Andre end mig der har set lidt for meget Friends gennem de seneste mange år? Citatet er fra den kære Ross, og har faktisk ikke så meget med dette indlæg at gøre. Andet end, da jeg tænkte over at jeg ville skrive dette indlæg, så rumsterede sætningen inde i mit hoved.
Status pt. - Loppemarked/IKEA blev skrottet til fordel for at ligge og dase på sofaen, med yndlingskæresten. Her har vi haft gang i den helt store mobil-fabrik, min kære mini pro er nemlig ved at stå af - kun 7 måneder gammel. Det startede så småt fredag aften, hvor jeg blev afbrudt 2 gange i en samtale. Telefonen lagde simpelthen bare på - og kunne efterfølgende ikke ringe op. I går stod det så værre til. Intet signal, så fuld signal, så intet signal. Dvs. folk kunne ikke ringe til mig, eller sende beskeder - i den anden ende stod jeg, og kunne heller ikke ringe eller skrive til folk. KUN når der var fuldt signal. I dag er den så gået i fuld koma - absolut intet signal på minien. Hverken med mit eller Larsens simkort. Så det må jo være telefonen. I går sendte jeg et par beskeder afsted til mit mobilselskab, både på mail og på deres facebookside, som de reklamerer med at man kan få fat i dem der, i weekender. Intet svar. I dag har jeg så sat mit simkort i en gammel sag jeg havde liggende, sådan en med hårde tykke knapper, dårligt kamera og en skærm der ikke reagerer på berøring. Desuden er app's en by i Rusland for denne telefon. Så jeg er gået old-school. Men den virker - der er hul igennem og det er det vigtigste - især når man som jeg, er tilkaldervikar! Nu har jeg så sendt endnu en mail afsted, om hjælp til min kære mini - så jeg tænker den skal sendes ind til reparation.
Status 2 pt. - Oven i alt det tekniske møg med mobiltelefonen. Ja så har jeg oplevet mere møg med teknikken. Denne gang med min mail. Første gang jeg tjekker min mail i dag, er der en masse ikke vigtige mails, så jeg tjekker nettet videre for de ting jeg nu gør dagligt. Da jeg vil skrive en mail til mit mobilselskab, går jeg så ind på min mail igen - og bum - alt i min indbakke er pist væk! Ehm.. a hva?!
Yep, alt i indbakken er slettet - eller ikke bare slettet. Det er helt væk. For det ligger ikke engang i slette-mappen. Argmen! Leger med tankerne om at boykotte alt det tekniske i denne verden - men jeg tror desværre ikke det er muligt! Selvom jeg virkelig godt gad!
Yep, alt i indbakken er slettet - eller ikke bare slettet. Det er helt væk. For det ligger ikke engang i slette-mappen. Argmen! Leger med tankerne om at boykotte alt det tekniske i denne verden - men jeg tror desværre ikke det er muligt! Selvom jeg virkelig godt gad!
Men jeg vil gøre et lille forsøg - hele næste uge skal jeg arbejde i nattevagt - og som bekendt er jeg ikke meget værd i de dage. Og når jeg nu alligevel ikke har min fancy kan-gå-på-nettet-og-har-apps-og-et-fint-kamera-telefon, så er det heller ikke mange billeder jeg får taget. Så derfor. Jeg tror jeg vil tage mig en lille pause, en lille ferie om man vil, fra bloggeriet. Om ikke andet, så i hvert fald i den kommende uge, hvor jeg alligevel kommer til at agere zombie. Jeg kan nok ikke sige mig helt fri fra at læse med hos jer andre, men der kommer ingen indlæg her.
Så kære læsere, rigtig god uge om i skal arbejde, har ferie eller helt andre planer. Hav det fantastisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar