23 maj 2013

Instagram // Bloglands død?

Er det bare mig? Eller har Instagram overtaget blogland? Er blogland efterhånden bare et lille land, hvor man oplyser sine læsere om, at man også er at finde på Instagram - for efterfølgende at lade de forskellige blogge uddø. Er det blevet til en form for udkantsdanmark - altså bare på internettet?

Jeg ser flere og flere blogge, der lige så stille er ved at uddø - alle af samme grund, nemlig at det er nemmere og hurtigere at opdatere 'folket' på Instagram. Med et billede og en tekst. De fleste bloggere bag, er skam også helt klar over det - og mange af dem har faktisk også dårlig samvittighed over det, sådan som jeg læser det.

Jeg er selv at finde på Instagram og bruger det ivrigt - så jeg er på ingen måde 'hellig'. For det er altså, alt andet lige, nemmere lige at tage et snapshot med mobilen, af det man nu har gang i, uploade det og evt. skrive en lille tekst - end det er at finde spejlrefleksen frem og tage ordenlige billeder, der derefter skal redigeres og lægges på bloggen. Og der er oftest også mere respons derinde, end der er på et indlæg. I hvert fald her på bloggen.

Instagram er bestemt ikke en dum ting - jeg har lært en masse nye mennesker at 'kende' der igennem og jeg er vild med at se hvordan folk bruger det hver især. Nogle tager billeder af alt, andre tager kun én slags billeder og nogle uploader nærmest et billede i timen. Det er faktisk rigtig hyggeligt.

Derfor synes jeg nu alligevel at det er en ærgerlig udvikling det har taget, det der med Instagram og blogland. Jeg elsker at følge med på de forskellige blogs, gerne hvor der er mange billeder og også gerne en masse tekst - hvor det er tydeligt at folk har siddet og brugt tid på at vise os ting fra deres hverdag, ting de gerne vil dele med os. Det er bare ærgerligt, at der ikke er så meget mere at følge med i, hos de forskellige - medmindre man også følger dem på Instagram selvfølgelig.

 Billede fundet på google.

14 kommentarer:

  1. Hvor er jeg bare enig! Jeg er dog ikke selv på instagram og det er af den enkle årsag at jeg ikke synes at kvaliteten af mine billeder med mobilen er okay i forhold til det jeg gerne vil vise....så jeg bliver hængende på bloggen men du har helt ret - der er MEGET stille i blogland rundt omkring og jeg synes det er lidt ærgerligt.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig ærgerligt - for det er så hyggeligt at følge med hos folk på deres blog.

      Vil næsten kalde dig heldig, det er som om, at man bliver slugt rå, hvis man først er gået med på Instagram-bølgen - jeg er i hvert fald blevet det. :)

      Slet
  2. Uhha der rammer du noget... Efter jeg er kommet på instagram har lysten til at blogge svundet lidt.. Det andet er hurtigt, nemt og enkelt. På samme måde følger jeg heller ikke lige så meget med på andre blogs da jeg jo nu følger dem på instagram ;-) Puha! Jeg håber det kun er for en kort stund jeg har det sådan... Mon ikke vi alle på et tidpunkt bliver mætte af #instagram? Jeg håber!
    Men lige nu er Instagram min bedste ven ;-)
    Tak for indlægget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan det virkelig tænkes? Tør man 'håbe' - at vi bliver mætte af det?
      det burde jo være noget vi selv kunne styre. Bare sig, slut, luk, log ud. Men det er dææælme svært! For ja, her er Instagram også en rigtig god ven.

      Der går nok noget tid før du gør, søde frk. Du bruger jo # i et blog-kommentarfelt ;)

      Slet
  3. Rigtig godt indlæg. Jeg er enig i mange af de ting du skriver. Personligt er det nu min mangel på tid der gør at jeg ikke er så meget på bloggen mere.

    Men tænkte præcis det sammen den anden dag da jeg kom ind efter noget tids pause, hvor er alle folk henne ? Nu besvarer du mit spørgsmål, er er nok på Instagram ;)

    Men ja du har nok ret, blogland er udkantsdanmark, lad os håbe at det snart bliver in med udkantsdanmark igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange af dem er i hvert fald nok at finde på Instagram :)
      Det er skam heller ikke for at kategorisere. Der ligger sikkert mange andre grunde til, at de forskellige ikke er at finde så ofte i blogland, men én af tingene er i hvert fald nok Instagram.

      Vi håber på at udkantsdanmark bliver in igen :)

      Slet
  4. Enig! Der er meget stille i blogland! Og som du ved, er jeg meget ivrig på Instagram og knap så meget på bloggen. For mit eget vedkommende er det ikke en tendens, men en 'her og nu' ting. Tiden er knap, solen er fremme, huset skal males osv, så det der med at tænde pc'en, overføre billeder mm er bare ikke en luksus jeg kan tage mig. Håber at vende stærkt tilbage, når her er ro på - for bloggen er så meget hyggeligere:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Instagram er virkelig også en smart ting, nu her hvor solen gerne skulle pryde hverdagen og sommeren kommer - for hvem gider sidde inde og bruge tiden foran computeren.

      Men jeg giver dig ret, jeg synes også at bloggen er meget hyggeligere - der er i hvert fald plads til at skrive lidt mere, og give lidt mere af sig selv eller det man nu vil, end på Instagram.

      Instagram er den hurtige løsning, som jeg jo også selv bruger - prøver dog ihærdigt IKKE at forsømme bloggen også. Men nogle gange er det nemmere med det hurtige 'fix' - med det hurtige snapshot. :)

      Slet
  5. Jeg går med præcis de samme tanker - du var bare hurtigst til at skrive et indlæg om det.. Jeg blogger dog stadig ivrigt - synes jeg da selv - for jeg elsker at jeg kan uddybe mig igennem bloggen - det kan man ikke på samme måde på instagram. Men samtidig mister jeg også lidt modet mht at blogge, da der meget sjældent bliver kommenteret på indlæggene og man tvivler om folk mon overhovedet læser med mere, eller om de er gået helt over til instagram.. Før i tiden kommenterede vi jo hinandens indlæg, men nu er det nemmere bare at "synes godt om" på instagram.. Det er SÅ ærgeligt!

    MEN jeg elsker også instagram! Synes det er blevet så personligt ligepludselig og man lærer hinanden meget bedre at kende derigennem. Jeg prøver dog, at gemme nogle af de "større historier" til bloggen hvor jeg så tager et screenshot og ligger på instagram i håb om, at folk så vil gå ind og læse om det på bloggen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, der ramte du lige min dårlige samvittighed - for jeg er blevet tilbøjelig til 'bare' at 'synes godt om' billederne på instagram. Og jeg kan kun give dig ret - det ér ærgerligt at folk inkl. mig selv, ikke giver sig tid til at kommentere mere. Vi ved jo alle sammen, hvor meget det glæder med kommentarer.

      Jeg prøver også at gøre lidt, som du nævner. Gemme de større ting til bloggen og så 'reklamere' for indlæggende på instagram med et billede :)

      Slet
  6. Jeg er på Instagram - som du ved - men ser det ikke som noget, jeg sætter i stedet bloggen. Jeg har vist ikke en gang oplyst mine læsere om, at jeg kan findes på Instagram endnu :) Jeg tror egentlig bare, at jeg vil bruge Instagram til at underbygge bloggen, hvis man kan sige det sådan...
    Jeg bruger en del mindre tid på bloggen, nu hvor jeg er højgravid, men jeg håber da, at jeg kan sætte mig selv lidt mere i gang, når lillesøster er ude :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en god måde at bruge det på. Jeg tror vi er mange der har brugt det som en ekstra ting i forbindelse med bloggen, men hvor det desværre har taget lidt overhånd, forstået som at det jo har skubbet de fleste blogge til siden.

      MIN erfaring siger mig, at der altid vil være op- og nedture i forbindelse med at blogge, hvis man kan kalde det, det. Nogle gange kan man lave 3 indlæg om dagen, andre gange står den stille længe. Sådan er det vidst bare, og det er også helt okay :)

      Slet
  7. Jeg faldt lige over din blog, og blander mig lige med min mening :-)
    Jeg er en af de "heldige hellige" som ikke er på IG.
    Har overvejet det, men er så forelsket i blogland, så jeg ikke nænner at bruge det andet...(endnu?).
    Har faktisk selv haft tanker som dig Lisa, og så sent som i går postede jeg også et indlæg om hvor de søde kommentarer blandt andet var forsvundet hen, - tjek det på min blog hvis du lyster:
    http://cupcake-stylisten.blogspot.dk/2013/05/et-glimt-og-et-sprgsmal.html

    Og til slut; jer bloggere der skriver at I ikke har tid til at skrive indlæg, redigere billeder osv.;før havde I tiden, hvor mon den er blevet af så? - Jeg satser på at tidsrøveren hedder Instagram.......!

    Hilsen
    // CUPCAKE-STYLISTEN //

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er du mere end velkommen til - og velkommen til bloggen :)

      Instagram er ikke kun en dum ting, det er faktisk super hyggeligt og som det også er blevet skrevet her i kommentarfeltet, så lærer man forskellige mennesker at kende, også på et mere personligt plan. MEN det er ærgerligt at det tager tiden fra blogland.

      Jeg tror du har helt ret i at tidsrøveren hedder instagram, eller også det gode vejr :)

      Slet