... af de søde, kære, nuttede pelsede væsner her. Skal de være farlige, så kan de også det! Det er hermed bevist på morgenens gåtur.
Scenarie: Groggy Lisa med morgenhår og søvnklatter på størrelse med Bornholm i øjenkrogene, kommer gående på stien med en Chili på den ene side og en Freddie på den anden. Stille og roligt, alt er idyl. Out of nowhere, kommer der så en hund løbende bagfra, uden snor selvfølgelig - og det er jo dumt! Det er jo dumt, når man ikke kan vide om der venter glubske hunde rundt om hjørnet - hvilket der jo så gjorde i dette tilfælde. 'Mine' glubske hunde var jo så i snor. Men hold nu op et chok de fik, sådan at blive overrasket af en stor hund bagfra. Freddie er bestemt ikke venner med andre hunde end Chili, så bare han ser en hund på miles afstand, så kan han godt gå en lille smule amok. Chili gør normalt ikke af andre hunde - KUN - som i dette tilfælde, når hun bliver overrasket og når hun vil beskytte. Så der står jeg så - med to glubske-visen-tænder-se-hvor-farlige-vi-er-hunde. Den ene går amok fordi der er en anden hund og den anden for at beskytte mig. Hunden bliver heldigvis fløjtet tilbage af ejer, der går på en sidesti. Jeg får ro på hundene, og vi stopper op, for liiige at finde morgenroen igen. Da den er funden, kommer hunden selvfølgelig igen, denne gang i snor og med et par ejere bag sig. Jeg prøver at overdøve Freddies skælden ud, og fortæller med et smil, at den lille altså ikke har det godt med fremmede hunde. Manden siger okay, og prøver at trække hunden med videre - konen, går bare forbi med kommentaren: "Alle små hunde er hysteriske!" Jamen, okay så - rigtig god dag til dig også. Der står jeg så igen og prøver på bedste beskub at få ro på den lille herre, imens Chili jo altså trækker efter den anden hund, for den var da alligevel meget sød. Åh, sikke en morgen. Nogle gange ville jeg ønske at hundeejere tænkte lidt ud over deres egen hunds snude - eller PÅ deres egen hunds snude. Ingen ved hvordan den hund, der er lige rundt om hjørnet reagerer på at blive overrasket - ingen ved om den søde lille hund der står henne på stien, overhovedet kan med andre end sig selv. Det er altså ikke kun store muskelhunde med et kæmpe gab, som man skal være bange for - i realiteten, så burde man sku frygte alle hunde - eller i hvert fald tænke sig godt om!
Anyways, fik da bekræftet at de søde, kære, nuttede pelsede væsner på billedet, NOK skal beskytte mig, hvis der er dag skulle ske noget. Følte mig helt V.I.P-agtig, med mine to bodyguards.
Det er SÅ træls, når andre hundeejere ikke fatter at holde deres hund i snor!
SvarSletJeg har altid mine forældres hund i snor, da jeg ved at hun kan blive meget glad og hoppende, når hun møder andre. Og det er jo ikke alle, der er vild med hunde.
De eneste gange hun går uden snor er tyve meter fra mine forældres hus, hvor jeg øver "gå hinter" med hende, og gør det altid kun, når der ikke er nogen.