Beslutninger bliver taget

Der er blevet taget store beslutninger herhjemme. Faktisk er det noget tid siden, men når man tager så store og vigtige beslutninger, så er det nok lige så vigtigt som at træffe valget, at man lige sunder sig lidt og sluger den kamel man nu har valgt at proppe i kæften. Det føler jeg nu er gjort.
Larsen og jeg har opsagt vores lille lejlighed, det i sig selv er der egentligt ikke noget stort i, det store ligger nok nærmere i at vi har opsagt den, uden at have noget nyt at flytte ind i. Endnu.
Det er en chance vi har følt os nødsaget til at tage, en risiko vi er villig til at løbe, for vi vil bare ikke starte vores nye liv som en lille familie i denne lejlighed, hvor der er et minimum af plads, det ville selvfølgelig godt kunne lade sig gøre til at starte med, men her er også mug og svamp. Dét vil vi ikke byde vores Baby M. Det er mere end rigeligt at vi skal leve i det. Så lejligheden er opsagt, og jagten på stedet hvor vi skal starte vores lille nye familie, er for alvor gået ind.
I går var vi ude og se på en lejlighed, som faktisk var okay, hvis man ikke gik op i køkken og bad. Men med et meget lille køkken, og et badeværelse man skal bakke ind i, for at komme på toilet, og nærmest tage bad hen over døren, ja, så valgte vi den fra. Den kostede også lidt mere end vi egentligt har sagt vi vil give, og hvis man skal betale en smule ekstra, så skal man ikke gå på kompromis med både køkken og bad. Ikke i vores verden i hvert fald. De tre rum var dog helt fantastiske. Store, lyse, rummelige og med stuk og det hele. Men køkken og bad 'vandt'. Vi skal ud og se en anden lejlighed på søndag, som ligger inden for vores budget - så håber vi den er noget for os. Kryds lige nogle fingre for os.
Vi havde endda fremvisning af vores egen lejlighed i går også, men den er jo så lille at man nærmest kan se det hele ved at tage et skridt ind i lejligheden. Men hvordan og hvorledes det gik, det ved vi ikke - men pyt, vi skal bare være ude senest 15. juni, og hvis vi flytter før tid og udlejer kan udleje den før tid, så ville det jo være perfekt for alle parter.

Vi har dog en back-up plan. Står vi d. 15. juni og intet sted har at flytte ind, så er der mulighed for at rykke ind hos svigerfar indtil vi finder noget. Vi håber dog ikke at det skal ske, ikke et ondt ord om svigerfar og hans kone overhovedet, er virkelig glad for at der er en back-up plan, men det mest ideelle er da at have sit helt eget, især når man står med en lille ny og skal finde fodfæste som en lille familie, frem for bare Larsen og jeg. Nu må vi se. Tingene er sat i værk, og i hvert fald en lille sten er faldet fra mit hjerte - lige meget hvad, så skal vi ikke bo her mere, og det glæder mig. Hvad der så kommer til at ske, ja, det må vi jo så bare vente at se - men vi håber det hele går som smurt, at vi finder det perfekte sted for os, og hvis ikke, så noget der er tæt på at være det perfekte. ♥