Frk. Hansen // Fru Larsen

Følger du mig i insta-verdenen (@lillelisalyspunkt), ja så er det nok ikke gået din næse forbi - men gør du ikke, så har jeg noget jeg skal fortælle dig. 

Den dag Larsen og jeg havde 11 årsdag, pakkede vi Marie Sofie i barnevognen og smuttede en tur ind til byen om formiddagen, hvor vi havde en aftale. Vi var på rådhuset, hvor vi svarede på et par spørgsmål og skrev på lidt papir. Det tog ikke engang 5 minutter og da vi gik ud derfra, var jeg ikke længere Frk. Hansen.

Larsen og jeg er blevet gift. En begivenhed vi har talt om, og også planlagt i nogle år nu, men som af kedelige grunde, desværre aldrig lykkedes. Vi gjorde det i al hemmelighed, faktisk var det kun os der vidste det skulle ske. Det var ikke alle der var lige begejstrede for det efterfølgende, men sådan blev det altså, og vi havde en fantastisk dag. Jeg elskede at det kun var os, der var en helt speciel følelse omkring det og det var bare os og ingen andre. Jeg havde hele dagen et sug i maven, en følelse af lykke der fyldte mig til bristepunktet. Lidt ligesom de timer hvor ingen andre end os vidste at Marie Sofie var kommet til verdenen. Der er bare noget specielt over at have så store ting, helt for sig selv, i hvert fald for en stund. 

Det var faktisk rigtig møgvejr den dag, det stod ned i stænger det meste af dagen og det var koldt og gråt. Men det ødelagde nu ikke vores dag. Efter besøget på rådhuset, spiste vi en lækker brunch inde i byen og tog derefter hjem. Som Hr. og Fru Larsen. Da vi var hjemme igen, begyndte vi at ringe rundt og fortælle. Alle var glade på vores vegne, nogle enkelte dog skuffede over ikke at være med. Men sådan er det jo bare, vi havde taget valget om at være helt os selv - nårh jah, og så lige Marie Sofie. Jeg holdt meget på at når det nu endelig lykkedes os at blive gift, så skulle vi være 'bare os'. Vi planlagde for nogle år siden den helt store bryllupsfest, hvor stort set alt var på plads, og hvor det så ikke blev til noget alligevel. Det sidder stadig i mig, eller, det gjorde det - og jeg blev mere og mere lun på idéen om at det bare var os, der en dag tog på rådhuset. Ikke noget stort og prangende, ikke noget med en masse forberedelser osv. Bare os. Heldigvis var Larsen med på den idé. Det var pisse (pardon) romantisk, hvis du spørger mig! 

Vi nød dagen hjemme, med Marie Sofie og hinanden. Ikke noget specielt, bare ren og skær nydelse af lykkerusen. Vi spiste hakkebøf med løg om aftenen og smilte over alle de fine og søde hilsner vi fik efter 'offentliggørelsen'. Sidst på eftermiddagen ringede det på, og en meget forpustet lille blomsterdame kom med den skønneste buket fra min dejlige veninde. Vi havde købt de lækreste stykker chokoladekage med inde fra byen, og spiste det som dessert om aftenen. En helt igennem fantastisk dag, fyldt med kærlighed og varme. Jeg kunne ikke have tænkt eller ønsket mig den bedre. ♥

♥ 11 år ♥

Billedet er en 4-5 år gammelt.

I dag kan vi fejre vores 11 års dag. Det overrasker mig hvert år - ikke datoen, for den skal jeg nok huske. Men jeg lader mig, år efter år, forbløffe over at man kan tage på efterskole som meget ung, og uden at lede, pludselig stå med, hvad der blev, en partner for livet. Jeg ELSKER det. Jeg ELSKER minderne fra alle vores år sammen. Jeg ELSKER vores liv sammen - og jeg ELSKER at vi nu har fået en skøn datter sammen. Jeg ELSKER ham! ♥

De små ting

I går tikkede dette billede ind på min mobil - afsenderen var min søde kærestemand. Altså, det er jo egentligt ret så sødt - og en smule makabert. Men mest sødt. ♥

Tillykke til min kære kærestemand

Stort tillykke til min elskede kærestemand, der i dag fylder år. Her i nye klæder - og i en efterhånden ret så slank udgave. Men det klæder ham - og jeg er kun en lille bitte meget stor smule misundelig. Nåh, men det bliver vel min tur en dag. Dagen skal gå med at fejre Larsen, lige som han ønsker det - jeg tror det bliver noget med en masse afslapning, han har nemlig fri. Gaven fra mig, blev til gaver - nemlig et par lange bukser som han ønskede sig - og så lige et par shorts og en gang fin chokolade fra Summerbird - han skulle jo helst ikke gå hen og forsvinde helt. Det blev til tøj, fordi han går og taber sig helt vildt efter han er startet som elev, ikke noget sygeligt, men så meget at han ikke kan være i sit gamle tøj - så der må noget nyt til. Tillykke med dagen Love ♥

Gave-idéer til ham.

... eller mangel på samme!

Lige om lidt fylder Larsen år, faktisk i næste uge. Jeg er (endnu en gang) på helt bar bund, ang. hvad jeg skal give ham i gave. Jeg er efterhånden også ret sent ude, jeg må indrømme at jeg ikke havde skænket det en tanke, der har været så meget andet lige at bruge tanke-plads på - men et eller andet skal han da have.  Et eller andet godt, ikke bare noget ligegyldigt, som han alligevel ikke gider bruge eller bliver glad for.
Så nu er jeg gået i tænkeboks, og nettet er min ven. Jeg påtænker lidt at forære ham en get-away, bare et døgn væk fra alt herhjemme, et døgn kun for os uden mulighed for at sætte os ved hver vores computer, smide os i sofaen foran fjernsynet osv. Ved at give ham sådan en gave, så er det jo også at give mig selv en gave. En get-away i forholdets tegn. MEN lige netop den næste måned bliver liiidt stram, sådan ren økonomisk, for vi står nemlig med en ekstra husleje, da lejligheden på Boulevarden desværre ikke er lejet ud. Så hvis jeg skulle give ham sådan en get-away, så skulle det være i juli at vi tager af sted, for så ville pengene umiddelbart være til det, og egentligt er det jo også en fin måned at gøre det i. Vi kan komme af sted inden termin, en 'sidste' tur alene inden vi ikke længere kun er kærester, men også har fået titlerne mor og far, Larsen har ferie i juli, så det ville også passe perfekt i forhold til at jeg ikke skulle arrangere ham fri osv.

Næste spørgsmål er så, hvilken slags get-away det skal være. Allerhelst gav jeg ham jo gerne den helt store oplevelse og bookede et værelse på Henne Kirkeby Kro, hvor vi kunne overnatte og spise helt fantastisk mad hos Paul Cunningham, dét ved jeg nemlig at han godt kunne tænke sig. Desværre har jeg ikke råd til en gave i den kaliber. Det kunne ellers have været skønt at se hans ansigt, når han åbnede et 'gavekort' til det. Nu er jeg så gået lidt i gang med at undersøge hvad de forskellige Comwell, har at tilbyde - om der lige var noget der kunne falde i hans smag. Evt. noget med madoplevelser. For umiddelbart, så tillader min pengepung bedre et besøg hos Comwell, end hos Cunningham. Desværre.

Men tænke, tænke, tænke. Kan man godt bare lave et hjemmelavet gavekort og så satse på at pengene er til det i juli? Tænke, tænke, tænke. ♥

Parret der snart skal være forældre

Inden vi drog af sted mod bryllup, fik vi min søde lillebror til lige at knipse nogle billeder af os - det er de første billeder der er taget, sådan rigtigt, af mig i hel figur med mave. Muligvis også de eneste - er ikke helt så god til det med at stå foran kameraet. Men lidt fra den gravide tid, skal vi da have. Der kom faktisk nogle helt gode billeder ud af det (læs: billeder jeg kan stå inden for), i får lige et par stykker her - så tak til Lillebror, endnu en gang. ♥

Mænd og møbler (!)

How do I put it... mænd og møbler... Ikke altid lige nemt, hvis du spørger mig.

For lææææænge siden, forelskede jeg mig i Kartells Componibili opbevaringsmøbel. Hele to gange siden da, har jeg nævnt det for Larsen. Begge gange har han sagt, at hvis jeg kunne finde pengene til det, uden vi skulle leve på havregryn, så kunne jeg bare købe dem. Jeg har ikke haft fundet pengene til dem, og desuden passede de ikke rigtig ind nogle steder i den gamle lejlighed - men nu er vi jo flyttet. Og hvor fint ville det ikke være med 2 Componibili'er som sengeborde, spørger jeg bare?
Pengene kan sagtens findes uden vi skal sulte, især fordi vi alligevel tog sofaen med, som jeg jo ellers havde fået trumfet igennem, skulle smides ud. Men vi har taget den med som en start. Og nu hvor den står her, så må jeg indrømme at det ikke lige er en ny sofa jeg drømmer om - for efter den er blevet skilt ad ved flytningen, så er alle de genstridige hundehår blevet fjernet, og hvis vi bare lige dækker diverse huller til med tæpper, så kan den altså sagtens fungere noget tid endnu. Tænker også hvis vi får sådan et rigtigt gylpe-barn, så er det måske mere tilforladeligt, hvis det går ud over den gamle sofa her, frem for en spritny. Nåh, men det betyder også at vi kan bruge tid på at finde den helt perfekte sofa for os, uden at det skal haste. OG at pengene der skulle gå til en ny sofa, kan bruges på andre småting til lejligheden - inkl. de babyting vi mangler. ANYWAYS, tilbage til bordene. I går målte jeg så efter, om det skulle være det lave eller høje bord vi skulle have hver især. Larsen mente at det lille var fint nok - og jeg jublede lidt inde i mig selv over at det nu ville lykkedes mig at få de fine borde hjem. MEN så kom jeg til at nævne prisen for Larsen - først lavede han en grimasse, som selv den bedste gæt og grimasse-deltager ikke vil kunne gengive - så tog han et ekstra kig på billedet jeg viste ham, og pludselig vil han slet ikke have de borde. De er faktisk ikke pæne og hvis et natbord skal koste 630 kr. pr stk. Ja, så fungerer det fint med de skamler vi har stående nu. What the fudge, kærestemand?!

Jeg ved ikke helt om jeg skal give op nu, om det nytter at prøve at overtale ham - han er ret standhaftig, ham Larsen. Hmm... Så måske jeg bare skal vinke farvel til drømmen om de fine borde, medmindre jeg helt selv betaler, af mine helt egne penge. Men det der med dine og mine penge, er der ikke noget der har heddet her i årevis. Åh suk. ♥

En fridag

Sikke en skøn dag - godt nok har der ingen sol været, det har været voldsomt trykkende i vejret og lummert, men skøn, skøn dag alligevel. Min pollenallergi nød godt af den omgang regnvejr vi fik sidst på eftermiddagen, det samme gjorde mit 'hygge-sind' da det begyndte at buldre og brage hen over os - jeg elsker altså tordenvejr, der er bare noget over det. Larsen har haft fri i dag, og vi har nydt det - ingen praktiske ting, og så alligevel, det blev lige til et smut ud i den virkelige verden - hvor vi vendte tilbage med forkælelse til smagsløgene. Slagterflutes, som for mit vedkommende blev til en bagel og en bikube, som for Larsens vedkommende blev til en snegl. Men mums! Dagen er blevet nydt, og det manglede da også bare - det vides nemlig ikke helt hvornår Larsen har en fridag igen. Så jeg suger til mig, når han endelig er hjemme. De næste mange dage står den igen på arbejde for ham, men jeg har da også nogle planer - bl.a. så tror jeg snart jeg skal have pakket lidt kasser ud, jeg skal i hvert fald have fundet den kasse med mit kamera i, så jeg kan få taget nogle ordenlige billeder af lejligheden, så i kan se den. Jeg kom også forbi posthuset i dag, og fik hentet min præmie fra en give away jeg vandt for noget tid siden - har flashet den på instagram, men der skal nok komme lidt om den her på bloggen også. ♥

Beslutninger bliver taget

Der er blevet taget store beslutninger herhjemme. Faktisk er det noget tid siden, men når man tager så store og vigtige beslutninger, så er det nok lige så vigtigt som at træffe valget, at man lige sunder sig lidt og sluger den kamel man nu har valgt at proppe i kæften. Det føler jeg nu er gjort.
Larsen og jeg har opsagt vores lille lejlighed, det i sig selv er der egentligt ikke noget stort i, det store ligger nok nærmere i at vi har opsagt den, uden at have noget nyt at flytte ind i. Endnu.
Det er en chance vi har følt os nødsaget til at tage, en risiko vi er villig til at løbe, for vi vil bare ikke starte vores nye liv som en lille familie i denne lejlighed, hvor der er et minimum af plads, det ville selvfølgelig godt kunne lade sig gøre til at starte med, men her er også mug og svamp. Dét vil vi ikke byde vores Baby M. Det er mere end rigeligt at vi skal leve i det. Så lejligheden er opsagt, og jagten på stedet hvor vi skal starte vores lille nye familie, er for alvor gået ind.
I går var vi ude og se på en lejlighed, som faktisk var okay, hvis man ikke gik op i køkken og bad. Men med et meget lille køkken, og et badeværelse man skal bakke ind i, for at komme på toilet, og nærmest tage bad hen over døren, ja, så valgte vi den fra. Den kostede også lidt mere end vi egentligt har sagt vi vil give, og hvis man skal betale en smule ekstra, så skal man ikke gå på kompromis med både køkken og bad. Ikke i vores verden i hvert fald. De tre rum var dog helt fantastiske. Store, lyse, rummelige og med stuk og det hele. Men køkken og bad 'vandt'. Vi skal ud og se en anden lejlighed på søndag, som ligger inden for vores budget - så håber vi den er noget for os. Kryds lige nogle fingre for os.
Vi havde endda fremvisning af vores egen lejlighed i går også, men den er jo så lille at man nærmest kan se det hele ved at tage et skridt ind i lejligheden. Men hvordan og hvorledes det gik, det ved vi ikke - men pyt, vi skal bare være ude senest 15. juni, og hvis vi flytter før tid og udlejer kan udleje den før tid, så ville det jo være perfekt for alle parter.

Vi har dog en back-up plan. Står vi d. 15. juni og intet sted har at flytte ind, så er der mulighed for at rykke ind hos svigerfar indtil vi finder noget. Vi håber dog ikke at det skal ske, ikke et ondt ord om svigerfar og hans kone overhovedet, er virkelig glad for at der er en back-up plan, men det mest ideelle er da at have sit helt eget, især når man står med en lille ny og skal finde fodfæste som en lille familie, frem for bare Larsen og jeg. Nu må vi se. Tingene er sat i værk, og i hvert fald en lille sten er faldet fra mit hjerte - lige meget hvad, så skal vi ikke bo her mere, og det glæder mig. Hvad der så kommer til at ske, ja, det må vi jo så bare vente at se - men vi håber det hele går som smurt, at vi finder det perfekte sted for os, og hvis ikke, så noget der er tæt på at være det perfekte. ♥

WoW, DaoC, HoN, LoL, Dota... and so on

Nu er jeg jo så heldig at have en gamer-kæreste. Det er nu meget hyggeligt, at han sådan har noget at gå op i med krop og sjæl, udover sit arbejde selvfølgelig. Det gode ved det er, at han så ikke lægger så meget mærke til hvor meget tid jeg kan finde på at bruge på computeren med de forskellige ting jeg laver - og han kan slet ikke klage over det, hvis han skulle komme på den idé, for sandheden er at den tid jeg er på computeren, er den samme som han bruger på sit spil - altså når han er hjemme. Indimellem kan det dog godt være temmelig 'hårdt' og en smule irriterende at være kæreste med en gamer. F.eks. når man indimellem er tvunget til at skulle sidde og høre på råben, skrigen, trampen i gulvet og voldtagen af tastaturet med hænderne. Han kalder det frustration - jeg kalder det hysteri. En ting man ikke skal sige, som jeg hurtigt lærte, men dog stadig godt kan finde på at nævne, i ved, bare for at drille er: "Det er bare et spil." 

En anden ting der kan være irriterende ved forholdet til denne gamer-kæreste er når man ikke lige har fået lavet andre aftaler, eller af anden årsag er nødt til at være hjemme, i de weekender hvor ens lejlighed skal ommøbleres så der er plads til flest mulige nørder, med hver deres store, larmende og lirede computere - dette er dog en observation fra de gode gamle dage, det er efterhånden sjældent at de alle samles for at game mere, men det sker - og når det sker, så har jeg heldigvis lært at tage væk, i hvert fald når det er hele slænget der samles. 

En ting jeg har lagt mærke til, der kan være mærkelig og frustrerende for mine veninder, når de er på besøg, er når han gamer og taler med de andre i sit headset - mine veninder har alle været noget tid om at finde ud af, at det faktisk ikke er dem eller mig at han taler til og at de ikke behøver reagere på det. Og så er det ikke dem alle der helt forstår det, men hey, jeg har været sammen med ham i 10 år, jeg forstår det stadig ikke, så no worries. En anden crazy ting er, hvor meget de alle går op i det, når de sidder og spiller online sammen. Her har vi haft flere episoder, hvor jeg har siddet i stuen og set tv, Larsen har gamet med headset på - og det skal lige siges at dengang stod computeren i soveværelset - og hans medspillere sidder så og råber og skaber sig så højt, at det lyder som om de sidder lige ved siden af mig - til trods for de sidder spredt i hele landet. Det sjoveste er når det er nogle af vores venner han spiller med, for så kan jeg godt finde på at sende en sms og bede dem om at stoppe hysteriet - så bliver de gerne lidt flove over at de gik så meget amok - men altså, det må være hvad man kalder indlevelse i stor stil.

Det jeg egentligt ville frem til er, at i alle de år vi har været sammen og hvor Larsen har spillet alle sine spil, har han op til flere gange spurgt om jeg ikke vil spille med - lære spillene og spille med dem. Jeg har pænt takket nej hver gang, da det intet siger mig. Men nu har jeg så fundet ud af hvorfor... 

♥

Super Bowl Sunday

Traditionen tro, burde jeg næste sige, har vi siddet oppe det halve af natten - der var nemlig Super Bowl. Egentligt ikke nogle hold som vi holder med, der i år var i finalen - og når jeg skriver 'vi', så mener jeg selvfølgelig Larsen og hvad han 'dikterer' at 'vi' skal holde med. Jeg havde handlet ind til at lave en god hjemmelavet burger, lidt chips og havde flottet mig med at købe en Ben & Jerrys is - den var på tilbud, sparede hele (hold nu fast) 5 kr. 

Jeg havde for en gangs skyld ikke nået at få nogen lur i løbet af dagen, så ventetiden var lang. Så lang at jeg besluttede mig for at lægge alt det nyvaskede tøj vi havde liggende, sammen. Men så blev det da gjort. 

Nu fatter jeg hat af det der american football, og det er til trods for at jeg efterhånden har 'fulgt med' og set det med Larsen i mange år nu. Mindes da jeg boede for mig selv i Svendborg, når Larsen var på besøg, hvor vi flyttede mit lille 14" tv ind i soveværelset, så vi kunne ligge i sengen og se det. Eller han kunne, og jeg kunne nyde at putte med ham. Det er alligevel en 6-7 år siden. Måske jeg en eller anden dag skulle sætte mig rigtigt ind i, hvad det boldspil går ud på - det er vel snart på tide. Selvom jeg ikke forstår selve spillet, så nyder jeg nu meget godt af hyggen omkring det - og at se hvor meget Larsen kan gå op i det. Jeg kan dog godt se når noget er forkert i spillet, til trods for jeg ikke kender reglerne - imponerende, ikke? Tag nu bare kampen i nat - ærlig talt, så var det mere én stor slåskamp, end noget andet. I hvert fald første del af den. Larsen havde været på arbejde, og var ramt af træthed, og selvom han nåede at tage sig en lur inden, så sov han alligevel hele første del væk. Jeg var lige så ramt, dog var jeg standhaftig og VILLE se halftime-showet, det er jo nok også mest det jeg følger med for. I år var det Beyonce der skulle underholde, og det gjorde hun nu meget godt - hun fik lidt hjælp af Kelly og Michelle, og pludselig var Destinys Child samlet for en stund igen. Det var ikke så dårligt.

Efter underholdningen smuttede jeg i seng. Larsen sov stadig på sofaen og jeg kunne ikke holde mig vågen mere. Men måske jeg skulle have holdt mig vågen alligevel, der var nemlig både strømsvigt og en tæt kamp i anden del. Nåh pyt, det kan jeg jo læse mig frem til i dag. 

I dag er jeg fuldstændig smadret. Vågnede med ondt i hele kroppen, primært lænd og ryg. Og mit hoved, det føltes som om jeg var fuld. Sådan virkelig du-skulle-have-stoppet-for-10-genstande-siden-fuld. Føj! Heldigvis kan vi bare 'fede' den i dag. Larsen har en fridag og det skal bare nydes, så i dag lader vi som om det er søndag. ♥

Django Unchained

I aftes var jeg inviteret i biografen af min kære kærestemand. Django Unchained var på lærredet. Vi er begge ret så vilde med Tarantinos film, så ved højt mod og med forventningerne i top om en masse blod, humor og grinen over ting man måske ikke burde grine af i den virkelige verden, (ja, for sådan noget kan Tarantino få os til med sine film) så satte vi os til rette i biograf-sæderne. Nu skal det her ikke være en anmeldelse eller lignende, for sådan noget dur jeg slet ikke til. Men lad mig bare sige, at vi bestemt ikke blev skuffede! Det er helt klart en film jeg må eje, når den en gang rammer butikkerne, i ved, i sådan en rigtig 'oldschool' dvd-version. Must have! Vi fik turen billigere end normalt, da Larsen gjorde brug af det tilbud som hans teleselskab har, Telia Tirsdag - 2 billetter til en billets pris hver eneste tirsdag. Så hvis du har Telia og en tirsdag aften fri, så er det bare med at benytte sig af det. Hvis der er en film du gerne vil se, selvfølgelig. Så var der lige lidt reklame også - til trods for jeg ikke selv har selskabet. ♥

Lidt mobil-billeder fra i går, kvaliteten er lig l*** - men det ser så dumt ud at have det store kamera med, især i biografen.  

En perfekt dag

Jeg havde faktisk vænnet mig til tanken om at skulle være alene hjemme og lave ingenting på vores 10 års dag i går - jeg havde faktisk også accepteret at det var sådan det var. Så i går morges da Larsens alarm ringede, stod jeg op sammen med ham og sendte ham afsted på job. Planen var egentligt at gå ind og sove igen, men det synes kroppen og hjernen altså ikke. Jeg var frisk. Så jeg gik i bad. Da jeg stod ud af badet og var i fuld gang med at tørre hår, hørte jeg ydredøren blive låst op. Jeg kigger ud af badeværelses-døren, og der står Larsen. "Nårh jah, glemte lige at fortælle en ting. Jeg har da fri i dag." Så der stod han så, med hænderne fulde af morgenbrød og havde taget røven på mig. Jeg behøver vel ikke fortælle at jeg var ét stort smil. Dagen var helt perfekt. Larsen havde købt morgenbrød til en hel hær, vi brugte hele dagen på at putte og se serier. Om aftenen var jeg blevet varslet at vi skulle noget - han havde altså en overraskelse - den snyder! En meget spontan idé kom til, inden vi skulle det Larsen havde planlagt, og da det ikke var noget med spisning, tog vi op på en sushi-restaurant i byen og fik lidt mad. Derefter galdt det overraskelsen, som var en tur i biografen for at se TED. Filmen var rigtig god - urealistisk, men sjov. Da filmen var slut stod det ned i stænger og vi var cyklende, men jeg var ligeglad, dagen havde været helt igennem perfekt, så jeg cyklede hellere end gerne hjem i det kolde regnvejr med et smil på læben. 

Larsen havde planlagt det hele i onsdags, da han fandt ud af at han kunne få fri torsdag, så min overraskelse kunne ikke have været blevet til noget alligevel.

10 år ♥

♥

En kærlighedshistorie og et busted surprise

På torsdag har Larsen og jeg kysset på hinanden i 10 år - TI ÅR! Det er altså helt godt klaret alligevel. Hvis i spørger mig. Har i hørt historien? Altså, den der historie om at jeg i hvert fald ikke skulle have noget med Larsen at gøre? Kan ikke huske om jeg har delt den med jer, men ellers får i den bare igen. Eller... historie og historie... Larsen startede på efterskolen 3 uger efter alle os andre, og da han blev præsenteret en søndag aften i spisesalen, hvor han stod der i sine hullede shorts, sin grønne Algeriet-trøje og sit alt for store og mærkelige hår - der lød det bare fra mig, at ham der, ham skulle jeg aldrig have noget med at gøre - han var satme for mystisk, da han stod der og vinkede og bukkede for folket. Nårh jah, kom til at mobbe ham lidt en dag, havde hørt rundt omkring at Larsen aldrig ville sige hvor han var fra, han sagde altid kun "17 km fra Odense" - så da min roomie og jeg en dag stødte på ham på skolen, spurgte hun hvor han var fra og inden han nåede at fremstamme noget som helst, fløj det ud af hende den flabede unges kæft (læs: mig) "17 km fra Odense!" Hvis øjne kunne dræbe, så havde jeg nok stadig ligget som et efterhånden temmeligt råddent lig ved dammen på Humble Efterskole. Vi gik dog bare grinende derfra. Det var den eneste gang jeg havde 'talt' med Larsen. Lige indtil en mandag hvor jeg 'lå syg' - og havde travlt med at dekorere vores dør til værelset - som altså blev så fed, at den vandt årets flotteste dør, eller noget i den dur - den dag luskede han rundt på vores gang. Vi begyndte at tale sammen og han underholdt mig imens jeg 'lå syg' hele dagen. På et tidspunkt kom min kære roomie ind på værelset, og vi talte alle tre sammen. Om aftenen sagde jeg til min roomie, at jeg synes han kiggede rigtig meget på hende og at han nok var lidt lun på hende - hun mente det var omvendt - hvilket jeg overhovedet ikke kunne få ind i mit hoved. Så faktisk, husker du kære roomie, faktisk, så væddede vi om hvem der 'fik' ham. Kan ikke mindes hvad vi væddede om, men kan vidst roligt sige at hun fik ret. De efterfølgende dage var Larsen og jeg rigtig meget sammen. En af drengene på skolen, synes vi var så meget sammen at han om torsdagen spurgte om vi nu var kærester - jeg grinte bare og sagde nej, men jeg har aldrig fundet ud af hvilket blik Larsen sendte ham, for ham gutten gik derfra grinende og med et hemmelighedsfuldt blik i øjnene. Da vi skulle hjem på weekend om fredagen, sad jeg sammen med Larsen i bussen. Vores veje skiltes på stationen i Svendborg, hvor jeg skulle hjem og han skulle videre med toget. Og lige der, på 3. trin i den tunnel der ikke findes mere, under togskinnerne på Svendborg Station, lige der kyssede vi for første gang. Den dag var fredag d. 1. november 2002 og vi har været sammen lige siden.

På torsdag kan vi så fejre vores 10 årsdag. Larsen var (ja, var, men det kommer) jo i arbejdspraktik på en restaurant her i byen, og planen var at han altså også skulle arbejde torsdag. Hvilket også var helt fint med mig. Jeg fik virkelig sat min hjerne på overarbejde for at finde ud af hvordan og hvorledes vi kunne fejre dagen sammen, bare en lille smule, evt. med noget lækkert morgenmad inden han skulle møde. Kom så på idéen om at kontakte hans chef og høre om jeg evt. kunne komme op og overraske ham, sådan lige inden lukketid, og at jeg så kunne købe et glas bobler til os, som vi kunne nyde over levende lys imens vi kiggede hinanden dybt i øjnene. Den var hun heldigvis med på, faktisk så tilbød hun at vi også kunne få de retter vi havde lyst til. Så efter skriven frem og tilbage, så endte det ud med at jeg bare skulle stille oppe på restauranten kl. 19 på torsdag og lige 'låne' Larsen - vi skulle så sætte os i restauranten og så ville vi få serveret bobler og 6 retter. Det var simpelthen så flot en gestus, jeg var helt i chok da hun tilbød det. Men sagde selvfølgelig ja tak, da det kunne være den fedeste overraskelse til min kære kæreste. Så var det på plads, det eneste jeg skulle nu, var at holde min kæft over for Larsen. Hvilket også er gået meget godt. Selvom det pludselig blev ret svært. Især da han i onsdags kom hjem og fortalte at en af kokkene på restauranten havde skaffet ham en elevplads, og at han skulle starte sin prøvetid på det nye sted allerede mandag (altså i går) - jeg gjorde mit bedste for at prøve at overtale ham om at bede om en uge ekstra på det tidligere sted, men han sagde at den nye chef altså gerne ville have ham til at starte mandag. Så det gjorde han, han startede på det andet sted i går, og går alt godt og kemien er der, så har Larsen sig en elevplads fra 1. dec. YaY! - Men altså også et lillebitte øv, for nu røg min surprise i vasken. Da Larsen kom hjem i går, gav jeg ham min telefon og bad ham om at læse samtalen mellem hans tidligere chef og mig. Han fortrak ikke en mine, fik lidt blanke øjne og kiggede så op på mig. Han var vidst lidt i chok. Og også ked af at det ikke kan lade sig gøre. Det er jeg også. Larsen skal desværre arbejde det nye sted, hele ugen. Så der er ingen chance for at mit arrangement kan fuldføres, desværre. Så min surprise bliver ikke til noget. Fejring på selve dagen, bliver der umiddelbart heller ikke meget af, da han sikkert skal møde tidligt og er sent hjemme. Æv med æv på!

Men HURRA for at Larsen, lige ved og næsten, endelig har fundet et sted der vil have ham som voksenelev. Tænk sig at det næsten, var lige for næsen af ham!

Spooning // At ske'e den?!

Den anden dag lå dette fine billede i min indbakke - Larsen var den sjove afsender. Bare fordi man godt kan lide at putte godt og grundigt, når man skal sove. Tsk tsk. Ser jeres mænd også sådan på det, hvis i ske'er den?

AHA!

Så er det jo ikke bare fordi jeg er en pylret kæreste, der ikke kan sove alene - jeg har rent faktisk BRUG for ham!

Alenetid vs. Kærestetid

Det går alt for stærkt, for mit lille hoved, for tiden. Synes at dagene hvor Larsen er udenbys er evigt lange, samtidig, så fatter jeg ikke hvor tiden bliver af, når vi endelig har et par dage sammen. Jeg går helt i panik, når vi når til mandag aften og jeg ved at han skal af sted næste morgen. Hvor er det dog egentligt sølle. Det ville være SÅ fedt at kunne fortælle jer hvor meget jeg nød alenetiden, og alle de ting jeg havde gang i, nu jeg var alene. Men det kan jeg ikke, det ville være at lyve. Sandheden er jo at jeg ikke kan fordrage at skulle være alene så lang tid ad gangen, og alle de ting jeg burde have gang i - i ved, alle de projekter jeg har - de er bare ikke motiverende nok, når man sidder ganske alene. Selvom Larsen, eller nogen anden ikke gider deltage i mine små projekter, så er det SÅ meget mere hyggeligt at sidde med dem, når HER ER ANDRE END MIG SELV!

Jeg kan godt se at det langsomt overtager bloggen, alt det her negativitet fra min side - men i skal vide at jeg prøver. Jeg prøver virkelig at finde det positive sind frem og prøver at holde det negative på et minimum på bloggen. For let's face it, hvem gider kigge med på en blog, hvor der efterhånden kun er negativt prægede indlæg. Altså personligt ville jeg hurtigt selv blive træt af det. 

Nu lyder det som om, at Larsen er min verden og at når han ikke er her, så har jeg intet liv. Det er næsten også sandheden, hvis man skal se det, sådan HELT sort på hvidt. Forklaring må følge en anden dag - nu skal jeg jo til at lære ikke at være så GOD DAMN negativ!

Larsen havde tidligt fri i lørdags, hvilket jo gav os en ekstra aften i hinandens selskab. Dagene er fløjet af sted, som de jo gerne gør, men vi har da fået lidt ud af dem. Bl.a. var vi på rov i fælleshaven efter æbler og hyldebær. Æblerne blev både til lækker æblegrød og en lidt mislykket æbletærte. Hyldebærene skal syltes, en opgave JEG skal fuldføre i dag, for den kære Larsen. Nu håber jeg at jeg kan finde ud af det. Han har da heldigvis sendt mig en mail med, hvad jeg skal gøre. Håber det bliver godt, det skal nemlig bruges til hans nytårsmenu - jep jep, den kender han allerede, men det er ikke noget nyt. Faktisk så er det lidt sent for ham, han plejer gerne at have styr på den i maj måned. Anyways! Er i klar over hvor kedeligt et job det er, at skulle sidde og plukke stilkene fra de bitte små bær? Larsen klarede det faktisk selv, jeg tror jeg maks hjalp med en håndfuld eller to. Det var simpelthen for kedeligt! Godt det ikke er mig, der vil være kok!

Vi, eller JEG gik også i barndom da vi var oppe og handle ind, så jeg har spist ansigtsmadder - ikke en særlig fantastisk spise, faktisk er den ret syntetisk den der Frække Frederik. 

Jeg er også så småt startet med, eller i hvert fald, prøver på at være lidt kreativ. Jeg har nemlig besluttet mig for at min fødselsdag i år skal fejres for HELE familien, samlet, både min egen lille og Larsens store - så brainstormingen er gået i gang - og lad mig bare sige at der ligger lister for alt, over alt!

Græsenken fra O'ense!

Det kunne meget let være min nye titel - i hvert fald den næste måneds tid. Min elskede kærestemand er i dag rejst udenbys. Han skal den næste måned være udenbys 5 dage om ugen. Ikke det aller fedeste hvis du spørger mig og mit svar må være egoistisk. Men hvis man skal se det med glade og positive briller - så er det FAN-FUCKIN'-TASTISK for ham, og jeg under ham det af hele mit hjerte!

Larsen har stadig ikke fundet nogen elevplads, han er stadig på kontanthjælp og han er stadig røvtræt af det - og det er temmelig forståeligt! Én god ting er der dog ved det der system - muligheden for betalte praktikker! Så den kære Larsen er i dag startet i en 4 ugers praktik som kok. Hvor henne tænker i nok? Larsen har aldrig fået sin fede 1-uges-praktik fra i starten af året ud af hovedet, så da muligheden bød sig, kontaktede han med det samme Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia for at høre om han måtte komme derover igen - og selvfølgelig måtte han det. Så det er dér at han de næste fire uger, skal suge erfaring til sig. Hvem ved, måske det kunne blive til en elevplads med tiden? Det er i hvert fald Larsens største ønske, at komme til at stå i lære der. Så fingrene er i dén grad krydset for at det sker, på et eller andet tidspunkt. Fingrene er samtidig krydset en smule for at der så ville komme en mulighed for at komme væk fra hullet her.

De næste 4 uger - 5 dage om ugen, skal jeg så underholde mig selv. Jeg har da heldigvis tosserne, har også lidt arbejde - forhåbentligt bliver det til mere, for er der én ting jeg ikke er sååå god til, så er det altså at være alene hjemme uden planer, i længere tid. Samtidig kan jeg godt lide at have dage hvor jeg bare kan være helt alene og nyde stilheden - og han kommer jo hjem de dage han har fri - så mon ikke den måned nok skal gå stærkt? Det største problem, og ja, det er virkelig et problem for mig, bliver nok det med at sove alene - det er jeg bestemt ikke særlig god til! Efter så mange år med en at putte med - så er jeg blevet forvendt. Jeg har en tåbelig regel om at jeg altid skal falde i søvn før Larsen, for ellers kan jeg ikke falde i søvn - i hvert fald ikke før nogle timer efter vi rent faktisk er gået i seng. Det er fuldstændigt åndssvagt! I know! Men sådan er det nu engang blevet. Derfor har jeg også gjort det til en regel, at når jeg er alene hjemme og når jeg mærker trætheden, så går jeg i seng - om klokken så er 21. Der er simpelthen ikke noget værre end at gå i seng og så ikke kunne falde i søvn - og det er sådan set lige meget om man er alene eller ikke. 

Madlavning bliver der ikke det store af, når Larsen ikke er hjemme - jeg gider simpelthen ikke. Så nu vil jeg gå ud og skære mig noget frugt, drysse det over en omgang skyr og så vil jeg putte mig i sofaen, for lukkede vinduer - det er satme koldt i dag - under tæppet og med det nyinkøbte boligmagasin. Nårh jah, og et billigt sladderblad, det må man også godt suge til sig indimellem. Larsens Gastro får også lige en gennembladring - og tjek så lige det fede billede der er med boligmagasinet i denne måned - I LOVE IT! 

Burde virkelig snart få købt alle de rammer jeg går og har i tankerne til alle mine fine billeder...

God tirsdag aften til jer der endnu læser med derude bag skærmen!

Siden sidst...

...har vi rundet et ret så skuffende internationalt marked - alle boderne var stort set kun fra Holland, vi har været på osetur i city, en tur i Rosengårdscentret og et smut i IKEA. Derudover har vi lyttet til Grøn Koncert hjemme i gården, fået plantet lidt i krukkerne og været et smut forbi Larsens farmor til en gang grill-hygge, hvor der også blev givet fine gaver, bl.a fik jeg 3 Wiinblad-platter med hjem. Skønt! Oven i det har jeg arbejdet i weekenden og kigget facineret på det voldsomme skybrud vi havde her i byen i går, sammen med beboerne. Sikke nogle historier der kan komme ud af at kigge på regnvejr. Den kommende uge, vil byde på lidt af hvert. Arbejde, forhåbentligt et roadtrip, Stella Polaris og så lige det årlige dyrlægebesøg på fredag. En uge jeg med glæde vil se frem til - især hvis det så også kan være, bare lidt, godt vejr!