Af hjertet tak ♥

Kære medborgere i dette til tider egoistiske land.

TAK til den idiot på scooter, der absolut skulle nå over inden skiftet fra gult til rødt.

TAK for at du synes jeg så, SÅ rar ud at du skulle helt tæt på mig.

TAK for at du ikke sænkede farten, så der selvfølgelig ikke var anden udvej end at smide cyklen, med alle mine sager på. Deriblandt mine nyindkøbte glas.

TAK til de røvhuller, der bare sad inde i deres biler og kiggede surt på mig, fordi jeg stod med ladeporten i vejret og samlede glasskår op fra cykelsti og vejbane.

Især TAK til dig der holdt forrest og ikke kunne andet end kigge skiftevis op på lyskeglen der var skiftet til grøn, og ud på mig, med dine mundviger nedad.

TAK til alle jer publikummer der stod og så på imens jeg forsøgte at samle alle mine ting sammen med lynets hast, så trafikken igen kunne køre.

 

Af hjertet TAK!

♥

UNDSKYLD til alle de cyklister og evt. bilister der har kørt over mine rester af glas, jeg nåede desværre ikke at få de helt små stykker væk, før trafikken igen gled.

♥ 

Der kan være brugt ironi på vej til det sarkastiske i dette indlæg. (!!!)

Ude af drift

Min krop er i udu - den fungerer ikke. Sidste uge og i starten af denne havde jeg ellers et væld af gode dage, hvor jeg fik lavet en masse og slet ikke følte behov for mine vanlige middagslure. Total over the top og fyldt med overskud, var jeg. Men det er da så også stoppet nu. Jeg har skrevet mig en to do liste så lang, ting der gerne skulle ordnes inden for den nærmeste tid og listen skulle gerne være fyldt med streger når vi når hen omkring d. 1. maj, for så flytter vi jo. Listen blev skrevet på en god dag, så det virkede ikke så voldsomt med alle de punkter, men nu, en dag som i dag, hvor jeg nærmest har ligget på langs i 3 dage i streg nu, ja så bander jeg den der har skrevet listen, langt væk. Bare ærgerligt at det er mig selv. Efter de sidste par dage på sofaen, tænkte jeg at med al den hvile, så ville jeg give den en skalle i dag og få styr på en masse, imens Larsen alligevel er på arbejde. Han har fri de næste par dage, og det kunne være fedt bare at nyde dagene med hinanden, i stedet for at bruge dem på en masse praktisk. Anyways, dagen er da også startet super godt ud med mig der stod tidligt op og kørte op for at handle og hente en pakke på posthuset. Men allerede da jeg går rundt i butikken kan jeg godt mærke, at det bliver en lang tur hjem. Jeg havde taget en indkøbsvogn, noget jeg ellers sjældent gør (burde være første tegn på at dagen blev lang) - og i takt med at jeg får fundet varerne, hænger jeg mere og mere ind over vognen. Lad mig bare sige, at der nogle dage, efterhånden ingen aktivitet skal til, før plukkeveerne viser sig, eller, det er i hvert fald hvad jeg tænker det er. Nåh, får læsset cyklen og kommer hjem. Tænker at et varmt bad, lidt mad og en tidlig lur på sofaen vil hjælpe på det hele. Nu sidder jeg så her. Mange timer senere. Er træt og brugt, som havde jeg været i byen hele natten. Listen ligger og håner mig, foran mig står en tremmeseng fyldt med babysager, som jeg havde lovet mig selv at få styr på, især tøjet, da det vælter ind fra højre og venstre med tilbud om tøj. Pakken jeg hentede på posthuset er også fyldt med tøj, et kup synes jeg selv, som jeg gjorde i en gruppe på facebook. 16 natdragter (str. 50-74), 2 par bukser og en body. 125 kr. Det synes jeg da er en hel fair pris. Har kun lige formået at fået åbnet kassen og set på noget af tøjet, det siger lidt om min træthed, orker det simpelthen ikke lige nu. Solen skinner, vejret er godt, det er weekend - og jeg håber inderligt på, at jeg snart får noget af det overskud tilbage, som jeg har nydt så godt af den senere tid. 3 dage på langs må da også være max - er det ikke det vi siger... ♥

Onsdag = 2 x date

I går trodsede jeg koldt, blæsende og hvidt vejr, og cyklede op i byen for at mødes med en veninde fra efterskoletiden. Vi har ikke set hinanden siden... ja, det kunne ingen af os huske, men vi blev enige om at det i hvert fald var for længe siden. Vi bevægede os ind på Café Biografen, hvor vi faktisk sad i temmelig mange timer - endnu en ting ved de dates vi har, de river hurtigt mange timer ud af dagen. Men det er kun skønt - og det skulle de næsten også, når vi jo ikke ses så tit. Hvilket faktisk kan virke helt uforstående - for vi bor i samme by, faktisk bor vi næsten lige rundt om hjørnet fra hinanden. Men sådan er det. Det gode ved det her er, at vi selvfølgelig bruger alt det tekniske til at holde kontakt - men det er nu rarest at mødes. Vi er gode til at forsætte hvor vi slap sidste date, om det så er en uge siden eller et år. Vi fik vendt de forskellige verdenssituationer - hver vores situationer og ellers bare talt, talt, talt og hygget. En lækker frokost blev det også til. Kan kun anbefale Café Biografen, det er ren og skær hygge og så er det mad der mætter til ikke alt for dyre penge - nårh jah, og så har de altså GOD kage! Fik dog ikke kage der i går, selvom de lokkede der i montren, men ved det fra tidligere besøg.

Efter mange skønne timer med min veninde, havde jeg en halv aftale med Larsen. Jeg vil jo gerne have en ny mobil, så spurgte ham om vi skulle mødes, så han kunne gå med mig ind og se på telefoner. Er NØDT til at have ham med, ellers er jeg en af dem som alle sælgere elsker - de kan næsten prakke mig hvad som helst på. Når man er den type, er det godt at have Larsen, der bare går ind og siger hvad han vil have, og med så fed en sikkerhed i det hele, at sælgeren giver op med det samme, og dropper idéen om at prøve at sælge ham noget andet. Imens jeg stod derinde, og fik tilbudt abonnement, så gik Larsen faktisk ud og ringede til vores kammerat som selv arbejder i en mobil-butik, for at høre om det var et fair tilbud vi havde fået. Det var det. Så en af de kommende dage, skulle jeg gerne kunne gå op og hente en ny mobil. Jeg gruer dog lidt, for Larsen arbejder de næste mange dage - og jo, jeg ved godt hvad jeg blev tilbudt, hvad priserne er osv. Men HVAD NU HVIS, at sælgeren pludselig har fået hukommelsestab og ikke vil sælge mig en telefon til de priser som han nu lovede? Der blev lovet en masse procenter og at jeg også kunne spare oprettelsen osv. Men hvad nu hvis han kommer til at stå der og hårdnakket påstå at det kender han ikke til. Jeg gruer - men HÅBER at han kan huske hvad han selv sagde. For jeg er ikke kvinde for at stå og diskutere med en sælger. Piv! Nåh, vi får at se.

Efter vores mobil-kiggeri, var Larsen sulten, så vi gik et smut ned for at tjekke et nyt spisested ud her i byen. Snik Snak hedder det. Ikke fordi jeg var sulten, men det gode ved Snik Snak er at det er et tapas-sted. De lækreste små retter til ingen penge. Larsen bestilte en masse forskelligt til os, og det var altså bare lækkert - også bare det at kunne sidde og smage lidt på det hele. Bl.a en æblekage med gurkemeje og timian - mums den var frisk! Larsen spiste det meste, igen, jeg havde jo spist frokost med veninden. Jeg var dog hurtig til at spotte deres 'dagens kage skilt' - det var chokoladekage. Ehm... et kig på Larsen og han gik smilende op og bestilte et stykke kage til mig. HIMMELSK! På ingen måde en tung kage, meget luftig og med en form for mousse - og en lækker creme fraiche-creme ting. Dog spiser man nok ikke mere end et stykke. Men mums!

Nårh jah, burde næsten ikke fortælle det - det er simpelthen for pinligt. Men i går skulle ham Telia-manden bruge mit simkort nummer, så tog simkortet ud, og da jeg puttede det i mobilen igen, lagde jeg bare telefonen i lommen. Imens vi så sad og spiste, finder jeg ud af at der ikke er noget som helst der dur - min mobil siger der ikke er noget simkort i telefonen. Hmm... tænker at han måske allerede er kommet til at deaktivere kortet, nåh, pyt, fik jo et midlertidigt nummer med. Da vi kommer hjem, prøver jeg så at skifte over til det nye simkort - samme besked. "Kun nødopkald. Der er intet simkort" - a' hva' for noget?! Tænke tænke, Larsen spørger så vores kammerat hvordan og hvorledes og han siger så, at hvis jeg sender simkortnummeret til ham, så vil han aktivere mit kort, når han kommer på job i dag. Fint nok. Her til formiddag slukkede og tændte jeg så mobilen flere gange og nåede endda også at skrive en mail til Larsen for at spørge om han vidste hvornår på dagen, at kortet ville blive aktiveret. Bum bum. Stadig intet der funkede. Eller jo, alle apps virkede, men sms og opkald var no-go. Anyways. Noget siger mig lige at tjekke simkortet en ekstra gang, om det nu sidder helt til eller hvordan - og i forstår ikke hvor rød i ansigtet jeg blev, da dagslyset viste hvad der i virkeligheden var sket. I mit hoved, i går OG endda også da jeg satte det andet kort i, tænkte jeg... Simkortet skal sidde, så det lille 'afbrækket' hjørne, er øverst til venstre. Min logik. I dag viste dagslyset så, at det altså IKKE var sådan - min logik rakte ikke. Simkortet skal sidde med det 'afbrækket' hjørne nede i højre hjørne. Arghmen altså! Tændte telefonen og bum - alt fungerede. Åh nej altså. Skyndte mig at ringe til Larsen med en meget lille stemme - og gav ham så lov til at ringe til sin kammerat og sige at missionen roligt kunne afblæses, det var 'bare' mig der ikke lige kunne bruge min logik og fejlede noget så grusomt i en af de mest simple ting. De må have grint så de fik ondt i maven. Åh nej altså. Sikke noget. ♥

Søndags tirsdag

Vi kører på helt lavt gear i disse dage. Dagene går med gåture og afslapning - det er lige til at holde til. Larsen er netop taget på arbejde efter at have haft fri de sidste par dage. Jeg har indtaget sofaen, endnu en gang, efter at have spist alt for meget morgenbrød. Men det var lækkert! Dagen kommer til at gå med at sidde og glo på telefonen hvert 2. minut. Jeg venter et vigtigt opkald - men den ringer bare ikke, den telefon der - eller jo, min søde veninde ringede tidligere, men måtte skynde mig at sige jeg ikke kunne tale. Kunne nu godt have talt lidt længere end vi gjorde, men det vidste jeg jo ikke. Medmindre der rent faktisk blev ringet til mig i de få minutter jeg talte med min veninde... Opkaldet kan gøre at vores fremtid ser lidt lysere ud, end den hidtil har gjort. Så riiiing nu søde dame!
Der er også blevet taget store beslutninger herhjemme, den ene beslutning er taget og udført, så nu må det briste eller bære - det fortæller jeg mere om på at andet tidspunkt, lige nu er det MEGET nyt, og alt efter om det bliver et godt eller dårligt opkald jeg får, så er denne beslutning enten super god, eller dybt idiotisk, det hænger lidt sammen det hele - vi får at se, det er i hvert fald lidt af en risiko vi løber. ♥

Godt ord igen.

Ret skal være ret. Når jeg laver et indlæg hvor jeg ytrer mig om min utilfredshed med en hjemmesides markedsføring, hvor mine ord primært er negativt ladet - så skal jeg også vende den, og fortælle jer om det positive når det sker. Sådan tænker jeg i hvert fald.

Jeg blev opfordret til at skrive en mail og fortælle om min skuffelse til den nævnte hjemmeside. Jeg var ikke helt sikker på hvordan og hvorledes, og om det virkelig var noget der gik mig SÅ meget på, at det krævede en mail. Men efter nærmere eftertanke kom jeg frem til, at det gjorde det altså - gik mig på. Så jeg satte mig ned i eftermiddags og fik skriblet en mail sammen, uvidende om hvem og hvad jeg egentligt skrev til. Her til aften fik jeg så svar tilbage. Et langt og positivt ladet svar, med tak for min meget ærlige mail. Ejeren bag er en kvinde der kender alt til det med at være en stor kvinde og skulle finde ventetøj. Hun er stadig en 'lille fisk' i faget, som hun selv skriver - af samme grund har hun mest været fokuseret på at finde noget tøj der går op i nogle større størrelser end normalen. Billederne har derfor ikke haft førsteprioritet. Hun bruger de billeder, som producenterne tilbyder hende - hvilket jo desværre oftest kun er taget af standard-modeller. Hun vil dog gerne arbejde på at få nogle bedre billeder, nogle der ikke er misvisende, som dem jeg har omtalt. Hun var rigtig glad for min mail, og som hun selv siger, så kan det være svært at se hvad der kan gøres bedre, når man sidder med næsen i shoppen dag ud og dag ind.

Nu er det ikke fordi jeg konstant og hele tiden, skal til at lede efter fejl og mangler på de forskellige netshops jeg kommer forbi. Men ud fra denne episode har jeg lært, at det godt kan betale sig at ytre sig om sin utilfredshed. Firmaerne kan jo så bruge det eller lade være. I dette tilfælde tog hun glædeligt imod og var bare glad for at få det at vide. ♥

Not a fan

Billede lånt fra google.

Kokosflager - fy for den lede! Eller, jeg ved godt man ikke må sige sådan om mad, men yaiks! Kokosmel og andet kokos-halløj, fint nok. Men de der flager der - jeg har det som, hvis man bider i sølvpapir når jeg skal spise dem. Det er altså ikke særligt praktisk, når jeg endelig har fundet en god müsli UDEN nødder, men med frugt - og så lige de hæslige flager. Burde bare begynde at lave en god müsli selv, med lige det jeg ønsker. ♥

Sov mens du kan!

Det var et af de mange råd vi fik, da vi offentliggjorde at Baby M var på vej.

...men hvad så hvis man pludselig ikke kan? 

Og så lige mig. Mig der har noget nært verdens bedste sovehjerte! Weekenden har været et helvede, søvnmæssigt. Det har været en god blanding af mit 'soveproblem' når jeg er alene hjemme, tilsat nogle ubehageligheder i kroppen, der ikke har været voldsomt slemme, men bare irriterende nok til at jeg ikke har kunne sove. I går gik jeg endda tidligt i seng, for jeg var mildest talt kvæstet, efter at have brugt dagen på at få cleanet lejligheden fuldstændigt og have handlet ind. (Ja ja, ved godt jeg ikke må - men er græsenke i disse dage, og jeg ventede hele fredagen på at der kom en husalf, det skete ikke. Huskede at holde mine pauser, men nok ikke nok, da jeg godt kunne mærke sidst på aftenen, at jeg havde været i gang. Ris til egen store røv.)

Anyways, tidligt i seng med mig - bare for at vågne efter 2½ time og stadig være mega træt, men ude af stand til at falde i søvn igen. Jeg lå og vendte og drejede, jeg ved ikke hvor mange gange. Den der nerveting i min ene balde havde sat sig fast og lad mig bare lige fortælle, at det er alt andet end behageligt! Bare det at vende sig i sengen, var en kamp. Lå og gloede ting på mobilen, stod op og gik lidt rundt. Spiste noget mad - måske jeg var sulten? Intet hjalp. Da jeg så endelig følte en ro, og tænkte jeg ville udnytte chancen, kunne jeg høre at Bøffen fik revet det ene rør i buret ned, så op med mig igen, og bruge 10 min. på, nærmest liggende inde i buret, at få sat det rør fast, så de kunne komme op og ned. Imens stod drengene bare og kiggede på mig. Nu var der jo lys og 'madmor' var vågen, så var de sjovt nok friske. Igen blev min krop overtaget af en uro, så jeg gik ud og tog mig et varmt bad, tænkte det kunne løsne op på det forskellige. Ind i seng igen, ligge en times tid hvor jeg kun kunne glo lige ud i luften og lytte til drengenes vejrtrækning, for ja, de kan jo nærmest falde i søvn stående på kommando, for så endelig at falde i søvn igen, da det så småt var blevet lyst kl. 6.30.
F*** jeg hader, hader, HADER sådan nogle nætter! Det ødelægger altså alt - det kan det i hvert fald godt gøre. Heldigvis skinner solen på sit højeste i dag, der er forårsstemning alle steder og så er det bare med at nyde det, gemme den sure mine væk og forhåbentligt gå tidligt i seng og rent faktisk sove i aften.
Jeg har fået sat en vask over, og har taget chancen og har taget tørrestativerne op fra kælderen, og ud i gården - nu ikke noget med regnvejr. Drengene har også lige været med ude og snuse til foråret, til stor glæde. De er forårskåde - den sidste uges tid har de leget helt vildt og lidt voldsomt med hinanden. De tager minimum én tur dagligt, hvor de tonser lejligheden igennem med alle deres mærkelige lyde. Det er skønt at se - at de ikke bare er ligeglade med hinanden og sover dagene væk.
I morgen aften kommer Larsen hjem - han har været væk siden fredag meget tidlig morgen, og jeg er faktisk begyndt at savne ham lidt. En forlænget mande-weekend har nok været godt for ham - og for mig, for til trods for mit 'soveproblem' så har jeg nydt bare at være helt alene. Men nu melder savnet sig, og jeg glæder mig til at kysse på ham, når han træder ind ad døren i morgen aften. ♥

Nothing to see here

Der er ikke så meget at berette herfra for tiden. Larsen arbejder røven ud af bukserne, ikke noget nyt der, han har da heldigvis lige haft 2 fridage i træk - SCORE! - eller ferie, som hans chef kalder det. Alt over en fridag er ferie i den branche. Jeg har haft en del fridage - og så har jeg været småsyg. Og lidt PMS-ramt, er i de senere måneder begyndt at være mere 'ramt' end jeg plejer. And it f****** sucks!

Imorgen står den på arbejde, ja, stort set resten af måneden. Der er lige en julefrokost med jobbet, som jeg har meldt mig til også - den glippede jeg sidste år, da jeg jo var sygemeldt og gik i min egen lille depressionsbobbel. (Som vi ikke taler mere om nu, da jeg ikke vil jinxe det faktum, at vi rent faktisk er nået så langt hen på året, og at jeg stadig er i godt humør.)

Anyways, ingen voldsom julefrokost for mit vedkommende, da den står på arbejde dagene efter. Men jeg glæder mig da til at se hvordan sådan en foregår, på mit job.

De seneste par dage er jeg blevet mere og mere opmærksom på det med, at jeg altså skal have noget ordenligt at spise, selvom jeg er meget alene hjemme. SÅ de sidste par dage er der også blevet lavet mad og bagt brød, til at fylde fryseren med - i små portioner, der gør det nemt lige at tage op, varme og spise. Done! Det er dog også nu, at jeg mere end noget andet, savner den kæmpe skabsfryser vi havde købt til den gamle lejlighed. Den var der desværre ikke plads til her, så vi har måtte og må stadig nøjedes med den lille bitte fryser, der er i køleskabet. Bah!

Dagen i dag er gået med total afslapning, og laden op til imorgen - Aslan har ligget ved min side det meste af dagen. Ved godt man ikke må sige det, men kan ret godt lide at Aslan er blevet det ældre, at han nu er den 'gamle' og at han rent faktisk gerne vil blive liggende og putte. At han så selv kommer 'tilbage' og vil putte, hvis han lige har strukket ben, det er jo bare endnu bedre! Bøffen (Alfie) er ikke så puttevenlig endnu, medmindre han er helt væk i søvnens land. Men han er ret god til at vågne lige i det man tager ham til sig, og så, ja så skal der jo gerne ske noget. Man er vel unghan. 

'Bøffen' kommer af at jeg en af de første dage Alfie var her, blev frustreret over at han havde et løst tandsæt, især over for fødder der var gemt bag sokker - da jeg så skulle 'skælde ud' lød det ca. sådan her: "Aarrgghhh din, din, din.... BØF!" - og det har så hængt på. Hvilket passer perfekt til ham, eftersom at han efterhånden er en stor gut med en vægt på 1450 g. Pænt stor bøf alligevel!

Tal om et kedeligt og alt andet end indholdsrigt indlæg.

BANG!

Så ramte den mig - i ved, den der tid hvor alt der har med jul hænger én langt ud af halsen? 

Vi skriver 26.10.12 - altså d. 26. OKTOBER - Come on, guys! Vi er jo ikke engang ude af efteråret endnu, og så skal det allerede vrimle med julesager alle steder. Hvorfor? Hvorfor skal butikkerne f.eks. allerede begynde at sælge julekalendre? Er det for at få børn til at se de store kæmpe chokolade-kalendre allerede nu, få dem til at plage deres forældre om at betale 100,- for den fede der med disney-motiv? Til hvilken nytte? Børnene må jo alligevel ikke åbne den første låge, før vi rammer 1. december - hvis det skal være rigtig julet. Hvorfor ikke bare vente med sådan noget til de allersidste dage i november? Det samme med pynten - der er (forhåbentligt) ikke nogle, der allerede pynter op NU? Det her med at starte julen allerede i starten af oktober, det får bare sådan en som mig til at blive rigtig træt af julen, allerede inden vi når december, ja faktisk november. Hvad skal det til for? I min verden hører julen sig til i december and that's it! Hvis nu man så sagde at julen kun hørte sig til i december, altså ude i den virkelige verden, så kunne det være at jeg også blev lidt gladere for julen. Lige så glad som da jeg var mindre måske. De seneste par år har julen ikke sagt mig det store. I år har jeg endda meldt mig til at arbejde hele julen, hvis de skal bruge en afløser. Gaver bliver der heller ikke det vilde af i år, vi plejer gerne at give en 13-14 gaver hver jul, pånær lige sidste år hvor vi ikke havde råd. I år bliver der heller ikke råd, så igen i år satser jeg på at slippe udenom stressen over at skulle finde gaver. Jeg må så også indrømme, bare lige for at klappe mig selv lidt på skulderen, at det med at give 13-14 gaver HVERT år, og med tanke på at Larsen altid har været på SU al den tid vi har været sammen... det er i min verden ret imponerende. Så jeg håber da også på en eller anden form for forståelse for, at vi igen i år melder fra til gaveræset. Vil folk give os julegaver, så er det helt op til dem, vi forlanger intet, for vi kan ikke give. Vi prioriterer at kunne leve, at vi kan få noget at spise, at vores dyr kan få hvad de skal bruge, frem for at skulle bruge en hulens masse penge på en gang. Så i år, i år er jeg glad for ikke at skulle være særlig julet - det passer mig helt fint. Perfekt faktisk. Må hellere lige sige, at jeg altså ikke er total anti-jul og alt sådan noget. Nogle år er bare bedre end andre, og jeg kan sagtens deltage i juleting og sager.

Lånte en status fra en bekendt, var simpelthen nødt til at uploade den selv, og drille de babyhungrende familiemedlemmer vi har - den stemmer så bare ikke helt overens med at jeg ikke er i julehumør. Men pyt!

Æv bæv!

Men okay, de skrev også at de søgte folk med en gymnasiel uddannelse, noget jeg jo ikke har - men derfor kunne man jo godt prøve alligevel.

Who am I kidding?

I aftes lagde jeg bunken af rent tøj ind på sofaen, med idéen om, at hvis jeg lagde det der, så var jeg jo nødt til at lægge det sammen og på plads, inden jeg kunne fede den på sofaen. Meeen nej, det gik heeelt fint med at ligge med dynen, ved SIDEN af vasketøjet - hvor jeg er begyndt at se Grey's Anatomy helt fra start. Gad vide hvor mange timer det vil tage mig at se sæson 1-6. Og hvor lang tid jeg NU er om at lægge tøjet væk. Bum Bum.

Hvad er der IKKE at forstå?

... og nej, det kan simpelthen ikke passe at de, efter 3 måneder, ikke har fået det ind i deres system endnu!

En syg fredag aften.

I mere end én forstand. Jeg keder mig. Som i røv-hamrende-keder-mig! Bare lige for at ynke til den helt store guldmedalje - så prøv lige at sæt dig i mit sted. Vær alene hjemme i 5 dage OG vær temmelig hårdt ramt af sygdom i hele kroppen. Det er eddermaneme en situation der stinker! - og jeg er faktisk ret så træt af det! Surt opstød - ja! Men jeg må gerne, i hvert fald lidt - for jeg har ærlig talt lidt ondt af mig selv. Jeg havde en plan, altså for når jeg skulle tilbringe de her mange dage alene hjemme, i denne måned. Jeg har en laaang liste med ting der skal gøres, jeg skulle også gerne prøve det der fitness, nu hvor jeg jo er meldt ind og så skulle jeg lære mig selv at være mere uafhængig. Uafhængig på den der, jeg-kan-sagtens-få-dagene-til-at-gå-alene-hjemme-OG-jeg-kan-da-helt-sikkert-også-godt-falde-i-søvn-når-jeg-skal-være-alene-hjemme-uafhængighed! INTET af det er endnu sat i værk - mest af alt fordi jeg har været tvunget til at ligge på langs. Jeg håber på at nogle dage med min skønne kærestemand, kan hjælpe lidt, både på humøret og helbreddet - og at jeg er total fit for fight, når vi igen når tirsdag - hvor mine alenedage igen begynder. Oven i al min dårligdom i dag, så fik jeg også lige smadret min tå ind i den fine metalkuffert OG reolen inde i soveværelset - heldigvis ingen misfarvninger eller hævelser. Men en helvedes øm lilletå, det fik jeg - bare fordi jeg stille og roligt ville hente tøsepigen ind i stuen, for at putte lidt med hende. Jeg kan vidst med ro i stemmen sige at, det er bestemt ikke min dag i dag.

Meeeeen alle de negativer tanker forsvandt dog hurtigt, da kærestemanden ringede her til aften og fortalte om sin dag. Åh, der er intet der er mere fantastisk, end at kunne høre glæden i hans stemme, når han fortæller om hvad han har lavet i løbet af dagen. Samtalen med Larsen, fik de gode tanker til at overtage min hjerne og i skrivende stund, sidder jeg og tænker over fødselsdage. 

I går fyldte en veninde 25 år, i næste uge fylder hende her 25 og inden længe er det min egen tur. Jeg leger lidt med tanken om at holde en stor familiefødselsdag, altså hvor vi samler Larsens og min familie. Det er ikke gjort før. Men det skulle nu nok kunne lade sig gøre. Jeg har kun en enkelt gang holdt min fødselsdag for Larsens familie - og da min bror og jeg jo har fødselsdag med en uges mellemrum, så har vi stort set altid holdt den sammen i fødebyen. Men jeg kunne godt forestille mig at i år skulle være anderledes. Jeg kunne godt forestille mig at jeg gerne ville fejre min 25 års fødselsdag i stor stil.

 Billede fundet på google.

Tiden der ikke ville stå stille

I aftes bad jeg en stille bøn - en stille bøn om at tiden gerne måtte stå stille en dag eller to. Men der var ingen der hørte den. I dag vågnede jeg op til den virkelige verden. Den verden hvor jeg åbenbart skal være sat til med hosten og hakken. Den verden hvor det allerede er blevet tirsdag og hvor Larsen igen måtte afsted. Hvorfor skal 2 dage i godt selskab gå SÅ fandens stærkt? Jeg nåede jo kun lige at vænne mig til tanken om at han var hjemme, inden han skulle afsted igen. Øv bøv!

Nu er jeg så overladt til mig selv. Eller... det lyder så barskt. Men i ved hvad jeg mener!
Jeg har ligget og haft ondt af mig selv hele dagen, det er nemlig det jeg er bedst til. Dog blev lysten til stærk nudelsuppe for stor, og jeg fik proppet mig selv i noget tøj og joskede ud til bussen for at køre op til favorit-nudel-pusheren. Er du gal det er længe siden jeg har kørt i bus, jeg tager somregel kun bussen når jeg skal rejse med tog fra banegården. 22 kr. måtte jeg slippe for at blive kørt omkring 8-ish stoppesteder. Hmm... Helbreddet havde dog ikke holdt til den tur på cyklen, så det blev sådan. Heldigvis kunne jeg da køre hjem på samme billet. Nu har jeg så nudler til den helt store guldmedalje. Forhåbentligt vil de stærke sager gøre bugt med min hosten og hakken.

Jeg har den længste to do liste liggende, for de dage her hvor Larsen ikke er hjemme - men den første ting der skal gøres, er vidst at blive fit for fight igen, så indtil det er klaret, må de andre ting vente. Jeg har ellers mange ting på tapetet. Men lige nu kommer det til at dreje sig om dårligt tv, stærk nudelsuppe og det nye katalog fra IKEA, som jeg med stor hastighed fik bragt inden for mine egne døre, da jeg så det lå i postkurven. (Bare rolig, der var hele 3 stks. så de andre skal nok få, tror dog ikke naboerne er lige så interesseret som jeg er)

Jeg har intet fornuftigt at sige

... så egentligt burde jeg bare tie stille - er det ikke sådan det er?

Jeg sidder og lytter til det fantastiske album fra Outlandish - skråler med så godt jeg kan. Tænker store tanker - mest af alt tanker om hvorfor fanden jeg ikke bare kan være mit 'gamle' jeg - i ved det glade jeg. Jeg kæmper en KAMP i disse dage. Mit humør er helt i bund, jeg gør mit ypperste for at få det op på normalen, men det er bare som om at det ikke vil lykkedes. Det hjælper jo så ikke at alle planerne i denne uge, langsomt er løbet ud i sandet - men sådan er det. Vi skal dog stadig til det årlige dyrlæge-besøg i dag. Jeg har en bad feeling. Ikke at der skulle være nogen som helst grund til at jeg ikke kommer derfra med dem begge i dag, men årh... der sidder en følelse i mig. Inderst inde er det jo nok bare fordi jeg i forvejen har nogle dårlige dage - og umiddelbart kun kan tænke i de baner. It sucks bigtime! 

Jeg vil gøre mit ypperste for at det næste indlæg bliver et bedre et af slagsen - i hvert fald et positivt et. Om jeg så skal tie stille i dage eller uger, så må jeg gøre det.

Dagen hvor jeg...

... blev taget GODT og grundigt i numsehullet! (Pardon my French kære forældre, men jeres datter er mildest talt rasende!)

Den anden dag fortalte jeg kort om, at jeg havde bestilt et par sko fra en udenlandsk hjemmeside. Når jeg handler på udenlandske sider er det oftest gennem sider som eBay og lign. Hjemmesider jeg kender, og hvor der er styr på sagerne. De sider havde dog ikke de fine Nike Free sko, som jeg rigtig gerne ville være ejer af. Derfor bevægede jeg mig udenfor det vante, og ledte internettet tyndt efter at spare lidt penge, noget som mange af os ofte gør - med god succes. Kan man spare, så gør man det jo selvfølgelig!

Jeg fandt en hjemmeside, hvor de havde drømmeskoene i de rigtige farver, i min størrelse OG til en 300-400 kroner billigere (inkl. forsendelse), end hvis jeg var gået ind i en fysisk butik her i landet. Yes, manner! Efter længe at have overvejet om jeg nu også kunne være sikker på hjemmesiden, og efter en del samtaler med både min kære bror, som også er en ivrig net-handler OG med Larsen, som heller ikke syntes at siden så farlig ud - ja, så bestilte jeg skoene hjem. Min intention var, (og er stadig) at de fine Nike sko, skulle bruges til arbejde, så jeg havde noget ordenligt fodtøj at gå og stå i. 

For en 14 dages tid siden modtog jeg så et brev om at min pakke var ankommet til DK og at de inde hos PostDK skulle bruge nogle oplysninger for at, i samarbejde med SKAT, kunne toldbehandle min forsendelse. Jeg mailede dem, de manglende dokumentationer og tænker at så er det i orden. Snydt. Importservice mailer mig tilbage at de mangler yderligere oplysninger. For hver gang jeg har sendt dem noget, får jeg en sådan mail tilbage. Sådan ping-pong'er vi så, lige indtil i fredags, hvor jeg modtager en mail fra dem, hvor der står, at det altså IKKE drejer sig om sko, men om slips mm. - derfor kan de ikke bruge al min dokumentation på køb af sko, da det jo ifølge dem, ikke er det der er i pakken. I aftes skrev jeg så en venlig mail til net-butikken, om der kunne være sket en fejl - i dag valgte jeg at ringe til importservice og få be- eller afkræftet om der kunne være sket en fejl. Den søde dame hos PostDK vil undersøge sagen og ringe tilbage. Hun ringer tilbage efter et par timer og kan oplyse mig om indholdet af min pakke: Et slips og et par manchetknapper fra Louis Vuitton. Erhm... ja, jeg kan jo så fortælle at det ikke er det jeg har bestilt - og dertil kan den søde dame oplyse mig, at jeg er den tredje det er sket for, indenfor relativt kort tid. Hun fortæller sådan lidt uofficielt at det højst sandsynligt er en svindlerside og at det næsten skulle gøres til en politisag. Det vil sige at, der er altså er andre end mig, der har handlet på selvsamme hjemmeside, i troen om at de ville få et par lækre sko hjem til en billig penge - og så har de modtaget slips og andre mystiske ting.

Jeg er blevet snydt - og nu er kampen så gået ind for at få mine penge retur. 

Jeg er målløs og lidt i chok - samtidig med at jeg er pissehamrende irriteret over, at jeg overhovedet bevægede mig uden for mine 'vante zoner' på nettet. Det er første og bestemt allersidste gang, at jeg gør sådan noget igen. Jeg vil jo umuligt kunne stole på nogle af de nyfundne udenlandske sider.

Siden du skal holde dig langt væk fra er denne: DU SKAL IKKE HANDLE HER!

ZzZzzzZZzzzZ

K.V.Æ.S.T.E.T.! - det er hvad jeg er i de dage her. Dagene går med arbejde og søvn, søvn, søvn. Jeg har et eller andet dumt i kroppen, for mine muskler er flade, energiniveauet på det laveste og så har jeg en irriterende kradsen i halsen - men det bliver ved det. Det er noget, der hverken vil gå væk eller vise sig helt. Det er en smule belastende, hvis du spørger mig. Så al min energi bliver brugt i vagterne, og så går jeg ellers resolut kold, når jeg træder ind herhjemme. Udover den lidt for lange lur om eftermiddagen, ja, så går jeg også tidligt i seng og sover HELE natten - og har svært ved at vågne om morgenen. Altså, jeg benægter ikke at jeg har et stort søvnbehov, that I know - men det her er altså lidt voldsomt, selv for mig. Imorgen har jeg lige en vagt mere og så har jeg et par fridage til at komme fladheden til livs. 

Ja okay, én aktiv ting får jeg da lavet hver eneste dag, imens jeg er flad - skrevet alt for mange mails frem og tilbage med nogle fancy mennesker hos PostDK/SKAT - bare for at jeg kan få mine bestilte sko udleveret. For snart længe siden, bestilte jeg et par Nike Free, som jeg skal bruge på arbejdet - og de er så nuppet af PostDK som i samarbejde med SKAT, liiiige skal have tonsvis af info, inden de vil udlevere mine sko. Det er bare som om, at for hver gang jeg sender den info de beder om, ja, så har de lige en masse nye ting de skal vide. Arghmen come on! De må have min pakke liggende i 20 dage, og så skal de sende den tilbage. SÅ meget for at ville spare nogle penge, og købe over nettet fremfor i en fysisk butik. De 20 dage er meget snart gået - så på mandag vil jeg se om jeg rent faktisk kan komme i kontakt med et rigtig menneske, gennem telefonen. 'cause Momma need her shoooooeeees!

Aktivitetsniveau: HØJT!

Så for den - det er fredag, ved i godt det?! Ugen er gået ud i ét for mig, og pludselig er det fredag. De dårlige dage har endelig fået en ende og jeg er 'back to normal' igen - så 'normal' jeg nu kan være. Host host! Jeg har været et meget aktivt menneske, på meget få timer. De seneste par timer har både stået på en længe ventet date med AB-wheel'et, en masse mavebøjninger og en cykeltur, det halve af Odense rundt i modvind - SÅ føler man sig altså bare aktiv! Men hvor er det dog dejligt, når man har fået overtalt først hjernen, dernæst kroppen, til at få udrettet lidt. Det er jo for min egen skyld - jeg vil dælme ikke være en af dem, der som 35-årig ikke kan bukke sig ned og binde deres egne sko. No way, Jose! [ho-say]

Samtidig skal jeg have tankerne hen på lidt andet end de åndssvage situationer vi står i herhjemme - og det hjælper det sørme også på. Hmm.. er nødt til at bukke mig, og sige at motion rent faktisk er godt for det meste. Om det så er i større eller mindre grad - It doesn't matter! Så længe man får bevæget sig, og har det godt med det. Sådan har jeg i hvert fald valgt at se på det. 

Nu venter lidt vasketøj og så står den vidst nok også liiige på nogle timers hygge med den altid søde, dejlige og skønne Larsen.

Blah... og noget om en puttesok.

Torsdag. Fridag. Regnvejr. Dovenskab. Jeg er sku lidt dvask i dag - orker ikke rigtig noget, men har som altid rigtig mange ting der burde gøres. De sidste par dage har været sådan lidt øv, når det er kommet til mit humør. Har ikke helt kunne finde ud af hvilken "maske" jeg har skulle tage på, den med mundvigerne oppe eller den hvor de hænger. Dagene har været lidt mere end 'one of those days'-agtige. Tanker har fyldt mit hoved - primært de der åndssvage bekymringer, som man jo egentligt bare burde lade ligge og så tage tingene som de kommer. Men det er jo mig vi snakker om, dronningen af bekymringer. Jeg er i hvert fald ret god til at lade dem overtage.

De dage her, de negative dage, de dumme dage. De er jo egentligt en del af min tilværelse - det er bare så forbandet længe siden, at jeg har haft sådan nogle dage, at jeg næsten vil vove at påstå, at jeg har glemt hvordan man kommer igennem dem. Jeg har det jo faktisk super dejligt - godt nok er jeg på medicin, men jeg er ovenpå, frisk og frejdig, tilbage i mit vanlige jeg - den glade, altid smilende. Måske lever jeg indimellem lidt i en drømmeverden, og derfor kommer det som et chok for mig, når jeg pludselig har en dårlig dag? Måske jeg i min drømmeverden, et øjeblik har glemt, at jeg rent faktisk stadig er syg?

Anyways, nok om det - når jeg befinder mig i denne kedelige zone, så er det rart af have en fridag der kan bruges på sofaen, under dynen - med ligegyldigt tv på skærmen, lækker the i koppen og hyggen fra en puttesok. Herhjemme har vi en hyggelig og varm puttesok. De er faktisk ret nemme at 'lave'.

Man glemmer en stor og dejlig striksok på gulvet, derefter lukker man sine dyr ud. I løbet af dagen, er sokken forsvundet og så skal man gå efter en sød, pivende snorken. Oftest er den lyd at finde, inde på vores lille 'græsplæne' i soveværelset. Når den søde snorken er lokaliseret, står det en frit for at tage puttesokken op, og tage den med ind og putte i sofaen, eller hvor man nu har lyst.

Puttesokken in action. En levende varmepude.
Hera lå godt gemt i sokken
så jeg måtte lige rulle kanten lidt ned, så jeg kunne få et billede.

Things I hate #2

Negativt tankespind.

Billedet er taget her til aften, hvor Larsen og jeg var ude at gå en hyggelig tur oppe i city - det hjalp heldigvis lidt på humøret.