Der går noget tid mellem indlæggende for tiden - men for at være ærlig, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal blogge om. Det er ikke nogen form for undskyldning, for dem giver jeg som sådan ikke, det er jo min blog, og blogger det jeg vil og lyster - men jeg har jo faktisk lyst til at blogge, og det er da også sjovere for jer læsere, når her bliver opdateret lidt oftere end en gang ugentligt. MEN jeg synes måske ikke det er det fedeste kun at berette om hvor elendigt jeg har det for tiden, hvor meget sværere alting er blevet her på det seneste. I ved, de der helt almindelige dagligdags-ting jeg hele tiden taler om, at man jo egentligt tager for givet.
Her til morgen, ramte solstrålerne mit ansigt meget tidligt, og så var jeg vågen. Larsen havde taget fejl af hvad tid han skulle møde, så vi har haft nogle ekstra timer sammen her til morgen. Så morgenen har budt på morgenmad sammen og hygge - og lige en enkelt frustrations-tudetur fra min side. Jeg vil jo gerne alting selv, jeg vil gerne kunne alting selv - i hvert fald vil jeg gerne kunne stå for et morgenmåltid til min kære kæreste. Men ak nej. Sådan skulle det ikke være i dag - jeg har nemlig fået endnu en gene i forbindelse med graviditeten. Jeg har en død hånd. Eller, den er jo ikke rigtig død. Men den virker ikke - den er i udu. Det summer i fingrene konstant, det giver indimellem en form for stød - hvis jeg er for aktiv med den, det gør helvedes ondt - gerne om natten, kan jeg vågne af ren smerte. Og oven i alt det, så er den også følelsesløs. Jeg har googlet lidt - søgt på "snurren i fingrene gravid" - og op kom flere sider med "Karpaltunnelsyndrom" - det eneste der kan gøres i mit tilfælde, fordi det skyldtes graviditet, er umiddelbart 'bare' at holde hånden i ro, så presset på nerverne mildnes. Men det er altså lidt svært, når nu det er højre hånd og jeg er højrehåndet. Men jeg prøver. Det gør dog stadig nas selvom jeg intet laver, f.eks. når jeg sover bedst om natten, så kan der komme de værste smerter. Det skulle meget gerne gå over efter fødslen. Så det krydser vi lige fingre for - eller, det gør jeg så ikke, for skal jo holde hånden i ro. I næste uge står den på både jordemoder- og lægebesøg, så må jeg lige have fortalt hvordan det står til, og om der kan gøres noget. For som en veninde nævnte, så kunne det jo også være tegn på svangerskabsforgiftning, dog har jeg umiddelbart ingen andre symptomer på det, så det satser jeg slet, slet, slet ikke på.
Her til morgen, ramte solstrålerne mit ansigt meget tidligt, og så var jeg vågen. Larsen havde taget fejl af hvad tid han skulle møde, så vi har haft nogle ekstra timer sammen her til morgen. Så morgenen har budt på morgenmad sammen og hygge - og lige en enkelt frustrations-tudetur fra min side. Jeg vil jo gerne alting selv, jeg vil gerne kunne alting selv - i hvert fald vil jeg gerne kunne stå for et morgenmåltid til min kære kæreste. Men ak nej. Sådan skulle det ikke være i dag - jeg har nemlig fået endnu en gene i forbindelse med graviditeten. Jeg har en død hånd. Eller, den er jo ikke rigtig død. Men den virker ikke - den er i udu. Det summer i fingrene konstant, det giver indimellem en form for stød - hvis jeg er for aktiv med den, det gør helvedes ondt - gerne om natten, kan jeg vågne af ren smerte. Og oven i alt det, så er den også følelsesløs. Jeg har googlet lidt - søgt på "snurren i fingrene gravid" - og op kom flere sider med "Karpaltunnelsyndrom" - det eneste der kan gøres i mit tilfælde, fordi det skyldtes graviditet, er umiddelbart 'bare' at holde hånden i ro, så presset på nerverne mildnes. Men det er altså lidt svært, når nu det er højre hånd og jeg er højrehåndet. Men jeg prøver. Det gør dog stadig nas selvom jeg intet laver, f.eks. når jeg sover bedst om natten, så kan der komme de værste smerter. Det skulle meget gerne gå over efter fødslen. Så det krydser vi lige fingre for - eller, det gør jeg så ikke, for skal jo holde hånden i ro. I næste uge står den på både jordemoder- og lægebesøg, så må jeg lige have fortalt hvordan det står til, og om der kan gøres noget. For som en veninde nævnte, så kunne det jo også være tegn på svangerskabsforgiftning, dog har jeg umiddelbart ingen andre symptomer på det, så det satser jeg slet, slet, slet ikke på.
Men efter en morgen, hvor jeg pga. den døde hånd, har jongleret (og smidt) med de tungeste skærebrætter, diverse grydelåg og ikke har kunne holde på en kniv - en morgen hvor jeg har bandet og svovlet, og selvfølgelig også havde et mindre meltdown, vil jeg nu lægge mig på sofaen - og nok ikke rejse mig derfra før i aften, når jeg skal i seng. Dagen skal stå på afslapning, og laden op til lørdag, hvor dagen byder på bryllup og et hurtigt besøg til en fødselsdag inden - så det bliver en dag i familiens tegn, med mange mennesker og forhåbentligt en masse hygge. Jeg er med sikkerhed fuldstændig smadret efter lørdag, men håber at kunne komme igennem dagen, ved at forebygge lidt, så i dag og i morgen står den på mindst muligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar