... BØF!" - og det har så hængt på. Hvilket passer perfekt til ham, eftersom at han efterhånden er en stor gut med en vægt på 1450 g. Pænt stor bøf alligevel!

Tal om et kedeligt og alt andet end indholdsrigt indlæg.

Travl lørdag + fraklip

I dag har har vi en pakket dag i vente. I aften er vi inviteret med til en slags velgørenhedsmiddag i Jels, hvor en masse kokke laver mad af lokale råvarer. Imens vi er væk, kommer mine forældre på besøg og låner lejligheden. Et lille hotelophold kan vi kalde det. Min kære lillebror skal nemlig holde fødselsdagsfest derhjemme, og jeg synes måske det lød liiiidt kedeligt at de gamle bare ville lukke sig inde i soveværelset hele aftenen/natten. Så efter en snak med Larsen, inviterede vi dem herind, hvor de kan være helt sig selv og ikke skal tænke på fulde teenagere og om hvor længe de skal larme. De bliver helt børnefri, for Larsen og jeg kommer først hjem i morgen. Så det er meget muligt at det her bliver weekendens eneste indlæg - derfor får i lige lidt at more jer over, hvis i har samme platte humor som mig, selvfølgelig. Men inden i begynder at se fraklips-billederne fra i lørdags, så vil jeg bare lige sige... OPPA GANGNAM STYLE! - og når i så sidder med den på hjernen, så tjek lige Alfie og hans dansemoves.

Dyrebilleder

I lørdags var min bror jo på besøg. Inden han skulle hjem fandt vi kamera og dyr frem, og gik en tur ud i efteråret. To ilder-drenge ude i den virkelige verden - det kan altså godt være svært at få nogle gode billeder, når der er SÅ mange spændende ting der skal undersøges. Der kom da lidt billeder ud af det. Tjek lige det sidste billede - det er simpelthen mit favoritbillede. Aslan gav hurtigt op og kom op i min hætte, sidst på turen fik han så selskab af Alfie - og min bror fik lige fanget deres tosserier i hætten.