Alenetid vs. Kærestetid

Det går alt for stærkt, for mit lille hoved, for tiden. Synes at dagene hvor Larsen er udenbys er evigt lange, samtidig, så fatter jeg ikke hvor tiden bliver af, når vi endelig har et par dage sammen. Jeg går helt i panik, når vi når til mandag aften og jeg ved at han skal af sted næste morgen. Hvor er det dog egentligt sølle. Det ville være SÅ fedt at kunne fortælle jer hvor meget jeg nød alenetiden, og alle de ting jeg havde gang i, nu jeg var alene. Men det kan jeg ikke, det ville være at lyve. Sandheden er jo at jeg ikke kan fordrage at skulle være alene så lang tid ad gangen, og alle de ting jeg burde have gang i - i ved, alle de projekter jeg har - de er bare ikke motiverende nok, når man sidder ganske alene. Selvom Larsen, eller nogen anden ikke gider deltage i mine små projekter, så er det SÅ meget mere hyggeligt at sidde med dem, når HER ER ANDRE END MIG SELV!

Jeg kan godt se at det langsomt overtager bloggen, alt det her negativitet fra min side - men i skal vide at jeg prøver. Jeg prøver virkelig at finde det positive sind frem og prøver at holde det negative på et minimum på bloggen. For let's face it, hvem gider kigge med på en blog, hvor der efterhånden kun er negativt prægede indlæg. Altså personligt ville jeg hurtigt selv blive træt af det. 

Nu lyder det som om, at Larsen er min verden og at når han ikke er her, så har jeg intet liv. Det er næsten også sandheden, hvis man skal se det, sådan HELT sort på hvidt. Forklaring må følge en anden dag - nu skal jeg jo til at lære ikke at være så GOD DAMN negativ!

Larsen havde tidligt fri i lørdags, hvilket jo gav os en ekstra aften i hinandens selskab. Dagene er fløjet af sted, som de jo gerne gør, men vi har da fået lidt ud af dem. Bl.a. var vi på rov i fælleshaven efter æbler og hyldebær. Æblerne blev både til lækker æblegrød og en lidt mislykket æbletærte. Hyldebærene skal syltes, en opgave JEG skal fuldføre i dag, for den kære Larsen. Nu håber jeg at jeg kan finde ud af det. Han har da heldigvis sendt mig en mail med, hvad jeg skal gøre. Håber det bliver godt, det skal nemlig bruges til hans nytårsmenu - jep jep, den kender han allerede, men det er ikke noget nyt. Faktisk så er det lidt sent for ham, han plejer gerne at have styr på den i maj måned. Anyways! Er i klar over hvor kedeligt et job det er, at skulle sidde og plukke stilkene fra de bitte små bær? Larsen klarede det faktisk selv, jeg tror jeg maks hjalp med en håndfuld eller to. Det var simpelthen for kedeligt! Godt det ikke er mig, der vil være kok!

Vi, eller JEG gik også i barndom da vi var oppe og handle ind, så jeg har spist ansigtsmadder - ikke en særlig fantastisk spise, faktisk er den ret syntetisk den der Frække Frederik. 

Jeg er også så småt startet med, eller i hvert fald, prøver på at være lidt kreativ. Jeg har nemlig besluttet mig for at min fødselsdag i år skal fejres for HELE familien, samlet, både min egen lille og Larsens store - så brainstormingen er gået i gang - og lad mig bare sige at der ligger lister for alt, over alt!