Spørger man Aslan, så har jeg i dag nok været noget nær verdens mest tarvelige madmor. Hvad bilder jeg mig også ind, at sidde ude på altanen og kværne vandmelon helt alene, uden at han måtte smage?! Han valgte at tage sagen i egen hånd og var meget ihærdig - og faktisk lykkedes det ham også at få fat i et stykke skal, som han hurtigt forsvandt ind under sengen med. Det var dog ikke særlig interessant, for jeg havde jo spist det gode - men han nød nok at se mig kravle rundt på gulvet og lige netop ikke kunne nå ind, der hvor han havde gemt stykket. Han kiggede i hvert fald lidt mærkeligt på mig - som om at han tænkte: "HA! Så kan du bare lære at give mig lov til at smage!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar