Mors dag

Det er søndag, det er mors dag, og så er det i dag 10 måneder siden, at Marie Sofie kom til verden.
Vi piger har hygget hjemme, mens farmanden har været på job og sørget for god mad til en masse konfirmander og deres gæster.

Det er min første mors dag, egentligt ikke noget specielt i det, og så alligevel - jeg sidder med lidt blandede følelser, ikke noget voldsomt, men bare nogle tanker jeg har gjort mig. I min familie, har vi altid 'fejret' mors og fars dag, med en lille ting til enten mor eller far. Larsen derimod, går ikke op i det, han har i hvert fald ikke gjort det i al den tid vi har været sammen. Vi går heller ikke op i Valentins dag og alt sådan noget, men lige mors og fars dag, synes jeg er lidt hyggeligt. Der er ingen her der siger det skal være gaver som sådan, dyre eller store ting, men måske bare en lille form for 'tilkendegivelse' - og nu er Marie Sofie jo stadig så lille, at hun ikke lige kan tegne en tegning eller lave et eller andet fint, så tænker det er farmandens opgave at træde til. Men når han ikke går op i det, så bliver det ikke til meget 'fejring' af mig som mor. Men som sagt, så er det ikke noget jeg er dybt ulykkelig over, er jo ikke en 'material-girl' - det er bare nogle tanker jeg har gjort mig i dag, som med garanti er væk igen i morgen.
Min egen mor, fik jeg dog sørget for, sammen med min skønne bror. En fin dusk med et kort med vores kønne ansigter på, kom med bud i formiddags og vagte stor glæde. 

Marie Sofie er jo som sagt blevet 10 måneder i dag, det er lidt åndssvagt, så hurtig som tiden går. Men det gør den altså. Vi har hygget igennem i dag, hoppet i sengen, leget med drengene, sunget og danset, og været en tur uden i regnen, da vi skulle over efter avisen - Larsen sendte nemlig en besked hjem om, at han var i avisen, så den måtte vi jo altså lige hente. Det var en artikel om den asparges festival, der havde været inde i byen i går. De var kommet op på en ret sjov idé, noget med asparges og en boremaskine. For noget tid siden var han i tv, nu er han i avisen, hvad mon det næste bliver. Da pigebarnet og jeg var i gang med aftensmaden, blev vi glædeligt overrasket, for Larsen havde fået tidligt fri og kom hjem og spiste med os - jeg ELSKER når han er hjemme om aftenen, til at hygge med pigebarnet inden sengetid, og til at putte hende. Det er sjældent det sker, lige for tiden, det er jo konfirmationssæson, og der er meget at se til. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke glædede mig til alle konfirmationerne er overstået, og der forhåbentligt kommer lidt mere fritid til manden. ♥

Frk. Hansen // Fru Larsen

Følger du mig i insta-verdenen (@lillelisalyspunkt), ja så er det nok ikke gået din næse forbi - men gør du ikke, så har jeg noget jeg skal fortælle dig. 

Den dag Larsen og jeg havde 11 årsdag, pakkede vi Marie Sofie i barnevognen og smuttede en tur ind til byen om formiddagen, hvor vi havde en aftale. Vi var på rådhuset, hvor vi svarede på et par spørgsmål og skrev på lidt papir. Det tog ikke engang 5 minutter og da vi gik ud derfra, var jeg ikke længere Frk. Hansen.

Larsen og jeg er blevet gift. En begivenhed vi har talt om, og også planlagt i nogle år nu, men som af kedelige grunde, desværre aldrig lykkedes. Vi gjorde det i al hemmelighed, faktisk var det kun os der vidste det skulle ske. Det var ikke alle der var lige begejstrede for det efterfølgende, men sådan blev det altså, og vi havde en fantastisk dag. Jeg elskede at det kun var os, der var en helt speciel følelse omkring det og det var bare os og ingen andre. Jeg havde hele dagen et sug i maven, en følelse af lykke der fyldte mig til bristepunktet. Lidt ligesom de timer hvor ingen andre end os vidste at Marie Sofie var kommet til verdenen. Der er bare noget specielt over at have så store ting, helt for sig selv, i hvert fald for en stund. 

Det var faktisk rigtig møgvejr den dag, det stod ned i stænger det meste af dagen og det var koldt og gråt. Men det ødelagde nu ikke vores dag. Efter besøget på rådhuset, spiste vi en lækker brunch inde i byen og tog derefter hjem. Som Hr. og Fru Larsen. Da vi var hjemme igen, begyndte vi at ringe rundt og fortælle. Alle var glade på vores vegne, nogle enkelte dog skuffede over ikke at være med. Men sådan er det jo bare, vi havde taget valget om at være helt os selv - nårh jah, og så lige Marie Sofie. Jeg holdt meget på at når det nu endelig lykkedes os at blive gift, så skulle vi være 'bare os'. Vi planlagde for nogle år siden den helt store bryllupsfest, hvor stort set alt var på plads, og hvor det så ikke blev til noget alligevel. Det sidder stadig i mig, eller, det gjorde det - og jeg blev mere og mere lun på idéen om at det bare var os, der en dag tog på rådhuset. Ikke noget stort og prangende, ikke noget med en masse forberedelser osv. Bare os. Heldigvis var Larsen med på den idé. Det var pisse (pardon) romantisk, hvis du spørger mig! 

Vi nød dagen hjemme, med Marie Sofie og hinanden. Ikke noget specielt, bare ren og skær nydelse af lykkerusen. Vi spiste hakkebøf med løg om aftenen og smilte over alle de fine og søde hilsner vi fik efter 'offentliggørelsen'. Sidst på eftermiddagen ringede det på, og en meget forpustet lille blomsterdame kom med den skønneste buket fra min dejlige veninde. Vi havde købt de lækreste stykker chokoladekage med inde fra byen, og spiste det som dessert om aftenen. En helt igennem fantastisk dag, fyldt med kærlighed og varme. Jeg kunne ikke have tænkt eller ønsket mig den bedre. ♥