Selvfølgelig skulle det ikke gå ubemærket hen, at der skulle ske noget stort for Chili - så et sidste 'photoshoot' skulle der da til, af den skøre, men dejlige hund. Chili er i dag flyttet i nyt hjem. Det seneste døgn brugte hun og jeg i sofaen, hvor vi legede med yndlingskoen, spiste hver vores godbidder og puttede så tæt som det overhovedet var muligt.
Jeg har gruet for denne dag. Chili er ikke min hund, sådan rent juridisk, praktisk og alt det der. Men hun er min i hjertet. De sidste 2 år, har jeg taget mig godt af hende, som mig egen, når hun har skulle passes her. Hun har haft sit andet hjem her, og har nydt det - det har der ikke været nogen tvivl om. Hvor skønt det end har været, at kunne have Chili her, hver eneste gang, så har det fyldt mere og mere hos mig, i takt med tiden der er gået, om hvordan det egentligt var hun levede og har levet. Da det første knap 1 års tid var gået, og min veninde stadig ikke havde fået hentet hende, begyndte mine tanker omkring, om det nogensinde ville ske. Om det måske ikke var bedst at hun så fik et nyt hjem - det vil jeg være ærlig at sige - en ting jeg også har sagt til min veninde, dog først her da beslutningen om nyt hjem var taget.
Nok om det, jeg har jo fortalt lidt om det i et tidligere indlæg, også om at jeg til hver en tid ville have taget hende, hvis vi ikke lige stod over for et stort nyt kapitel i vores liv.
Jeg har i dag, i samråd med min veninde selvfølgelig, afleveret Chili til et rigtig sødt par, som jeg føler at jeg med sikkerhed kan sige, at hun vil bo hos og blive elsket til sine dages ende. Hun skal bo i et skønt hus, lidt ude på landet, med en skøn have og dejlig natur omkring. Hun blev taget imod med nye madskåle og et fint hjerteformet pink navneskilt - lige i hendes ånd. De har brændeovn, en ting Chili ELSKER - og der blev da også tændt op med det samme vi trådte ind ad døren. Chili tjekkede huset ud, og lagde sig derefter i køkkenet, hvor vi alle var - man skal vel være hvor der sker noget - og efter lidt tid, faldt hun faktisk i søvn. Jeg havde skrevet en lang note omkring Chili og hendes særheder og hvad hun kan lide og ikke kan lide. Nogle ville nok mene det er en åndssvag ting, men who cares, jeg havde brug for at give de ting jeg ved om Chili videre, også så de kan være obs på de forskellige ting, eller glæde hende med at de godt ved at hun elsker at putte tæt og blive nusset om, at koen er hendes yndlings-bamse og alle de andre småting. Som jeg sagde til dem, de kan jo bruge den eller lade være, men jeg personligt ville da være glad for at få sådan en note med lidt info om hunden, især hvis det er en 'genbrugs-hund'.
Hvis vi skal tale lidt om mig, så synes jeg at jeg klarede det hele ret godt - mine hormoner har haft overtaget de sidste par dage, så jeg var næsten mest nervøs for om jeg bare skulle stå og græde snot fra start til slut. Det gjorde jeg ikke, så tak hormoner! Måske det også havde lidt at gøre med, at jeg jo stod med en masse mennesker jeg reelt ikke kendte. Så strammer man sig vel lidt an. Jeg gjorde i hvert fald. Dog måtte jeg lade tårerne trille, da vi skulle af sted. Samtidig med jeg tager jakke på, rejser Chili sig, for hun skal da pr. automatik med når jeg tager jakke på. Bare ikke denne gang. Jeg fik sagt mit første farvel og fik sagt at hun jo skulle blive her - med total happy stemme. Men som hun stod der og logrede og kiggede op på mig med de store brune øjne, så knækkede filmen - og jeg måtte undskylde at 'hormonerne' tog over, som jeg fik sagt. Det var vidst lidt af det hele, hvis jeg skal være ærlig. Chili gik selvfølgelig efter mig i takt med jeg gik mod døren, men jeg fik sat mig, kysset og krammet hende og sagt farvel igen, og jeg fik da også taget mig nogenlunde sammen og tørret tårerne væk, inden vi gik helt. Er der noget Chili er opmærksom på, så er det når folk er kede af det, så det skulle ikke være sådan vi skiltes. De besluttede at gå en tur med det samme, så imens de gjorde klar og gav Chili sele på, så listede vi ud. Og det var så det.
En sten er faldet fra mit hjerte, og om jeg ser Chili igen, det er der ingen der ved - men jeg ved at hun vil få det godt hvor hun er nu. ♥
Jeg har i dag, i samråd med min veninde selvfølgelig, afleveret Chili til et rigtig sødt par, som jeg føler at jeg med sikkerhed kan sige, at hun vil bo hos og blive elsket til sine dages ende. Hun skal bo i et skønt hus, lidt ude på landet, med en skøn have og dejlig natur omkring. Hun blev taget imod med nye madskåle og et fint hjerteformet pink navneskilt - lige i hendes ånd. De har brændeovn, en ting Chili ELSKER - og der blev da også tændt op med det samme vi trådte ind ad døren. Chili tjekkede huset ud, og lagde sig derefter i køkkenet, hvor vi alle var - man skal vel være hvor der sker noget - og efter lidt tid, faldt hun faktisk i søvn. Jeg havde skrevet en lang note omkring Chili og hendes særheder og hvad hun kan lide og ikke kan lide. Nogle ville nok mene det er en åndssvag ting, men who cares, jeg havde brug for at give de ting jeg ved om Chili videre, også så de kan være obs på de forskellige ting, eller glæde hende med at de godt ved at hun elsker at putte tæt og blive nusset om, at koen er hendes yndlings-bamse og alle de andre småting. Som jeg sagde til dem, de kan jo bruge den eller lade være, men jeg personligt ville da være glad for at få sådan en note med lidt info om hunden, især hvis det er en 'genbrugs-hund'.
Hvis vi skal tale lidt om mig, så synes jeg at jeg klarede det hele ret godt - mine hormoner har haft overtaget de sidste par dage, så jeg var næsten mest nervøs for om jeg bare skulle stå og græde snot fra start til slut. Det gjorde jeg ikke, så tak hormoner! Måske det også havde lidt at gøre med, at jeg jo stod med en masse mennesker jeg reelt ikke kendte. Så strammer man sig vel lidt an. Jeg gjorde i hvert fald. Dog måtte jeg lade tårerne trille, da vi skulle af sted. Samtidig med jeg tager jakke på, rejser Chili sig, for hun skal da pr. automatik med når jeg tager jakke på. Bare ikke denne gang. Jeg fik sagt mit første farvel og fik sagt at hun jo skulle blive her - med total happy stemme. Men som hun stod der og logrede og kiggede op på mig med de store brune øjne, så knækkede filmen - og jeg måtte undskylde at 'hormonerne' tog over, som jeg fik sagt. Det var vidst lidt af det hele, hvis jeg skal være ærlig. Chili gik selvfølgelig efter mig i takt med jeg gik mod døren, men jeg fik sat mig, kysset og krammet hende og sagt farvel igen, og jeg fik da også taget mig nogenlunde sammen og tørret tårerne væk, inden vi gik helt. Er der noget Chili er opmærksom på, så er det når folk er kede af det, så det skulle ikke være sådan vi skiltes. De besluttede at gå en tur med det samme, så imens de gjorde klar og gav Chili sele på, så listede vi ud. Og det var så det.
En sten er faldet fra mit hjerte, og om jeg ser Chili igen, det er der ingen der ved - men jeg ved at hun vil få det godt hvor hun er nu. ♥
.jpg)
