Onsdag = 2 x date

I går trodsede jeg koldt, blæsende og hvidt vejr, og cyklede op i byen for at mødes med en veninde fra efterskoletiden. Vi har ikke set hinanden siden... ja, det kunne ingen af os huske, men vi blev enige om at det i hvert fald var for længe siden. Vi bevægede os ind på Café Biografen, hvor vi faktisk sad i temmelig mange timer - endnu en ting ved de dates vi har, de river hurtigt mange timer ud af dagen. Men det er kun skønt - og det skulle de næsten også, når vi jo ikke ses så tit. Hvilket faktisk kan virke helt uforstående - for vi bor i samme by, faktisk bor vi næsten lige rundt om hjørnet fra hinanden. Men sådan er det. Det gode ved det her er, at vi selvfølgelig bruger alt det tekniske til at holde kontakt - men det er nu rarest at mødes. Vi er gode til at forsætte hvor vi slap sidste date, om det så er en uge siden eller et år. Vi fik vendt de forskellige verdenssituationer - hver vores situationer og ellers bare talt, talt, talt og hygget. En lækker frokost blev det også til. Kan kun anbefale Café Biografen, det er ren og skær hygge og så er det mad der mætter til ikke alt for dyre penge - nårh jah, og så har de altså GOD kage! Fik dog ikke kage der i går, selvom de lokkede der i montren, men ved det fra tidligere besøg.

Efter mange skønne timer med min veninde, havde jeg en halv aftale med Larsen. Jeg vil jo gerne have en ny mobil, så spurgte ham om vi skulle mødes, så han kunne gå med mig ind og se på telefoner. Er NØDT til at have ham med, ellers er jeg en af dem som alle sælgere elsker - de kan næsten prakke mig hvad som helst på. Når man er den type, er det godt at have Larsen, der bare går ind og siger hvad han vil have, og med så fed en sikkerhed i det hele, at sælgeren giver op med det samme, og dropper idéen om at prøve at sælge ham noget andet. Imens jeg stod derinde, og fik tilbudt abonnement, så gik Larsen faktisk ud og ringede til vores kammerat som selv arbejder i en mobil-butik, for at høre om det var et fair tilbud vi havde fået. Det var det. Så en af de kommende dage, skulle jeg gerne kunne gå op og hente en ny mobil. Jeg gruer dog lidt, for Larsen arbejder de næste mange dage - og jo, jeg ved godt hvad jeg blev tilbudt, hvad priserne er osv. Men HVAD NU HVIS, at sælgeren pludselig har fået hukommelsestab og ikke vil sælge mig en telefon til de priser som han nu lovede? Der blev lovet en masse procenter og at jeg også kunne spare oprettelsen osv. Men hvad nu hvis han kommer til at stå der og hårdnakket påstå at det kender han ikke til. Jeg gruer - men HÅBER at han kan huske hvad han selv sagde. For jeg er ikke kvinde for at stå og diskutere med en sælger. Piv! Nåh, vi får at se.

Efter vores mobil-kiggeri, var Larsen sulten, så vi gik et smut ned for at tjekke et nyt spisested ud her i byen. Snik Snak hedder det. Ikke fordi jeg var sulten, men det gode ved Snik Snak er at det er et tapas-sted. De lækreste små retter til ingen penge. Larsen bestilte en masse forskelligt til os, og det var altså bare lækkert - også bare det at kunne sidde og smage lidt på det hele. Bl.a en æblekage med gurkemeje og timian - mums den var frisk! Larsen spiste det meste, igen, jeg havde jo spist frokost med veninden. Jeg var dog hurtig til at spotte deres 'dagens kage skilt' - det var chokoladekage. Ehm... et kig på Larsen og han gik smilende op og bestilte et stykke kage til mig. HIMMELSK! På ingen måde en tung kage, meget luftig og med en form for mousse - og en lækker creme fraiche-creme ting. Dog spiser man nok ikke mere end et stykke. Men mums!

Nårh jah, burde næsten ikke fortælle det - det er simpelthen for pinligt. Men i går skulle ham Telia-manden bruge mit simkort nummer, så tog simkortet ud, og da jeg puttede det i mobilen igen, lagde jeg bare telefonen i lommen. Imens vi så sad og spiste, finder jeg ud af at der ikke er noget som helst der dur - min mobil siger der ikke er noget simkort i telefonen. Hmm... tænker at han måske allerede er kommet til at deaktivere kortet, nåh, pyt, fik jo et midlertidigt nummer med. Da vi kommer hjem, prøver jeg så at skifte over til det nye simkort - samme besked. "Kun nødopkald. Der er intet simkort" - a' hva' for noget?! Tænke tænke, Larsen spørger så vores kammerat hvordan og hvorledes og han siger så, at hvis jeg sender simkortnummeret til ham, så vil han aktivere mit kort, når han kommer på job i dag. Fint nok. Her til formiddag slukkede og tændte jeg så mobilen flere gange og nåede endda også at skrive en mail til Larsen for at spørge om han vidste hvornår på dagen, at kortet ville blive aktiveret. Bum bum. Stadig intet der funkede. Eller jo, alle apps virkede, men sms og opkald var no-go. Anyways. Noget siger mig lige at tjekke simkortet en ekstra gang, om det nu sidder helt til eller hvordan - og i forstår ikke hvor rød i ansigtet jeg blev, da dagslyset viste hvad der i virkeligheden var sket. I mit hoved, i går OG endda også da jeg satte det andet kort i, tænkte jeg... Simkortet skal sidde, så det lille 'afbrækket' hjørne, er øverst til venstre. Min logik. I dag viste dagslyset så, at det altså IKKE var sådan - min logik rakte ikke. Simkortet skal sidde med det 'afbrækket' hjørne nede i højre hjørne. Arghmen altså! Tændte telefonen og bum - alt fungerede. Åh nej altså. Skyndte mig at ringe til Larsen med en meget lille stemme - og gav ham så lov til at ringe til sin kammerat og sige at missionen roligt kunne afblæses, det var 'bare' mig der ikke lige kunne bruge min logik og fejlede noget så grusomt i en af de mest simple ting. De må have grint så de fik ondt i maven. Åh nej altså. Sikke noget. ♥