05 august 2013

Update fra babyboblen


Den ene dag tager den næste med at agere malkeko, skifte bleer og kigge i timevis på 'vores kreation'. Den første uge alene gik nogenlunde. Til trods for at jeg havde sagt at der ikke skulle ske det store, havde vi besøg mandag, tirsdag var vi på en lille shoppingtur og onsdag kørte vi til Rødekro efter en ny seng til Møvsen. Så der skete en del alligevel - dette kunne også mærkes på Marie Sofie, hun nåede simpelthen til et punkt hvor hun fik for meget af det gode, efter de dage. Hun var overstimuleret. En rookie-mistake, vi har ganske enkelt ikke tænkt over at de mange ting vi har lavet, i de første uger af hendes liv, har kunne resultere i det. Vi tænkte bare, nemt barn, så kan vi sagtens tage rundt til folk og få besøg osv. Men vi blev klogere, og har nu lært af det. Derfor har vi også, Marie Sofie og jeg, haft de sidste 5 dage herhjemme, uden nogle planer. Bare være hjemme i ro og mag. Det har virkelig været skønt. Det har helt sikkert hjulpet på Marie Sofie, hun er sig selv igen. Så vi skal bare huske, ikke at lave aftaler i mange dage i træk, og sørge for at have rolige hjemmedage op til og efter, hvis vi har planer en dag. Men hey, det er heller ikke mange voksne der kan holde til at skulle noget flere dage i træk, uden at blive påvirket af det i en eller anden form - jeg kan i hvert fald ikke, så no wonder at så lille et væsen heller ikke kan. 


Vi har nogle enkelte planer i denne uge, men der er heldigvis dage imellem hvor vi kan slappe af. Og ikke så faste aftaler, at vi ikke kan sige fra hvis det går helt galt - det hører sig jo med, når man nu er med lille barn, det der med at kunne være nødt til at sige fra. I morgen kommer Larsens søster, onsdag regner jeg med at tage til fødebyen og besøge den nybagte oldemor (min farmor), så hun kan møde Marie Sofie. Lørdag står den på familiehygge på en campingplads. Dagene imellem skal gå herhjemme, med absolut ingenting. De dage ser jeg nu også frem til, selvom jeg også ser frem til de andre, der byder på en masse familietid.


Vi nyder tilværelsen som nybagte forældre. Jeg er efterhånden kommet af med en god del af al den væske jeg havde fået alle steder. Jeg mangler lige et par kg, så er jeg tilbage på før-graviditets-vægten. Ikke at den overhovedet er noget at prale af, men jeg er glad for at jeg ikke skal kæmpe med yderligere kilo, end de alt for mange jeg har i forvejen. Min krop er stadig en smule påvirket efter en del måneder hvor jeg intet har kunne eller måtte. Muskler og led skal lige i gang igen, så det er stadig ikke det helt store jeg kan holde til, men det kommer langsomt. Blodtrykket kæmper jeg desværre rigtig meget med endnu. Det er for højt, og til trods for medicin, ser det ikke ud til at jeg slipper af med det inden for den nærmeste fremtid. Men udover det, så er jeg ved at være back on track, det er rart ikke at skulle døje med blodnæse, halsbrand, hævet og blødende tandkød og alle de andre ting jeg havde fået raget til mig. Bare det igen at kunne vende sig i sengen, OG sove på maven - det er lykken.

4 kommentarer:

  1. Skønne billeder af jeres kønne datter :)
    Synes jeg en dag så en fødselsberetning, men nu kan jeg ikke finde den mere, - har jeg mon set syner?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ikke helt set syner, nej. Jeg lagde et billede på instagram, om at jeg var i gang med min fødselsberetning. Den er dog ikke udgivet her på bloggen. Jeg tænker at skrive en lidt kortere og mere overskuelig udgave til bloggen, hvis det kunne have interesse for mine læsere.

      Så den er ikke at finde nogle steder endnu.

      Slet
    2. Jeg er en sucker for fødselsberetninger! Synes det er spændende at læse om de meget forskellige fødsels-oplevelser der florerer rundt her i blogland :)

      Slet
    3. Jeg laver gerne en blogvenlig fødselsberetning. Kan dog ikke lige sige noget om hvornår den kommer, men den skal nok komme :)

      Slet