Mandag d. 6. januar, på mormorens 50 års fødselsdag var den der lige pludselig. En lille bitte tand var brudt igennem, og blottede sine spidse kanter. Dagene inden havde pigebarnet været pylret på en hel ny måde, nærmest ulykkelig når hun ikke lige kunne se mig, og ville allerhelst bare sidde helt tæt - jeg tænkte da godt at det var mærkeligt, og tænkte også tanken "hvad er der nu galt med hende" - men set i bakspejlet, så er det jo helt legalt, for der var jo ved at ske ting og sager i gummerne. 2 dage før havde jeg mærket efter om der skulle være noget, intet, ikke engang en ru overflade var at mærke. Så det er gået stærkt. Pludselig var den der bare - nu glæder jeg mig bare til den vokser langt nok ud til at man kan få et ordenligt billede. Vi gjorde selvfølgelig forsøget, men det endte næsten med et rent overgreb på barnet, og så var det heller ikke vigtigere. Pigebarnet har selvfølgelig fået en fin lille tandbørste og er helt med på at den skal ind i munden. Først hjælper mor eller far med at børste den lille tand, og så får hun selv lov at ligge og gumle på den bagefter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar