Det der med kønnet

Er det virkelig så vigtigt? Altså, hvis man nu tænker uden nogen form for filter - er det så, så vigtigt om det bliver en dreng eller en pige? For at lyde rigtig kliché-agtig, er det vigtigste så ikke at barnet er sundt og rask og har det godt lige fra dag 1?

Selvfølgelig er kønnet ikke vigtigt, i hvert fald ikke hvis du spørger mig - det vigtigste ér bare at barnet har det godt. Når det så er sagt, så kommer vi ikke udenom ønsker og drømme. Når man har sikret sig at det er et sundt og rask barn, så kommer ønskerne, drømmene og tankerne omkring hvad de to køn hver især har med sig. Hvis man i forvejen har 3 drenge, så er det måske øverst på ønskelisten, at det fjerde barn bliver en pige - en lille prinsesse.

Nu har vi jo ingen børn, så for os er det sådan set lige meget om det bliver det ene eller det andet, sådan i virkelighedens verden. Vi har dog vores drømme og tanker om barnet i maven. Larsen vil gerne have en pige - "så kan jeg blive en total streng far der ikke vil lade sin datter tage på dates, og bare være hadet - selvom det er ren kærlighed" - det er nu ikke kun derfor tror jeg, men han lever højt på at skulle være den strengeste far, der bare ikke vil lade sin lille pige få lov til noget som helst. Slet ikke i teenage-årene!
Jeg drømmer om en lille dreng. Har altid tænkt at jeg godt kunne tænke mig at være drengemor, faktisk i mange år - har aldrig helt kunne identificere mig med at skulle blive mor til en pige, spørg mig ikke hvorfor, ved godt det er lidt forskruet - men det lærer jeg selvfølgelig nok, hvis det bliver aktuelt. En anden ting der gør at jeg drømmer om en dreng, er at stort set alle dem jeg kender og ses med, der har børn, har små piger. Det kunne være sjovt med en lille dreng i omgangskredsen. 

Nu er det egentligt lidt forkert at skrive "drømmer om en dreng" - for i den virkelige verden, så drømte jeg i nat at en scanning viste en lille pige. Er det mon et tegn?

Det kan godt irritere mig lidt, at jeg er så let påvirkelig lige med det her med kønnet - for Larsen og jeg havde faktisk en aftale, en aftale der blev talt om længe før vi begyndte at tale om at skulle have barn. For en del år siden blev vi enige om, at skulle vi nogensinde have et barn sammen, ja så kunne det være sjovt og lidt sejt, hvis vi kunne holde ikke at få kønnet at vide - og lade os overraske ved fødslen. Den aftale troede jeg stadig var aktuel, men næh nej, få dage efter jeg testede positiv, ja så meldte Larsen ud at han skulle da vide kønnet. Det hjælper så heller ikke på det når veninderne taler stolpe op og stolpe ned om hvor praktisk det er at vide kønnet, mht. køb af tøj osv. Og jeg må jo efterhånden give dem ret - der er også grænser for hvor meget neutralt tøj man gider købe, så stort synes jeg nu heller ikke udvalget er, der hvor jeg har kigget i hvert fald. - Nårh ja, og så lige det faktum at al deres snak om køn har gjort mig VIRKELIG nysgerrig omkring hvad Baby M egentligt er for en. Jeg håber at der med sikkerhed kan siges noget til misdannelsesscanningen som vi skal til i marts - hvis ikke er jeg (desværre nok) blevet overtalt til at bruge penge på en kønsscanning. Så håber jeg at de kan sige noget med sikkerhed der. Det er bare sjovt, for lige på det punkt, så synes Larsen pludselig ikke der skal bruges penge på det, så kan vi pludselig godt vente til fødslen - hvad er det dog med mænd og deres mystiske holdninger? ♥