Viser opslag med etiketten drømme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drømme. Vis alle opslag

02 marts 2014

Boligdrømme // Stuen

Link til plakaten her

Vores stue mangler en del - faktisk lige så meget som soveværelset, og det ligner stadig at vi lige er flyttet ind - især efter at vi har givet vores tv-bord væk, og tv'et nu står på en skammel. Vi er egentligt ovre gylpe-perioden mht. pigebarnet, så vi kan godt tillade os at begynde at kigge efter ny sofa. Det kan jo alligevel godt tage lidt tid at blive enige om, hvilken en vi skal smide penge efter. Ja, tingene ligner og er vel egentligt også de samme, som så mange andre i blog- og instagramverdenen har, men jeg har altså også forelsket mig i dem. Der må jo være noget om det, når der er så mange der har de forskellige ting. Jeg kan dog godt love at det ikke kommer til at ligne noget fra et boligblad herhjemme. De forskellige ting er jo ikke gratis, og da slet ikke hvis man vælger at købe dem fra nye, så jeg har tit tænkt på hvornår det overhovedet blev aktuelt at vi kunne gøre lejligheden færdig - eller ja, helt færdig bliver den nok aldrig, der er jo altid ting man kan ændre på. Vi har ikke været helt så gode til at spare op, som vi gerne ville, for så har der lige været andre ting vi også godt kunne tænke os, og så er pengene gået til det. Nåh, men den anden dag fandt jeg ud af at jeg havde nogle feriekort liggende, som jeg ikke kan få brugt grundet barsel. Pengene bliver dog udbetalt, så nu ser det altså ud til at vi kan få gjort en del ved de to rum inden længe. Det bliver skønt med skønt på! Og så skal jeg altså nok få taget mig sammen til at få vist jer lejligheden, jeg har lovet det længe og nu har vi snart boet her et år - men det er nu sjovest at vise frem, når man ikke har halvfærdige rum.

02 februar 2014

Boligdrømme // Soveværelse

Vi ligger syge herhjemme, Marie Sofie og jeg. Jeg startede ud fredag og i morges fulgte pigebarnet efter, og hun er hårdt ramt af det snot der, det lille pus. Når man sådan 'ligger' syg, så kan man jo passende bruge tiden på at dagdrømme lidt.


Vores lejlighed halter stadig lidt meget, når det gælder indretningen - som nævnt tidligere, så er vi gode til at finde på primitive funktionelle løsninger, indtil vi får råd til eller finder det vi gerne vil have. Problemet er så bare at når vi først har fundet på noget der fungerer, så holder det jo faktisk længere end først tænkt, for så tænker vi ikke som sådan over at vi egentligt skal have købt noget andet - i hvert fald ikke før de primitive løsninger falder sammen, som det for længst er sket med min fine flyttekasse-reol, der fungerede som plads for vores håndklæder, sengetøj osv. 

Soveværelset er det rum der mangler mest. Det er ufærdigt og minder mest af alt som opbevaringsrum med en seng i. Nu er vi endelig blevet enige om hvilke klædeskabe vi vil anskaffe os, nemlig to styks af dem på billedet. Egentligt var den oprindelige plan, tøj på bøjle hængende frit, og så en kommode til alle småtingene, såsom sokker, undertøj osv. MEN det bliver simpelthen for rodet at se på, og tøjet bliver også ret støvet af at hænge frit. Så for at få 'ro', har vi besluttede os for at få skabe, og så har vi valgt at finde nogle skabe, hvor vi kan gemme ALT væk, sådan så der ikke er nogle faste 'øjenbæer' i soveværelset. Ved at gemme alt væk i skabene, får vi så også mere plads, og jeg var ikke længe om at begynde at drømme om at få et skrivebord ved altanen. Et sted hvor alt det jeg altid har gang i, kan ligge fast og kan få lov til at ligge fremme. Lige nu bruger jeg vores spisebord i stuen, og det er lidt trist altid at skulle pakke tingene væk, for at vi kan sidde der - det gør også at når det først er pakket væk, så kan der godt gå lang tid før det bliver fundet frem igen. Nåh, men et fint lille skrivebord, med en lille lampe, pynteting og ren og skær hygge. Mit helt eget bord. Larsen har jo sit eget bord med sin computer osv. i stuen, så kan jeg få min plads ved altanen og vinduet i soveværelset. Jeg drømmer også om, med tiden, at få et nyt sengestel, der passer lidt mere til os, end det vi har nu. Det bliver dog nok ikke lige det første der bliver skiftet ud.

04 januar 2012

"Det skete i 2012"


... jeg tabte 30+ kg.

... jeg fik 3 nye tatoveringer.

... jeg fik styr på min depression, og lærte at leve livet med den. 

... jeg blev bedre til at kontakte og besøge alle mine skønne veninder.

... vi flyttede fra den mugbelagte lejlighed i Odense.

... jeg fik en elevplads som veterinærsygeplejerske. 

... jeg fik mit store ønske om at blive hundeejer, opfyldt. 

14 december 2011

Drømme

Det der med at drømme ikke? Jeg har det lidt som at skulle vælge mellem pest eller kolera for tiden. Hvis virkeligheden var sådan at jeg rent faktisk selv kunne vælge. Det seneste lange stykke tid - har jeg været vågen op til flere gange om natten, hvor jeg har været nødt til at stå op, for at genfinde bare lidt af trætheden og kunne gå i seng igen. Så har jeg så kunne ligge i flere timer og være vågen. Det har resulteret i mange dage hvor jeg har været fuldstændig ødelagt, fordi jeg så ikke har fået sammenhængende søvn - OG hvor jeg har sovet det meste af dagen, fordi det så først er dér, at jeg har kunne få en sammenhængende søvn. = PEST!
Den seneste uge har jeg så sovet igennem om natten. Ja, lyder som et lille barn. Men det har jeg altså. Helt uden at være vågen og været nødt til at stå op og alt det. Så skulle man mene at alt er i den skønneste orden og at jeg vågner og er veludhvilet om morgenen. MEN nej, jeg har drømt, jeg har drømt virkelig livligt. Faktisk er det slet ikke drømme. Det er de rene mareridt, der huserer i min hjerne om natten - og de er ikke til at vågne fra. = KOLERA!
Jeg tager tit mig selv i at tænke, at nu vil jeg gerne vågne, for nu er det hele for meget og det er så skrækkeligt, at det kun kan være en drøm. Men jeg kan ikke vågne, og jeg drømmer livligt videre. Hvis det så bare var skønne ting, såsom at vinde i lotto eller andre lyserøde ting, jeg drømte om, men nej. Jeg vil ikke uddybe hvad jeg har drømt om her. Det er simpelthen for forfærdeligt. Det har været mareridt omkring at miste dem jeg har tættest, og måden jeg har mistet dem på. Jeg vågner ofte og er badet i sved, nogle gange vågner jeg med et ansigt der er fuldstændig opløst af gråd, uden jeg har lagt mærke til det.
En af de lidt mere "uskyldige" drømme, drømte jeg for et par uger siden. Jeg drømte at jeg var taget hjem til de gamle her til jul, hvor jeg af en eller anden grund blev utrolig uvenner med min mor, og tog hjem til mig selv igen i vrede. Jeg vågnede så fra min søvn, hørte intet fra min mor hele dagen. Hun plejer ellers at sende en sms når hun er på vej hjem fra arbejde, som det mindste. Men intet hørte jeg den dag. Dagen efter, blev jeg faktisk i tvivl hvorvidt om jeg havde været hjemme, og om vi rent faktisk var blevet uvenner. Så jeg ringede til min mor og spurgte om vi havde haft en skænderi, om vi var uvenner. Hun grinte bare af mig og sagde, nej selvfølgelig havde vi ikke det. Nu mobber hun mig så bare med det, og hver gang vi snakker siger hun "Nej, vi er IKKE uvenner". Altså. Men det er forfærdeligt at drømme så livligt, det er udmattende at have mareridt hver eneste nat - det gør nogle gange at jeg slet ikke har lyst til at lægge mig til at sove om natten, fordi jeg næsten ved hvad jeg har i vente. Jeg håber at der snart sker noget nyt på den front, for jeg har bare lyst til at sove igennem om natten uden at skulle være tvunget til at stå op eller have det ene mareridt efter det andet, huserende i min hjerne. Jeg vil bare gerne sove!

03 november 2011

Green Heart ♥

Den er ankommet! Min nye telefon. Lige nu lader den, alt imens at Larsen og jeg har cleanet lejligheden på under en time - vores søde overbo kom nemlig og meddelte at der imorgen kommer en mand og kigger på vores vinduer, for at se om der kan gøres noget, så her ikke er så tisse koldt altid. Jeg ELSKER vores naboskab i denne ejendom - den er guld værd! Vi går dog alle og taler om at flytte - det er bestemt ikke på grund af naboskabet. Stod det til mig, så flyttede vi alle samme sted hen, så vi kunne forsætte med at have så fantastiske naboer. De er ubeskrivelige! Anyways, jeg glæder mig til at udforske min nye mobil med det grønne hjerte

25 oktober 2011

Drømmene

De sidste par aftener herhjemme, er gået meget med at drømme. Larsen og jeg har snakket meget om hvad vi hver især går og drømmer om, og faktisk er vores drømme slet ikke så langt fra hinanden, som de kunne have været. Jeg drømmer og har faktisk altid drømt om at få et lille landsted med en masse grønt omkring, hvor der var plads til Larsen og jeg, evt. børn og selvfølgelig 'alle' de dyr, jeg nu havde plads til at anskaffe mig. Skulle det gå rigtig 'galt' så skulle der være plads til et lille internat, hvor jeg kunne tage dyr ind og videreformidle - nok om kæledyrene. Larsen er bymenneske med stort BY, så da han afslørede sine drømme for mig, blev jeg lidt paf og en smule mere forelsket - hvis det kan lade sig gøre. Larsen drømmer OGSÅ om et lille landsted, med en masse grønt omkring - det grønne skulle bare bruges til at dyrke en masse spiseligt. Han drømmer om at få en lille hyggelig restaurant, hvor han primært kan servere god mad som er dyrket i 'vores' egen have - i ved, alt det grønne. Vi drømmer begge om en have eller grund, fyldt med alle mulige lækre sager, som vi kunne gå og hygge os med at dyrke - oven i det ville jeg elske at have et par høns rendende, en gris med en mudderpøl og måske nogle geder til at æde græsset? Rigtig Bonderøvs agtigt ville nogle mene, jeg tror jeg ville elske det - dog ikke lige så landmandsagtigt som selveste Hr. Bonderøv - selvom jeg synes han er sej! I min verden kunne jeg godt finde på allerede nu at lede efter et faldefærdigt landbrug, købe det og bruge de næste rigtig mange år, på at bygge det op og få sået haverne til osv. osv. osv. meeeen, vi må nok hellere vente. Men kan i se det for jer? Larsen og jeg, på et lille hyggeligt landsted, med grønne områder fyldt med alt muligt spiseligt - et par høns nede bagerst i haven og en lille tilbygning med nogle internat-dyr der bare venter på et godt hjem? Larsen der render rundt i alt det spiselige, for at finde ud af hvad han skal tage med ind på restauranten og servere for dagens gæster, imens jeg yder lidt omsorg for stedets dyr - perfekt!

Vi vil helt sikkert gøre vores bedste for at realisere vores drømme - især når de kan forenes så godt, som det ser ud til. Det kommer nok til at tage tid, men vi er stadig unge, så vi har tid nok. Hvad går du og drømmer om?

05 marts 2011

Huset i mine drømme er til salg.

Huset jeg altid har drømt om at bo i, er til salg. Havde jeg haft pengene havde jeg købt det på stedet. Havde jeg haft en bil, havde jeg været ligeglad med beliggenheden. Huset har min morfar bygget i sin tid, min mor er vokset op der, og min mormor boede der til hun ikke kunne mere - og jeg er kommet der igennem hele min barndom. Det er dét hus jeg drømmer om at bo i. 





Billederne har jeg lånt fra annoncen på gul og gratis.

Der er selvfølgelig sket en masse ændringer - til det bedre og mere moderne. Køkkenet, stuen og haverne, kan jeg faktisk ikke kende mere. Badeværelset ligner sig selv, på nær klistermærkerne. Nok om det. Det er stadig huset jeg drømmer om. Det ligger ganske øde, og det kan jeg sige med sikkerhed, for naboerne til huset er mest af alt marker, og så lige et skønt ægtepar, som også boede der dengang jeg kom i huset. Den lille købmand i byen er lukket for nogle år siden, så der er faktisk ikke meget at komme efter i den lille by. Lejbølle. Åh, navnet siger bare alt. 

Jeg drømmer videre...

17 februar 2011

Jeg drømmer om...

... denne lækre sag til når jeg engang bliver Fru og måske også millionær. Pris: 4.500 DKR. (!!!)

05 januar 2011

I have a dream.

Inspireret af min dejlige venindes indlæg om nytårsforsætter, som du kan læse her, følte jeg for at lave et indlæg der omhandler mine drømme. Jeg tror ikke selv på nytårsforsætter, jeg tror på at det er noget menneskets samvittighed har opfundet, i mangel på gode ting at kunne tænke tilbage på fra det forgående år. Hvorfor er det at man, bare fordi det er starten på et nyt år, skal finde ting man vil ændre på, starte på en frisk, som nogle også kalder det. Hvorfor ikke bare starte den dag, man finder ud af, at der er nogle ting man gerne vil ændre på? Om det så er januar, juli eller i oktober måned. Hvis motivationen er der nu, hvorfor så ikke starte nu?

Jeg har som sagt ingen nytårsforsætter, men jeg har drømme. Jeg har en drøm om at kunne kigge tilbage på 2011, og kunne tænke på at det var året hvor jeg nåede målet mht. mit vægttab - året hvor jeg fik en elevplads og kunne starte drømmeuddannelsen - året hvor jeg lærte at sætte mig selv først og tænke på mig selv - året hvor jeg blev Fru Larsen.

Det er bare nogle af de store drømme jeg har, og som med en stærk vilje og en smule held, godt kunne gå hen og gå i opfyldelse i år. Det bliver spændende at vende tilbage til indlægget her om et år, og se om mine forhåbninger for året, har holdt. Om nogle af mine drømme er blevet til virkelighed.

Tror du på nytårsforsætter - til længere end de første par måneder i året?

03 december 2010

Ny hobby - any ideas?


Jeg har her til aften haft en samtale med mig selv, og jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg mangler en slags hobby - udover at tage billeder. Jeg elsker at tage billeder, men nogle gange kunne jeg godt bruge noget andet at tage mig til, f.eks. på sådan en fredag aften hvor der intet sker, hvor jeg alligevel skal tidligt i seng, fordi jeg skal tidligt op imorgen. Mange her i blogland er kreative med lidt af hvert. Jeg har selv prøvet med at strikke, hækle og male, men intet af det har helt fanget min interesse. - Og intet af det kan jeg længere finde ud af.
Jeg har så, inspireret af min dejlige veninde, som laver nogle fantastiske smykker, overvejet om jeg skulle prøve at gå samme vej, sidde og nørkle lidt med nogle smykker. Men så bliver jeg i tvivl om jeg er kreativ nok, eller det hele ender med noget 'copy-pjat'. Jeg har jo efterhånden fået en masse input, af alle de flotte sager der bliver vist her i blogland.

Har du en ide til hvad jeg kunne begive mig ud i, som hobby?

Helst noget der kan nørkles med herhjemme, og som kan tages frem når jeg selv lyster.

27 august 2010

ADVARSEL: Bryllup og følelser!

Iiiih, altså. Jeg har jo fundet denne super behjælpelige og enormt hyggelige hjemmeside. www.bryllupsklar.dk - hedder den. Og der kan man stort set finde alt mellem himmel og jord. deriblandt bryllupsberetninger. Jeg har læst nogle stykker nu...Og puuuh... Jeg er jo bare SÅ følsom, så bare det at sidde og læse om folks bryllupper, får mig til at få våde kinder. Så nu er det jeg tænker... findes der mon en pille man kan tage, så man ikke er så dælans følsom, især på sin bryllupsdag? I så fald skal jeg have anskaffet mig sådan én. Ikke for at være UFØLSOM på vores store dag. Men for ikke at ødelægge make-up og alt andet ved, at tårerne triller dagen lang. - Og for at folk ikke tror jeg er dybt ulykkelig! Jeg må indrømme at jeg gruer lidt for, at jeg ikke kan styre mig. Jeg kan få tårerne til at trille ved de mindste ting - og det er faktisk ikke noget jeg kan gøre for, de har deres eget liv. Om det så er noget i fjersynet jeg sidder og ser. Senest sad jeg og græd - ja, ikke små tårer eller snøft - jeg GRÆD da Grissom skulle tale ved Warricks begravelse i CSI. Come on! - det er endda fiktion! Sange, taler og lign. kan også få mig til at snøfte, også selvom det er til en glædelig begivenhed - og også selvom jeg måske ikke kender 'taleren'. Jeg overvejer jo stærkt at frabede mig alt hvad der hedder taler, sange osv. til brylluppet, fordi de kommer jo højst sandsynligt til at omhandle os, og så skal i bare se en tudemarie! Men det kommer nok ikke til at holde, så jeg må hellere få skrevet en masse klenex-bokse på listen... Især hvis Kommende husbond beslutter sig for at sige noget. Puuuuh...! så ender det da helt galt. Og det værste er egentligt ikke at jeg fælder en tåre - eller mange - men det er det der med at stoppe igen. Åååh altså! Men når det så er sagt, så er vi igen inde i en periode, hvor vi er i FULD gang med planlægningen. Og det er SÅ hyggeligt! Vi er begge med i det, og jeg er glad for at det ikke KUN er mig, der skal planlægge. Faktisk ville jeg sagtens kunne overlade planlægningen til Kommende husbond, hvis det kom dertil. I ved, noget a la "Hvad bruden ikke ved" - for 100.000 kunne jeg sagtens lade ham stå for det hele.

1. Vi er meget lig hinanden med hvad vi vil og ikke vil have.
2. Vores bryllup kommer rundt regnet til at koste 40.000,- så det er 60.000 ekstra til udskejelser.
3. Det er ikke kun mig der ved, at jeg ville kunne overlade det hele til ham. Jeg har haft et par veninder, der har været 110% sikker på at jeg ville overlade det hele til herren, without a doubt.

Når jeg nu har rost herren og hele planlægningen, så skal det lige siges at han i dag havde nerver til at kalde mig bridezilla. (!!!!) - Og er der noget jeg ikke er, så er det at være emsig over alt det her bryllups-noget. Jeg er vidst nok den mest down-to-earth-bride-to-be der findes. I hvert fald i min verden. Men jeg fik da vidst også fortalt ham, at det brød jeg mig bestemt ikke om at blive kaldt. Han sagde da heldigvis at det var i sjov. Bryder mig altså nu ikke om at blive sammenlignet med sådan en her. Skøre mand altså.

Billedet er fundet på google.

19 januar 2010

Min drøm

Min drøm: At flytte i et stort hus, med stor have, eller en nedlagt gård, hvor jeg kan bo og få lov at få ALLE de dyr jeg har lyst til. Og det er selvfølgelig ment i den bedste mening. Jeg skal ikke have flere dyr end jeg kan have dem i hænder hver dag. Så jeg tænker lidt noget a la Noahs ark... Lisas gård ;) 2 af hver slags, en han og en hun, der ikke kan få unger. :)

Ej, det er en intern joke jeg har med et par veninder. Jeg er UTROLIG glad for dyr! Det kan jeg ikke løbe fra, og hvorfor skulle jeg også det. Se nu bare min historie mht. mine ildere. 1 der blev til 2 - 3 og så liiiige en fjerde. Ildere skal jeg dog ikke have flere af. Jeg har de 4 jeg har brug for, og det er faktisk et KÆMPE arbejde - som nogle gange kan give grå hår. Men sådan er det vel at have børn.
Herhjemme har vi aftalt, at når totterne ikke er her længere, om en 20 års tid (læs: meget naiv ilder-mor) Så vil vi gerne have en hund. Og helst en hund, der mangler et hjem, som vi så kan hjælpe, ved at invitere den ind i vores lille familie. Stod det til den barnlige side af mig, jamen så skulle jeg da bare have hund NU! - Men den voksne og fornuftige Lisa ved godt at 53 kvm, 2 mennesker, 4 ildere og en evt. hund, OVERHOVEDET ikke vil gå an. Og så lige det faktum, at vi slet ikke må have hund her i ejendommen. - Nu er jeg jo så bare så super heldig at have nogle fantastiske veninder med hund, der hellere end gerne låner deres et og alt ud til mig og gerne flere dage i træk. Det er jeg meget beæret over. I skrivende stund har jeg faktisk den lille yndige Phoebe hos mig i nogle dage. Åååh, det er altså bare hyggeligt. Phoebe er en lille størrelse. Hun bliver snart 7 mdr. Så der er jo gang i den lille hvalp - Hun er MEGET interesseret i ilderne. Har overhovedet ingen hæmninger og ingen sans for, at nu er det måske nok for de endnu mindre størrelser. Men jeg tænker det kun varer til den dag hvor hun får et hak, af en af dem. Håber selvfølgelig ikke det sker. Chili, som jo er en af de andre hunde i mit liv, hun lærte det på den hårde måde. Ved første besøg med Aslan, fik hun et hak i snuden, endda så det blødte! Det samme gjorde mit hjerte, har det SÅ dårligt når mine dyr bider. Om det så er mennesker eller dyr de sætter sig fast i. Chilis mor var dog helt cool med det, og syntes at jeg var lidt FOR pylret.