Et år er gået ♥

Imens jeg sidder her i de solskinsfyldte aftentimer og tæller ned til Larsen kommer ind ad døren - som altså først er engang længe efter mørkets frembrud - så sender jeg lige den kære Gammelmand en tanke eller mange. Et år er allerede gået og i mellemtiden  har han fået selskab af Lady Luck. Jeg håber de hygger sig, de to gamle, hvorend deres sjæle befinder sig. ♥

Me Lady and I

Hun så dælme altid så godt ud - der skal nu heller ikke så meget til, ved siden af mig. Fandt lige disse billeder, da jeg rodede rundt på computeren. Savn.

Søndag

En oversized cocio og et pigefarvet studenterbrød kan redde selv den dårligste dag. Jeg skranter lidt i dag og det er sparsomt med indtaget af noget som helst. Dog har jeg ladet mig lokke og har i selskab med Larsen nydt lidt sødt, alt imens vi har kigget på gamle billeder af Lady som jeg lige fik fundet frem. De minder, de minder.

O for omsorg.

Ladys dårligdom gik ikke ubemærket hen hos hendes med-dyr. Især ikke Aslan. Torsdag bemærkede han at der var noget på færde, så imens Lady lå godt gemt væk, oppe i min dyne i sengen - fandt han frem til hende og puttede sig med hende. Det er den samme Aslan, som ikke kan fordrage at ligge og putte i dynerne og da slet ikke gider at være oppe i vores seng. Jeg nåede heldigvis at få lidt billeder af vores omsorgsfulde dreng - og så med poten kærligt 'omkring' hende. Here comes the water...

5 måneder

Så lang tid er det allerede siden, vi herhjemme sagde farvel til min bedste ven. Ja, ja, det kan lyde ret "corny" i nogles øre, at kalde en 'forvokset rotte' med killer-blik og et jernbid, og som få turde komme i nærheden af, for sin bedste ven. Men det vælger jeg at tro på, at han var. Dum som jeg kan være, har jeg brugt noget af aftenen på at kigge på billeder og videoer af ham (og de andre selvfølgelig) - det trak lidt dybe åndedræt og tårer i øjenkrogene med sig. Han er savnet.

Der mangler noget...

Hmm.. det der med børn, andre folks børn, det er ikke altid noget jeg er lige imponeret over. Nu er det ikke sådan et "hold-op-hvor-jeg-hader-børn-de-skulle-afskaffes-"-indlæg. Jeg har jo ingen (menneske-)børn selv, men jeg har da småbørn omkring mig, indimellem. Nogle gange, så syntes jeg faktisk børn kan være ret så irriterende, højtråbende og alt for ærlige og umiddelbare. Og ja, det skrev jeg faktisk - det er min erfaring. Altså med ANDRE FOLKS BØRN, folk og børn jeg ikke kender, vel at mærke. For jeg er jo selvfølgelig ikke total følelses-løs, og jeg har også ladet nogle enkelte små størrelser, komme ind under huden på mig.

For en 3 års tid siden modtog jeg en mms fra en rigtig god veninde - billedet var en plastikpind med en lille rude, og spørgsmålet lød på: "Hvor mange streger ser du?" 

Fra den dag af, blev der lavet en tradition - traditionen lød på at vi skulle ses hver 3. måned, så jeg kunne følge med i graviditet og opvæksten af det lille menneske, der nu skulle komme til verden. En god tradition, der blev lavet, fordi vi bor så langt fra hinanden. Med denne aftale, kunne jeg følge med i det hele. Den har holdt godt ved, denne tradition. Det lille menneske der kom til verden, bliver 3 år til sommer. Og jeg har været med det meste af vejen, lige indtil nu... Jeg har brudt den gode cirkel af besøg. Sidst gang jeg besøgte denne lille vidunderlige person, var i september. Så kan man sige, nårh jah, en måned fra eller til. Men det gør faktisk rigtigt meget i min verden. For lige nu ligger min verden i dvale - og der kommer desværre stadig til at gå noget tid, før jeg kan føle overskud nok til at tage over på det vanlige besøg. Samvittigheden gør det jo slet ikke bedre, eftersom den kun vil frem med det negative. Men jeg ser frem til at en dag at kunne sige, NU kommer jeg på besøg igen med GODT humør! 

Men hold op hvor jeg savner besøgene, det at være i selskab med den højtråbende, ærlige, umiddelbare og nogen gange lidt irriterende lille pige, som Mynthe altså også kan være - selvom hun for det meste er kæk, kær, skide sød, dejlig og super "naaaajjj-ssss" - et ord jeg har lært den lille pige, på et af mine mange besøg. Ligesom jeg prøvede at lære hende at række tunge, da hun var meget lille, hvilket resulterede i, at alle de billeder jeg tog efterfølgende, var med tungen ude af munden. Åh de minder.

Det mangler - mit besøg hos Mynthe og hendes mor. Jeg er snart klar. Håber jeg. 

Indlæg nr. 555

- kan jeg passende bruge på at lave en update fra mit lille univers.

De sidste par uger har stået på en masse arbejde. Den kommende uge står også på en del arbejde. Arbejde er jo lig med penge, så forhåbentligt kan jeg snart få lavet de tatoveringer, der er i mine tanker. Drømmer.

I onsdags sagde vi, som fortalt, farvel til vores Gammelmand og til trods for at vi stadig har de tre andre, så er her stille - det skal vi lige vænne os til. Han er savnet - men samtidig er vi fuldstændig afklaret. Det var det bedste for ham. Vi kan godt mærke på de 3 andre, at de lige skal finde ud af at han ikke er her mere. Lady, som er vores ældste pige, og som har haft mest Gammelmanden at gøre, har stort set sovet siden vi kom hjem fra Dr. Dyr. Måske det er hendes måde at 'finde ud af tingene' på?

Midt på ugen passede vi hunde, jeg skal love for der er pladsmangel i den lille hybel, når vi har hele to hunde på én gang. Men hyggeligt, det var det!

I fredags kom min skønne lillebror på besøg - selvom den har stået på arbejde i weekenden for mit vedkommende, så har det været dejligt at have ham på besøg. Vi hyggede som altid - det vi gør bedst.

Min krop har i den seneste uge reageret på alle de ting, der har været at se til. Stress... som har vist sig i form af forkølelse og ren og skær udmattelse. Så når jeg kommer hjem fra min dagvagt imorgen, så står den på ren afslapning, så jeg kan lade op til ugens nattevagter. Det er i hvert fald planen indtil videre, men man har jo et standpunkt til man tager et nyt. Den kommende uge byder på mere arbejde, et par projekter jeg har skudt i gang, endnu en gang hundepasning og familie-tamtam på Fangel Kro. Det skal nok blive hyggeligt.

Lige et par billeder, så det ikke bliver et tørt indlæg kun med ord. Brormand og jeg fik ændret sofabordets udseende i løbet af weekenden. Thank GOD for glasplade-bordet! 

FØR

 EFTER