09 februar 2013

WoW, DaoC, HoN, LoL, Dota... and so on

Nu er jeg jo så heldig at have en gamer-kæreste. Det er nu meget hyggeligt, at han sådan har noget at gå op i med krop og sjæl, udover sit arbejde selvfølgelig. Det gode ved det er, at han så ikke lægger så meget mærke til hvor meget tid jeg kan finde på at bruge på computeren med de forskellige ting jeg laver - og han kan slet ikke klage over det, hvis han skulle komme på den idé, for sandheden er at den tid jeg er på computeren, er den samme som han bruger på sit spil - altså når han er hjemme. Indimellem kan det dog godt være temmelig 'hårdt' og en smule irriterende at være kæreste med en gamer. F.eks. når man indimellem er tvunget til at skulle sidde og høre på råben, skrigen, trampen i gulvet og voldtagen af tastaturet med hænderne. Han kalder det frustration - jeg kalder det hysteri. En ting man ikke skal sige, som jeg hurtigt lærte, men dog stadig godt kan finde på at nævne, i ved, bare for at drille er: "Det er bare et spil." 
En anden ting der kan være irriterende ved forholdet til denne gamer-kæreste er når man ikke lige har fået lavet andre aftaler, eller af anden årsag er nødt til at være hjemme, i de weekender hvor ens lejlighed skal ommøbleres så der er plads til flest mulige nørder, med hver deres store, larmende og lirede computere - dette er dog en observation fra de gode gamle dage, det er efterhånden sjældent at de alle samles for at game mere, men det sker - og når det sker, så har jeg heldigvis lært at tage væk, i hvert fald når det er hele slænget der samles. 
En ting jeg har lagt mærke til, der kan være mærkelig og frustrerende for mine veninder, når de er på besøg, er når han gamer og taler med de andre i sit headset - mine veninder har alle været noget tid om at finde ud af, at det faktisk ikke er dem eller mig at han taler til og at de ikke behøver reagere på det. Og så er det ikke dem alle der helt forstår det, men hey, jeg har været sammen med ham i 10 år, jeg forstår det stadig ikke, så no worries. En anden crazy ting er, hvor meget de alle går op i det, når de sidder og spiller online sammen. Her har vi haft flere episoder, hvor jeg har siddet i stuen og set tv, Larsen har gamet med headset på - og det skal lige siges at dengang stod computeren i soveværelset - og hans medspillere sidder så og råber og skaber sig så højt, at det lyder som om de sidder lige ved siden af mig - til trods for de sidder spredt i hele landet. Det sjoveste er når det er nogle af vores venner han spiller med, for så kan jeg godt finde på at sende en sms og bede dem om at stoppe hysteriet - så bliver de gerne lidt flove over at de gik så meget amok - men altså, det må være hvad man kalder indlevelse i stor stil.

Det jeg egentligt ville frem til er, at i alle de år vi har været sammen og hvor Larsen har spillet alle sine spil, har han op til flere gange spurgt om jeg ikke vil spille med - lære spillene og spille med dem. Jeg har pænt takket nej hver gang, da det intet siger mig. Men nu har jeg så fundet ud af hvorfor... 


2 kommentarer:

  1. Haha... Ja, jeg er nu ikke misundelig over hverken at være kæreste med en sports"idiot" (som Larsens far eller en gamer (Larsen, Italieneren & Ireren) haha... I har sgu valgt gamere alle sammen! :-D
    Dog bliver jeg ofte misundelig over, at jeres mænder effektivt kan kan hjælpe med en lynoprydning, eller få et projekt færdigt på en halv time! :-D
    Men man kan jo ikke få alt!
    God søndag søde

    SvarSlet
  2. Altså, jeg er nu ret godt tilfreds med mit fund - det er nemlig et rigtig godt fund, et fantastisk fund - så jeg skal nok overleve at han er lidt for stor en nørd indimellem :)
    Og ja, er også helt vild med hans effektivitet - især når jeg ser at andre ikke har været lige så heldige ;)

    Tak i lige måde :)

    SvarSlet