25 januar 2013

HYGGE er ordet.

De seneste dage er gået med ren og skær hygge, dejligt samvær og højt humør. Onsdag var jeg som omtalt på 'date' med min bror. Åh det var tiltrængt, til trods for at det føltes som verdens koldeste dag! En tur i city rundt efter lidt forskelligt på min must-have-liste, efterfulgt af café-besøg hvor vi smæskede et par lækre burgere i os. MUMS! Vi vendte de kolde næser hjemad, og fik vendt hver vores verdens-situationer alt imens vi kæmpede om, hvem der kunne fede den mest i sofaen. Jeg tror jeg vandt, for hold nu op hvor måtte jeg allerede samme aften bøde for, både at have gjort hele hytten ren OG derefter været på by-tur samme dag. Men det var hyggeligt og jeg synes nu at tiden gik alt for stærkt. Min bror skulle op og møde næste dag, men heldigvis skulle han møde sent, så fik lige lidt ekstra timer i godt selskab i går morges. I like!
Larsen har haft fri de sidste par dage, så jeg har nydt i stor stil at han har været hjemme - det er bare sjovere at gå hjemme, når der er nogen at tale med og bruge dagen med. I dag vågnede jeg med noget af et overskud, og selvom klokken var alt for tidligt, så gik jeg i gang med at bage to omgange boller, både boller og kroppen var færdig inden Larsen overhovedet var vågen. Magen til aktivitet skal jeg lede længe efter, men i dag var den der. Den har heldigvis holdt ved, stort set hele dagen. Her er både blevet handlet, hygget igennem og taget billeder til et kommende blogindlæg - jamen altså, hvad giver i mig. Det er med at nyde det imens det står på, det der med følelsen af at være aktiv og i gang.
I skrivende stund er min kære kærestemand i gang med en god gang lasagne, det dufter i hele hytten - og i dag passer det mig fint, for jeg er sulten! Til trods for at jeg har spist en kæmpe fastelavnsbolle i eftermiddags, længe leve Larsen der (endelig) forbarmede sig over mig og min lyst til en fastelavnsbolle gennem de sidste mange dage.


2 kommentarer:

  1. Ååh-ha, hvor sér den dog god ud, den fastelavnsbolle der - jeg ville gøre næsten alt, for at sætte tænderne i sådan en lige nu B-)

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var også rigtig god - og heldigvis spiser man kun én af den størrelse der :)

      Slet