Gaveregn #2

Det var ikke kun Marie Sofie der fik gaver til hendes fest. Der faldt også en del blomster, chokolade og andre skønne sager af til hendes nygifte forældre. Liebe-krusene fik vi dog ikke lige til festen, de var en gave fra Larsens chef + familie. ♥

Bryllup

I lørdags var vi til bryllup i det fri. HELDIGVIS var vejret da bare helt fantastisk. Her er lige lidt billeder fra dagen, som jeg har taget med kameraet i min mobil. Jeg havde nemlig ikke mit kamera med, da jeg hurtigt fandt ud af, at jeg slet ikke ville kunne holde til at rende rundt og tage billeder, højt som lavt, som jeg plejer. Der var dog mange andre med kameraer omkring halsen, så billeder blev der taget en masse af.

Jer der følger mig på Instagram kender allerede lidt til min lørdag. I tirsdags købte jeg et par ballerinaer, i to størrelser større end normalt, altså en str. 40, jeg prøvede dem og gik lidt rundt i dem, MED hævede fødder. De passede i bredden, men ikke i længden, de var alt for lange, men det fungerede. Nu var det så bare lige mit mentale jeg, der skulle overbevises om, at sådan var det altså, når man render rundt med hævede fødder - str. 40. I lørdags lagde jeg godt mærke til at mine fødder hævede op igen, hen ad formiddagen, tænkte ikke videre over det, havde jo de store sko. Det blev tid til afgang, og hvem kan så pludselig ikke være i sin str. store sko? Mine fødder var simpelthen hævede helt vildt, selvom jeg ikke synes det var værre end den dag jeg købte skoene, så har det nok været det alligevel, for jeg kunne ikke komme i dem. Det vil sige det kunne jeg godt, men jeg kunne ikke gå i dem og det gjorde ondt at have dem på. FEDT! Så det blev flipflapperne for mit vedkommende - dem kunne jeg lige klemme mig i.
Fødderne hævede desværre mere og mere hele dagen og aftenen med, heldigvis var der nogle søde køkkenmedhjælpere, som vi kender, der sørgede for kolde fodbad til mig, det lindrede da lidt.
 

Det var en lang, men hyggelig dag. Omkring midnat, kørte vi hjem i seng - hvilket var tiltrængt for os begge. Vi kom hjem til en lejlighed der var fin og ryddet - til trods for at vi havde efterladt den som et krater. Min bror var her for at sætte mit hår, han tog af sted efter os, og var så skøn at rydde op i lejligheden inden han selv tog af sted. Dét er altså bare en dejlig ting, at komme hjem til. ♥

I mine drømme...

... ville alt køre på skinner. Sådan er den virkelige verden jeg lever i, desværre ikke. Der er rigtig mange ting jeg kunne brokke mig over lige i dag, men jeg vælger kun at dele denne enkelte ting med jer.

Det er jo ingen hemmelighed at Larsen friede til mig sidste år, og at vi har gået og planlagt lige det bryllup vi gerne ville have. Alt er planlagt og arrangeret - det var faktisk kun pengene der manglede. De mangler stadig. Nu da vi begge går arbejdsløse og har gjort det noget tid, har der intet være at spare af. Derfor er vi kommet frem til (LÆS: jeg har slugt min stolthed) at vores bryllupsfest er udsat på ubestemt tid - til vi engang har råd. Da beslutningen var taget, havde jeg det faktisk meget godt egentligt, det var som om at stenen med alle bekymringerne, røg fra mit hjerte. Det var jo 'kun' festen vi har udskudt. Vores plan var stadig at gifte os, og faktisk havde jeg et ønske om at datoen skulle hedde 1. marts 2011 - der har Larsen og jeg nemlig været sammen i 100 måneder. Lidt romantisk synes jeg nu det ville være. Larsen var med på den. Så vi aftalte at finde ud af alt det praktiske nu her i dag, med alle de papirer der skal udfyldes osv. Nu er situationen jo sådan at Larsen er på kontanthjælp og jeg selv er på dagpenge. Vi blev gjort opmærksomme på at vi nok lige skulle undersøge om det ville gå ud over vores penge, at blive gift. Jeg undersøgte lidt på nettet, men kunne ikke blive helt klog på det. Larsen har i dag ringet til kontanthjælps-kontoret. Og nyheden var ikke god. Helt sort på hvidt, så kan vi ikke gifte os før han har et job. Gør vi det før, så bliver alt hvad jeg får i dagpenge, over hans kontanthjælp, det bliver modregnet. Og det kan vi ikke leve for. Så skulle vi begge nemlig leve af hvad jeg får ind. Ægtefæller har nemlig gensidig forsørgelsespligt. Derfor er drømmene om at blive gift på vores 100 måneders dag, måske ikke så realistiske. Medmindre han finder sig et job inden - hvilket vi jo inderligt håber på. Både for at vi så kan gifte os, men selvfølgelig også for at så har han et job.

Kort sagt, så er jeg lidt bitter i dag. Og jeg har fået lov til at være det (af Larsen). Hvis det KUN er i dag. Jeg kunne bare så godt bruge at man kunne gifte sig af ren og skær kærlighed - uden regler for alting. Jeg forstår godt der er regler, og de er egentligt også fornuftige nok - men øv! Så nu er der, om muligt, endnu mere fokus på at vi SKAL have fundet os et job hver.