01 marts 2013

Sunny Friday

Solskin, glade mennesker og en weekend i sigte. Hvor er det dog skønt at forårets første dag, rent faktisk har budt på forår! Jeg har brugt noget af eftermiddagen på at besøge mit gamle job og vise dunken frem. I går skrev jeg en lille 'farvel og måske på gensyn'-hilsen til mine kolleger, som jeg i dag har været inde og aflevere. Der var heldigvis også tid til en snak og til at holde lidt i hånd med de beboere, der ikke lige var inde og hvile. Jeg var der alligevel en halvanden times tid, det var lidt som om at jeg havde svært ved at gå derfra igen - det var bare så hyggeligt, og rart at være tilbage, til trods for jeg ikke lavede noget. Men det var rart at få sagt ordenligt 'farvel' - for der går længe før jeg kommer tilbage, hvis jeg overhovedet kommer tilbage dertil, når tiden er. Lægen meddelte i går, at jeg nu er sygemeldt frem til barnets ankomst, og derefter er der jo så barsel - så der går lang tid før jeg igen er at finde på arbejdsmarkedet. En kæmpe kamel at sluge, men jeg er så småt ved at have accepteret det, og så må jeg jo bare se fremad og nyde at gå hjemme. Selvom det er temmelig kedeligt og med garanti bliver sjovere at gå hjemme, når barnet er kommet - så bliver der i hvert fald nok at se til.


2 kommentarer:

  1. Årh, så fin en mave! *Smelte* Ja, nyd stilheden, du får vist tidsnok brug for energien. :)

    http://line-walking-on-a-thin-line.blogspot.dk

    SvarSlet