Ville det ikke være okay, hvis jeg lagde maven fra mig nu, bare sådan lige for en stund?
Bare så jeg kunne få nogle nætter med ordenlig søvn, hvor jeg ikke var en krig om at vende mig i sengen, hvor jeg rent faktisk ikke behøvede at stå ud af sengen, for at komme til at ligge anderledes - og hvor jeg ikke efterfølgende var lysvågen, fordi jeg jo alligevel havde ligget og rodet rundt længe nok, 'bare' for at komme om på den anden side.
Bare så jeg kunne få nogle nætter med ordenlig søvn, hvor jeg ikke var en krig om at vende mig i sengen, hvor jeg rent faktisk ikke behøvede at stå ud af sengen, for at komme til at ligge anderledes - og hvor jeg ikke efterfølgende var lysvågen, fordi jeg jo alligevel havde ligget og rodet rundt længe nok, 'bare' for at komme om på den anden side.
Det kunne også være rart at kunne klare almindelige ting i dagligdagen, bare sådan lige. Så igen, det ville være perfekt, hvis maven lige kunne lægges væk, få ordnet de ting man skulle, og så skulle jeg gerne iføre mig vedhænget igen.
Min hverdag lige pt. hænger ikke særlig godt sammen med, at jeg også skal slæbe rundt på en ekstra stor mave. Så kan man jo så sige, at så skal jeg lade være at planlægge en masse, og jeg skal huske at passe på mig selv osv. Men nu ligger landet rent faktisk sådan, at det ikke er fordi jeg kører mig selv i sænk, med alverdens aftaler hver eneste dag. Det er skam 'bare' de helt basale ting i hverdagen, de ting man oftest tager for givet at kunne, dem kan jeg ikke. Jeg kan ikke en skid - for at sige det som det er. Min krop er gerne 5-6-7-8 timer om at 'vågne' og komme rigtig i gang. Når jeg så endelig kommer i gang med noget, så skal det være med pause inden for de første 10 min. - hvem gider lige det?
Indkøb, rengøring, bare det at pakke en enkelt flyttekasse ud, det er en by i Rusland for mig lige for tiden. Jeg kan ligge i sengen, og jeg kan lige klare at holde mig oprejst og få strukket lidt ud i kroppen, når jeg føler at jeg er ved at få liggesår. Det er ikke fordi jeg ikke gider, eller er for hurtig til at give op når jeg prøver - jeg.kan.bare.ikke.
Baby M har for alvor fundet blære OG ribben, så det er bare en ekstra stor 'fornøjelse', når hun tonser rundt på mindre og mindre plads derinde. Vejtrækningen er også en kamp, hvis jeg ligger, skal jeg ligge med armene over hovedet for at kunne føle at jeg rigtig kan få vejret - og det der med at sidde let foroverbøjet - det kan jeg da slet ikke!
Jeg kan godt komme med mange flere irritationsmomenter i min hverdag lige pt., f.eks. at vejrtrækningen bestemt heller ikke bliver bedre af de skyhøje pollen-tal der er i disse dage - så gå da lige væk, hva. At tidligere udlejer svarer på min besked, som jeg sendte aftenen før, 13 min. før at der rent faktisk står folk og vil ind og se den gamle lejlighed (vi har jo stadig nøglerne), stressniveauet er i forvejen liiiidt for højt, så det var vidst mere held end forstand at Larsen havde fri, så han kunne tage fremvisningen for mig. At post dk stadig ikke har forstået at vi er flyttet, og at dette altså blev meldt for over 14 dage siden. At det eneste tøj jeg har det godt i er et par slidte jogginbukser og en forvasket top - der er ikke noget der hedder at være attraktiv her. At fødder og hænder efterhånden ligner balloner og at det gør ondt som bare pokker. At jeg skal ligge på langs og være helt ubrugelig i flere dage, bare fordi jeg valgte at hygge mig ude en hel aften og nat i weekenden. At alle irritationsmomenterne optager så meget plads i min hjerne, at jeg fuldstændig glemte at jeg havde en tid hos jordemoderen i dag - iiih altså!
Når alt det så er sagt, eller nærmere 'brokket' - så er vi flyttet, det gik rigtig godt og jeg knuselsker vores nye lejlighed! Her er kommet internet, nu mangler vi bare nogle tv kanaler og lige det faktum at få pakket flyttekasserne ud, de er pænt placeret på børneværelset, bag en lukket dør. Billeder og et indlæg om flytning skal nok komme snarest.
Min hverdag lige pt. hænger ikke særlig godt sammen med, at jeg også skal slæbe rundt på en ekstra stor mave. Så kan man jo så sige, at så skal jeg lade være at planlægge en masse, og jeg skal huske at passe på mig selv osv. Men nu ligger landet rent faktisk sådan, at det ikke er fordi jeg kører mig selv i sænk, med alverdens aftaler hver eneste dag. Det er skam 'bare' de helt basale ting i hverdagen, de ting man oftest tager for givet at kunne, dem kan jeg ikke. Jeg kan ikke en skid - for at sige det som det er. Min krop er gerne 5-6-7-8 timer om at 'vågne' og komme rigtig i gang. Når jeg så endelig kommer i gang med noget, så skal det være med pause inden for de første 10 min. - hvem gider lige det?
Indkøb, rengøring, bare det at pakke en enkelt flyttekasse ud, det er en by i Rusland for mig lige for tiden. Jeg kan ligge i sengen, og jeg kan lige klare at holde mig oprejst og få strukket lidt ud i kroppen, når jeg føler at jeg er ved at få liggesår. Det er ikke fordi jeg ikke gider, eller er for hurtig til at give op når jeg prøver - jeg.kan.bare.ikke.
Baby M har for alvor fundet blære OG ribben, så det er bare en ekstra stor 'fornøjelse', når hun tonser rundt på mindre og mindre plads derinde. Vejtrækningen er også en kamp, hvis jeg ligger, skal jeg ligge med armene over hovedet for at kunne føle at jeg rigtig kan få vejret - og det der med at sidde let foroverbøjet - det kan jeg da slet ikke!
Jeg kan godt komme med mange flere irritationsmomenter i min hverdag lige pt., f.eks. at vejrtrækningen bestemt heller ikke bliver bedre af de skyhøje pollen-tal der er i disse dage - så gå da lige væk, hva. At tidligere udlejer svarer på min besked, som jeg sendte aftenen før, 13 min. før at der rent faktisk står folk og vil ind og se den gamle lejlighed (vi har jo stadig nøglerne), stressniveauet er i forvejen liiiidt for højt, så det var vidst mere held end forstand at Larsen havde fri, så han kunne tage fremvisningen for mig. At post dk stadig ikke har forstået at vi er flyttet, og at dette altså blev meldt for over 14 dage siden. At det eneste tøj jeg har det godt i er et par slidte jogginbukser og en forvasket top - der er ikke noget der hedder at være attraktiv her. At fødder og hænder efterhånden ligner balloner og at det gør ondt som bare pokker. At jeg skal ligge på langs og være helt ubrugelig i flere dage, bare fordi jeg valgte at hygge mig ude en hel aften og nat i weekenden. At alle irritationsmomenterne optager så meget plads i min hjerne, at jeg fuldstændig glemte at jeg havde en tid hos jordemoderen i dag - iiih altså!
Når alt det så er sagt, eller nærmere 'brokket' - så er vi flyttet, det gik rigtig godt og jeg knuselsker vores nye lejlighed! Her er kommet internet, nu mangler vi bare nogle tv kanaler og lige det faktum at få pakket flyttekasserne ud, de er pænt placeret på børneværelset, bag en lukket dør. Billeder og et indlæg om flytning skal nok komme snarest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar