Lagde i lige mærke til hvor flot solen har skinnet i dag? Har haft en dejlig stille dag herhjemme. Sms'er, mails, opkald og beskeder på FB er strømmet ind hele dagen. Dejligt, når nu postbudet slet ikke havde noget med til mig i dag - og nej, regner ikke automatisk med at få noget bare fordi jeg har fødselsdag - men havde en brokkende mor i telefonen, der ikke kunne forstå at jeg ikke havde fået hendes kort, når nu hun havde sendt det som A-prioriteret. Altså ikke brok over mig, men over posten. Fik et opkald med fødselsdagssang hele vejen fra Cypern - dagens bedste gave! Larsen og jeg har fedet den hele dagen - jeg har døjet en del med kvalme, så var faktisk glad for at jeg ikke havde planlagt det vilde i dag. Vi var dog lige i Silvan sidst på eftermiddagen, praktiske sager der skal ordnes, ordner jo ikke sig selv, fordi jeg har fødselsdag. I vores Silvan ligger en lille Bistro, og jeg cravede altså efter en ristet hotdog, så det fik jeg. Larsen fik en bøfsandwich med sovs - bvadr. Ellers absolut intet at berette fra min 25 års fødselsdag. Har spist en rest af kagen - eller... en 3-4 bidder. Min søde veninde, som altid er god til at sende smagsprøver til mig, når de har holdt noget der har budt på kage, skulle selvfølgelig ikke snydes. Så i går sendte jeg et stykke af min fødselsdagskage til hende. Hun ringede her til aften, at nu var pakken kommet - tænk sig at få pakkepost kl. 20.30 om aftenen og at det så indeholder kage - ikke dårligt tænker jeg. Håber den holdt sig lækker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar