27 juli 2014

New hair - don't care

Mine første feriedage gik med en tur til det sjællandske, og en weekend hos min lillebror. Kun mig. Larsen skulle arbejde, så vi havde fået arrangeret pasning af pigebarnet hos farmor, hele weekenden. Så der var dømt alene-tid til mig. Jeg nød det i fulde drag. Men kan man andet, når man hele weekenden blev sørget godt for? Lørdag var vi inde på min brors arbejde, hele dagen, for at gøre noget ved min manke - og jeg skal lige love for at der skete ting og sager. Den opmærksomme har nok luret det, ude i siden her på bloggen - eller på instagram, hvor jeg opdaterede gennem dagen. Der blev klippet og klippet og klippet lidt mere, og så blev der afbleget (!!) - for til sidst at få det farvet. Rødligt siger jeg (udvidende), frisør-bror siger kobber - mig der ellers ikke kan fordrage kobber. Nåh, det er jo heller ikke lige den slags kobber - men hold nu op hvor jeg elsker det! Jeg var ret spændt. Jeg havde jo aldrig nogensinde farvet hår før, har én gang fået farvet to røde striber i håret, that's it. Så det var et temmelig vildt spring at tage for mig, men jeg gjorde det - og er godt tilfreds!

Udover den helt store hår-makeover, så blev der søskende-hygget i stor stil i min brors lille hybel. Jeg indrømmer gerne at jeg synes weekenden var for kort, og at jeg snildt kunne have brugt et par dage mere derovre. Pigebarnet hyggede hos farmor, med faster, onkel osv. - det vidnede de mange fine billeder jeg fik tilsendt i løbet af weekenden om. Af samme grund, havde jeg ikke 'travlt' med at komme hjem. Det var en dejlig weekend, og det var tiltrængt, at komme ud på egen hånd.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar