17 oktober 2012

Genbrugsfund

Jeg gad godt at bo i en eller anden lille flække af en by, hvor der var en genbrugsbutik med en masse guld til ingen penge - men det gør jeg ikke. Jeg bor i en temmelig stor by, hvor genbrugsbutikkerne efterhånden godt ved hvad guld koster. Det er faktisk evigheder siden jeg har været i en genbrugs, men i dag tog jeg lige et lille kig ind i 'mændenes butik' som de kalder den. Fandt en masse skønne ting, som jeg faktisk først havde samlet til mig, men måtte stille igen, efter nøje overvejelser. F.eks. om vi nu også havde brug for 3 krukker til køkkengrej? Men det blev da til et par fyrfadsstager og en hånddreven pålægs-skærer/maskine-ting. Larsen og jeg har så sent, som for nogle timer siden, talt om hvor vi lige skulle finde en maskine og låne, til når vi skal lave fødselsdagsmiddag for min bonusfar - gad vide hvor meget han ruller med øjnene, når han ser at jeg rent faktisk har købt en med hjem - og at der skal bruges håndkraft. Det var nu altså et rent tilfælde at jeg fandt den. Nåh pyt, kan den ikke bruges, så kan den vel sælges videre, eller også, så må den retur til genbrugen og så er der vel en anden der kan bruge den. 
Larsen er i dag startet i arbejdspraktik på restaurant Krenkok her i byen. Han så virkelig frem til at komme i et ordenligt køkken igen - vores er jo ikke noget at råbe hurra for - så jeg glæder mig til at høre hvordan det er gået deroppe. Og lige et juhhuuuu for at det er her i byen, så jeg ikke skal undvære ham flere dage ad gangen igen. Nu kommer han da hjem og sover. Tihi. 


2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak tak - efter første dag, meddelte de deroppe at de gerne ville have ham i 2 måneder. Så det er jo herligt!

      Slet