14 april 2013

Milepæl

I dag er lidt af en milepæl. I dag er der nemlig 100 dage til termin - det er jo altså lige om lidt at Baby M kommer ud til os! Fra i morgen er der kun et to-cifret antal dage til termin, spørg lige om jeg synes det er gået stærkt på det seneste. Vi fandt ud af at jeg var gravid da jeg var 5 uger henne - ret tidligt i mine øjne, og med en grum start med rigtig mange gener, der næsten ikke var til at leve med, ja, så synes jeg faktisk det gik riiiigtig langsomt i starten. Men nu skal jeg lige love for at det går stærkt. På tirsdag er jeg 26 uger, det er stadig helt ufatteligt - nogle gange skal jeg lige sætte mig ned, kigge ned af mig selv og indse at 'hey, frk - du ER faktisk gravid - der SKER faktisk en kæmpe ting hos dig.'

Jeg tror nu også nok, at den kommende tid kommer til at gå stærkt. I de kommende 14 dage står den på pakning, for efterfølgende at flytte i ny lækker lejlighed d. 1. - derefter skal vi jo lige på plads og sådan, og SÅ, så er det sommer og inden vi ser os om, så er det juli - og så er vi med baby. Det bliver crazy!

Nu vi er ved babyer, så se lige dette onde billede min bror sendte mig i går. Hans venindes kat har fået killinger - ååååh, har en svaghed for grå katte, til trods for jeg ikke er det store kattemenneske, men nøj, den måtte altså gerne bo her. Eller nej, det går jo slet ikke, men i min drømmeverden måtte den gerne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar