22 august 2012

Kraftig overvejelse




Jeg overvejer det kraftigt, det der med at melde mig på et slankehold i fitnesscentret. Man kommer til at træne med andre, man er på et lukket hold til at starte med og alle de andre fede fordele.
Jeg er ved at have indset at lige meget hvor meget jeg gerne vil - så har jeg svært ved at finde motivationen til at komme i gang med et seriøst vægttab. Det er over en måned siden at jeg sidst var inde og træne. Dette af to grunde. 1. Jeg kan ikke finde motivationen for at komme afsted. 2. Føler mig overbegloet på det groveste, når jeg står og kampesveder og hiver efter vejret på maskinerne. Overbegloet af de pumpede gutter og gutinder, som selvfølgelig ikke har, hvad der bare minder om, 1 gram fedt for meget på kroppen. Havde det været for lidt over et års tid siden, så havde jeg haft modet og selvtilliden til at vende mig rundt, og spørge de pumpede folk der lige havde fået glosuppe, om jeg ikke fortjente en medalje, frem for deres stirren, når jeg nu endelig gør noget ved min kæmpe overvægt... Men ikke i dag. Samtidig med at jeg har taget en del på, bare det seneste år, ja så er min selvtillid og selvværdet røget tæt på bundlinien. Jeg er på mit højeste nogensinde og jeg er træt, led og ked af det. Jeg synes efterhånden at jeg har prøvet en del, nogle af tingene op til flere gange. Men uden succes. Oftest har jeg også gjort det alene, så jeg tænker at det måske var de 700 kr. værd, at melde sig til sådan et hold. Hvor der jo er flere end mig, men med samme problem. Overvægt. Men der er jo bare lige det ved det... Jeg har IKKE 700 kr. til det lige nu. Derfor har jeg også netop overskredet en meget stor grænse. Èt er at dele mine frustrationer osv. omkring vægttab med jer, for selvom alle kan læse med, så kender jeg ikke jer, eller i mig, lige så personligt, som de fleste af dem, jeg er venner med på facebook. Herinde kan jeg leve i min egen lille bobbel. 'Vennerne' på facebook, er familie og tætte venner og veninder, som godt ved jeg har taget meget på de sidste 10 år. Som i rigtig meget! MEN det er ikke noget at nogen taler om, i hvert fald ikke med mig. Så er det kun sådan noget henslået noget ala ja, jeg har jo også taget rigtig meget på osv. MEN det er virkelig et problem for mig, både fysisk og psykisk - derfor... med en grum følelse af, hvad folk kan finde på at svare... Har jeg gjort dette...

4 kommentarer:

  1. Åh Gud, 'Et tu, Brute?'. Kæmper også min kamp med sidedellerne. Enormt frustrerende. Har sådan en elevatorvægt, der er skøn i de perioder, hvor den er rigtig lav, men så meget desto værre i de perioder, den er høj. Er for tiden også på mit livs maksimalvægt. Sniger mig rundt i skyggerne, når jeg er ude i den virkelige verden af frygt for at møde nogen jeg kender. Er nærmest paranoid i Netto, hvor jeg føler, alle glor på MIN kurv! Tør ikke fylde andet i den end frugt og grønt, der derefter ligger og rådner op hjemme i køleskabsskuffen. Nu har jeg været på kur tre uger. Er faldet i to gange. Og har stadig ikke turde være på vægten. Frygter at miste motivation, hvis der ikke er sket noget ... eller bare ikke nok. Skal på kursus i oktober og gense en masser bekendte ansigter, som sidste år så mig i en ca. syv kilo lettere udgave. Min store frygt er at de siger: "Og du er?" under præsentationsrunden. *Suk* Hvis bare man kunne købe sig en ny krop! (Eller motivation). Held og lykke med dit projekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Elevatorvægt må godt nok heller ikke være en særlig sjov ting! Kender det kun alt for godt, det der med at snige sig rundt. Jeg er ikke meget for at møde folk jeg kender, i hvert fald ikke dem jeg ikke har set længe, for de kan om nogen se forandringerne - som jo desværre ikke er til det bedre.
      Er nu sikker på at de nok skal kunne genkende dig, men kan godt følge dig. Og ja tak, hvis du finder butikken med motivation til salg, så sig lige til!

      Tak skal du have, og i lige måde.

      Slet
  2. Søde, dejlige, kærlige Lisa
    Vil du være så venlig og lette din buttede bagdel fra stolen og komme ned i fitness og få meldt dig på det slankehold, og det kan KUN gå for langsomt!
    Én ting er at være "Big & Beautiful", men hvis du ikke ser andet end en klam narhval i spejlet, så er det absolut at spille fallit at gå glip af en sådan chance.
    Jeg har ALDRIG hørt ET ondt ord om din størrelse, og jeg stiller med glæde snotklude, skuldre og ører til din position, og vil oven i købet melde mig på banen som din opstartsmotivator, hvis du har brug for et lift til fitness!
    Jeg kan desværre ikke tilbyde mig som sponsor lige nu... Eller... Jeg ringer sågu til banken i morgen, og ser om der ikke skulle være lidt returpenge fra Kina ;-)
    Og så kommer jeg sågu personligt og sparker din runde numse ned til fitness og hepper kiloene af dig! ;-)
    Call me
    Knuz

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK ♥

      Ja, et eller andet fik du da banket ind i mit hoved i går, eftersom jeg jo har været afsted i dag. Tihi.

      Uh, Kina-pengene - havde da glemt alt om dem - ja, de ville komme meget belejligt, hvis de fandt frem til min konto nu.

      Slet