Viser opslag med etiketten hundesitter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hundesitter. Vis alle opslag

16 marts 2013

Chili - et farvel


Selvfølgelig skulle det ikke gå ubemærket hen, at der skulle ske noget stort for Chili - så et sidste 'photoshoot' skulle der da til, af den skøre, men dejlige hund. Chili er i dag flyttet i nyt hjem. Det seneste døgn brugte hun og jeg i sofaen, hvor vi legede med yndlingskoen, spiste hver vores godbidder og puttede så tæt som det overhovedet var muligt.

Jeg har gruet for denne dag. Chili er ikke min hund, sådan rent juridisk, praktisk og alt det der. Men hun er min i hjertet. De sidste 2 år, har jeg taget mig godt af hende, som mig egen, når hun har skulle passes her. Hun har haft sit andet hjem her, og har nydt det - det har der ikke været nogen tvivl om. Hvor skønt det end har været, at kunne have Chili her, hver eneste gang, så har det fyldt mere og mere hos mig, i takt med tiden der er gået, om hvordan det egentligt var hun levede og har levet. Da det første knap 1 års tid var gået, og min veninde stadig ikke havde fået hentet hende, begyndte mine tanker omkring, om det nogensinde ville ske. Om det måske ikke var bedst at hun så fik et nyt hjem - det vil jeg være ærlig at sige - en ting jeg også har sagt til min veninde, dog først her da beslutningen om nyt hjem var taget.
Nok om det, jeg har jo fortalt lidt om det i et tidligere indlæg, også om at jeg til hver en tid ville have taget hende, hvis vi ikke lige stod over for et stort nyt kapitel i vores liv.

Jeg har i dag, i samråd med min veninde selvfølgelig, afleveret Chili til et rigtig sødt par, som jeg føler at jeg med sikkerhed kan sige, at hun vil bo hos og blive elsket til sine dages ende. Hun skal bo i et skønt hus, lidt ude på landet, med en skøn have og dejlig natur omkring. Hun blev taget imod med nye madskåle og et fint hjerteformet pink navneskilt - lige i hendes ånd. De har brændeovn, en ting Chili ELSKER - og der blev da også tændt op med det samme vi trådte ind ad døren. Chili tjekkede huset ud, og lagde sig derefter i køkkenet, hvor vi alle var - man skal vel være hvor der sker noget - og efter lidt tid, faldt hun faktisk i søvn. Jeg havde skrevet en lang note omkring Chili og hendes særheder og hvad hun kan lide og ikke kan lide. Nogle ville nok mene det er en åndssvag ting, men who cares, jeg havde brug for at give de ting jeg ved om Chili videre, også så de kan være obs på de forskellige ting, eller glæde hende med at de godt ved at hun elsker at putte tæt og blive nusset om, at koen er hendes yndlings-bamse og alle de andre småting. Som jeg sagde til dem, de kan jo bruge den eller lade være, men jeg personligt ville da være glad for at få sådan en note med lidt info om hunden, især hvis det er en 'genbrugs-hund'.

Hvis vi skal tale lidt om mig, så synes jeg at jeg klarede det hele ret godt - mine hormoner har haft overtaget de sidste par dage, så jeg var næsten mest nervøs for om jeg bare skulle stå og græde snot fra start til slut. Det gjorde jeg ikke, så tak hormoner! Måske det også havde lidt at gøre med, at jeg jo stod med en masse mennesker jeg reelt ikke kendte. Så strammer man sig vel lidt an. Jeg gjorde i hvert fald. Dog måtte jeg lade tårerne trille, da vi skulle af sted. Samtidig med jeg tager jakke på, rejser Chili sig, for hun skal da pr. automatik med når jeg tager jakke på. Bare ikke denne gang. Jeg fik sagt mit første farvel og fik sagt at hun jo skulle blive her - med total happy stemme. Men som hun stod der og logrede og kiggede op på mig med de store brune øjne, så knækkede filmen - og jeg måtte undskylde at 'hormonerne' tog over, som jeg fik sagt. Det var vidst lidt af det hele, hvis jeg skal være ærlig. Chili gik selvfølgelig efter mig i takt med jeg gik mod døren, men jeg fik sat mig, kysset og krammet hende og sagt farvel igen, og jeg fik da også taget mig nogenlunde sammen og tørret tårerne væk, inden vi gik helt. Er der noget Chili er opmærksom på, så er det når folk er kede af det, så det skulle ikke være sådan vi skiltes. De besluttede at gå en tur med det samme, så imens de gjorde klar og gav Chili sele på, så listede vi ud. Og det var så det.
En sten er faldet fra mit hjerte, og om jeg ser Chili igen, det er der ingen der ved - men jeg ved at hun vil få det godt hvor hun er nu.

14 marts 2013

F***!

Jeg var så hardcore, jeg skulle være så sej. Det er jo det bedste for hende - lige meget hvad nogen som helst siger. I dag fik jeg så datoen for, hvornår det hele skal ske. Et kig på hende og jeg flæbede. Stortudede. Hylede. Nærmest hysterisk. - og hvad gør hun. Hun ligger bare der og sukker dybt, som om jeg larmer og forstyrrer hendes søvn. Jeg er ligeglad, jeg hyler bare videre og sætter mig helt op ad hende. Sidder der længe, og endelig kan jeg igen trække vejret normalt, og uden at hyle. Tror i så ikke at hun kigger op på mig, og lægger sin store pote på mit ben. Hej hej tudemarie - så er vi i gang igen. For helvede, sku og fanden.

Har skrevet en besked til min veninde om, at jeg hader hende for at have bragt Chili ind i mit liv. (Undskyld I - du ved hvad jeg mener) Det er fandeme tarveligt gjort - sådan set i bakspejlet. Hvad der er endnu mere tarveligt er at jeg på lørdag, skal aflevere Chili hos hendes nye familie - ja ja, lige nu er det underordnet at jeg selv har sagt ja og forlangt at jeg skulle med, men helt ærligt. Det er jo ikke særlig gennemtænkt vel. Så skal jeg stå der. Sige farvel til hunden der kom og tog en kæmpe bid af mit hjerte for nogle år siden. Vores hund, min hund! Hende der æder kattelorte i smug, hader at blive pustet på ørerne, går fuldstændig i åndssvag-mode når hun har været i bad. Hende der er beskyttende hvis hun kan se man har det dårligt, hende der er god som dagen er lang - og hende der bare er en helt igennem fantastisk hund. Hende skal jeg kigge på, sige 'vi ses senere' og så bare gå fra...

Der findes ikke bandeord nok i denne verden, til at beskrive mit humør lige nu. Det er fandeme (pardon my french) lige fra den ene yderlighed til den anden. Total godt humør, fordi der endelig er kommet penge på kontoen og styr på økonomien. Glad fordi Aslan, min skønne dreng, fylder 5 år. Og så lige helt nede i kulkælderen og vende, bare fordi jeg fik et opkald om at det hele sker på lørdag. Jeg er et følsomt menneske, og havde helt sikkert reageret på det, under alle omstændigheder. Men at jeg lige nu også er ramt af en hormonbombe uden lige og at mine følelser sidder længere ude, end uden på tøjet - det hjælper altså ikke! 

Faktisk er det så vildt, det med humøret, at jeg ikke engang har lyst til at skulle op og shoppe en masse tøj, som jeg har ventet på at kunne gøre længe. Hvad sker der lige for det?! Ingen shoppelyst!
Jeg har allermest bare lyst til at smide mig på sofaen, og putte med Chili, lige indtil sidste sekund på lørdag, hvor vi ikke kan trække den længere.




10 marts 2013

Den hjemmevante gæst


Vores alle sammens Chili - eller i hvert fald min gode venindes (og altså også lidt VORES) - er tilbage på matriklen for en stund. Min veninde har været utrolig sej og stærk, og har taget en stor beslutning på sin hunds vegne. Chili skal have et nyt hjem. Beslutningen er taget og det er det bedste for Chili, når nu tingene er faldet ud til den side, de nu engang er. Jeg har så stor respekt for at hun har kunne tage den beslutning - det har holdt hårdt, og det er altså sejt gjort! Min første tanke var og har altid været, at kunne min veninde ikke have Chili mere, så skulle hun bo her. Færdig slut. Men nu ser tingene jo anderledes ud her hos os, en de har gjort. Vi, eller faktisk JEG er det jo, har været nødt til at se fornuftigt og praktisk på det, frem for min ønsketænkning med at vi da både ville kunne klare et nyt liv som både nybagte forældre OG nybagte hundeejere. Sandheden er bare, at det jo er en kæmpe omvæltning for os at skulle være forældre, og jeg ville ikke kunne leve med, hvis jeg ikke kunne leve op til mine egne forventninger omkring det at skulle have Chili fast. Så det blev et nej herfra - et nej der gjorde ondt helt ind hjertet. Men det er for alles bedste. Indtil Chille-Vanille kan komme ud til sit nye hjem og sine nye ejere, er hun dog lige på ferie her. Og vi nyyyyyder det - alle sammen.

21 december 2012

Feriegæster

Chili og Freddie ankom i onsdags med alverdens ting og sager. En kurv med treats til en hel hær, en kæmpe sæk foder, senge, legetøj og gaver til 'sitterne' - kæmpe gaver, som altså først må åbnes juleaften - iiih altså! 
Hundene har som altid, allerede indtaget vores få kvadratmeter, men det er nu meget hyggeligt. Jeg har været mere ude de sidste par dage, end jeg kan prale af at have været de seneste mange uger. Men det er kun rart at være i bevægelse igen. Dagene går med skiftesvis gåture og ligge på sofaen og fede den - det må man vel også godt, nu det er jul og alt det der? Drengene har allerede tjekket hundenes sager ud, og Bøffen er blevet ret vild med Chili's seng - måske han skal have sig sådan én, en gang når vi får mere gulvplads.

Hold op, Aslan ligner et helt skelet på billedet - det er han altså ikke i den virkelige verden.


19 juli 2012

Dagens (hunde)kiks

En Freddie der selvfølgelig skulle ryste sig under fotograferingen - og en Chili der åbenbart synes det var ret så sjovt?

At gå i hundene...


Det er absolut ingen hemmelighed at den seneste uges tid har stået i hundenes tegn - se bare på alle de hundeprægede indlæg og billeder! Imorgen bliver de hentet - og så kommer det igen til at handle om vores egne små - som nok glæder sig temmeligt meget til de der hunde er væk. Så de kan få os for sig selv - de er desværre blevet en smule forsømt, hvad angår hygge, kælen og tossen rundt. Freddie er jo altså ikke lige så ilder-venlig som Chili er. Selvom jeg har vores små tosser, så er det altså ikke helt det samme - så her bliver lidt tomt. 

17 juli 2012

Optaget

Det var så den sofaplads - nåh ja, men så kan jeg jo lige så godt bruge min aften på at få ryddet lidt op, få fjernet en hulens masse hundehår OG få fundet en løsning på alle de sko og andre mærkelige sager, der ALTID ender lige inden for hoveddøren - som én eller anden, én eller anden dag, nok skal falde i.

14 juli 2012

Picture time!

Brormand er kommet for at passe og pleje sin storesøster - er han ikke herlig?
Vi leger med Brormands 'æble-ting' og får taget en masse billeder af hundene. Nårh jah, og så får vi grint og skabt os tosset, lige så meget som altid. Senere står den på eksperimenteren med frisurer og så har jeg fedtet mig frem til en hovedbundsmassage. Mmmm. Dét kan da kun gøre helbreddet bedre!



13 juli 2012

Lad dig ikke narre...

... af de søde, kære, nuttede pelsede væsner her. Skal de være farlige, så kan de også det! Det er hermed bevist på morgenens gåtur. 
Scenarie: Groggy Lisa med morgenhår og søvnklatter på størrelse med Bornholm i øjenkrogene, kommer gående på stien med en Chili på den ene side og en Freddie på den anden. Stille og roligt, alt er idyl. Out of nowhere, kommer der så en hund løbende bagfra, uden snor selvfølgelig - og det er jo dumt! Det er jo dumt, når man ikke kan vide om der venter glubske hunde rundt om hjørnet - hvilket der jo så gjorde i dette tilfælde. 'Mine' glubske hunde var jo så i snor. Men hold nu op et chok de fik, sådan at blive overrasket af en stor hund bagfra. Freddie er bestemt ikke venner med andre hunde end Chili, så bare han ser en hund på miles afstand, så kan han godt gå en lille smule amok. Chili gør normalt ikke af andre hunde - KUN - som i dette tilfælde, når hun bliver overrasket og når hun vil beskytte. Så der står jeg så - med to glubske-visen-tænder-se-hvor-farlige-vi-er-hunde. Den ene går amok fordi der er en anden hund og den anden for at beskytte mig. Hunden bliver heldigvis fløjtet tilbage af ejer, der går på en sidesti. Jeg får ro på hundene, og vi stopper op, for liiige at finde morgenroen igen. Da den er funden, kommer hunden selvfølgelig igen, denne gang i snor og med et par ejere bag sig. Jeg prøver at overdøve Freddies skælden ud, og fortæller med et smil, at den lille altså ikke har det godt med fremmede hunde. Manden siger okay, og prøver at trække hunden med videre - konen, går bare forbi med kommentaren: "Alle små hunde er hysteriske!" Jamen, okay så - rigtig god dag til dig også. Der står jeg så igen og prøver på bedste beskub at få ro på den lille herre, imens Chili jo altså trækker efter den anden hund, for den var da alligevel meget sød. Åh, sikke en morgen. Nogle gange ville jeg ønske at hundeejere tænkte lidt ud over deres egen hunds snude - eller PÅ deres egen hunds snude. Ingen ved hvordan den hund, der er lige rundt om hjørnet reagerer på at blive overrasket - ingen ved om den søde lille hund der står henne på stien, overhovedet kan med andre end sig selv. Det er altså ikke kun store muskelhunde med et kæmpe gab, som man skal være bange for - i realiteten, så burde man sku frygte alle hunde - eller i hvert fald tænke sig godt om! 
Anyways, fik da bekræftet at de søde, kære, nuttede pelsede væsner på billedet, NOK skal beskytte mig, hvis der er dag skulle ske noget. Følte mig helt V.I.P-agtig, med mine to bodyguards.

12 juli 2012

Bvadr!

Jeg er ramt. Min mave synes ikke om at have noget som helst i sig. Jeg klarede med nød og næppe morgenturen, men det var nu meget rart med lidt frisk luft - til trods for at jeg i morgensolens varme stråler, har lignet en ligbleg eskimo på afveje. Jeg kunne sagtens vise jer et billede af min tro følgesvend i dag, nemlig min ja-ja-kast-bare-op-i-mig-selvom-du-sagtens-kan-nå-ud-på-badeværelset-det-er-jo-ikke-en-herskabsvilla-du-bor-i-spand - men det vil jeg skåne jer for. I stedet får i et grynet billede af min udsigt lige pt. Åh det er hygge!


11 juli 2012

Hvor skal vi sove i nat?

Feriehundene er ankommet og har allerede valgt sovested - så er spørgsmålet bare hvor Larsen og jeg skal sove i den kommende uges tid. Bum bum. Nah, pjat! De har selvfølgelig deres egne senge med, men indtil videre er vores seng altså bedst. Gåturene kommer til at være i en lidt langsommere udgave, end når vi kun har haft Chili. Nu har vi jo en hanhund med os - og han lader sig let begejstre at alt lige fra lygtepæle til høje enkelte græsstrå, som der jo liiiige skal markeres på. Nårh jah, og så har han jo også en smule kortere ben end Chille-Vanille. Til trods for alt for meget løs pels, så er det altså hyggeligt (allerede) at have hund igen - og så hele to af slagsen!

21 juni 2012

On a sunny day


12 juni 2012

Den nye ER bare bedre!


08 juni 2012

Time flies...

... when you're having fun! (- eller har travlt med alle mulige andre ting)
Vi er allerede nået fredag igen. Ugen har budt på fødselsdagsfejring en masse, lidt arbejde og hyggeligt selskab af den aldrende Chille-Vanille. Mandag gik Chili og jeg en tur ind på arbejdet, for lige at hilse på. Åh, det var noget der bragte glæde med sig hos de ældre. Chili er den fødte plejehjemshund. Tirsdag var det jo så ham der Hr. Larsens fødselsdag. Onsdag og torsdag stod på et par korte vagter til mig - og i dag... Ja, i dag har jeg været upopulær, fordi jeg bestemte mig for at tage BÅDE Larsen OG Chili med ud i regnvejret - der skulle jo altså handles. Er der nogle der hader regn, så er det da godt nok dem. Nåh, men det holdt jo hurtigt op, og på hjemvejen brokkede Larsen sig over det varme vejr. Ellers har vi fået gjort rent i hele hytten og fået støvsuget de 4 tons hundehår, som den kære Chili synes vi skal have. Om nogle timer kommer min kære broder, som endelig havde et par blanke sider i sin kalender, og derfor har valgt at bruge weekenden herinde. HURRA! Jeg glæder mig! Han skulle dog lige have overstået en sommerfest på sin skole, inden ankomsten. Weekenden skal bruges på ingenting - og dog. Jeg har jo altid tusind ting i hovedet, som vi kunne bruge weekenden på. Bl.a så er der kommet en Søstrene Grene i Rosengårdscentret - den er åbnet i dag og er den tredje af slagsen i Odense. I like it - måske den liiige skulle have et besøg imorgen? Jeg har også fået en skør idé med at skulle have plantet krydderurter i krukker, til at stå i gården - måske weekenden skulle bruges på dette? Måske den bare skulle bruges på grin, sladder og at være alt for længe oppe - sådan som vi altid gør, når brormand er her. Who knows? Én ting er dog sikker - Time flies when you're having fun - og weekenden er med garanti allerede alt for kort!
I går hængte jeg denne hjemmelavede sag op på mit arbejde. Jeg lever meget efter det, at man kommer langt med et smil - især på mit arbejde. De ældre lægger også mærke til det. Jeg får ofte at vide at jeg altid er så smilende. Men mon mine søde kollegaer kan se det sjove, søde og venlige mente i min lille flyer? Eller synes de mon bare, at det dog var latterligt og at jeg da er en umoden ung dame? Jeg har ikke sat navn på - meeeen der skulle nok være nogle der kan kende min skrift. Nåh pyt - jeg synes den er sød!

06 juni 2012

Godnat

Vi er gået fuldstændig kolde - Chili og jeg. Så godnat kære blogland - må I alle få en dejlig nats søvn.
Der bliver blogget fra mobilen.

Fødselsdagsfejring vol. 3

 Endnu en fejring af Larsen (-og hans far) blev det til i går - med smilende pizzasnegle og en gæst der havde glemt, at læse korrektur på fødselsdagskortet i farten.


04 juni 2012

Tid til fornyelse

Det er efterhånden ved at være lidt af en tradition. En uskreven én af slagsen. For når jeg synes at yndlings-koen, er liiiige klam nok at røre ved, ja, så bliver den altså fornyet. Jeg tror det her må være ko nr. 3, som jeg har fornyet i den tid den plettede hund har været i mit liv - så de holder godt, må man sige. Men hun elsker altså de køer - og det er da heller ikke det værste at få lov til at indvie en helt ny ko.

07 december 2011

Våd hund og ilder-opkast!

Dagen har stået i dyrenes tegn, her på Boulevarden. Chili har været i bad, en ting hun ikke helt tager med oprejst pande - og da slet ikke når baderen (læs: mig) pludselig skal til at tage billeder af hele seancen midt i det hele. Lidt godt er der dog ved sådan et bad - man får godbidder, man kan ryste sig de steder hvor baderen (læs: mig) siger man helst ikke skal ryste sig og man får lov at ræse rundt på 53 kvm. og skabe sig tosset, for at tørre færdig. Inden Chili og jeg kunne komme i gang med vores projekt, måtte jeg dog sidde med en sløj lille dame, vores kære Lady kastede nemlig op i stride strømme og var efterfølgende lidt dvask. Derfor indtog hun sin faste plads hos mig, og fik lidt kærlighed. Hun lå dog bare og kiggede, ikke noget med at sove - næh nej. Sådan sad vi i godt en time, før hun faldt lidt hen - og jeg lagde hende ind i sengen i buret. Efter mit projekt med Chili var alle de små tosser vågne, alle friske og klar på ballade - også Lady, der dog syntes at første ting på hendes dagsorden efter sin lur, var at få noget mad i maven igen. Dejligt! Hyggelig beskæftigelse på sådan en KEDELIG grå onsdag. Lige nu sover alle de firbenede. Chili ligger inde i vores seng, under min store dyne - åh, hvor ville jeg ikke være den der om lidt skal ind og sige til hende at vi skal ud at gå... bum bum bum... damn it! Nåh, men jeg må jo bare iføre mig noget ordenligt påklædning og håbe på at badenymfen ikke fryser for meget på turen.
Et styks våd hund.
Ikke helt tilfreds med situationen.
FED PELS-FRIDE!
"Giv mig nu den godbid"
"Hvad nu hvis jeg lægger min pote på dit lår? Må jeg så få den?"
Lady havde dog tid til en enkel posering, midt i spiseriet. 
Aslan der... tjaaahh... (Indsæt selv taleboble)
Aslan i sin vinterudgave, han er blevet pænt bamset at holde om.
Smukke-prutte-pigen Hera.
... ooog knap så smuk med grisetryne, når hun 'groomer' sig - også kaldet "Chickenlegs" herhjemme.