11 august 2013

2 x Marie Sofie - 100 års forskel.


Vores lille Møvsen er opkaldt efter sin tipoldemor, Larsens oldemor. Valget af navn skrev jeg lidt om her. Jeg skrev også om vores planer om at tage ud og få taget billeder af de 2 x Marie Sofie - tipoldemor og tipoldebarn. Det fik vi gjort for 14 dage siden, da Møvsen var 14 dage gammel. 

Vi er super glade for at have disse billeder, og efter i torsdags har de fået endnu større betydning, hvis det er muligt. Ikke bare for os, men for hele familien. I torsdags sov tipoldemor nemlig ind. 22 dage før hun ville have fyldt 100 år. Hun fik sit ønske opfyldt. Hun ønskede nemlig ikke at fylde 100 år, hun fortalte ofte at hun bare gerne ville sove, sove for altid. Tipolde kunne ikke se, så hun fik desværre ikke set Marie Sofie, men hun mærkede hende og hørte hendes 'grynten'. Vi har i familien talt om, at hun har ventet med at 'give op' til hun havde mødt sit tipoldebarn. Da det skete, kunne hun roligt sige stop og lægge sig til at sove for altid.


På onsdag tager vi afsked med tipoldemor. Det er selvfølgelig sørgeligt og trist at hun nu ikke længere er iblandt os, men vi trøster os med, at hun har haft et langt og godt liv med en dejlig familie omkring sig. Hvil i fred kære Olde/Tipoldemor.

5 kommentarer:

  1. Får igen helt tårer i øjnene. Stort for begge marie'er.

    SvarSlet
  2. Smukke livsglade billeder. Tak fordi du deler :-)

    SvarSlet
  3. Tud brøler det er så smukt og sødt. Sikke et minde.

    SvarSlet
  4. Tud brøler det er så smukt og sødt. Sikke et minde.

    SvarSlet
  5. Tak for jeres søde kommentarer. Det er bestemt også nogle billeder der bringer et par tårer frem i øjenkrogene, men også smil på læben.

    Kh. Lisa

    SvarSlet