13 januar 2014

30 ½

I lørdags blev vores skønne pigebarn 6 måneder, som i et HALVT ÅR! Gisp! VIRKELIG kliché-agtigt, jeg ved det godt, men jeg er bare nødt til at gøre det; "HVOR blev tiden lige af?!" Jeg sad i går og så alle de videoklip jeg har filmet på min mobil, der var bl.a et klip med en meget ny Marie Sofie der ligger og siger de skønneste små knirke-lyde, som kun en meget lille baby kan. Der var også en video fra da Larsen fik hende til at kluk-grine første gang. Jeg behøver ikke sige at jeg kom sent i seng vel - skulle jo liiige se, og liiiige en mere. Dagen blev markeret med et halvt flag i morgengrøden for pigebarnets vedkommende. Vi fik besøg af en af mine gode veninder, som fyldte 30 i december - jeg kunne desværre ikke deltage i fejringen af hende dengang, så det gjorde vi i lørdags. Vi smæskede os i alt alt alt for sød kage og lækker sushi, sidstnævnte en ting, som jeg jo har haft lyst til det seneste år, men ikke har fået, så jeg NØD det! Jeg stor-nød også venindes selskab, vi ses ikke så tit, men når vi gør, så er det altid super hyggeligt. Sidst vi sås var jeg ret meget gravid, det var nemlig i maj/juni, denne gang sad jeg så med en halvstor baby. Men det påvirkede ingenting, vi talte som vi altid har gjort og tilføjede bare lidt baby-lyde indimellem og det fungerede helt fint.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med det halve år! Kan kun give dig ret i ,at tiden flyver afsted ALT for hurtigt!
    Det ser lækkert ud med sushi og kage :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Dottie - ja, det er simpelthen så vildt!
      Det var også suuuuper lækkert :)

      Slet