Fungadget.dk - en dårlig 'sponsoreret' oplevelse!

For noget tid siden blev jeg tilbudt et valgfrit cover fra fungadget.dk mod at skrive lidt om dem her på min blog. Da den telefon jeg havde på daværende tidspunkt ikke var egnet til de covers som de har på fungadget, fik jeg i stedet lov til at udlodde et cover til en af mine skønne læsere. Jeg så en mulighed for at forkæle en læser lidt, og sagde ja tak. Ord blev skrevet, give away'en blev afholdt og der blev fundet en vinder. Informationer blev mailet frem og tilbage, og hvad skete der så. Ikke en skid. Absolut ingenting!

Nu sidder jeg så her, snart 2 måneder efter jeg fandt en vinder, en bunke mails senere fra en vinder der INTET har modtaget endnu. En initiativ-tager, der ikke kan få fat i fungadget og med mig selv der langsomt bliver mere og mere mistænksom og pisse irriteret! Så efter at have skrevet utallige mails til min kontakt hos Blogmosphere, som jo er der igennem jeg fik tilbuddet - og som jo altså IKKE har noget med den dårlige service at gøre, ja så beslutter jeg mig for at google fungadget.dk - og bum, første link er til trustpilot, hvor der er et hav af dårlig omtale. Min første tanke er FUCK!

Jeg prøver så selv at kontakte manden bag, hvilket også lykkedes via deres hjælpe-chat på deres hjemmeside. Han kan oplyse mig at coveret er sendt af sted d. 9/3 - jeg fortæller ham at vinderen intet har modtaget og vi bliver enige om at det desværre nok er forsvundet i posten. Han indvilliger i at sende et nyt af sted og skriver at hun vil have det senest 2 dage efter. Nu er der igen gået noget tid, og ind tikker en mail fra vinderen om at hun stadig ikke har modtaget noget. Og nu - nu kan jeg ikke længere få fat i fungadget. Mails og beskeder bliver simpelthen ikke besvaret.

Så det er med røde ører, at jeg er nødt til at bukke mig i støvet og melde ud at jeg giver op. Jeg kan ikke beklage nok, hvor ked af det jeg er, over at have afholdt en give away, hvor der så pludselig ikke er nogen gevinst, ikke mindst over for vinderen. Jeg føler mig utrolig lille, og det er til trods for at jeg ikke har haft noget med noget som helst af det at gøre. Jeg sagde ja tak til samarbejdet i den bedste mening, havde ikke i min vildeste fantasi troet at det skulle ende sådan her.

Fungadget.dk fik omtale på min blog, men den omtale kan og skal hurtigt ændres, for det skal absolut ikke gå ubemærket hen at de er så længe om at sende deres ting ud, slet ikke når de lover dag til dag levering. At man oven i det, umiddelbart ikke kan få fat i dem, hvis noget er galt, ja det hjælper jo ikke på sagerne - og så hjælper det slet, slet ikke på det hele, at der er mange andre der har haft dårlige oplevelser med deres ikke-eksisterende service. Jeg har intet godt at sige eller skrive om fungadget efter denne oplevelse, jeg kan bestemt heller ikke anbefale at handle hos dem.

Mine tidligere indlæg om fungadget vil blive slettet, dette er det eneste indlæg hvor de er nævnt, der får lov at blive.

F***!

Jeg var så hardcore, jeg skulle være så sej. Det er jo det bedste for hende - lige meget hvad nogen som helst siger. I dag fik jeg så datoen for, hvornår det hele skal ske. Et kig på hende og jeg flæbede. Stortudede. Hylede. Nærmest hysterisk. - og hvad gør hun. Hun ligger bare der og sukker dybt, som om jeg larmer og forstyrrer hendes søvn. Jeg er ligeglad, jeg hyler bare videre og sætter mig helt op ad hende. Sidder der længe, og endelig kan jeg igen trække vejret normalt, og uden at hyle. Tror i så ikke at hun kigger op på mig, og lægger sin store pote på mit ben. Hej hej tudemarie - så er vi i gang igen. For helvede, sku og fanden.

Har skrevet en besked til min veninde om, at jeg hader hende for at have bragt Chili ind i mit liv. (Undskyld I - du ved hvad jeg mener) Det er fandeme tarveligt gjort - sådan set i bakspejlet. Hvad der er endnu mere tarveligt er at jeg på lørdag, skal aflevere Chili hos hendes nye familie - ja ja, lige nu er det underordnet at jeg selv har sagt ja og forlangt at jeg skulle med, men helt ærligt. Det er jo ikke særlig gennemtænkt vel. Så skal jeg stå der. Sige farvel til hunden der kom og tog en kæmpe bid af mit hjerte for nogle år siden. Vores hund, min hund! Hende der æder kattelorte i smug, hader at blive pustet på ørerne, går fuldstændig i åndssvag-mode når hun har været i bad. Hende der er beskyttende hvis hun kan se man har det dårligt, hende der er god som dagen er lang - og hende der bare er en helt igennem fantastisk hund. Hende skal jeg kigge på, sige 'vi ses senere' og så bare gå fra...

Der findes ikke bandeord nok i denne verden, til at beskrive mit humør lige nu. Det er fandeme (pardon my french) lige fra den ene yderlighed til den anden. Total godt humør, fordi der endelig er kommet penge på kontoen og styr på økonomien. Glad fordi Aslan, min skønne dreng, fylder 5 år. Og så lige helt nede i kulkælderen og vende, bare fordi jeg fik et opkald om at det hele sker på lørdag. Jeg er et følsomt menneske, og havde helt sikkert reageret på det, under alle omstændigheder. Men at jeg lige nu også er ramt af en hormonbombe uden lige og at mine følelser sidder længere ude, end uden på tøjet - det hjælper altså ikke! 

Faktisk er det så vildt, det med humøret, at jeg ikke engang har lyst til at skulle op og shoppe en masse tøj, som jeg har ventet på at kunne gøre længe. Hvad sker der lige for det?! Ingen shoppelyst!
Jeg har allermest bare lyst til at smide mig på sofaen, og putte med Chili, lige indtil sidste sekund på lørdag, hvor vi ikke kan trække den længere. ♥

Are you kidding me?

Undskyld, det er nok en god blanding af hormoner tilsat min ærgerlighed og træthed over at være en stor pige, der udløser dette indlæg. Men helt ærligt. Når man søger på ventetøj i plussize og kommer ind på en side hvor størstedelen af modellerne ser sådan her ud - så bliver jeg både ked af det og utrolig ærgerlig. Come on - hvis de modeller der er plussize, hvad er jeg så med min str. 46 FØR graviditet? Helt off the charge eller hvad? En der bare skal pakkes ind i et lagen? Når jeg søger på plussize ventetøj, så forventer jeg at tøjet også bliver vist på store damer med buler alle vejne. Jeg forventer at se hvordan tøjet vil sidde på en, der buler ud alle de forkerte steder. Er det for meget forlangt? Jeg kan da ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan en sådan kjole, for at tage et eksempel, vil sidde på mig. For jeg er ikke bare en streg i luften med en perfekt badebold på maven og bryster i den rigtige højde. Jeg buler ud og hænger - alle steder! - og så kan det godt være at de forskellige tøj-modeller kan strækkes, men igen, det dur da ikke at man skal tænke sig til hvordan det KAN sidde på en stor kvinde. Ikke i min verden. Super ærgerligt, hvis du spørger mig. Det virker som en god hjemmeside og der er helt bestemt noget tøj imellem, som jeg godt kunne finde på at købe - HVIS jeg ikke skulle tænke mig til, hvordan det ville sidde på en plussize model! Jeg er godt klar over, at selvom det havde siddet på en stor kvinde, så er det ikke sikkert det havde siddet på samme måde på mig, men alligevel. Det der, det synes jeg altså ikke er helt i orden. ♥

Bryllup

Vi er inviteret til bryllup i maj  - der er stadig noget tid til, men jeg er alligevel begyndt at tænke meget over hvilket outfit jeg skal begive mig ud i.
Det bliver afholdt et sted, hvor fine lange kjoler og høje hæle ikke er særlig praktisk - så det er jo udelukket. Desuden har bækkenet nok ikke helt så godt af at jeg går i høje hæle, men alligevel - det er jo et bryllup - lidt højde hører sig da med, især når man har sat røv så tidligt som mig, eller er det bare min tankegang der synes det?
Altså, det er bestemt ikke en kritik af stedet, mere af min bækkenløsning der gør at jeg ikke må/kan. For man kan sige, en kilehæl går man aldrig af vejen med, selvom gulvet måske ikke er stilet-hæl-venligt.

Grunden til jeg allerede tænker i outfit nu er jo at, den der plan om lige at tage sig voldsomt sammen og smide så mange kilo som muligt inden brylluppet, den er jo ligesom ikke rigtig aktuel - for som gravid kan jeg jo ikke gå på 'kur' - og desuden vil maven jo forhåbentligt være vokset endnu mere til den tid.

Så hvad tager man på? Det skal se ordenligt ud, gerne pænere end hverdagstøj - igen, det er jo et bryllup. Men også praktisk og nok til at holde varmen da vielsen er udendørs. Jeg ved godt der findes fine sager på de der hjemmesider der sælger ventetøj, men det pæneste tøj og det der falder i min smag, er kun for de der tynde kvinder, der som gravide har en perfekt badebold siddende midt på maven.

Jeg er en stor kvinde - stor som i, alt for meget fedt, skyhøjt BMI og det hele buler ud alle de forkerte steder. Graviditeten hjælper nok ikke det vilde på det, tværtimod. Så hvad putter man lige mit korpus i, så jeg ser pæn og præsentabel ud, UDEN at ligne en eller anden forkert indbunden skinke? - og må man have et outfit med bukser på, eller skal man være i kjole, når der nu ikke er dikteret nogen dresscode?

Åh alle de tanker - og det er ikke engang mit bryllup. Godt der er noget tid endnu, måske jeg bare ender med at klippe hul i et lagen, og tage det på. ♥

Dagen hvor jeg skulle have været blevet i min seng.

HVIS jeg var blevet i min seng i dag, så havde jeg...

... ikke fået at vide at jeg havde begyndende bækkenløsning.
... ikke fået at vide at det var muligt at jeg skulle forblive sygemeldt.
... ikke været forbi arbejdet, for at at aflevere nøgler.
... ikke fået at vide på jobbet, at jeg egentligt kun står som løs afløser, og burde melde mig ledig for at få nogle penge.

Humøret er helt i bund lige nu. Besøget hos lægen, bekræftede desværre hvad jeg frygtede allermest. Til trods for at lægen udtalte at det var tidligt, men dog muligt, så blev jeg sendt hjem med en melding om begyndende bækkenløsning.
Derudover, så fik jeg på jobbet at vide, at jeg som sådan ikke er i deres system - jeg står ikke som sygemeldt, jeg står bare som løs afløser hos dem, og får derfor ingen løn derfra. Så nu ser det ud til at jeg er nødt til at melde mig ledig, og så tage den derfra - og forhåbentligt få nogle sygedagpenge imens det hele står på. Så lige nu, lige i dag, er humøret helt i bund. Må indrømme at jeg havde et stort håb, faktisk lige indtil jeg gik ind til lægen, om at jeg kunne starte på job igen, uden alt for mange dikkedarer. Men nej. Så nu vil jeg have ondt af mig selv for en stund, og putte mig på sofaen med dyne og ligegyldigt tv - og så må jeg jo tage det hele fra en ende af og i stiv arm, så jeg kan få styr på min nærmeste fremtid. ♥

Lad dig ikke narre...

... af de søde, kære, nuttede pelsede væsner her. Skal de være farlige, så kan de også det! Det er hermed bevist på morgenens gåtur. 

Scenarie: Groggy Lisa med morgenhår og søvnklatter på størrelse med Bornholm i øjenkrogene, kommer gående på stien med en Chili på den ene side og en Freddie på den anden. Stille og roligt, alt er idyl. Out of nowhere, kommer der så en hund løbende bagfra, uden snor selvfølgelig - og det er jo dumt! Det er jo dumt, når man ikke kan vide om der venter glubske hunde rundt om hjørnet - hvilket der jo så gjorde i dette tilfælde. 'Mine' glubske hunde var jo så i snor. Men hold nu op et chok de fik, sådan at blive overrasket af en stor hund bagfra. Freddie er bestemt ikke venner med andre hunde end Chili, så bare han ser en hund på miles afstand, så kan han godt gå en lille smule amok. Chili gør normalt ikke af andre hunde - KUN - som i dette tilfælde, når hun bliver overrasket og når hun vil beskytte. Så der står jeg så - med to glubske-visen-tænder-se-hvor-farlige-vi-er-hunde. Den ene går amok fordi der er en anden hund og den anden for at beskytte mig. Hunden bliver heldigvis fløjtet tilbage af ejer, der går på en sidesti. Jeg får ro på hundene, og vi stopper op, for liiige at finde morgenroen igen. Da den er funden, kommer hunden selvfølgelig igen, denne gang i snor og med et par ejere bag sig. Jeg prøver at overdøve Freddies skælden ud, og fortæller med et smil, at den lille altså ikke har det godt med fremmede hunde. Manden siger okay, og prøver at trække hunden med videre - konen, går bare forbi med kommentaren: "Alle små hunde er hysteriske!" Jamen, okay så - rigtig god dag til dig også. Der står jeg så igen og prøver på bedste beskub at få ro på den lille herre, imens Chili jo altså trækker efter den anden hund, for den var da alligevel meget sød. Åh, sikke en morgen. Nogle gange ville jeg ønske at hundeejere tænkte lidt ud over deres egen hunds snude - eller PÅ deres egen hunds snude. Ingen ved hvordan den hund, der er lige rundt om hjørnet reagerer på at blive overrasket - ingen ved om den søde lille hund der står henne på stien, overhovedet kan med andre end sig selv. Det er altså ikke kun store muskelhunde med et kæmpe gab, som man skal være bange for - i realiteten, så burde man sku frygte alle hunde - eller i hvert fald tænke sig godt om! 

Anyways, fik da bekræftet at de søde, kære, nuttede pelsede væsner på billedet, NOK skal beskytte mig, hvis der er dag skulle ske noget. Følte mig helt V.I.P-agtig, med mine to bodyguards.

"We were on a break!"

Andre end mig der har set lidt for meget Friends gennem de seneste mange år? Citatet er fra den kære Ross, og har faktisk ikke så meget med dette indlæg at gøre. Andet end, da jeg tænkte over at jeg ville skrive dette indlæg, så rumsterede sætningen inde i mit hoved. 

Status pt. - Loppemarked/IKEA blev skrottet til fordel for at ligge og dase på sofaen, med yndlingskæresten. Her har vi haft gang i den helt store mobil-fabrik, min kære mini pro er nemlig ved at stå af - kun 7 måneder gammel. Det startede så småt fredag aften, hvor jeg blev afbrudt 2 gange i en samtale. Telefonen lagde simpelthen bare på - og kunne efterfølgende ikke ringe op. I går stod det så værre til. Intet signal, så fuld signal, så intet signal. Dvs. folk kunne ikke ringe til mig, eller sende beskeder - i den anden ende stod jeg, og kunne heller ikke ringe eller skrive til folk. KUN når der var fuldt signal. I dag er den så gået i fuld koma - absolut intet signal på minien. Hverken med mit eller Larsens simkort. Så det må jo være telefonen. I går sendte jeg et par beskeder afsted til mit mobilselskab, både på mail og på deres facebookside, som de reklamerer med at man kan få fat i dem der, i weekender. Intet svar. I dag har jeg så sat mit simkort i en gammel sag jeg havde liggende, sådan en med hårde tykke knapper, dårligt kamera og en skærm der ikke reagerer på berøring. Desuden er app's en by i Rusland for denne telefon. Så jeg er gået old-school. Men den virker - der er hul igennem og det er det vigtigste - især når man som jeg, er tilkaldervikar! Nu har jeg så sendt endnu en mail afsted, om hjælp til min kære mini - så jeg tænker den skal sendes ind til reparation. 

Status 2 pt. - Oven i alt det tekniske møg med mobiltelefonen. Ja så har jeg oplevet mere møg med teknikken. Denne gang med min mail. Første gang jeg tjekker min mail i dag, er der en masse ikke vigtige mails, så jeg tjekker nettet videre for de ting jeg nu gør dagligt. Da jeg vil skrive en mail til mit mobilselskab, går jeg så ind på min mail igen - og bum - alt i min indbakke er pist væk! Ehm.. a hva?!
Yep, alt i indbakken er slettet - eller ikke bare slettet. Det er helt væk. For det ligger ikke engang i slette-mappen. Argmen! Leger med tankerne om at boykotte alt det tekniske i denne verden - men jeg tror desværre ikke det er muligt! Selvom jeg virkelig godt gad!

Men jeg vil gøre et lille forsøg - hele næste uge skal jeg arbejde i nattevagt - og som bekendt er jeg ikke meget værd i de dage. Og når jeg nu alligevel ikke har min fancy kan-gå-på-nettet-og-har-apps-og-et-fint-kamera-telefon, så er det heller ikke mange billeder jeg får taget. Så derfor. Jeg tror jeg vil tage mig en lille pause, en lille ferie om man vil, fra bloggeriet. Om ikke andet, så i hvert fald i den kommende uge, hvor jeg alligevel kommer til at agere zombie. Jeg kan nok ikke sige mig helt fri fra at læse med hos jer andre, men der kommer ingen indlæg her.

Så kære læsere, rigtig god uge om i skal arbejde, har ferie eller helt andre planer. Hav det fantastisk!

Know the feeling?

Kender i det, når man vil gøre alt hvad der står i ens magt, for at dem tættest på én, er glade og har det godt? Jeg gør ofte mit ypperste for dette. Dette er sagt uden på nogen måde at skulle være selvfed.

Jeg har faktisk haft en helt fantastisk dag i dag. Ja, altså. Det var lige indtil jeg begyndte at tænke over visse ting her i de sene aftentimer. Ting som jeg ikke vil uddybe her, ting som ikke høre til et offentligt sted. Ting som ingen andre end jeg skal vide.

Nu går jeg i seng med følelsen af, at være en smule indebrændt. En smule er en underdrivelse.

Lige nu er jeg nok, helt inderst inde, bare glad for at jeg ikke står med en eller anden form for krise, eller har en mega dårlig dag - for så gør det ikke så meget. Så gør det ikke så meget at nogle folk tager min godhed for givet.

Godnat blogland - jeg lover at imorgen bliver en meget bedre dag i mit univers.

Reminder to self #2

Så sidder jeg så her, har brugt størstedelen af dagen på at være i et irriterende crappy mood - hvor det altså ikke hjælper at mand i føtex står og begynder at scanne sine varer, ved den kasse jeg står ved og er ved at pakke min sager, og da slet ikke når alle de andre kasser er ledige! OG hvor det da slet ikke hjælper at kommunens hækkeklippere står og griner højlydt og gør grin med en stor dame der kommer løbende 'med alt hendes dinglefedt' - hvad med at vende den om, heppe på hende og sige, at hun da i det mindste gør noget ved sin overvægt - modsat så mange andre (inkl. mig selv for tiden!) Begge episoder resulterede i meget vrede blikke fra mine ellers så kønne øjne - især de åndssvage mandschauvinistiske kommunale hækkeklippere, der også fik lidt mere dinglende fedt at se, eftersom jeg gik "hoppende" forbi dem med Chilsen - så er det lige pludseligt ikke så sjovt at gøre grin med de fede, når de stopper op og lytter med! Hesus manner! Nåh, men så tænker jeg så ved mig selv - i dag kan jeg godt tillade mig at skrive et rigtig møgindlæg på bloggen - hverdagene er jo ikke lutter lagkage altid, det må frem! - men så er det jo så at jeg ser indlægget før dette. Et indlæg jeg faktisk lavede den anden dag og planlagde til i dag - ikke af nogen speciel grund. Nok bare fordi jeg den anden dag havde en mia. blogidéer og ikke syntes at de alle skulle ligge samme dag - anyways, så indlægget, billedet og tænker så ved mig selv. Ro på, mulle! Alle kan have en dårlig dag - også selvom solen skinner og der faktisk ikke er noget at brokke sig over. Så jeg har taget mig et ekstra kig på mit fine billede, lytter til Outlandish og minder lige mig selv om (endnu en gang) at det altså ikke står helt slemt til. 

Nåh, men gode ting, de sidste par dage har bragt sig - gode lange gåture med Chilsen, indkøb af danske jordbær og af vandmelon, Larsen er kommet i virksomhedspraktik, bare for ikke at sidde herhjemme og fede den imens han søger elevplads. Jeg har fået ny kollega på jobbet - de to sidstnævnte høre sammen. Jep - Larsen har fået 4 uger i køkkenet på mit arbejde. Så må vi se om vi kan finde ud af at arbejde sammen. Høhø. Ej, mon ikke det nok skal gå - vi har faktisk kun 2 dage hvor vi er på arbejde samtidig. Så det går vel. Umiddelbart ved alle allerede at 'ham den nye i køkkenet' er Lisas kæreste. Oh boy, det bliver sjovt at komme på arbejde igen - faktisk så kan jeg mærke at jeg savner det, når Larsen kommer hjem og fortæller om sin dag. Denne måned har der været minimum af vagter at få, så jeg har haft mange dage herhjemme and that sucks!

Kan det virkelig passe?

Der er jo både fordele og ulemper ved at blogge. Flest fordele i mit tilfælde. DOG med én enkelt undtagelse. Denne undtagelse er at finde i kommentarerne. Ikke et ondt ord om jeres kommentarer, kære læsere, ikke ét eneste. Men ååååh, jeg er ramt igen - endnu engang har en åndssvag spambot fundet vej til mit univers og belemrer det med sine åndssvage kommentarer, som der intet hold er i. Derfor har jeg endnu engang været nødsaget til at ændre i indstillingerne for kommentarer - de kommer til at kræve min godkendelse først. Så håber jeg det vil få spambotterne til at smutte langt væk herfra!

Billede fundet på google.

Det klør!

Normaltvis lyder det sig herhjemme, at så må man jo klø igen, hvis det klør. Men ikke i dag - faktisk ikke de næste 7 dage! De næste 7 dage bliver jeg nemlig testet for alverdens ting og sager. I dag var første besøg ud af 3, hos hudlægen. Den stod på en priktest - hvor frøkenen her fik fuldt hus, med reaktioner på ALLE prikkene - selv den negative, som slet ikke burde slå ud. Hurra for nælder - ja, nælder! Masser af dem - og svaret på mange af de små mærkelige ting jeg indimellem gør, men ikke helt har lagt mærke til at jeg gør. Gav det mening? Anyways - mit udbrud i starten af året, har højst sandsynligt været en voldsom gang nældefeber. Nåh, men priktesten var ikke den eneste jeg blev udsat for i dag. I skrivende stund 'tester' jeg nemlig også. Berørings-allergier, er hvad jeg tester, for at være helt præcis. Jep. Jeg er plastret ind på ryggen med diverse stoffer, som vi så skal se om jeg reagerer på. Deriblandt noget af min makeup. Plastrene skal sidde indtil på torsdag, så skal de tages af og området skal ilte, og på fredag skal jeg så derop igen, så den rare sygeplejerske kan se på plastrene og på min reaktion. På tirsdag - altså om en uge, ja så burde jeg få et overordnet svar på hvad jeg kan tåle og ikke tåle. Det er super skønt, endelig at være i gang med at blive testet for alt mellem himmel og jord, MEN, for ja, der er et meget stort MEN... De kommende 7 dage må jeg ikke gå i bad - eller jo, men området på rygget må ikke blive vådt eller komme i kontakt med sæbe. Så kan jeg jo ligesom ikke tage et rigtigt bad, vel? Nårh jah, derudover må jeg heller ikke være fysisk aktiv, for jeg må ikke svede. Arghmen altså. Jeg kan jo knap nok gøre lejligheden ren uden at komme til at kampsvede. Hurra for at være i mega dårlig form! Så rådet til mig lød på at jeg skulle tage den med ro i de 7 dage det hele står på. Jamen, jeg skal gøre mit aller bedste.

Dagen hvor jeg...

... blev taget GODT og grundigt i numsehullet! (Pardon my French kære forældre, men jeres datter er mildest talt rasende!)

Den anden dag fortalte jeg kort om, at jeg havde bestilt et par sko fra en udenlandsk hjemmeside. Når jeg handler på udenlandske sider er det oftest gennem sider som eBay og lign. Hjemmesider jeg kender, og hvor der er styr på sagerne. De sider havde dog ikke de fine Nike Free sko, som jeg rigtig gerne ville være ejer af. Derfor bevægede jeg mig udenfor det vante, og ledte internettet tyndt efter at spare lidt penge, noget som mange af os ofte gør - med god succes. Kan man spare, så gør man det jo selvfølgelig!

Jeg fandt en hjemmeside, hvor de havde drømmeskoene i de rigtige farver, i min størrelse OG til en 300-400 kroner billigere (inkl. forsendelse), end hvis jeg var gået ind i en fysisk butik her i landet. Yes, manner! Efter længe at have overvejet om jeg nu også kunne være sikker på hjemmesiden, og efter en del samtaler med både min kære bror, som også er en ivrig net-handler OG med Larsen, som heller ikke syntes at siden så farlig ud - ja, så bestilte jeg skoene hjem. Min intention var, (og er stadig) at de fine Nike sko, skulle bruges til arbejde, så jeg havde noget ordenligt fodtøj at gå og stå i. 

For en 14 dages tid siden modtog jeg så et brev om at min pakke var ankommet til DK og at de inde hos PostDK skulle bruge nogle oplysninger for at, i samarbejde med SKAT, kunne toldbehandle min forsendelse. Jeg mailede dem, de manglende dokumentationer og tænker at så er det i orden. Snydt. Importservice mailer mig tilbage at de mangler yderligere oplysninger. For hver gang jeg har sendt dem noget, får jeg en sådan mail tilbage. Sådan ping-pong'er vi så, lige indtil i fredags, hvor jeg modtager en mail fra dem, hvor der står, at det altså IKKE drejer sig om sko, men om slips mm. - derfor kan de ikke bruge al min dokumentation på køb af sko, da det jo ifølge dem, ikke er det der er i pakken. I aftes skrev jeg så en venlig mail til net-butikken, om der kunne være sket en fejl - i dag valgte jeg at ringe til importservice og få be- eller afkræftet om der kunne være sket en fejl. Den søde dame hos PostDK vil undersøge sagen og ringe tilbage. Hun ringer tilbage efter et par timer og kan oplyse mig om indholdet af min pakke: Et slips og et par manchetknapper fra Louis Vuitton. Erhm... ja, jeg kan jo så fortælle at det ikke er det jeg har bestilt - og dertil kan den søde dame oplyse mig, at jeg er den tredje det er sket for, indenfor relativt kort tid. Hun fortæller sådan lidt uofficielt at det højst sandsynligt er en svindlerside og at det næsten skulle gøres til en politisag. Det vil sige at, der er altså er andre end mig, der har handlet på selvsamme hjemmeside, i troen om at de ville få et par lækre sko hjem til en billig penge - og så har de modtaget slips og andre mystiske ting.

Jeg er blevet snydt - og nu er kampen så gået ind for at få mine penge retur. 

Jeg er målløs og lidt i chok - samtidig med at jeg er pissehamrende irriteret over, at jeg overhovedet bevægede mig uden for mine 'vante zoner' på nettet. Det er første og bestemt allersidste gang, at jeg gør sådan noget igen. Jeg vil jo umuligt kunne stole på nogle af de nyfundne udenlandske sider.

Siden du skal holde dig langt væk fra er denne: DU SKAL IKKE HANDLE HER!

To do - Netto(oooo)

Søndag. Dejlig vagt på jobbet, med lækkert vejr og optakt til kongelig barnedåb. Prinsesse Athena - hvad synes vi om dette navn? Jeg må indrømme at det i hvert fald ikke lige var et navn, jeg ville have gættet på.

De næste par dage har jeg fri, i hvert fald indtil videre. Jeg har allerede fået skriblet en hurtig to-do post-it, som gerne skulle kunne krydses af her i mine fridage, for som nævnt før, så har energiniveauet ikke været på det højeste i de sidste par dage, så intet praktisk er blevet ydet. 

I eftermiddags var Larsen og jeg lige et smut i Netto, for at handle ind. De har i den kommende uge, de fantastiske Fredsted The-pakker til kun 12,- pr. stk. Jeg hamstrede. Så nu er der fyldt godt op i skabet med lækker the til morgen, aften og andre the-stunder. I skrivende stund kæmper jeg stadig en kamp, for at få mine indkøbte sko hjem - men nu viser det sig at det er meget muligt, at det slet ikke er sko de har sendt til mig, men slips - What the fudge?! Hvad skal jeg lige bruge 1 kg Louis Vuitton-slips til?! Nåh, men der bliver sendt mails frem og tilbage - og forhåbentligt kommer der styr på det. Hvis der ikke gør, så husk mig lige på aldrig, som i ALDRIG mere at handle på den slags hjemmesider!

ZzZzzzZZzzzZ

K.V.Æ.S.T.E.T.! - det er hvad jeg er i de dage her. Dagene går med arbejde og søvn, søvn, søvn. Jeg har et eller andet dumt i kroppen, for mine muskler er flade, energiniveauet på det laveste og så har jeg en irriterende kradsen i halsen - men det bliver ved det. Det er noget, der hverken vil gå væk eller vise sig helt. Det er en smule belastende, hvis du spørger mig. Så al min energi bliver brugt i vagterne, og så går jeg ellers resolut kold, når jeg træder ind herhjemme. Udover den lidt for lange lur om eftermiddagen, ja, så går jeg også tidligt i seng og sover HELE natten - og har svært ved at vågne om morgenen. Altså, jeg benægter ikke at jeg har et stort søvnbehov, that I know - men det her er altså lidt voldsomt, selv for mig. Imorgen har jeg lige en vagt mere og så har jeg et par fridage til at komme fladheden til livs. 

Ja okay, én aktiv ting får jeg da lavet hver eneste dag, imens jeg er flad - skrevet alt for mange mails frem og tilbage med nogle fancy mennesker hos PostDK/SKAT - bare for at jeg kan få mine bestilte sko udleveret. For snart længe siden, bestilte jeg et par Nike Free, som jeg skal bruge på arbejdet - og de er så nuppet af PostDK som i samarbejde med SKAT, liiiige skal have tonsvis af info, inden de vil udlevere mine sko. Det er bare som om, at for hver gang jeg sender den info de beder om, ja, så har de lige en masse nye ting de skal vide. Arghmen come on! De må have min pakke liggende i 20 dage, og så skal de sende den tilbage. SÅ meget for at ville spare nogle penge, og købe over nettet fremfor i en fysisk butik. De 20 dage er meget snart gået - så på mandag vil jeg se om jeg rent faktisk kan komme i kontakt med et rigtig menneske, gennem telefonen. 'cause Momma need her shoooooeeees!

Frk. Fumlefinger

Selvom dagen kun er omkring halvvejs, så kan jeg allerede konstatere at det er en af de dage, hvor jeg skulle have været blevet i min seng. Min fine ring klarede ikke den spontane date med flisegulvet på badeværelset - mon den kan repareres? Æv!
Jeg er, efter et nyseanfald der varede flere timer i aftes, blevet småsyg - snot, hoste og ondt i kroppen. Dobbelt æv! Jeg er dog alligevel på vej til fødebyen, hvor dagen i dag skal stå på besøg hos farmor og lidt praktisk indkøb med Brormand. Og så ellers bare hygge, hygge, hygge.
Indlægget lavet på mini'en, on the road.

KRAFTEDDERPERKEME!

Så er det sagt.

Jeg er i et yderst crappy mood i dag.

Ikke ked-af-det-og-trist-humør, men CRAPPY-SUR-OG-NEGATIV!
Hvorfor vides ikke med sikkerhed.

Tonsvis af tanker startede med at vælte rundt i hovedet på mig i nat.

Jeg skulle SÅ meget have været blevet indendøre i dag.

Jeg mener...
Hvorfor, HVORFOR skulle jeg bevæge mig op i city i dag?

Da den samme hjemløs henvender sig til mig for TREDJE gang, for at høre om jeg kan undvære lidt til en hjemløs, vrisser jeg af ham: JO da! Hvis du tager dankort? - til trods for jeg hverken har dankort eller nogle penge at dele ud af...! (og at jeg til hverdag godt kan tale pænt til en hjemløs)

Da jeg går over i fodgængerfeltet, hvor en bil holder tilbage for mig, går jeg med vilje MEGET langsomt, kun fordi jeg kan se at ham den kære billist, ser ud til at have tralvt! Det er ikke mit problem, der er OGSÅ grønt for mig!

Mine super lækre og fede vintersko/støvler som jeg købte mellem jul og nytår, syntes STADIG de skal æde af min hæl, hver eneste gang jeg har dem på, derfor måtte jeg traske hele vejen op i byen og tilbage igen, i det åndssvage tøvejr, i mine alt for hullede og tynde converse-wannabe - OG få mega våde fødder!

Og hvad sker der lige for at det skal begynde at øs-pis-regne når jeg er på vej hjem med fyldt PAPIRSPOSE fra Søstrene Grene og kæmpe PAPIRS-INDBUNDEN pakke fra posthuset?!

Årh, og så hader, som i H.A.D.E.R jeg strækningen herfra og op i city - tilpas lang nok til at man ikke gider gå, tilpas kort til at man altså ikke gider bruge 20 (fucking) danske kroner på at køre 3 stop med bussen - og hvorfor så ikke bare hoppe på cyklen, tænker du. Jo, nu skal du høre. Larsen har formået at ødelægge både sin egen og min cykel - så nu kører han på en lånecykel - og ønskerne om NYE cykler, dem kan vi drømme om længe, vi har ikke engang råd til at få dem fixet. Argmen!

Larsen er ikke hjemme, har skrevet en besked til ham og 'advaret' ham om mit humør i dag - et humør jeg altså ikke kan gøre for. Jeg har skrevet at det må være op til ham selv om han "tør" at komme hjem i dag. Den tid på måneden er netop overstået, så det burde ikke være det der PMS-fis.

Åh, gruer for at jeg kommer til at bide hovedet af ham - som et eller andet typisk surt kvindemenneske - stakkels mand. Han aner ikke hvad der sker inde i mit lille hoved. Åh, bare han ikke kommer hjem og prøver på at være sjov. Så garanterer jeg ikke for følgerne... Så hvis du læser med Larsen...

Så er det sagt!

Nu siger blogger så jeg har opbrugt min kvote for billeder på bloggen?! WTF?! Møg dag!

Meet Nellie

Det er jo i dag, det er fredag d. 13. - så i skal da have lidt uhygge...

Mød 'Nellie' !

Okay, billedet er faktisk ikke nær så skræmmende, som 'det' i den virkelige verden. Nellie kom til verden 1. januar. Hun startede ud med at vise sig som små hævelser her og der, og jeg tænkte at det nok bare var den tunge nytårs-makeup, der gjorde udslaget. Dog forsatte hævelserne og de røde plamager blev større, flere og ekstremt kløende. Som dagene er gået, er hun bare blevet værre og værre. Søndag kunne jeg ikke klare varmen fra udslættet mere, så Larsen ringede til vagtlægen for mig. Der blev lagt nogle tabletter til mig på apoteket, som skulle lindre og i sidste ende, få Nellie til at forsvinde. Tabletterne blev taget, med troen på at de ville virke - det gjorde de ikke. Onsdag aften tog jeg fat i Nellie, og vi kom heldigvis længere end en telefonsamtale denne gang, og kunne blive tilset af vagtlægen. "Ja, det er i hvert fald nældefeber. Jeg kan dog ikke gøre noget for dig, da de tabletter du allerede får, er de stærkeste vi har - få din egen læge til at henvise dig til et allergicenter, så du kan finde ud af hvad det skyldtes." Ehm... jamen tak. Og hvad skal jeg så stille op med Nellie, tænker jeg bare. Heldigvis havde jeg en tid hos lægen ang. noget andet i dag, så jeg tænkte at han da måtte kunne gøre et eller andet. Om ikke andet så for at lindre den smerte, som Nellie forsager mig. Min læge tog et kig på mig, og måbede... "Det var dog voldsomt, det der er ikke kun nældefeber" - var hans kommentar. Godt så! Tak! Jeg er nu sat i behandling med salve og tabletter, der begge indeholder binyrebarkhormon + en masse andre sager OG jeg er henvist til en hudspecialist, der skal hjælpe mig med at få styr på hvad besøget fra Nellie, kan skyldtes. Tror desværre det er makeup, men så må jeg jo bare lære at elske mig selv som jeg er... (CRAP!) - og så beder jeg til, hvem der nu end sidder deroppe, om at Nellie langsomt forsvinder hen over weekenden. 14 dage med et MEGA opsvulmet, rødt og kløende ansigt, kan tage modet fra selv den bedste. Især hvis man hver morgen vågner med så voldsom en hævelse omkring øjnene, at man stort set ikke kan se ud. De sidste par nætter har jeg sovet med åbent vindue, og sovet lige under det, af ren og skær frygt for at få det for varmt, og få Nellie til at vise sit grumme ansigt imens jeg sov. Jeg håber det snart er slut, for det er dælme for koldt!

Billedet viser ikke hvor slemt det egentligt er. Rødmen ses ikke rigtigt i ansigtet, men hævelsen er så voldsomt, at mit ansigt er helt stramt. Derfor får i heller intet smil, jeg kan nemlig ikke rigtigt, uden det gør nas.

Kære Julemand

Sådan ser det ud i alle vores vinduer og ved vores dør ud til. Vi er hårdt angrebet og der går omkring en uges tid fra vi har fjernet det og gjort godt og grundigt rent, til vi igen skal være i 'dets' selskab. Vi har efterhånden prøvet alt, for at slippe af med det, uden held. Jeg er godt ramt af kløe, udslæt og render under øjnene. Det kradser i halsen og øjnene løber. Ja, man kan vidst roligt sige at 'det' ikke er min bedste ven.

Så kære Julemand.

I år ønsker jeg mig et super stærkt helbred eller en ny lejlighed.

At overvinde en frygt.

Det der med at have en frygt for noget - og det der med at overvinde den. Det gjorde jeg i dag. Lad mig omformulere: Det blev jeg tvunget til i dag. Hvem stod bag? Det gjorde den 'kære' Larsen da. Da han fortalte hvad jeg skulle i dag, begyndte jeg med det samme at få klamme hænder, kampsvede, få en klump i halsen og en knude i maven, der bare blev strammere og strammere. Jeg kunne ikke engang smile. Ikke særlig praktisk, når vi nu var på vej ned og besøge min familie i Svendborg. Det skulle være en god dag!

Jeg har længe haft en frygt - en frygt for at sætte mig ind bag rattet i en bil og skulle være chauffør. Jeg fik kørekort i januar 2009, som 21-årig. I starten havde jeg det helt fint med at køre. Elskede det ligefrem. Efter vi flyttede ind til centrum, var behovet for at låne bil og komme ud at køre, ikke så stort, som da vi boede 10 km uden for byen. Der gik længere og længere tid imellem jeg kom ud at køre og til sidst fik jeg opbygget en frygt for om jeg overhovedet kunne huske hvordan man gjorde? Der gik et par måneder med denne tanke - men i november sidste år, blev jeg nødt til at tage mig sammen og køre - en veninde havde brug for min hjælp og jeg var den eneste der kunne komme og køre hendes bil for hende. Det gjorde jeg også. Nåede da også at vænne mig til tanken om at køre bil igen, i de dage det stod på. Det blev dog sidste gang i meget lang tid jeg kørte bil. Der gik igen noget tid, hvor behovet for at låne en bil, ikke var der. Jeg har min cykel og den fungerer jeg altså fint med - OGSÅ selvom der skal handles stort ind f.eks. Når vi har skulle noget der har krævet bil, har min frygt for at have glemt hvordan man gør, igen fået overtaget, og det har været Larsen der har kørt. 

Sidst jeg kørte bil, var i november, altså sidste år(?!) I dag besluttede Larsen så, at det skulle være dagen hvor jeg fik min 'ilddåb'. Da vi cyklede ud for at låne svigerfars bil, og vi gik ud af døren, ville Larsen give mig nøglerne - jeg nægtede og det var dér jeg fik det dårligt. Han mente simpelthen jeg skulle se min frygt i øjnene - lige der, lige på det tidspunkt og det sted. Larsen kørte dog til Svendborg, men sagde at det var mig der skulle køre hjem. Puuuh, jeg havde det SÅ skidt! Vi kom ned til min farmor, som vi ville besøge inden vi skulle videre til mine forældre. Jeg tog mig sammen, trak vejret dybt flere gange - og da vi skulle fra farmor, var det mig der satte mig ind bag rattet. Larsen havde nemlig allerede sat sig på passagersædet. Jeg gik helt i panik, kunne ikke engang finde ud af at få bilen til at køre. Lidt flere dybe vejrtrækninger, jeg fandt lidt ro og så lykkedes det. JEG kørte den lille tur fra farmor til mine forældre. Vi kom levende frem - også uden at skade andre. Det var første del af 'ilddåben' - jeg skulle stadig køre turen fra Svendborg til Odense. Der løftede sig dog en trykken fra mit hjerte efter den første lille køretur. Da vi nåede hen på aftenen, var det tid til at komme hjem - jeg havde altså slet ikke lyst til at være chauffør. Jeg satte mig dog alligevel bag rattet. Det småregnede og var mørkt. Det gik faktisk okay. Da vi nåede motorvejen, kom vi ind i det vildeste skybrud jeg nogensinde har kørt i - både som chauffør og passager - jeg kunne intet se! Jeg klamrede mig til rattet, og sad helt oppe i forruden, for at kunne se bare lidt. Jeg sad og brugte meget store ord om hvad jeg syntes om Larsen - og jeg var næsten grædefærdig! Det var der, hvor jeg tror at det gik op for Larsen at, jeg rent faktisk havde det rigtig skidt med at køre - han tilbød at tage over ved næste afkørsel. Men så blev jeg også bare stædig. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at jeg skal have det så dårligt med at køre en bil? Jeg har jo altså det god damn plastik-kort! Jeg var nødt til at klare hele turen - hvilket jeg også gjorde. Men hvor var jeg anspændt. VIRKELIG anspændt. Men jeg klarede den. Jeg fik os hjem i øs-pis-regnvejr med lyn overalt og dårligt udsyn. Men jeg klarede den. Larsen sagde at kunne jeg klare den tur, så kunne jeg klare alt. Jeg klarede den.

Det kom jo hurtigt tilbage til mig, det med at køre bil og var det ikke for det møgvejr, så er jeg faktisk sikker på at jeg ville have nydt at køre bil igen. Jeg overvandt min frygt... for nu. Men åårh, den kommer garanteret igen - frygten for at have glemt hvordan man gør, hvis der går alt for lang tid igen. Larsen har sagt at vi jo bare skal til at skiftes med at køre, når vi låner bil. Det kan jeg jo kun give ham ret i, men alligevel... Idiotisk, det er hvad det er. For jeg kan jo altså godt køre bil. Larsen sagde endda at han synes det var godt kørt i dag. Men aaarrrggghhhhh! Jeg tror desværre der går lang tid før jeg selv tilbyder at køre - så til trods for at jeg virkelig hader Larsen for det, så er den eneste måde der virker, når han kræver at det er mig der kører. Når det så skal være, så er det også ham jeg allerhelst vil have ved min side. Mon den bedste løsning ville være at få en bil selv?

Karma is a BIATCH!

Hva så Karma? Har du mere CRAP du vil smide ned over mig i dag?! Bring it on! 

Dagen kan næsten ikke blive værre alligevel. For hele hule helvede altså! Og det omhandler alt sammen en masse ting, som jeg ikke kan fortælle om på et offentligt sted - nåh, forhåbentligt bare one of those days!

Jeg troede ellers jeg var et godt menneske - og altid havde været det. BUM!