Havefesten i billeder

Grundlovsdag // Fødselsdag // Fars dag

5. juni er dagen for mange ting. Herhjemme er det som nævnt, Larsens fødselsdag - og det er også fars dag, en ting som jo i år er blevet aktuelt hos os. Vi fik fejret farmanden herhjemme, bare os tre og en bunke pandekager. Farmor kiggede lige kort ind for at sige tillykke og fik lidt godt til ganen med os. I fars dags gave, fik Larsen en 'far-robot'. Jeg fik for noget tid siden en mor-robot og en barn-robot, så nu er familien komplet. ♥

Mors dag

Det er søndag, det er mors dag, og så er det i dag 10 måneder siden, at Marie Sofie kom til verden.
Vi piger har hygget hjemme, mens farmanden har været på job og sørget for god mad til en masse konfirmander og deres gæster.

Det er min første mors dag, egentligt ikke noget specielt i det, og så alligevel - jeg sidder med lidt blandede følelser, ikke noget voldsomt, men bare nogle tanker jeg har gjort mig. I min familie, har vi altid 'fejret' mors og fars dag, med en lille ting til enten mor eller far. Larsen derimod, går ikke op i det, han har i hvert fald ikke gjort det i al den tid vi har været sammen. Vi går heller ikke op i Valentins dag og alt sådan noget, men lige mors og fars dag, synes jeg er lidt hyggeligt. Der er ingen her der siger det skal være gaver som sådan, dyre eller store ting, men måske bare en lille form for 'tilkendegivelse' - og nu er Marie Sofie jo stadig så lille, at hun ikke lige kan tegne en tegning eller lave et eller andet fint, så tænker det er farmandens opgave at træde til. Men når han ikke går op i det, så bliver det ikke til meget 'fejring' af mig som mor. Men som sagt, så er det ikke noget jeg er dybt ulykkelig over, er jo ikke en 'material-girl' - det er bare nogle tanker jeg har gjort mig i dag, som med garanti er væk igen i morgen.
Min egen mor, fik jeg dog sørget for, sammen med min skønne bror. En fin dusk med et kort med vores kønne ansigter på, kom med bud i formiddags og vagte stor glæde. 

Marie Sofie er jo som sagt blevet 10 måneder i dag, det er lidt åndssvagt, så hurtig som tiden går. Men det gør den altså. Vi har hygget igennem i dag, hoppet i sengen, leget med drengene, sunget og danset, og været en tur uden i regnen, da vi skulle over efter avisen - Larsen sendte nemlig en besked hjem om, at han var i avisen, så den måtte vi jo altså lige hente. Det var en artikel om den asparges festival, der havde været inde i byen i går. De var kommet op på en ret sjov idé, noget med asparges og en boremaskine. For noget tid siden var han i tv, nu er han i avisen, hvad mon det næste bliver. Da pigebarnet og jeg var i gang med aftensmaden, blev vi glædeligt overrasket, for Larsen havde fået tidligt fri og kom hjem og spiste med os - jeg ELSKER når han er hjemme om aftenen, til at hygge med pigebarnet inden sengetid, og til at putte hende. Det er sjældent det sker, lige for tiden, det er jo konfirmationssæson, og der er meget at se til. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke glædede mig til alle konfirmationerne er overstået, og der forhåbentligt kommer lidt mere fritid til manden. ♥

Feriestemning og en update på amme-stop

Aaaahhh! Der har været ren feriestemning herhjemme i påsken - min kære mand har nemlig haft 5 fridage i påsken - FEM! Det har været helt fantastisk. Først tre dage midt på ugen, og så to dage her søndag-mandag. LUKSUS siger jeg bare. Vi har stor-nydt det, alle sammen.

Sidste søndag, palmesøndag, tog Marie Sofie og jeg turen til Svendborg for at bruge dagen sammen med mormor og morfar - og Onkel M der også havde fundet vejen 'hjem' i påsken. Der blev hygget, spist god mad, gået tur, og hygget og spist lidt mere, og om aftenen drog vi hjem igen, og tog min kære lillebror med. Mandag gik med at handle ind til, bage og spise en brunsviger - eller, noget af den, for det var lillebror der havde efterlyst brunsviger, så han fik en halv kage med sig, da han tog af sted om aftenen.

Tirsdag var så mandens første fridag ud af tre, og også dagen hvor vi hurtigt tog den endelige beslutning omkring ammestop - og for lige at give en update på det, så gik det over alt forventning. Larsen puttede og trøstede 3 aftener i træk. Den første nat var jeg inde ved Marie Sofie en enkelt gang, og kunne trøste hende og få hende til at falde i søvn igen, uden nogen form for besvær eller søgen efter bryst. De efterfølgende nætter, sov hun hele natten. Hun vågnede stadig efter en til to timer efter hun var kommet i seng, men Larsen gik ind og trøstede og fik puttet hende på ny. Fredag blev det så min tur til at putte, da Larsen var på arbejde, men det gik også helt fint. Hun har ikke søgt bryst en eneste gang siden, så det er bare rigtig dejligt. Nu skal mine bryster så bare lige 'komme sig' igen og holde op med at være så ømme - men var det vidst også det. Det er en lidt mærkelig fornemmelse, ikke at amme mere - ikke i forhold til pigebarnet, men mere, at nu må jeg gerne drikke mig et glas vin, uden at skulle tænke på at jeg skal amme. Jeg kan også tage ud en aften, hvor Larsen er hjemme - eller lade hende passe ude, uden at skulle være hjemme hos hende, til sengetid, fordi hun skal ammes for at kunne sove. Det er nu altså noget af en befrielse.

Mandens tre fridage gik med ren og skær afslapning og et kort besøg af hans bror, den ene dag. Fredag og lørdag, var pigebarnet og jeg så alene igen, men lørdag fik vi skønt besøg af en god veninde fra min mødregruppe og hendes dejlige datter. Jeg havde lovet af tage nogle billeder af hendes datter, og det blev i lørdags. Det blev en del gode billeder, imellem de virkelig mange billeder jeg fik taget på den korte tid, så dem glæder jeg mig til at sætte mig og få kigget ordenligt på og leget lidt med, men ikke mindst, til at give dem videre til min veninde og hendes mand. De har fået et par enkelte smagsprøver og var glade, så det er jo kun dejligt.
Funny story: Larsen skulle møde sent lørdag og var hjemme imens de var her, og vi talte om løst og fast, og pludselig viser det sig at Larsen og min nyfundne venindes mand er fra samme by og har leget sammen som små - så er verden pludselig ikke særlig stor.

Søndag var vi hos farfar for at finde påskeæg med det meste af familien på den side - endnu en hyggelig dag der blev tilbragt i haven, vejret var jo helt igennem fantastisk - helt højsommer-agtigt. Om aftenen blev der tændt op for grillen og der blev grillet pølser til den helt store guldmedalje. I går tog vi endnu en slappe-heeeeelt-af-dag, inden hverdagen med en arbejdende farmand igen bankede på døren. Nu går vi jo så småt ind i konfirmations-sæsonen, så det bliver nok ikke meget vi kommer til at se til ham den næste måneds tid. Af samme grund har vi virkelig nydt at have flere dage sammen her i påsken og jeg ved at især pigebarnet har stor-nydt at have sin far hjemme. ♥

Hillerød tur-retur

I starten af marts pakkede jeg barnet og tog turen til Hillerød for at besøge nogle skønne mennesker, der har stor betydning for mig. Det var faktisk den første længere tur jeg har været på med Marie Sofie - men det gik nu helt fint, omend jeg var lidt træt da vi nåede frem. Det var skønt at være af sted igen, og at se Mynthe og Marie Sofie hygge sig helt vildt til trods for aldersforskellen, varmede mit hjerte rigtig meget. Mynthe var vild med at hjælpe til med alt hvad der skulle foretages med Marie Sofie - og Marie Sofie, ja hun var ellevild med Mynthe og slap hende helst ikke af syne. Det var nogle skønne dage med dans, hygge, fotografering, gåtur, pandekager i flere afskygninger, pyntede negle og ikke mindst rigtig venindetid. ♥

Min vielsesring - og historien bag

I et tidligere indlæg nævnte jeg, at jeg havde fået en lille ting med stor betydning hjem. Her er den. Min vielsesring. 

Den smalle ring med hjertet er min elskede forlovelsesring, en ring Larsen har valgt og som jeg knuselsker, den er lige mig. Den anden ring fik jeg af min mor, da jeg havde født Marie Sofie. Det er ikke bare en hvilken som helst ring. Det er min mormors vielsesring - faktisk er det også min morfars, for da han døde, fik min mormor sat deres ringe sammen, og bar dem som én. Min mormor døde i 2001 og siden da, har min mor haft hendes ring liggende. Den er absolut intet værd i kroner - men affektionsværdien er stor. Min mormor og jeg var meget tæt, og da Larsen og jeg for nogle år siden begyndte at tale bryllup, blev jeg lun på tanken om, at bruge min mormors ring som min egen vielsesring. Min mor var ikke sådan at rokke ved. "Det finder vi ud af" sagde hun bare. Jeg kan huske det irriterede mig en smule, men samtidig havde jeg en forståelse for hvis det ikke kunne lade sig gøre, det var jo trods alt hendes mor. Men jeg blev nu ved med at spørge. "Det finder vi ud af". Al bryllupssnak og planlægning gik dog hen og blev droppet dengang i 2010, og så var det bare sådan. Jeg glemte alt om bryllupsfest og tænkte ikke længere over, hvor meget jeg ønskede mig at overtage min mormors ring. Så da jeg i juli fødte og min mor kom med ringen som en gave til mig fra hende, blev jeg overvældet af glæde. Min mormors ring.

Da Larsen og jeg besluttede os for at blive gift, begyndte jeg samtidig at tænke på om man kunne forene de to ringe. Heldigvis har vi en guldsmed i familien, og jeg var ikke to sekunder om at få skrevet til hende for at forhøre mig, sendte selvfølgelig billeder med og glæden var stor, da hun svarede tilbage at min idé med at sætte den ene uden på den anden, med garanti godt kunne lykkedes - OGSÅ så det blev pænt.
Så en eftermiddag i januar, efterlod jeg, med en lille klump i halsen, mine to elskede ringe - for hvad nu hvis det slet ikke blev som jeg gik og forestillede mig, hvad hvis det ikke blev pænt. Et par dage senere modtog jeg et billede, og mine bekymringer blev gjort til skamme. Jeg ELSKER min vielsesring. Jeg ELSKER den kæmpe betydning den har for mig og den historie den har med sig. Min elskede forlovelsesring, nu forenet med min savnede mormor og morfars vielsesringe - og med min elskede hubbys navn, et hjerte og vores bryllupsdag indgraveret. ♥

Fredag

Åååh, jeg er ret stor fan af, når Larsen kommer hjem og fortæller at han skal møde sent dagen efter. I LOVE IT! Det betyder nemlig at jeg med god samvittighed kan sove lidt længere, og at der bliver hygget endnu mere i det lille hjem om morgenen. Oftest henter vi pigebarnet ind til os, når hun er vågen og så putter vi lidt ekstra, vi spiser morgenmad sammen alle tre, og der bliver fjollet til den helt store guldmedalje. Nu er det jo ikke fordi vi, endnu, har hektiske morgener, ej heller når det kun er Marie Sofie og jeg, men det er nu bare mere hyggeligt, med farmanden hjemme og når det hele tages i laveste gear. (For god ordens skyld må jeg hellere lige sige, at det er en most blomme der er på grøden.) ♥ 

Frk. Hansen // Fru Larsen

Følger du mig i insta-verdenen (@lillelisalyspunkt), ja så er det nok ikke gået din næse forbi - men gør du ikke, så har jeg noget jeg skal fortælle dig. 

Den dag Larsen og jeg havde 11 årsdag, pakkede vi Marie Sofie i barnevognen og smuttede en tur ind til byen om formiddagen, hvor vi havde en aftale. Vi var på rådhuset, hvor vi svarede på et par spørgsmål og skrev på lidt papir. Det tog ikke engang 5 minutter og da vi gik ud derfra, var jeg ikke længere Frk. Hansen.

Larsen og jeg er blevet gift. En begivenhed vi har talt om, og også planlagt i nogle år nu, men som af kedelige grunde, desværre aldrig lykkedes. Vi gjorde det i al hemmelighed, faktisk var det kun os der vidste det skulle ske. Det var ikke alle der var lige begejstrede for det efterfølgende, men sådan blev det altså, og vi havde en fantastisk dag. Jeg elskede at det kun var os, der var en helt speciel følelse omkring det og det var bare os og ingen andre. Jeg havde hele dagen et sug i maven, en følelse af lykke der fyldte mig til bristepunktet. Lidt ligesom de timer hvor ingen andre end os vidste at Marie Sofie var kommet til verdenen. Der er bare noget specielt over at have så store ting, helt for sig selv, i hvert fald for en stund. 

Det var faktisk rigtig møgvejr den dag, det stod ned i stænger det meste af dagen og det var koldt og gråt. Men det ødelagde nu ikke vores dag. Efter besøget på rådhuset, spiste vi en lækker brunch inde i byen og tog derefter hjem. Som Hr. og Fru Larsen. Da vi var hjemme igen, begyndte vi at ringe rundt og fortælle. Alle var glade på vores vegne, nogle enkelte dog skuffede over ikke at være med. Men sådan er det jo bare, vi havde taget valget om at være helt os selv - nårh jah, og så lige Marie Sofie. Jeg holdt meget på at når det nu endelig lykkedes os at blive gift, så skulle vi være 'bare os'. Vi planlagde for nogle år siden den helt store bryllupsfest, hvor stort set alt var på plads, og hvor det så ikke blev til noget alligevel. Det sidder stadig i mig, eller, det gjorde det - og jeg blev mere og mere lun på idéen om at det bare var os, der en dag tog på rådhuset. Ikke noget stort og prangende, ikke noget med en masse forberedelser osv. Bare os. Heldigvis var Larsen med på den idé. Det var pisse (pardon) romantisk, hvis du spørger mig! 

Vi nød dagen hjemme, med Marie Sofie og hinanden. Ikke noget specielt, bare ren og skær nydelse af lykkerusen. Vi spiste hakkebøf med løg om aftenen og smilte over alle de fine og søde hilsner vi fik efter 'offentliggørelsen'. Sidst på eftermiddagen ringede det på, og en meget forpustet lille blomsterdame kom med den skønneste buket fra min dejlige veninde. Vi havde købt de lækreste stykker chokoladekage med inde fra byen, og spiste det som dessert om aftenen. En helt igennem fantastisk dag, fyldt med kærlighed og varme. Jeg kunne ikke have tænkt eller ønsket mig den bedre. ♥

♥ 11 år ♥

Billedet er en 4-5 år gammelt.

I dag kan vi fejre vores 11 års dag. Det overrasker mig hvert år - ikke datoen, for den skal jeg nok huske. Men jeg lader mig, år efter år, forbløffe over at man kan tage på efterskole som meget ung, og uden at lede, pludselig stå med, hvad der blev, en partner for livet. Jeg ELSKER det. Jeg ELSKER minderne fra alle vores år sammen. Jeg ELSKER vores liv sammen - og jeg ELSKER at vi nu har fået en skøn datter sammen. Jeg ELSKER ham! ♥

11 x burde

Barnet sover - scchhyyy.

Egentligt, så burde jeg lægge det rene tøj sammen og på plads, som har stået i IKEA-posen siden... fredag... altså i sidste uge...? Jeg burde også pakke fødselsdagsgave ind til i morgen hvor vi drager mod Svendborg for at holde fælles fødselsdag. Jeg burde måske også snart se at komme i gang med forberedelserne til navngivningsfesten, som er om 14 dage - tæller det hvis der er styr på det hele, altså, oppe i mit hoved? Jeg burde også lægge barnet i barnevognen og trille på posthuset med det fine sæt tøj jeg havde købt til hende, til hendes fest, men som der er fejl på og derfor skal returneres. Jeg burde ordne negle. Jeg burde få ryddet op efter, at have splittet papkassen med tingene fra zalando i atomer. Jeg burde tage mig noget at spise. Jeg burde i hvert fald ikke sidde og være et klik fra at bestille julegaver hjem, når alt hvad vi har af penge lige nu, skal gå til festen. Jeg burde måske også gå ned og se om det kunne blive til en enkelt vask. I stedet sidder jeg her - med den bærbare på skødet og pigebarnet sovende ved min side. Normalvis ligger jeg hende ind i hendes seng på hendes værelse, når hun sover, men ikke lige denne lur - hun er nemlig sur og tvær i dag - så i dag flytter jeg mindst muligt på hende - nu hvor hun endelig sover.

Der er rigtig mange ting jeg burde, når hun sover, men i stedet sidder jeg bare og glor ind i en skærm - jeg er træt med træt på efter en urolig nat og en morgen hvor jeg ikke engang registrerede at Larsen tog af sted. Han var dog sød at skrive en lille hilsen til mig på tavlen. Larsen er på arbejde hele dagen og aftenen med, så jeg burde faktisk bare klappe den bærbare sammen og lægge mig ved siden af pigebarnet, dufte til hende og lukke mine øjne - det tror jeg at jeg gør, bare lige lidt. ♥

De små ting

I går tikkede dette billede ind på min mobil - afsenderen var min søde kærestemand. Altså, det er jo egentligt ret så sødt - og en smule makabert. Men mest sødt. ♥

Far er den bedste

Søndag havde vi en lille pige der var lidt svær at tilfredsstille - i hvert fald for mig, for far var den bedste. Hun var i hans arme det meste af dagen, og hvis han lige skulle noget, fulgte hun ham med øjnene, ja faktisk drejede hun hovedet efter ham. Jeg kunne dog godt få lov til at give mad. Men så var det også tilbage til farmand igen. Det var faktisk rigtig hyggeligt - og havde jeg ikke lige født, så ville det da helt klart gå lige i æggestokkene, at se de to sammen. Åh hvor jeg elsker mine to ♥

Velkommen til Marie Sofie

Torsdag d. 11. juli kl. 15.21 kom vores skønne datter til verden. 3400 gram og 52 cm - helt igennem perfekt. 

Vi nyder babyboblen og vores barn i fulde drag og synes at de første 14 dages tid er gået helt vildt stærkt. Hun er dejlig nem og rolig, spiser godt, sover godt og er bare en fornøjelse at være sammen med. Det er selvfølgelig også derfor at her er så stille herinde - men det passer altså, det der med at man kan bruge dag ud og dag ind på at 'glo på baby'. ♥

WoW, DaoC, HoN, LoL, Dota... and so on

Nu er jeg jo så heldig at have en gamer-kæreste. Det er nu meget hyggeligt, at han sådan har noget at gå op i med krop og sjæl, udover sit arbejde selvfølgelig. Det gode ved det er, at han så ikke lægger så meget mærke til hvor meget tid jeg kan finde på at bruge på computeren med de forskellige ting jeg laver - og han kan slet ikke klage over det, hvis han skulle komme på den idé, for sandheden er at den tid jeg er på computeren, er den samme som han bruger på sit spil - altså når han er hjemme. Indimellem kan det dog godt være temmelig 'hårdt' og en smule irriterende at være kæreste med en gamer. F.eks. når man indimellem er tvunget til at skulle sidde og høre på råben, skrigen, trampen i gulvet og voldtagen af tastaturet med hænderne. Han kalder det frustration - jeg kalder det hysteri. En ting man ikke skal sige, som jeg hurtigt lærte, men dog stadig godt kan finde på at nævne, i ved, bare for at drille er: "Det er bare et spil." 

En anden ting der kan være irriterende ved forholdet til denne gamer-kæreste er når man ikke lige har fået lavet andre aftaler, eller af anden årsag er nødt til at være hjemme, i de weekender hvor ens lejlighed skal ommøbleres så der er plads til flest mulige nørder, med hver deres store, larmende og lirede computere - dette er dog en observation fra de gode gamle dage, det er efterhånden sjældent at de alle samles for at game mere, men det sker - og når det sker, så har jeg heldigvis lært at tage væk, i hvert fald når det er hele slænget der samles. 

En ting jeg har lagt mærke til, der kan være mærkelig og frustrerende for mine veninder, når de er på besøg, er når han gamer og taler med de andre i sit headset - mine veninder har alle været noget tid om at finde ud af, at det faktisk ikke er dem eller mig at han taler til og at de ikke behøver reagere på det. Og så er det ikke dem alle der helt forstår det, men hey, jeg har været sammen med ham i 10 år, jeg forstår det stadig ikke, så no worries. En anden crazy ting er, hvor meget de alle går op i det, når de sidder og spiller online sammen. Her har vi haft flere episoder, hvor jeg har siddet i stuen og set tv, Larsen har gamet med headset på - og det skal lige siges at dengang stod computeren i soveværelset - og hans medspillere sidder så og råber og skaber sig så højt, at det lyder som om de sidder lige ved siden af mig - til trods for de sidder spredt i hele landet. Det sjoveste er når det er nogle af vores venner han spiller med, for så kan jeg godt finde på at sende en sms og bede dem om at stoppe hysteriet - så bliver de gerne lidt flove over at de gik så meget amok - men altså, det må være hvad man kalder indlevelse i stor stil.

Det jeg egentligt ville frem til er, at i alle de år vi har været sammen og hvor Larsen har spillet alle sine spil, har han op til flere gange spurgt om jeg ikke vil spille med - lære spillene og spille med dem. Jeg har pænt takket nej hver gang, da det intet siger mig. Men nu har jeg så fundet ud af hvorfor... 

♥

Bassen & Bøffen

Egentligt lidt skørt at navngive sine dyr ét navn, for at kalde dem noget helt andet. Ikke desto mindre, er det hvad vi ofte gør herhjemme - faktisk altid har gjort. Tager vi helt tilbage fra vi havde vores første ildere. Så havde vi Lady, der blev kaldt for Musse. Coke, der blev kaldt for Gammelmanden. Hera, der blev kaldt for Pølleprutten og Aslan, som altid er blevet kaldt Basse. Nu har vi så også Alfie, som oprindeligt hed Alf - men han bliver kaldt Bøffen. Det er altså noget mærkeligt noget - mon andre også gør det?

Her får i lige lidt random hverdags-billeder af vores drenge, Bassen og Bøffen - skal hilse at sige at det er temmelig svært at tage gode billeder af en hvid Alfie, når han altid skal ligge på det hvide håndklæde. Jeg tænker tit tilbage på at Aslan altid har været den store, pjevsede putteilder. Men det er lidt som om at han ikke har den rolle mere, efter vi har fået Alfie. Nu er Aslan pludselig den lille - men er dog stadig en putteilder - og Alfie er den store, pjevsede fyr. Sjovt som ting kan ændre sig - må lige have kigget i gemmeren, mindes at have et billede eller to af Aslan, fra da han var en rigtig stor krammebamse. ♥