08 juni 2012

Time flies...

... when you're having fun! (- eller har travlt med alle mulige andre ting)
Vi er allerede nået fredag igen. Ugen har budt på fødselsdagsfejring en masse, lidt arbejde og hyggeligt selskab af den aldrende Chille-Vanille. Mandag gik Chili og jeg en tur ind på arbejdet, for lige at hilse på. Åh, det var noget der bragte glæde med sig hos de ældre. Chili er den fødte plejehjemshund. Tirsdag var det jo så ham der Hr. Larsens fødselsdag. Onsdag og torsdag stod på et par korte vagter til mig - og i dag... Ja, i dag har jeg været upopulær, fordi jeg bestemte mig for at tage BÅDE Larsen OG Chili med ud i regnvejret - der skulle jo altså handles. Er der nogle der hader regn, så er det da godt nok dem. Nåh, men det holdt jo hurtigt op, og på hjemvejen brokkede Larsen sig over det varme vejr. Ellers har vi fået gjort rent i hele hytten og fået støvsuget de 4 tons hundehår, som den kære Chili synes vi skal have. Om nogle timer kommer min kære broder, som endelig havde et par blanke sider i sin kalender, og derfor har valgt at bruge weekenden herinde. HURRA! Jeg glæder mig! Han skulle dog lige have overstået en sommerfest på sin skole, inden ankomsten. Weekenden skal bruges på ingenting - og dog. Jeg har jo altid tusind ting i hovedet, som vi kunne bruge weekenden på. Bl.a så er der kommet en Søstrene Grene i Rosengårdscentret - den er åbnet i dag og er den tredje af slagsen i Odense. I like it - måske den liiige skulle have et besøg imorgen? Jeg har også fået en skør idé med at skulle have plantet krydderurter i krukker, til at stå i gården - måske weekenden skulle bruges på dette? Måske den bare skulle bruges på grin, sladder og at være alt for længe oppe - sådan som vi altid gør, når brormand er her. Who knows? Én ting er dog sikker - Time flies when you're having fun - og weekenden er med garanti allerede alt for kort!
I går hængte jeg denne hjemmelavede sag op på mit arbejde. Jeg lever meget efter det, at man kommer langt med et smil - især på mit arbejde. De ældre lægger også mærke til det. Jeg får ofte at vide at jeg altid er så smilende. Men mon mine søde kollegaer kan se det sjove, søde og venlige mente i min lille flyer? Eller synes de mon bare, at det dog var latterligt og at jeg da er en umoden ung dame? Jeg har ikke sat navn på - meeeen der skulle nok være nogle der kan kende min skrift. Nåh pyt - jeg synes den er sød!

2 kommentarer:

  1. Dejligt indslag på en travl arbejdsplads :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det synes jeg jo også - men det er bestemt ikke sikkert at alle mine kollegaer gør det.

      Slet