Jeg skal da lige love for at jeg har været aktiv i dag. Hvor det omhandlede Baby Ms energiniveau den anden dag, ja så omhandler det i dag, mig. Jeg sov læææænge, Larsen havde nemlig ikke fået lukket altandøren helt inden han tog på arbejde, så den friske regnluft slog mig helt ud - men dejligt, det var det.
Hele dagen har jeg gået og ordnet småting - eller, egentligt er det jo store ting, for det er de der ting der gør, at her ikke ser så rodet ud, når der er kommet styr på det. Bl.a. fik jeg hængt al vores tøj på bøjler, det ser nu lidt pænere ud, end at have den store kuffert liggende åben med al tøjet i. Jeg fik pakket den lille flyttekasse ud, der har stået på badeværelset i evigheder - så nu er tingene rent faktisk kommet i skabene. Jeg har fundet nogle småting vi har gået og manglet lidt, i de flyttekasser der endnu ikke er pakket ud - og så har jeg fået sat de billeder op, jeg gerne ville have op i vores gang. Er vild med resultatet, hvis jeg selv skal sige det - og det bedste af det hele er, at der er en masse plads til flere billeder af vores liv sammen.
Vores lejlighed er så småt ved at tage form, form som vores hjem. Som nævnt, er der stadig et pænt tårn af kasser der ikke er pakket ud. Men jeg ved endnu ikke lige hvor jeg skal placere alle de bøger, blade og nips-ting der ligger i dem, så indtil da - eller indtil Baby M skal bruge hele sit værelse, så får de lov at stå i fred. Der mangler også at komme ting på væggene, men der skal vi lige have alle møbler helt på plads, inden vi begynder med billeder og hylder. På børneværelset mangler en kommode til al tøjet - og i soveværelset, der mangler også noget til alt det der ikke lige kan hænge på bøjle. Jeg havde en idé om at købe en kommode hvor det kunne være i, Larsen har en anden idé - noget med at vi selv skal i gang med at bygge en masse kasser, der skal stå forskudt af hinanden. Lidt a la mit midlertidige system som jeg har lavet af flyttekasser - nu må vi se, hvad det bliver til. Min plan er heller ikke at have stativet til tøj for altid, faktisk har jeg fået lov at overtage min brors garderobe-gren + kæder, jeg skal bare lige have fundet ud af hvilket slags loft vi har, og om det overhovedet vil kunne holde til at der bliver hængt en gren op i det. Og til at der kan hænge tøj på. Men indtil videre, så fungerer det vidst meget godt. Vi er i hvert fald kommet ud af kufferterne for good - og nu er det bare stille og roligt at få styr på det sidste. Men vi føler os allerede hjemme - og det er jo det vigtigste.
Jeg forstår slet ikke, at du har kunne vente med at få det i orden.. men det er nok bare mig og mine fingre der kribler så snart noget handler om indretning ;)
SvarSletDet ser rigtig godt ud! Og det lyder mega fedt med sådan en tøj gren med kæder på! Samme idé jeg havde til lillesøsters værelse til kjoler, men desværre kan vi kun hænge noget op i vores loft hvis vi kan ramme loftbjælkerne og jeg kan slet ikke overskue at skulle lave 100 huller på det lille værelse! ;) Vi måtte også placere vores spisebord efter hvor lysekronen kunne hænge.. haha ;D
Hvor er bøjlerne på tøjstativet mon fra?
Uh, altså - det er sådan lidt op og ned med mig og indretning. Nogle gange så skal det bare udføres, lige så snart jeg får idéerne, andre gange, som i dette tilfælde - så spiller der flere ting ind, f.eks. helbredet (og dovenskaben). Jeg ville dog elske at få helt styr på det med tøjopbevaringen med det samme, men det kan ikke lige lade sig gøre. Så må jeg pænt vente.
SletTak tak, du kan se billede af grenen in action i et tidligere indlæg,
http://www.lillelisasunivers.blogspot.dk/2012/04/et-teenagevrelse-sa-dagens-lys.html
Åh, det er altså træls at når man ikke kan indrette præcis som man vil - især sådan noget med hvor tingene kan hænge i loftet. ØV!
Stativet er såmænd bare fra IKEA til 99,- det hedder MULIG.