Are you kidding me?

Undskyld, det er nok en god blanding af hormoner tilsat min ærgerlighed og træthed over at være en stor pige, der udløser dette indlæg. Men helt ærligt. Når man søger på ventetøj i plussize og kommer ind på en side hvor størstedelen af modellerne ser sådan her ud - så bliver jeg både ked af det og utrolig ærgerlig. Come on - hvis de modeller der er plussize, hvad er jeg så med min str. 46 FØR graviditet? Helt off the charge eller hvad? En der bare skal pakkes ind i et lagen? Når jeg søger på plussize ventetøj, så forventer jeg at tøjet også bliver vist på store damer med buler alle vejne. Jeg forventer at se hvordan tøjet vil sidde på en, der buler ud alle de forkerte steder. Er det for meget forlangt? Jeg kan da ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan en sådan kjole, for at tage et eksempel, vil sidde på mig. For jeg er ikke bare en streg i luften med en perfekt badebold på maven og bryster i den rigtige højde. Jeg buler ud og hænger - alle steder! - og så kan det godt være at de forskellige tøj-modeller kan strækkes, men igen, det dur da ikke at man skal tænke sig til hvordan det KAN sidde på en stor kvinde. Ikke i min verden. Super ærgerligt, hvis du spørger mig. Det virker som en god hjemmeside og der er helt bestemt noget tøj imellem, som jeg godt kunne finde på at købe - HVIS jeg ikke skulle tænke mig til, hvordan det ville sidde på en plussize model! Jeg er godt klar over, at selvom det havde siddet på en stor kvinde, så er det ikke sikkert det havde siddet på samme måde på mig, men alligevel. Det der, det synes jeg altså ikke er helt i orden. ♥

Et slag til mig også, tak

TYVERI af dyr!

Det er normalt ikke noget jeg som sådan vil fylde min blog med, og begynde at skrive om hver gang der bliver stjålet dyr i det danske land. Men noget i mig sagde at jeg måtte dele det her, da det er en person vi herhjemme kender.

Fredag havde en ilder-opdrætter i Nordjylland indbrud i sit private hjem, og tyvene har uden skrubler taget 18 ildere, bure, transportkasser, godbidde-bøtter osv. Det må have været folk der har vidst hvad de gik efter. Der er taget 3 hanner og 15 tæver - og efter sigende lugter det lidt af at de skal bruges til avl. Alle dyrene er chippet, de er mellem lige under 1 år og op til 6 år. Farverne er lys/mellem/mørk vildfarvet, pastel og albino.

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det indlæg her, det er lidt svært at sidde her i Odense og gøre noget som sådan for opdrætter. Men jeg vil opfordre til at hvis du, kære læser, har dyr og måske skal et smut forbi din dyrlæge, at du evt. lige nævner det, så de kan tjekke op på chipnumre, hvis de får ildere ind. Når man scanner for en chip, så skulle der gerne stå opdrætters navn ved oplysningerne. Dyrene kan nemt være spredt i hele landet, så det er bare med at få ordet ud, så vi forhåbentligt kan få dyrene hjem til deres rette ejermand igen.

Mette, som er opdrætteren bag Evergreens Ildere, har vi et godt kendskab til herhjemme. Hun er en fantastisk kvinde, der gør alt hvad der står i sin magt, for dyrene og gerne sætter dyrene før sig selv. Vi fik selv Gammelmanden fra hende i sin tid, og et af hendes hjertebørn bor også hos os nu, nemlig Alfie. Hun er altid hjælpsom, både hvis man ønsker at øge sin dyre-bestand, men også med almindelige dagligdags råd i forhold til dyrene, og så er det altså lige meget om det er flere år siden man anskaffede sig dyret. Man kan altid ringe. Mette har været ramt af rigtig meget uheld den senere tid. En ulykke der gjorde at hun nu må bruge tid i kørestol. Hun fik for et års tid siden, hvis ikke mere, brændt sin dyrehandel ned, og nu er hun så ramt igen, med dette indbrud. Ingen mennesker fortjener så meget modgang. ♥

Hvad ser du?

Billedet er fundet på google.

Er det kun mig der ikke helt kan se det søde i disse spøgelser? Jeg ser mest af alt farverige KKK-medlemmer... men det er nok den helt hvide der i sin tid 'skadede' mig. Det var den første jeg så, og jeg kunne virkelig ikke se andet end den hvide hætte med øjnene. Min kære Larsen synes mest af alt at det ligner 'voksenlegetøj' med øjne... Så vi kan vidst hurtigt blive enige om at det ikke er et musthave i vores bolig. Men hey, hver sin smag ikke?

Ja, jeg turde ikke!

Et rynket æble

... er det oprigtigt seriøst at et rynket æble, skal kunne få folk til at holde op med at ryge? Hvor meget er der egentligt tænkt over denne skræmmekampagne, med billeder på cigaretpakkerne? Ja, jeg spørger jo altså bare... Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg ville ELSKE at Larsen stoppede med at ryge igen, åh han ville være SÅ meget hyggeligere at kysse med og vi ville have en lille sjat penge ekstra hver måned, som selvfølgelig ville blive brugt på noget andet pjat. Men altså, sådan noget kræver motivation, og når den ikke er til stede, så skal han bestemt ikke gå i gang med rygestop - vil ikke unødigt, skulle bo sammen med en sur og gnaven fyr da. Niksen biksen. Den dag motivationen er der, så er min støtte der også 100% - men indtil da... ja, der undrede jeg mig bare over hvordan et rynket æble, skulle kunne få folk der har røget i mange år, til at stoppe op og sige "nåååårh ja, jeg må hellere stoppe, så jeg ikke kommer til at ligne en gammel frugt" - det gør man jo alligevel, altså bliver rynket - måske bare lidt før, hvis man ryger, bruger flere tons make-up eller tager for meget sol.

Når det så er sagt, så HADER jeg stanken - jeg HADER at der ryges, når man spiser - jeg HADER at gå forbi folk på gaden, der puster røg i hovedet på mig - jeg HADER når folk bare smider et skod eller en halv smøg, der så bare skal ligge og ose til den ikke kan ose mere - jeg HADER folk der ryger imens de kigger på tøj, på gågaderne - ja UNDSKYLD mig, men jeg er altså IKKE interesseret i at skulle købe tøj der lugter langt væk af cancer-pinde! - og så kan jeg SLET ikke bære, når folk ryger i nærheden af deres små børn! Vi har alle laster, men lær da lige at vente med at ose løs, til dit barn ikke er i nærheden.

Som sagt har vi alle laster, i bund og grund vælger vi dem selv - og de kan være SINDSSYGT svære at komme af med - jeg taler af erfaring - og selvom jeg hader rigtig mange ting ved rygning, så er jeg ikke fanatisk, det er som sagt folks eget valg og jeg prædiker ikke - i hvert fald ikke så længe de overholder mine ryge-regler i mit eget hjem.

Ét kig ud af vinduet....

... og pludselig så det sådan ud...! 

Meet Nellie

Det er jo i dag, det er fredag d. 13. - så i skal da have lidt uhygge...

Mød 'Nellie' !

Okay, billedet er faktisk ikke nær så skræmmende, som 'det' i den virkelige verden. Nellie kom til verden 1. januar. Hun startede ud med at vise sig som små hævelser her og der, og jeg tænkte at det nok bare var den tunge nytårs-makeup, der gjorde udslaget. Dog forsatte hævelserne og de røde plamager blev større, flere og ekstremt kløende. Som dagene er gået, er hun bare blevet værre og værre. Søndag kunne jeg ikke klare varmen fra udslættet mere, så Larsen ringede til vagtlægen for mig. Der blev lagt nogle tabletter til mig på apoteket, som skulle lindre og i sidste ende, få Nellie til at forsvinde. Tabletterne blev taget, med troen på at de ville virke - det gjorde de ikke. Onsdag aften tog jeg fat i Nellie, og vi kom heldigvis længere end en telefonsamtale denne gang, og kunne blive tilset af vagtlægen. "Ja, det er i hvert fald nældefeber. Jeg kan dog ikke gøre noget for dig, da de tabletter du allerede får, er de stærkeste vi har - få din egen læge til at henvise dig til et allergicenter, så du kan finde ud af hvad det skyldtes." Ehm... jamen tak. Og hvad skal jeg så stille op med Nellie, tænker jeg bare. Heldigvis havde jeg en tid hos lægen ang. noget andet i dag, så jeg tænkte at han da måtte kunne gøre et eller andet. Om ikke andet så for at lindre den smerte, som Nellie forsager mig. Min læge tog et kig på mig, og måbede... "Det var dog voldsomt, det der er ikke kun nældefeber" - var hans kommentar. Godt så! Tak! Jeg er nu sat i behandling med salve og tabletter, der begge indeholder binyrebarkhormon + en masse andre sager OG jeg er henvist til en hudspecialist, der skal hjælpe mig med at få styr på hvad besøget fra Nellie, kan skyldtes. Tror desværre det er makeup, men så må jeg jo bare lære at elske mig selv som jeg er... (CRAP!) - og så beder jeg til, hvem der nu end sidder deroppe, om at Nellie langsomt forsvinder hen over weekenden. 14 dage med et MEGA opsvulmet, rødt og kløende ansigt, kan tage modet fra selv den bedste. Især hvis man hver morgen vågner med så voldsom en hævelse omkring øjnene, at man stort set ikke kan se ud. De sidste par nætter har jeg sovet med åbent vindue, og sovet lige under det, af ren og skær frygt for at få det for varmt, og få Nellie til at vise sit grumme ansigt imens jeg sov. Jeg håber det snart er slut, for det er dælme for koldt!

Billedet viser ikke hvor slemt det egentligt er. Rødmen ses ikke rigtigt i ansigtet, men hævelsen er så voldsomt, at mit ansigt er helt stramt. Derfor får i heller intet smil, jeg kan nemlig ikke rigtigt, uden det gør nas.

Du er nummer syv... og TYVE i køen!

 

I mens jeg venter på at komme igennem til kommunen, så kan jeg da lige vise jer, hvad jeg har modtaget i dag. Jeg har fået et julekort fra min kære kusine i Sverige. Dog er jeg nødt til at gætte mig til det meste af teksten...Godt det ikke er en hel roman hun har skrevet denne gang.

"Hans dag"

Startede kl. 05.25 da alarmen ringede. Er du sunshine det er tidligt! Selv vores natdyr var trætte! Han klarede morgenen med et varmt bad og en kop kaffe - så skal jeg lige love for at han var frisk! Jeg formåede da at stå ud af sengen sammen med ham, dog lidt senere end 05.25(!) En ny dag venter - et nyt kapitel starter for ham i dag. Det er i dag at han starter på skole i Valby. Jeg har sommerfugle i maven på hans vegne - han havde ingen, var hans svar da jeg spurgte. Jeg er spændt på at høre om hans første dag. Hvad skal min dag så gå med? Indtil jeg finder ud af det, så hopper jeg liiige ned under dynen igen... Det er jo monster tidligt... Og jeg har trods alt fri i dag... Bare lige nogle timer endnu... ZzzzZ....


Ja ja, jeg ved godt der står 'Lonely ladies' - men det er da sådan en jeg må eje, når Larsen vælger at forlade mig så tidligt hver morgen. Smart opfindelse altså!

Attack of the SNAILS!

Larsen og jeg har lige været ude at gå i en time. På vores vej mødte vi huntigeren fra Zoo helt up close - what a beauty! Og så mødte vi en masse valgplakater, det kan jo ikke ligefrem undgås i de dage her. Det sjove ved dette møde var Carsten Hansens plakater - de var stort set alle sammen angrebet af snegle?! Vi snakkede om at der måtte være noget godt i den lim de har brugt, eftersom det kun er hans plakater der er angrebet. Se bare her.

Den er god nok!

Ja, dem der kender mig vil nok kigge en ekstra gang! Hvem havde troet at jeg skulle se bold?? Men altså, når chancen byder sig for at have en hyggelig aften sammen med Larsen, hvor han rent faktisk inviterer 'ud' og det er uden for hjemmets fire vægge - så siger jeg ja, tak! - også selvom det er fodbold som jeg faktisk slet ikke går op i. Jeg er en af dem der synes det er vildt mærkeligt at man jagter en bold, bare for at sparke den væk igen, når man endelig har fået den... Tsk tsk. Hvad man ikke gør for en hyggelig aften med kærligheden. Jeg glæder mig nu lidt alligevel, men scchhyyy, ikke et ord til Larsen.

Det' fandeme SVINSK!

Siden torsdag har en ung hankat huseret i og omkring vores ejendom - i gården og haven. Og han kan jamre - sikke han kan jamre!! I starten gjorde vi intet. Prøvede at skræmme ham væk med alverdens metoder - det hjalp ikke. Søndag blev dagen brugt på at ringe rundt for at høre om dyrlægerne ville tage ham ind - det ville de ikke, hvis han ikke fejlede noget. Så skulle vi bare lade ham være. Den lille gut blev stadig i vores gård, han så endda sit snit til liiige at smutte ind, når vores dør stod åben. Til sidst besluttede vi at han måtte have lidt mad og vand - selvom det er det dummeste at gøre. Nu vidste han jo så, hvor der var godt at være. Han er super kælen og havde intet imod at blive tjekket i hoved og bagdel. Han er intakt og har ingen øremærkning(!) vi kunne heller ikke mærke nogen chip. I dag kom Larsen så endelig igennem hos Inges Kattehjem. De kunne først tage ham ind om en måned! ÆV! Vi puttede ham dog i en transportkasse og gik ned til lokalafdelingen for kattehjemmet her i byen. Der fik vi ham scannet - ingen chip. Det betød også at vi var nødt til at tage ham med igen - kattehjemmene i byen er desværre overfyldte. Det er desværre sæson for folk der smider deres katte på gaden grundet ferier, manglende interesse osv. Vi fik et halsbånd med hjem, hvor vi kunne skrive at han huserer hos os, hvis han skulle finde på at løbe tilbage hvor han kom fra. MEN det fandt vi hurtig ud af, det sker ikke. Han bevæger sig ikke langt fra os - længst ned i haven, og kun hvis der er mennesker dernede. På kattehjemmet synes de vi selv skulle beholde ham, eftersom han er en drømmekat. Men det kan ikke lade sig gøre. Så vi har heldigvis fundet et nyt hjem til ham, og han bliver hentet på fredag. Det er med blandede følelser, for det er super skønt at han kan få et godt og blivende hjem, samtidig er det jo ikke fedt, hvis han nu rent faktisk er savnet... Men en lille seddel på vores aften gåtur fik ændret min mening fuldstændig!


Denne seddel hænger x mange nede på stierne. Den fortæller at et eller andet menneske UDEN samvittighed, har sat en masse ungkatte ud i nærheden at Sdr. Boulevard(?!) - bare sådan?! Så det har vrimlet med ungkatte hist og pist. Jeg tør næsten godt sige at der ingen tvivl er om, at den lille pomfrit vi har haft besøg af, er en af de ungkatte der er omtalt. Den første følelse der går gennem mig er, glæde over at han ikke er savnet nogle steder, og heldigvis godt kan flytte i nyt hjem - næste følelse er VREDE!! Og det behøver jeg vidst ikke uddybe nærmere. Men argh! Ja jeg er dyremenneske, men selv et menneske der ikke bryder sig om dyr, burde da for dælan kunne se at det er helt FORKERT at sætte en masse katte på omkring 1 år ud, bare sådan ud til ingenting?! I min verden er folk kujoner når de gør sådan! Så er det sagt. Og når det så er sagt, så er jeg (selvfølgelig) også faldet lidt for ham, især nu hvor han er inde og han ligger her ved min side og sover tungt, men tungen langt ude af munden.

ITSY (no so) BITSY SPIDER!

Tidligere på ugen fik vi besøg af, hvad vi mener, nok har været en eller andens kæledyr... - om ikke andet, så naturens kæledyr.

Lidt forhistorie efterfulgt af et billede, er selvfølgelig et must. Og hermed er advarslen så givet. (Så SamlerLiv - hvis du læser med, så lad vær at kig videre)

Den anden aften var jeg på det lille hus, og imens jeg var der, hørte jeg en 'dunken' som en hane der dryppede. Jeg kiggede rundt og brød min hjerne med hvad det kunne være. Kiggede i brusekabinen - og kom så i tanke om at det evt. kunne være at der var en utæthed i rørene under vasken - total panisk for at det skulle være sandt, vender jeg mig rundt for at se om hele skabet (under vasken) er overfyldt med vand.
... så langt når jeg bare ikke. For da jeg vender mig rundt fra brusekabinen - ja, vi har ikke det største badeværelse - ser jeg ned i vasken, og går i panik!
Jeg løber skrigende ind til K.H, som jeg altid gør, når vi får sådan et 'fint' besøg - og trygler og be'r om at han skal komme med ud på badeværelset. Han er langt væk i sit spil og siger at jeg bare skal tage 'gæsten' med et stykke køkkenrulle, eller skylle den ud i vasken. Han ved altså hvad det drejer sig om. Ehm, ja, fint, lige bortset fra at jeg altså ikke skal i nærheden af vores gæst OG at den 'lille' fyr (hvorfor omtales sådan nogle altid som hankøn?) IKKE ville kunne skylles ned, bare sådan lige. Jeg trygler igen K.H om at komme med, og han når faktisk at blive helt irriteret på mig og siger, som så mange gange før - jeg kan ikke lige nu!
Jeg griber straks kameraet, for så skal han få at se, hvorfor jeg ikke skal i nærheden af vasken. Jeg når at få taget lidt billeder, da K.H kommer meget hårdt trampende ud på badeværelset, nok for at vise sin irritation over mig og min fobi. Jeg er allerede ude af rummet, da han går ind - og så kom det - det meget nervøse grin, der beviser at K.H ikke havde troet på mig da jeg fortalte om størrelsen på vores gæst. "ååårrrhhh, hvor er den stor!"

Her er vores ubudne gæst - og nej, vi bød den ikke på kaffe.

Jeg fandt forresten aldrig ud af, hvad det var for en 'dunken' der hjemsøgte os den aften. Og gæsten her, endte (desværre) sit liv i et stykke papir og i toilettet. - Det var selvfølgelig K.H der stod for det.

Cosmo på flaske...

... ej, vel?

På oseturen idag, blev veninden og jeg stoppet op, og spurgt om vi ville deltage i en drink-smagning. Og det ville vi da. Det drejede sig om cosmopolitans. Med en ny smag, lanceret på FLASKE. Lige som breezers osv. Ej... Efter min mening, så skal en cosmo altså nydes i et pretty glas. Vi smagte på to forskellige, og blev så stillet nogle spørgsmål omkring, smag, duft, førstehåndsindtryk, farve osv. Og så skulle vi give point. Jeg kunne faktisk ikke helt smage forskel. Spurgte også flere gange om det ikke var den samme, men det påstod de at det ikke var. Det var nu meget sjovt, på sådan en lørdag formiddag. - Og så fandt jeg lige ud af, at mit nye yndlings-sted, Ryans, er begyndt at sælge cosmos. Så jeg tror nok lige at den skal stå på VM og cosmos imorgen aften. YaY! Og så holder vi altså med Spanien.