Weekenden...

... er gået med en syg lille pige.

Torsdag blev Larsen ringet op af dagplejen, at Marie Sofie havde kastet op og havde feber. Så af sted med ham for at hente hende hjem. Jeg kom hjem til en skidtmas lille pige, der lå der i sofaen med dyne, bamser og blanke øjne. Heldigvis var det med at kaste op, ikke noget der forsatte, men feberen blev. Fredag kom hun ud til farfar, der tilfældigvis lige havde fri - ikke så fedt med sygt barn, når både jeg og Larsen skulle arbejde. Jeg havde sagt ja til en sen-vagt og Larsen skulle for alvor starte op efter ferie, så at skulle blive hjemme med barn, passede ikke særlig godt den dag. Så det var dejligt at farfar kunne hjælpe. Fredag eftermiddag fik jeg pigebarnet hjem, hun var godt nok sløj. Ville ingenting, bare ligge og kigge - allerhelst bare sove, så det fik hun selvfølgelig lov til.
Feberen steg og steg, og nåede på et tidspunkt op på 40,2 - så det blev også til et opkald til lægevagten, som fortalte om nogle ting jeg skulle være obs på. Da Larsen kom hjem fredag aften, besluttede vi os for at campere i stuen, så vi kunne sove sammen alle sammen. Så det har vi gjort hele weekenden. Alle madrasser, dyner og puder blev fundet frem. I aftes var hun feberfri og helt sig selv igen, så vi tænkte at 'det var det' og så kunne vi nyde søndagen sammen, alle raske. Men sådan skulle det ikke være. I morges vågnede hun igen med lidt over 40 i feber og var bare ked, ked, ked. Hun har brugt det meste af dagen på at sove, og her til aften er feberen igen på vej retur, håber vi. Temperaturen er i hvert fald faldet, så vi krydser fingre for at hun slipper for nu. I morgen skal Larsen heldigvis møde sent, så han kan tage hende om dagen, og så tager jeg over når jeg har fri. Og så håber, håber, håber jeg virkelig at hun snart bliver rask, så vi kan få vores glade pigebarn tilbage igen. ♥

Havefesten i billeder

New hair - don't care

Mine første feriedage gik med en tur til det sjællandske, og en weekend hos min lillebror. Kun mig. Larsen skulle arbejde, så vi havde fået arrangeret pasning af pigebarnet hos farmor, hele weekenden. Så der var dømt alene-tid til mig. Jeg nød det i fulde drag. Men kan man andet, når man hele weekenden blev sørget godt for? Lørdag var vi inde på min brors arbejde, hele dagen, for at gøre noget ved min manke - og jeg skal lige love for at der skete ting og sager. Den opmærksomme har nok luret det, ude i siden her på bloggen - eller på instagram, hvor jeg opdaterede gennem dagen. Der blev klippet og klippet og klippet lidt mere, og så blev der afbleget (!!) - for til sidst at få det farvet. Rødligt siger jeg (udvidende), frisør-bror siger kobber - mig der ellers ikke kan fordrage kobber. Nåh, det er jo heller ikke lige den slags kobber - men hold nu op hvor jeg elsker det! Jeg var ret spændt. Jeg havde jo aldrig nogensinde farvet hår før, har én gang fået farvet to røde striber i håret, that's it. Så det var et temmelig vildt spring at tage for mig, men jeg gjorde det - og er godt tilfreds!

Udover den helt store hår-makeover, så blev der søskende-hygget i stor stil i min brors lille hybel. Jeg indrømmer gerne at jeg synes weekenden var for kort, og at jeg snildt kunne have brugt et par dage mere derovre. Pigebarnet hyggede hos farmor, med faster, onkel osv. - det vidnede de mange fine billeder jeg fik tilsendt i løbet af weekenden om. Af samme grund, havde jeg ikke 'travlt' med at komme hjem. Det var en dejlig weekend, og det var tiltrængt, at komme ud på egen hånd. ♥

Tur i Zoologisk Have

Pinsedag bød Larsen på en tur i zoologisk have, og jeg var ikke længe om at sige ja. Marie Sofie var dog halvsløj, men vi blev enige om at det nok var meget godt at komme lidt ud, få lidt luftforandring. Pigebarnet klagede da heller ikke på noget tidspunkt. Hun holdt sig vågen hele turen rundt derinde, og overgav sig først til trætheden, da vi havde set de sidste dyr. Det var hendes første besøg i en zoo, og hun nød at se på de store dyr, lige så vel som de små, og selvfølgelig vakte ænderne der traskede rundt derinde også stor begejstring. Vi har snart ferie, og bor ret tæt på zoo, derfor valgte vi at købe årskort dertil. En ting vi har talt om at få i mange år, men nu blev det. ♥

Grundlovsdag // Fødselsdag // Fars dag

5. juni er dagen for mange ting. Herhjemme er det som nævnt, Larsens fødselsdag - og det er også fars dag, en ting som jo i år er blevet aktuelt hos os. Vi fik fejret farmanden herhjemme, bare os tre og en bunke pandekager. Farmor kiggede lige kort ind for at sige tillykke og fik lidt godt til ganen med os. I fars dags gave, fik Larsen en 'far-robot'. Jeg fik for noget tid siden en mor-robot og en barn-robot, så nu er familien komplet. ♥

F for Far

I morgen er det fars dag - herhjemme er det i mere end en forstand. For i morgen er det nemlig også Larsens fødselsdag. 28 år bliver han. Og voksen som han jo er, skal han arbejde på sin fødselsdag, og vidst nok fra morgen til aften. Øv siger vi, for Marie Sofie har en fridag fra dagplejen, og det kunne have været hyggeligt at tilbringe dagen med ham. Gaverne ligger klar, så må vi se hvornår de bliver åbnet. ♥

Når nu manden er taget i fængsel....

... for at høre god musik, så har jeg da bare nydt dagen herhjemme med Marie Sofie. Det vi nu fik sammen. For hun blev hentet kl. 15 i eftermiddags, og da vi kom hjem var hun træt med træt på. Så efter lidt leg med drengene, spiste vi tidligt og kort tid efter, var hun godt på vej i drømmeland.

Larsen er i Jylland, nærmere betegnet Horsens, for at høre og se Metallica. Heldige ham. Han og en ven kørte midt på dagen, og kommer først hjem en gang i nat. Horsens skulle vidst være helt på den anden ende, med alle de store bands de har til at spille i byen for tiden. Turen har været planlagt længe, eller i hvert fald lige siden, at vores ven, nytårsaften sagde; "Jeg har forresten to billetter til Metallica, vil du med?" Så der er de nu. Jeg er spændt på at høre, hvordan det var. Men det bliver nok først i morgen aften engang. Synes Larsen sagde han skulle møde tidligt i morgen, den stakkel - vi glæder os alle til det er ferietid. 

Jeg har ordnet lidt praktiske sager i dag, fået styr på mit CV og købt lidt ind til de kreative sysler jeg forhåbentligt kommer i gang med i morgen - nogen i husstanden fylder jo snart 1 år. ♥

Solskins Svendborg

I går tog Marie Sofie og jeg turen til Svendborg for at besøge mormor og morfar. Vi tog tidligt af sted, som i virkelig tidligt hvis du spørger mig - men så kunne vi bedre nå alle de ting vi ville. Vi startede ud med at spise morgenmad da vi kom frem, det var godt nok dagens anden morgenmad for pigebarnet, men pyt, hun elsker jo mad.
Vi var rundt flere steder, bl.a i genbrugsen, rundt i byen og inde i en legetøjsbutik med ophørsudsalg. De havde 50% og sidst i næste uge har de 75% - men butikken var stort set tom, så det ville være dumt at vente. Jeg fandt en af de 'berømte' Jellycat-bamser, og en dukke, som bliver pigebarnets fødselsdagsgave. Marie Sofie var ellevild med min venindes datters Dukke-Lotte, da vi for noget tid siden besøgte dem, ja, faktisk hver gang vi støder på et dukkebarn, er hun helt vild, så vi har længe talt om, hvornår hun skulle prøve at have en dukke selv - det bliver så til hendes fødselsdag.

Marie Sofie har i noget tid, gået rundt om vores sofabord, og her på det seneste, er hun begyndt at skubbe til det, så Larsen og jeg blev enige om at vi måtte prøve at have fat i en gå-vogn. Så jeg fik, i starten af ugen, min mor til at tjekke om de havde en nede i den legetøjsbutik som havde ophørsudsalg - og det havde de, så vi fik en fin gå-vogn med hjem fra dem også. Marie Sofie prøvede den hos mormor og morfar, og hun gik nogle få skridt med den, allerede første gang. Da vi kom hjem forsatte hun, og gik gangen tynd hele aftenen. Frem og tilbage, frem og tilbage - og hold nu op hvor mangler vi noget mere plads, så hun kunne få lov til at gå et længere stykke ad gangen. Men hun er god!

Dagen i dag har budt på ren og skær afslapning for os piger - farmanden har som altid, været på arbejde. Det er officielt den sidste dag hvor vi bare 'daser' herhjemme, i morgen starter Marie Sofie i dagpleje, vi starter i hvert fald indkøringen, og lige inden vi når juni, ja, så er min barsel slut - så nu venter den nye hverdag. Yaiks! ♥

Mors dag

Det er søndag, det er mors dag, og så er det i dag 10 måneder siden, at Marie Sofie kom til verden.
Vi piger har hygget hjemme, mens farmanden har været på job og sørget for god mad til en masse konfirmander og deres gæster.

Det er min første mors dag, egentligt ikke noget specielt i det, og så alligevel - jeg sidder med lidt blandede følelser, ikke noget voldsomt, men bare nogle tanker jeg har gjort mig. I min familie, har vi altid 'fejret' mors og fars dag, med en lille ting til enten mor eller far. Larsen derimod, går ikke op i det, han har i hvert fald ikke gjort det i al den tid vi har været sammen. Vi går heller ikke op i Valentins dag og alt sådan noget, men lige mors og fars dag, synes jeg er lidt hyggeligt. Der er ingen her der siger det skal være gaver som sådan, dyre eller store ting, men måske bare en lille form for 'tilkendegivelse' - og nu er Marie Sofie jo stadig så lille, at hun ikke lige kan tegne en tegning eller lave et eller andet fint, så tænker det er farmandens opgave at træde til. Men når han ikke går op i det, så bliver det ikke til meget 'fejring' af mig som mor. Men som sagt, så er det ikke noget jeg er dybt ulykkelig over, er jo ikke en 'material-girl' - det er bare nogle tanker jeg har gjort mig i dag, som med garanti er væk igen i morgen.
Min egen mor, fik jeg dog sørget for, sammen med min skønne bror. En fin dusk med et kort med vores kønne ansigter på, kom med bud i formiddags og vagte stor glæde. 

Marie Sofie er jo som sagt blevet 10 måneder i dag, det er lidt åndssvagt, så hurtig som tiden går. Men det gør den altså. Vi har hygget igennem i dag, hoppet i sengen, leget med drengene, sunget og danset, og været en tur uden i regnen, da vi skulle over efter avisen - Larsen sendte nemlig en besked hjem om, at han var i avisen, så den måtte vi jo altså lige hente. Det var en artikel om den asparges festival, der havde været inde i byen i går. De var kommet op på en ret sjov idé, noget med asparges og en boremaskine. For noget tid siden var han i tv, nu er han i avisen, hvad mon det næste bliver. Da pigebarnet og jeg var i gang med aftensmaden, blev vi glædeligt overrasket, for Larsen havde fået tidligt fri og kom hjem og spiste med os - jeg ELSKER når han er hjemme om aftenen, til at hygge med pigebarnet inden sengetid, og til at putte hende. Det er sjældent det sker, lige for tiden, det er jo konfirmationssæson, og der er meget at se til. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke glædede mig til alle konfirmationerne er overstået, og der forhåbentligt kommer lidt mere fritid til manden. ♥

Feriestemning og en update på amme-stop

Aaaahhh! Der har været ren feriestemning herhjemme i påsken - min kære mand har nemlig haft 5 fridage i påsken - FEM! Det har været helt fantastisk. Først tre dage midt på ugen, og så to dage her søndag-mandag. LUKSUS siger jeg bare. Vi har stor-nydt det, alle sammen.

Sidste søndag, palmesøndag, tog Marie Sofie og jeg turen til Svendborg for at bruge dagen sammen med mormor og morfar - og Onkel M der også havde fundet vejen 'hjem' i påsken. Der blev hygget, spist god mad, gået tur, og hygget og spist lidt mere, og om aftenen drog vi hjem igen, og tog min kære lillebror med. Mandag gik med at handle ind til, bage og spise en brunsviger - eller, noget af den, for det var lillebror der havde efterlyst brunsviger, så han fik en halv kage med sig, da han tog af sted om aftenen.

Tirsdag var så mandens første fridag ud af tre, og også dagen hvor vi hurtigt tog den endelige beslutning omkring ammestop - og for lige at give en update på det, så gik det over alt forventning. Larsen puttede og trøstede 3 aftener i træk. Den første nat var jeg inde ved Marie Sofie en enkelt gang, og kunne trøste hende og få hende til at falde i søvn igen, uden nogen form for besvær eller søgen efter bryst. De efterfølgende nætter, sov hun hele natten. Hun vågnede stadig efter en til to timer efter hun var kommet i seng, men Larsen gik ind og trøstede og fik puttet hende på ny. Fredag blev det så min tur til at putte, da Larsen var på arbejde, men det gik også helt fint. Hun har ikke søgt bryst en eneste gang siden, så det er bare rigtig dejligt. Nu skal mine bryster så bare lige 'komme sig' igen og holde op med at være så ømme - men var det vidst også det. Det er en lidt mærkelig fornemmelse, ikke at amme mere - ikke i forhold til pigebarnet, men mere, at nu må jeg gerne drikke mig et glas vin, uden at skulle tænke på at jeg skal amme. Jeg kan også tage ud en aften, hvor Larsen er hjemme - eller lade hende passe ude, uden at skulle være hjemme hos hende, til sengetid, fordi hun skal ammes for at kunne sove. Det er nu altså noget af en befrielse.

Mandens tre fridage gik med ren og skær afslapning og et kort besøg af hans bror, den ene dag. Fredag og lørdag, var pigebarnet og jeg så alene igen, men lørdag fik vi skønt besøg af en god veninde fra min mødregruppe og hendes dejlige datter. Jeg havde lovet af tage nogle billeder af hendes datter, og det blev i lørdags. Det blev en del gode billeder, imellem de virkelig mange billeder jeg fik taget på den korte tid, så dem glæder jeg mig til at sætte mig og få kigget ordenligt på og leget lidt med, men ikke mindst, til at give dem videre til min veninde og hendes mand. De har fået et par enkelte smagsprøver og var glade, så det er jo kun dejligt.
Funny story: Larsen skulle møde sent lørdag og var hjemme imens de var her, og vi talte om løst og fast, og pludselig viser det sig at Larsen og min nyfundne venindes mand er fra samme by og har leget sammen som små - så er verden pludselig ikke særlig stor.

Søndag var vi hos farfar for at finde påskeæg med det meste af familien på den side - endnu en hyggelig dag der blev tilbragt i haven, vejret var jo helt igennem fantastisk - helt højsommer-agtigt. Om aftenen blev der tændt op for grillen og der blev grillet pølser til den helt store guldmedalje. I går tog vi endnu en slappe-heeeeelt-af-dag, inden hverdagen med en arbejdende farmand igen bankede på døren. Nu går vi jo så småt ind i konfirmations-sæsonen, så det bliver nok ikke meget vi kommer til at se til ham den næste måneds tid. Af samme grund har vi virkelig nydt at have flere dage sammen her i påsken og jeg ved at især pigebarnet har stor-nydt at have sin far hjemme. ♥

Min vielsesring - og historien bag

I et tidligere indlæg nævnte jeg, at jeg havde fået en lille ting med stor betydning hjem. Her er den. Min vielsesring. 

Den smalle ring med hjertet er min elskede forlovelsesring, en ring Larsen har valgt og som jeg knuselsker, den er lige mig. Den anden ring fik jeg af min mor, da jeg havde født Marie Sofie. Det er ikke bare en hvilken som helst ring. Det er min mormors vielsesring - faktisk er det også min morfars, for da han døde, fik min mormor sat deres ringe sammen, og bar dem som én. Min mormor døde i 2001 og siden da, har min mor haft hendes ring liggende. Den er absolut intet værd i kroner - men affektionsværdien er stor. Min mormor og jeg var meget tæt, og da Larsen og jeg for nogle år siden begyndte at tale bryllup, blev jeg lun på tanken om, at bruge min mormors ring som min egen vielsesring. Min mor var ikke sådan at rokke ved. "Det finder vi ud af" sagde hun bare. Jeg kan huske det irriterede mig en smule, men samtidig havde jeg en forståelse for hvis det ikke kunne lade sig gøre, det var jo trods alt hendes mor. Men jeg blev nu ved med at spørge. "Det finder vi ud af". Al bryllupssnak og planlægning gik dog hen og blev droppet dengang i 2010, og så var det bare sådan. Jeg glemte alt om bryllupsfest og tænkte ikke længere over, hvor meget jeg ønskede mig at overtage min mormors ring. Så da jeg i juli fødte og min mor kom med ringen som en gave til mig fra hende, blev jeg overvældet af glæde. Min mormors ring.

Da Larsen og jeg besluttede os for at blive gift, begyndte jeg samtidig at tænke på om man kunne forene de to ringe. Heldigvis har vi en guldsmed i familien, og jeg var ikke to sekunder om at få skrevet til hende for at forhøre mig, sendte selvfølgelig billeder med og glæden var stor, da hun svarede tilbage at min idé med at sætte den ene uden på den anden, med garanti godt kunne lykkedes - OGSÅ så det blev pænt.
Så en eftermiddag i januar, efterlod jeg, med en lille klump i halsen, mine to elskede ringe - for hvad nu hvis det slet ikke blev som jeg gik og forestillede mig, hvad hvis det ikke blev pænt. Et par dage senere modtog jeg et billede, og mine bekymringer blev gjort til skamme. Jeg ELSKER min vielsesring. Jeg ELSKER den kæmpe betydning den har for mig og den historie den har med sig. Min elskede forlovelsesring, nu forenet med min savnede mormor og morfars vielsesringe - og med min elskede hubbys navn, et hjerte og vores bryllupsdag indgraveret. ♥