Weekenden har budt på besøg fra min skønne lillebror. Hele weekenden endda. Ligesom i de gode gamle dage. Vi blev hurtigt enige om, at det faktisk var evigheder siden, at vi havde haft en weekend sammen, hvor vi intet skulle, men bare kunne sove længe, hygge og fede den. Efter han er begyndt i skole herinde, har han tit været på besøg, men kun med en enkelt overnatning - så en af vores hyggelige weekender var tiltrængt. Derfor skulle der heller ikke mangle noget. Bl.a valgte jeg at aftensmaden fredag skulle stå på pandekager med is og pålægschokolade, lørdag blev det til en ret kaldet "abehjerne", efterfulgt at de sidste pandekager med is og lækker frugt. Indimellem stod den på alt muligt andet lækkert. Planer for weekenden var der såmænd ingen af, andet end at vi skulle slappe af og nyde dagene. Lørdag fik jeg dog hjælp til at få sat lidt ting på plads på børneværelset - der står stadig 12 (ja, 12!!) flyttekasser med bøger, nips og blade der ikke er pakket ud, men jeg aner ikke hvor det skal være... Men jeg satser på at Larsen og jeg får styr på det, når Larsen får ferie i næste måned.
Titlen som verdens bedste lillebror kan næsten kun gå til min bror, det er jeg sikker på. Hvad han efterhånden ikke har gjort for mig, og hjulpet mig med. Jeg kan jo efterhånden ingenting - bare det at gå over og handle er ved at tage livet af mig. Så da jeg planlagde at min bror og jeg skulle mødes i IKEA i fredags, for så at gå herhjem efterfølgende, ja, der tænkte jeg mig nok ikke helt om. Det bekræftede Larsen i hvert fald, da han sendte mig en passende grimasse, da jeg sagde at min bror og jeg skulle i IKEA. Nåh, men hvad gør man så lige - jeg SKULLE have fat i det hylde-arrangement jeg havde kig på, og helst så hurtigt som muligt, da jeg pludselig læste rundt omkring at det var noget der ville udgå - om det er sandt, det ved jeg ikke, men jeg turde ikke tage chancen. Med følelsen af at det ville være komplet udnyttelse, spurgte jeg min bror om han ville tage i IKEA for mig, når han fik fri, og tage det med herhjem. Det ville han gerne. Verdens bedste bror. Så torsdag efter skole kom han forbi og hentede vores gavekort, og fredag eftermiddag, efter den rene skattejagt i IKEA, kom han slæbende med søsterens ønskede arrangement, ikke det letteste indkøb. Det er det jeg siger, verdens bedste bror!

Jeg er nu indehaver af et fint reol-system, har haft en fantastisk weekend og hvis i stadig er i tvivl, så har jeg verdens bedste bror. Larsen arbejder jo rigtig meget, så hvis jeg skal have 'ordnet' noget, som jeg ikke selv kan, så er det min kære bror der står for skud - så TAK for al hjælpen Lillebror - jeg skylder dig efterhånden en del tjenester!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar