Jeg har intet fornuftigt at sige

... så egentligt burde jeg bare tie stille - er det ikke sådan det er?

Jeg sidder og lytter til det fantastiske album fra Outlandish - skråler med så godt jeg kan. Tænker store tanker - mest af alt tanker om hvorfor fanden jeg ikke bare kan være mit 'gamle' jeg - i ved det glade jeg. Jeg kæmper en KAMP i disse dage. Mit humør er helt i bund, jeg gør mit ypperste for at få det op på normalen, men det er bare som om at det ikke vil lykkedes. Det hjælper jo så ikke at alle planerne i denne uge, langsomt er løbet ud i sandet - men sådan er det. Vi skal dog stadig til det årlige dyrlæge-besøg i dag. Jeg har en bad feeling. Ikke at der skulle være nogen som helst grund til at jeg ikke kommer derfra med dem begge i dag, men årh... der sidder en følelse i mig. Inderst inde er det jo nok bare fordi jeg i forvejen har nogle dårlige dage - og umiddelbart kun kan tænke i de baner. It sucks bigtime! 

Jeg vil gøre mit ypperste for at det næste indlæg bliver et bedre et af slagsen - i hvert fald et positivt et. Om jeg så skal tie stille i dage eller uger, så må jeg gøre det.