25 oktober 2012

Egernet der ikke kunne få sine nødder!


Føler mig lidt som egernet her - egernet må nemlig ikke få sine nødder, for det er allergisk! I dag var jeg hos hudspecialisten, som jeg også var ved tidligere på året, for at få endnu en priktest, som denne gang forhåbentligt kunne vise lidt om hvilke allergier jeg havde og ikke havde. Det lykkedes heldigvis, sidste gang havde jeg for mange nælder på huden, til at det kunne vise sig ordenligt, der hævede jeg op lige meget hvad. Anyways - er stadig allergisk over for alle de ting, jeg også blev gjort opmærksom på som 8-9-årig. Støvmider, birk og ikke mindst græs. Der var en lille tvivl omkring heste(skæl) - men da det ikke er eller nogensinde bliver aktuelt med mig og heste, så er det ligegyldigt. Den værste "nyhed" var dog at prikket med HUND slog temmelig meget ud. Da jeg som lille fik foretaget priktesten, fik jeg at vide at pelsdyr kunne jeg ikke tåle. Derfor havde vi aldrig kæledyr hjemme - udover et marsvin, som vi kun havde i kort tid. Jeg har altid ønsket mig en hund, så at den skulle reagere var jo ikke lige på ønskelisten. DOG har jeg jo passet hunde op til flere gange, endda i længere tid ad gangen. Se bare med Chili, hun flyttede jo nærmest ind i en periode og medmindre jeg ligger med hovedet begravet i hendes pels, så er jeg umiddelbart ikke allergisk over for hende. Jeg talte lidt med sygeplejersken om, hvor naivt det ville være, alligevel at anskaffe sig en hund, men hun ville hverken fra- eller tilråde noget som helst. Men som hun sagde, så var der jo mange forskellige racer, og hun kunne jo ikke sige præcis hvilken race jeg ikke kunne tåle. Hun mente, at hvis ønsket var så stort om en hund - som det jo er - så var der ikke andet for end at finde ud af hvilke racer jeg ville kunne tåle, og hvilke jeg skal holde mig fra. Så jagten må gå i gang. Nogle, inkl. mig selv, ville sige at det da er fuldstændig åndssvagt og uansvarligt at anskaffe sig en hund, hvis man er allergisk over for den - men er det så åndssvagt igen, hvis man nu finder en race, som man godt kan tåle? Jeg vil i hvert fald undersøge det nærmere. Nu må vi se hvad der sker - håber at mit ønske om engang at blive hundeejer, vil gå i opfyldelse også selvom jeg forsat skulle have allergi.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes ikke det er åndssvagt at lede efter hunderacer, som du kan tåle eller ej, når dit ønske er så stort :) Havde jeg selv gjort, hvis jeg havde slået ud, da jeg også har et stort ønske om en hund en dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved ikke om jeg har forstået dit "som du kan tåle eller ej" rigtigt - men vil lige fastlægge, at jeg aldrig kunne finde på at anskaffe mig en hund, som jeg ved jeg er dybt allergisk overfor. Det ville være synd for både hund og mig. Men tanken er at finde en hund jeg IKKE er allergisk overfor.

      Slet