Helt enkelt og alligevel så ufatteligt stort. Her til aften er der sket noget nyt, noget stort og noget der fyldte mig med varme og lykke. Ren og skær lykke. Jeg blev på mit besøg hos jordemoderen - og af så mange andre omkring mig, spurgt om jeg har mærket liv endnu derinde i maven - om jeg har mærket Baby M. Til det har jeg ærligt måtte svare, at jeg ikke aner det - jeg aner ikke om det er liv jeg har mærket, for jeg har ikke haft nogle fornemmelse af hvad jeg skulle mærke efter. Har læst og hørt en masse omkring, at det føltes som en masse små bobler og som luft i maven - men når jeg i forvejen har luft i maven, så har jeg aldrig rigtig tænkt over om det kunne have været Baby M. Her til aften var jeg dog ikke i tvivl - her til aften mærkede jeg liv (ellers aner jeg virkelig ikke hvad det skulle være). Ingen bobler eller luft i maven, derimod en blanding af 'skvulpen' og noget der føltes som, måske, et par bitte små spark. Som om der var noget der bevægede sig inde under hud, fedt og kød - hvilket der jo også er. Det var helt fantastisk fra start til slut. Jeg var og er stadig helt ekstatisk - tænk sig at mærke liv inde i én selv, det er jo alligevel en af de vildeste følelser der findes!
Larsen havde været ude, og kom ind lige som Baby M havde besluttet sig for at tage den med ro igen - han prøvede ellers at mærke efter, men vi blev enige om at det nok var hans egen eller min puls at han kunne mærke. Lige det, at Larsen ikke var med i oplevelsen, synes jeg er lidt æv. Både han og jeg er interesseret i og ønsker at han er med i mest muligt, men han kan jo af gode grunde ikke altid være med og føle de ting jeg føler helt inderst inde. Jeg glæder mig dog til den dag at han kan lægge sine hænder på min mave, og mærke livet vi sammen har skabt derinde - jeg håber i hvert fald at det kan lade sig gøre på et tidspunkt, at jeg ikke har for meget fedt på maven til at han kan mærke noget.
Jeg er ekstatisk og fuld af lykke. ♥
Det ER sgu en dejlig følelse :-)
SvarSletOg du kan trøste ham med, at han nok ikke kan mærke det vilde endnu alligevel, men bare rolig DET KOMMER! :-)
Nyd det og del det, du kan... Han skal nok nå det!
(og hvis han brokker sig for meget, så må HAN jo overtage opgaven næste gang!) :-D
Nu er det slet ikke ham der brokker sig, men mig, han er den fornuftige og ved godt at det nok først er senere at han kan mærke, men jeg vil bare så gerne dele dele dele med ham ;)
SvarSletSelvfølgelig skal i nok komme til at mærke og ikke mindst SE den lille bevæge sig derinde.. Der skal rigtig meget til før at man er for tyk til det - tror man skal være direkte fed!
SvarSletDet er så skønt når man kan mærke liv hver dag. Min pige sparker i maven dagen lang, og husker, at min søn - da han lå i maven - formåede at sparke et glas saftevand ud af mine hænder, fordi jeg hvilede glasset på maven.. haha det er så sjovt når man kan se ens egen mave lave mærkelige former og bevægelser fordi baby strækker sig osv.. Oooork jo både du og Larsen skal nok komme til at mærke og se det ;)
Uh, altså. Ved ikke helt - for er jo altså temmelig overvægtig, sådan med et (alt andet end) PÆNT højt BMI. Men jeg håber i har ret, og mine tanker er også blevet ledet hen på, at når maven rigtig begynder at strutte, så kan det vel ikke undgås at man kan mærke den lille derinde. (Og så tænker jeg nok bare for meget over alt det med min vægt og graviditet, I know)
SletDet er da alligevel noget af en oplevelse, med det glas - hold da op :)
Glæder mig helt til at kunne komme til at mærke mere og ikke mindst se, det bliver helt skørt! :)
*ikke undgås at ANDRE kan mærke den lille derinde.
SletJeg kan jo sagtens mærke den. Hehe.