Viser opslag med etiketten give away. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten give away. Vis alle opslag

23 november 2013

Navngivningsfest // Varmestue

Efter navngivningsfesten havde vi rigtig meget mad i overskud. Larsens bror kom med en god idé, for i stedet for at tage det hele med hjem, og lægge det i køleskabet, hvor det måske bare bliver glemt og siden hen bliver dårligt, og er lige til skraldespanden - ja, så kunne vi jo give det til en varmestue. Det var jo en fantastisk tanke han fik der. Jeg må indrømme at det overhovedet ikke var faldet mig ind, at man kunne gøre sådan, med sine rester fra fester osv. Så Larsen fandt en varmestue, ringede ind og hørte om de havde åbent og var interesserede i noget mad, og det var de. Vi pakkede det vi selv kunne have i vores fryser, og så gav vi lidt til de gæster der gerne ville have lidt med hjem og resten, ja, det pakkede vi til varmestuen. Det blev alligevel til en kasse fyldt med sandwich, 3 sodavandsbakker med kage, 2 store 7 liters poser med græskarsuppe, en stor pose bulgursalat og 4 brød til. Da festen var slut, og vi havde ryddet op, kørte vi ud med maden, som vi håber bragte en masse glæde med sig. Det gjorde det i hvert fald hos de to medarbejdere der tog imod os. Det er en fantastisk tanke at få, og selvfølgelig skulle en varmestue have alle de rester vi ellers ikke kunne stille noget op med. Så tak til Larsens bror, for at tænke den tanke og dele den med os.


31 oktober 2013

Give away // En vinder


En vinder af familiekalenderen er fundet - jeg bad Larsen om at sige et tal mellem 1-20 og han valgte nummer 12. Bag kommentar nr. 12 er Helle, så tillykke til Helle. Jeg har sendt dig en mail med værdikoden. Jeg håber du bliver glad for din nye kalender.

30 oktober 2013

Give away - sidste chance


Så er det ved at være sidste chance for at deltage i min give away - jeg finder en vinder i morgen.
Deltag her.

24 oktober 2013

Give away reminder


Husk at jeg har gang i en give away her på bloggen, hvor du kan vinde din egen, helt personlige kalender. Jeg finder en vinder om en uge.
Deltag her.

18 oktober 2013

Familiekalender // Give away

(Sponsoreret indlæg)

Inden vi ser os om, er vi på vej ind i 2014. Et nyt år, betyder også en ny kalender. Larsen og jeg prøvede for første gang i år, at have en decideret familiekalender, ellers har det jo bare været sådan nogle hjemmelavede nogle, og det fungerede altså ret godt, selvom vi kun var to. Nu er vi én mere, og selvom Marie Sofie nok ikke lige har nogle aftaler for sig selv endnu, så har vi valgt af vi igen til næste år skal have en familiekalender.

Jeg har været så heldig at få lov til at lave en familiekalender til os, hos online fotoservice
Da jeg sad med kalenderen foran mig på skærmen, og skulle til at bestemme mig for design, farve og hvilket billeder der skulle ind, syntes jeg faktisk det virkede temmelig uoverskueligt. Ikke så meget på grund af hjemmesiden, for det er faktisk ret lige til derinde - men mest af alt over, hvilket billeder man lige vælger. Størstedelen af billederne skulle helst være på langs, hvis det skulle se pænt ud på kalenderen. Der er heldigvis nogle forskellige valgmuligheder mht. billeder. Man kan godt bruge billeder på højkant, så skal man bare vælge en mindre 'ramme' de skal være i - og evt. sætte noget tekst ved siden af. Jeg prøvede at lege med lidt forskelligt, da jeg både havde valgt billeder på den ene og anden facon. Det fine ved processen er, at når du har uploadet et billede, så kommer der en lille smiley der indikerer om det vil komme til at fungere, når kalenderen bliver printet ud. Det er da lidt smart. Der kan vælges mellem 4-6 kolonner, jeg valgte 6, så er der nemlig plads til det hele. En anden smart ting er, at du selv kan vælge hvornår kalenderen skal starte. Så vil du f.eks. bruge den som en studiekalender, så kan du nemt vælge at den skal starte i sommermånederne og gå et år frem. Faktisk kan du stort set sammensætte den som du lyster. Smart med smart på!

Noget jeg var ret spændt på, da jeg modtog kalenderen, var selvfølgelig hvordan billederne så ud, men også om det den nu var printet på, var til at skrive på. Jeg var stadig lidt i tvivl da jeg fik kalenderen i hænderne, for det virkede som noget meget glat materiale - men jeg vil sige, at hvis man bare lader være med at vælge den mest klattende kuglepen man har, så skal det nok gå. Og måske man lige skal lade det man skriver tørre helt ind, inden man bladrer videre - det gjorde jeg i hvert fald.

Overordnet, så er jeg faktisk ret godt tilfreds med kalenderen, og glæder mig til vi kan tage den i brug. 


Kunne du tænke dig, din egen personlige familiekalender? Så har du chancen nu. Det eneste du skal gøre er at følge bloggen på Bloglovin her og så lige smide en kommentar på dette indlæg, så er du med i lodtrækningen om en værdikode, så du kan lave din egen familiekalender lige her.

Jeg finder en vinder d. 31. oktober.

09 maj 2013

Smukke Sally

For noget tid siden, en gang medio marts, satte Sara der står bag bloggen motherbl gger gang i en "Gæt-en-dato-give-away" - det gik helt enkelt ud på at man skulle gætte hvilken dato hun fødte. Jeg lagde mit bud, dagene gik og der gik mange af dem - så mange at Sara efter noget tid meddelte på sin blog, at man altså stadig kunne være med, og at man gerne måtte komme med et nyt bud, selvom man havde deltaget, nu hvor alle budende efterhånden var overskredet. Vinderen ville være den, der først ramte den rigtige dato - ergo ville der jo ikke være noget fedt i at skrive nogle af de datoer, som andre havde nævnt. Med den 'logik' nåede jeg helt frem til at nævne d. 15. april - den var der ingen der havde taget, så jeg ville være den første, hvis det nu skulle være. Som jeg også skrev så var det mit gæt, men at jeg for Saras skyld ikke håbede at hun skulle gå så længe.

Men det gjorde hun, altså Sara, hun gik lige indtil d. 15. april, hvor hun fødte en kær lille pige, Sally. Så jeg vandt! Jeg vandt de skønneste lysestager af eg fra Ibsen's - de er altså bare så smukke og passer perfekt i vores nye hjem.

Med pakken var der også fine visitkort, bl.a til Would Wood - jeg var lige inde og lure lidt, og de har 50% på de ting der er tilbage, da alt skal væk. Jeg kom til at lade mig lokke. Så jeg fik bestilt lidt derfra. Ups.

Beklager billedekvaliteten, billederne er taget med mobilen.

23 april 2013

Fungadget.dk - en dårlig 'sponsoreret' oplevelse!

For noget tid siden blev jeg tilbudt et valgfrit cover fra fungadget.dk mod at skrive lidt om dem her på min blog. Da den telefon jeg havde på daværende tidspunkt ikke var egnet til de covers som de har på fungadget, fik jeg i stedet lov til at udlodde et cover til en af mine skønne læsere. Jeg så en mulighed for at forkæle en læser lidt, og sagde ja tak. Ord blev skrevet, give away'en blev afholdt og der blev fundet en vinder. Informationer blev mailet frem og tilbage, og hvad skete der så. Ikke en skid. Absolut ingenting!

Nu sidder jeg så her, snart 2 måneder efter jeg fandt en vinder, en bunke mails senere fra en vinder der INTET har modtaget endnu. En initiativ-tager, der ikke kan få fat i fungadget og med mig selv der langsomt bliver mere og mere mistænksom og pisse irriteret! Så efter at have skrevet utallige mails til min kontakt hos Blogmosphere, som jo er der igennem jeg fik tilbuddet - og som jo altså IKKE har noget med den dårlige service at gøre, ja så beslutter jeg mig for at google fungadget.dk - og bum, første link er til trustpilot, hvor der er et hav af dårlig omtale. Min første tanke er FUCK!

Jeg prøver så selv at kontakte manden bag, hvilket også lykkedes via deres hjælpe-chat på deres hjemmeside. Han kan oplyse mig at coveret er sendt af sted d. 9/3 - jeg fortæller ham at vinderen intet har modtaget og vi bliver enige om at det desværre nok er forsvundet i posten. Han indvilliger i at sende et nyt af sted og skriver at hun vil have det senest 2 dage efter. Nu er der igen gået noget tid, og ind tikker en mail fra vinderen om at hun stadig ikke har modtaget noget. Og nu - nu kan jeg ikke længere få fat i fungadget. Mails og beskeder bliver simpelthen ikke besvaret.

Så det er med røde ører, at jeg er nødt til at bukke mig i støvet og melde ud at jeg giver op. Jeg kan ikke beklage nok, hvor ked af det jeg er, over at have afholdt en give away, hvor der så pludselig ikke er nogen gevinst, ikke mindst over for vinderen. Jeg føler mig utrolig lille, og det er til trods for at jeg ikke har haft noget med noget som helst af det at gøre. Jeg sagde ja tak til samarbejdet i den bedste mening, havde ikke i min vildeste fantasi troet at det skulle ende sådan her.

Fungadget.dk fik omtale på min blog, men den omtale kan og skal hurtigt ændres, for det skal absolut ikke gå ubemærket hen at de er så længe om at sende deres ting ud, slet ikke når de lover dag til dag levering. At man oven i det, umiddelbart ikke kan få fat i dem, hvis noget er galt, ja det hjælper jo ikke på sagerne - og så hjælper det slet, slet ikke på det hele, at der er mange andre der har haft dårlige oplevelser med deres ikke-eksisterende service. Jeg har intet godt at sige eller skrive om fungadget efter denne oplevelse, jeg kan bestemt heller ikke anbefale at handle hos dem.

Mine tidligere indlæg om fungadget vil blive slettet, dette er det eneste indlæg hvor de er nævnt, der får lov at blive.

13 april 2013

Et yndigt sparetræ



Det er lige hvad jeg har vundet i en give away inde hos Klejs - faktisk lige som jeg havde sagt til Larsen, at jeg ikke synes jeg vandt noget mere, tiggede der en mail ind om at jeg altså havde vundet dette lille søde sparetræ. Det får en plads på det kommende børneværelse, hvor Baby M kan få lov at fylde det med tiden.

12 april 2013

Dot Dot give away


Deltag lige her - vinderen bliver fundet når Blogmosphere på facebook når 400 likes, så der er ingen grund til at vente - af sted med dig.

16 marts 2013

Karma karma karma

... af den gode slags. Et lækkert tørklæde kan vindes hos Fru Fausing lige her.

02 marts 2013

Vinderen er....



Tillykke til Pia - jeg har sendt dig en mail.

01 marts 2013

Ikke med min gode vilje...

... at jeg hermed reklamerer for Julies give away. For jeg vil så gerne vinde sættet selv!


Ej, det er dril - næsten. Julie har gang i den lækreste give away i anledningen af de 500 læsere, hendes blog nu har fået. Fine fine sengesæt fra Ferm Living til det helt lille barn, eller det lidt større. Hele 3 stks er der at vælge imellem. Kunne det være noget for dig, dit barn eller en du kender - så synes jeg du skal smutte ind forbi Julie og deltage. Det gør du lige her.

22 december 2012

Sisterbrandt

I starten af måneden, var jeg heldig at vinde en af de mange fine december-give aways inde hos Anne, der har bloggen Apfelstrudel - det var smukke grafiske print der var på højkant, og jeg var én af de fem heldige der vandt. Nu mangler jeg bare noget vægplads og nogle rammer til de smukke prints fra Sisterbrandt.


13 november 2012

Indlæg nr. 1000

Kan passende handle om en smuk ting - nemlig den flotte vase fra Kähler, jeg for noget tid siden vandt inde hos Julia. Jeg valgte at få den i granitgrå, og har været spændt på om den var lige så flot i virkeligheden, som på billederne. Den er efter min mening flottere! Den første vase der blev sendt afsted min vej, gik desværre tabt et eller andet sted, men Kähler var hurtige til at få sendt en ny afsted, nu har jeg endelig fået den hjem, og jeg KNUSELSKER den allerede! Smuk, smuk sag- som billedet desværre ikke retfærdiggør på nogen måde!

Beklager den ringe billedkvalitet.

15 oktober 2012

Hun er tilbage + en give away!

Min søde, skønne altid fantastiske veninde kunne (heldigvis) ikke holde sig helt væk fra blogland - så hun er så småt tilbage igen. Har i fulgt med inde hos hende? Det er simpelthen så langt ude, det hun er og har været udsat for, pga. sin blog. Hun tog en beslutning om at stoppe - MEN nu er hun som skrevet, heldigvis på vej tilbage igen. Vi er rigtig mange der er glade for den beslutning - for vi er nemlig rigtig mange der er glade for hendes blog!

Hvis du nu alligevel lige er inde, for at læse om, hvad alt det påstyr der har været omkring hendes blog, er for noget - så kan du jo også lige så godt deltage i hendes give away om noget rigtig fint sengetøj, altså til de små folk i blandt os.


Velkommen tilbage, du skønne!

28 august 2012

Så, så man lige mig...

... gå tidligt i seng, fordi én eller anden har fået en sindssyg idé om at skulle nå at komme i fitness, INDEN jeg skal møde på kurset kl. 8.10. 
Anyways, alt var lukket og slukket og jeg skulle baaaare liiige tjekke bloglovin på mobilen, en sidste gang. Et indlæg om give away vindere, i en give away man selv har deltaget i, lader man jo ikke ligge til i morgen. Derfor tjekkede jeg, og skreg en lille smule af glæde, da dette syn mødte mig...

Det sjove ved det her er, at på den ønskeseddel jeg er ved at skrible ting og sager ned på, til min fødselsdag - der står der Omaggio vase, medium, grålig nuance. Den kan jeg vidst godt slette igen. TAK Julia! Nu kan jeg da vidst roligt gå i seng, og få en ret så god nats søvn. Sov godt derude!

11 august 2012

Silke Bonde møder Gry Fager (give away)

Er du lige så skudt i stellet 'Stitches' som jeg, så er der ingen undskyldning for IKKE lige at smutte ind til Silke og tjekke hendes indlæg om besøget hos Gry Fager ud! Der er tilmed også en skøn give away - og tjek så også lige Silkes fine illustrationer, de er helt fantastiske!

10 juni 2012

Vinderen...

.... af alle de fine cupcakes, blev MERETE!
Stort tillykke til Merete - og en kæmpe tak til alle jer der har ville deltage, det har været skønt at få lidt opbakning om give aways her på bloggen. I er skønne! 

Hav en fantastisk søndag hver og én.

Merete, hvis du vil sende mig en mail på lisa.s.hansen@live.com med din adresse, så skal jeg fluks få sendt de søde sager afsted til dig.

03 juni 2012

Den lille fregnede Louise...

... fra Karise - har sørme en blog! En kreativ én af slagsen - og der er den lækreste give away at finde hos Louise, hvis man er til skønne hjemmegjorte sager.
Tjek bloggen 'fra Karise' og deltag i hendes give away.


Give away

Hvis du er vild med cupcakes i pynteform - så husk at deltage i min give away.
Deltag lige her.